Kapitel 5: Volt Gennem Hjernen - MMK

problemer med hensyn til udførelsen af ECT, især hvad angår dødsfald,” skrev neurologen R. J. Grimm
i 1978. “Der hersker en sælsom tavshed i litteraturen, der hidtil var massiv og ekstremt nyttig, når det
drejede sig om spørgsmål vedrørende sygelighed og dødelighed.” 87
Et tydeligt eksempel på denne tilbageholdenhed ses i et brev fra 1982 til redaktøren af British
Journal of Psychiatry. Det er skrevet af to læger, der går på gloende kul efter en foruroligende
opdagelse. “Vi ønsker”, skriver de, “at tage afstand fra den overdrevent skarpe kommentar [i en artikel]
af vores medforfattere, lægerne Calloway og Dolan, om ‟at vi fandt en statistisk set betydelig
forbindelse mellem frontallaps-svind og forudgående behandling med ECT‟.” Selvom de indrømmer, at
“udtalelsen er korrekt”, fortæller de os, at “alt, hvad man kan sige på nuværende tidspunkt er, at
resultaterne er tilstrækkeligt interessante til at retfærdiggøre yderligere efterforskning. Efter vores
mening kan de ikke tages for sikre beviser hverken for eller imod den påstand, at ECT måske medfører
permanent hjerneskade.” 88
Endnu et eksempel på videnskabelige kunstgreb forekommer i APAs Ekspertudvalgsrapporter fra
1978 og 1990. I Ekspertudvalgsrapporten fra 1978, var 41 % af de adspurgte psykiatere enige i
påstanden: “Det er sandsynligt, at ECT fremkalder let eller umærkelig hjerneskade,” og kun 26 %
erklærede sig uenige. (Der blev ikke stillet spørgsmål om, hvorvidt ECT forårsager større end let eller
umærkelig skade.) 89 Rapporten diskuterer også åbenlyst cerebral destruktion, fundet ved obduktion af
ECT-patienter. 90
Men i APAs 186 siders rapport fra 1990 er emnet om hjerneskade så godt som ikke-eksisterende,
fejet af bordet med en enkelt bemærkning: “I lyset af det foreliggende bevismateriale, er det ikke
nødvendigt at inddrage „hjerneskade‟ som en potentiel risiko.” 91
Mens APA tydeligvis kan drages til ansvar for dette, bør størstedelen af dette forsvindingsnummer
tilskrives ECT-tilhængernes PR-indsats. Det er god reklameteknik, men kan næppe kaldes videnskab.
De fortsætter med at fremsætte disse autoritative påstande som f.eks. en bemærkning i en lærebog fra
Psykiatri: Det værst tænkelige forræderi