Kapitel 5: Volt Gennem Hjernen - MMK

“Efter chokkene opdagede [hun], at hendes kunstneriske færdigheder praktisk talt var forsvundet.
Før ECT havde hun været en talentfuld kunstner, men nu har hun ingen erindring om det talent og kan
hverken tegne eller male.”
Sag B: En rapport om en 18-årig kvinde, der var deprimeret efter at have mistet et for tidligt født
barn. “Psykiateren fortalte [hende] ikke om, hvilke risici eller problemer ECT kunne medføre, og [hun]
spurgte ikke psykiateren, da hun hele sit liv havde lært at have tillid til læger.”
“[Hun] lod sig af egen fri vilje indskrive på et psykiatrisk hospital. Samme dag fik hun sit første
chok. Da [hun] vågnede op, følte hun det, som var hun i dødskamp og blev rædselsslagen. Hun
beskriver, at hun vidste, at noget var helt galt. Men da [hun] fortalte sygeplejerskerne, at hun ikke ville
have flere chok, og at hun ville forlade hospitalet, ville de ikke lade hende gå. [Hun] blev i stedet
overmandet af nogle hospitalsmedhjælpere, tvangsmedicineret, spændt fast til sin seng og holdt
indespærret på hospitalet. Mens hun var der, blev hun tvunget til at gennemgå yderligere cirka 12 chok
i løbet af en uges tid. [Hun] siger, at hendes erindring om begivenhederne, efter hun blev overmandet af
medhjælperne, da hun ville forlade hospitalet, er meget uklare og tågede, fordi chokkene ødelagde
hendes hukommelse.”
“Efter at [hun] blev udskrevet fra hospitalet beskrev hendes familie, at hun fra at have været en
sprudlende, livlig ung kvinde var blevet en sløv padde, der opførte sig som en pryglet hundehvalp. Det
tog hende år at komme sig efter prøvelserne. Hun havde svært ved at tale og forbinde sine tanker og var
nødt til at kæmpe for at nå fysisk og følelsesmæssigt tilbage til et stadium, hvor hun kunne fungere
normalt. I følge [hende selv] var det, der hjalp hende mest til at komme sig, at hun erfarede, at andre
havde haft lignende erfaringer, og at det var nødvendigt, at hun talte om disse overgreb for at få folk
gjort opmærksomme på den skade og fortræd, som chok og psykiatri forvolder på mennesker.“
Sag C: En rapport om en kvinde, der led af søvnløshed på grund af stress. Hun kom på medicin og
blev derefter “overtalt til at prøve chok, eftersom hun „ikke reagerede på medicin-terapien‟.[Hun]
modtog syv chok, før hun endelig indså, at hun kun fik det værre af medicinen og chokkene. På det
Psykiatri: Det værst tænkelige forræderi