Kapitel 5: Volt Gennem Hjernen - MMK

Disse mænds ofre lider ikke af dette selvbedrag - selv om de måske lider af hukommelsestab og
andre traumer. De ved uden tvivl, at de er blevet underkastet brutalitet under videnskabens dække.
CASE STORIES
Det sidste kvarte århundrede har Citizens Commission of Human Rights (CCHRTM) [Medborgernes
Menneskerettighedskommission] viet sin indsats til at afsløre de skadelige virkninger inden for området
psykiatri. I denne proces har den modtaget tusindvis af rapporter fra ekspatienter og familiemedlemmer,
der på nært hold har oplevet virkningerne af chokbehandlinger. Et relevant eksempel: Efter at nogle
repræsentanter fra CCHR en dag i september 1994 havde deltaget i et lille landsdækkende talkshow,
hvor de havde diskuteret chokbehandling og tvangsindlæggelser, begyndte telefonerne i CCHRs Los
Angeles-hovedkvarter at kime klokken 6 om morgenen, og opkald fortsatte med at strømme ind og
holde de otte linier optaget indtil sidst på dagen. Man modtog over 500 opkald.
De følgende case-historier er valgt tilfældigt fra CCHRs arkiver for at give en fornemmelse af, hvad
disse mennesker har oplevet. Hvor det har været muligt, er datoer og alder angivet. Navne og
identifikationsoplysninger er tilbageholdt.
Selvom ECT-fortalere vil håne denne dokumentation som “anekdoter”, hvem er så mere kvalificeret
til at beskrive virkningerne af ECT end dens ofre? Og hvem har mere ret til at blive hørt?
Sag A: En rapport om en kvinde, der i 1965 modtog 20 chokbehandlinger. ”[Hun] havde intet valg,
men fik disse behandlinger efter at have nægtet at fortsætte i en psykiaters gruppeterapi. Da [hun] fik
det nittende chok virkede bedøvelsen ikke, og hun var ved fuld bevidsthed. Selv om hun fortalte
psykiateren og sygeplejerskerne, at bedøvelsen ikke virkede, gav de hende alligevel chok… Bagefter
tryglede hun rædselsslagen psykiateren om ikke at give hende flere chok. Psykiateren fortalte [hende],
at eftersom der var ordineret 20 chok, så ville hun få 20 chok.”
Psykiatri: Det værst tænkelige forræderi