Kapitel 5: Volt Gennem Hjernen - MMK

I 1970 viste en stikprøve af psykiatriske hospitaler i USA, at 91 % anvendte ECT19, til trods for den
kendsgerning, at diskussionerne ikke var stilnet af i løbet af årene:
1954 - Dr. Maurice Grimes: “`Chokterapi opbygger aldrig noget. Den ødelægger kun, og dens
ødelæggende virksomhed er ude af kontrol. For et hundrede halvtreds år siden bestod en anerkendt
chokbehandlingsmetode i at prygle eller skræmme patienten, og i visse tilfælde var resultaterne
fremragende. Nu „gør vi det elektrisk‟, og vi opnår omtrent den samme procentdel gode resultater, men
med en del knoglebrud og hukommelsestab, som skræmme- og tævemetoderne aldrig medførte.” 20
1966 - Dr. Robert Morgan: “Kort sagt er risikoen ved blot en eller to chokbehandlinger skader på
det limbiske system i hjernen, hvilket medfører en nedsat bevægelse, koordination, håndskrift,
koncentration, opmærksomhedsspændvidde, erindring, reaktionsfleksibilitet, hukommelse og
genoplæring. På den psykologiske side har angst for ECT fremkaldt mavesår på grund af stress,
nyresvigt, forvirring, nedsat hukommelse og modvilje mod genoplæring eller psykologisk terapi.
Forskningen viste således, at ECT var en langsomt virkende lobotomi med yderligere angst-
komplikationer forårsaget af chok.” 21
1974 - Dr. Karl Pribram: “Jeg ville meget hellere have foretaget en lille lobotomi end en række
elektrokrampechok… Jeg ved, hvordan hjernen ser ud efter en serie chok - og det er ikke noget kønt
syn.” 22
I midten af 70'erne udløste ECT imidlertid mere end bare pibekoncerter og diskussioner. Læger,
ekspatienter og andre besluttede at gå rettens vej. I 1974 drev de lobbyvirksomhed for et lovforslag, der
bl.a. skulle forbyde ECT uden patientsamtykke. Forslaget gik glat igennem i begge kamre med kun én
afvigende stemme. Da psykiateren Gary Aden anmodede om at få den nye lov omstødt, blev en anden
lov vedtaget i 1976, der begrænsede brugen af chokbehandlinger. Denne lov blev fastholdt og gælder
den dag i dag. Over 35 stater har fulgt trop med tilsvarende lovgivning.
Psykiatri: Det værst tænkelige forræderi