Kapitel 5: Volt Gennem Hjernen - MMK

psykogene depressioner og endog visse paranoide tilfælde….Cerquetelli og Catalano har sammenlignet
‟Tilintetgørelsessyndromet‟ med den psykopatologi, der følger efter præfrontal lobotomi.” 12
I 1942 kommenterede dr. Theodore Dehne overfor andre psykiatere ved et møde i Philadelphia, at et
antal skizofrene patienter havde fået denne terapi som en lindrende frem for en helbredende kur. Han
hævdede, at ”næsten alle disse patienter blev roligere og var lettere at passe.” 13
Dr. W. H. Kayy rapporterede, at han under sin tjenesteperiode under Anden Verdenskrig stødte på
en amerikansk psykiater, der brugte ECT af ikke-terapeutiske grunde. “Det tydede på, at elektrochok
hjalp med at håndtere sindssyge soldater, som blev ret forsagte og medgørlige efter en omgang med
„tingesten‟”. 14
I et endnu mere grotesk notat fra 1948 redegjorde lægerne J. C. Kennedy og David Anchel
i Psychiatric Quarterly for deres forskning i “regressivt elektrochok”. “Vi begyndte med at fremkalde
to til fire grand mal krampeanfald om dagen, indtil den ønskede grad af regression var opnået… Vi anså
en patient for tilstrækkelig regrederet, når han gjorde i bukserne eller opførte sig og talte som et barn på
fire.” 15
En rapport fra 1951 i Diseases of the Nervous System var én blandt mange, der fortalte den samme
historie: “Ved slutningen af det intensive behandlingsforløb viste praktisk talt alle [52] patienter
dybtgående forstyrrelser. De var fortumlede, kunne ikke kontaktes, og var for de flestes vedkommende
hjælpeløse. Alle var urin-inkontinente, og fæces-inkontinens var ikke ualmindeligt. De fleste af dem
var passive og talte ikke spontant. De fleste kunne ikke svare på spørgsmål, men nogle få patienter
adlød simple ordrer. De forekom knuste og apatiske. Samtidig jamrede, klynkede og græd de for ingen
ting, og nogle var modvillige og gnavne på en barnlig måde.” 16
Chokbehandlinger var på det tidspunkt en meget rå affære. Kramperne var så voldsomme, at
brækkede knogler var almindeligt, især i rygsøjlen. En af datidens forskere, som røntgenfotograferede
patienter, der klagede over rygsmerter efter ECT, konkluderede, at 0,5 % af alle ECT-patienter havde
Psykiatri: Det værst tænkelige forræderi