Kapitel 5: Volt Gennem Hjernen - MMK

1991 om ECT: “Der er ingen videnskabelige uoverensstemmelser om ECT … vi ved, at det virker godt
og har en høj grad af forudsigelighed og sikkerhed.” 92
Den kendsgerning, at chokbehandling blev betragtet som så destruktiv, at selv et undertrykkende
totalitært regime som Sovjet Unionen nægtede at godkende den, kvalificerer sig tilsyneladende ikke
tilstrækkeligt som videnskabelig modvægt til at blive betragtet som uoverensstemmelse. Den
kendsgerning, at Japan ikke vil bruge det, og at adskillige europæiske lande har forbudt brugen af det,
lader heller ikke til at afskrække tilhængerne.
Er dette uvidenhed eller arrogance? Beviser på hjerneskade er blevet offentliggjort i så stort et
omfang og gennem så mange år, at uvidenhed er yderst usandsynlig.
I 1990 konstaterede Food and Drug Administration (FDA), der er kendt for at forholde sig tavs på
de lægefaglige sidelinier, at “FDA ikke tror, at ECT har vist sig at være uden risiko for skader, selv om
forandringer i hjernevævet muligvis ikke kan observeres.” 93
I 1991, det år påstanden om “ingen videnskabelig uoverensstemmelse” blev fremsat, beskrev
Neurology Magazine en kvindes død på grund af hjerneblødning, der tydeligvis var forårsaget af ECT.
Forfatteren skrev, “der hersker strid om, hvorvidt ECT medfører strukturel hjerneskade.” 94
En omfattende og “upartisk gennemgang af litteraturen” om ECT i Clinical Neuropsychology
konkluderer - som Sovjet gjorde - “at omfattende forskning og klinisk baserede kendsgerninger
frembyder tankevækkende og imponerende beviser, når de anskues enkeltvis, og frembyder
overbevisende beviser, når de vurderes samlet… ECT har forårsaget og kan forårsage permanent
hjerneskade.” 95
Så hvor er uoverensstemmelsen? Tja, prøv som modsætning at vurdere en lignende omfattende, men
ikke nødvendigvis upartisk gennemgang af litteraturen fra 1984 foretaget af den ihærdige ECT-fortaler,
Psykiatri: Det værst tænkelige forræderi