Kapitel 5: Volt Gennem Hjernen - MMK

DEN MEST INDLYSENDE OMSTÆNDIGHED VED ELEKTROCHOK
“Det er en yderst mærkværdig idé, at det skulle kunne hjælpe nogen at sende elektricitet gennem
hjernen,” bemærkede dr. Harold Sackeim, en førende ECT-fortaler, i 1994. “Det lyder latterligt og det
skræmmer folk.” 30
Ja, det skræmmer folk. Af alt hvad der kan siges om elektrochok, fremstår ét grundlæggende aspekt
ganske tydeligt. Der er blandt almindelige mennesker en helt klar og naturlig modvilje mod
chokbehandling, selv blandt dem som måske ikke ved, at epileptiske anfald er en del af den. Dette
mishag er større, end det nogle mennesker føler over for tandlægebesøg, kirurgi eller over for at være
vidne til død og størknet blod. Blot ordet, beskrivelsen eller synet af en chokbehandling vækker en
afsky uden sidestykke. Primitive overlevelsesimpulser kommer op til overfladen. Der opstår
øjeblikkelig væmmelse og harme ved tanken om, at elektricitet pløjer sig igennem hjernen, sindet og
selvet. På et meget primitivt niveau synes kroppen og sindet at vide, at dette er noget, der kan forårsage
skade på selve ens eksistens.
Og denne reaktion er ikke ny.
“Jeg så noget forfærdeligt i dag - jeg ønsker aldrig at se det igen!” I følge hans kone kom ordene fra
en “meget bleg” Lothar Kalinowsky, der senere blev en af verdens førende ECT-fortalere, da han kom
hjem efter at have overværet, at Ugo Cerletti udførte verdens anden chokbehandling. 31
Den mand, der modtog behandlingen, havde allerede givet udtryk for, hvad han følte. Ifølge Cerletti
sagde patienten efter den første behandling tydeligt og højtideligt: “Ikke én gang til! Det er dødeligt!” 32
Cerletti var ikke upåvirket af de fremtidsperspektiver, hans handlinger fremkaldte. Kalinowsky
erindrer: ”Cerletti havde været nervøs for, at noget skulle gå galt ved den første behandling, og den blev
givet i al hemmelighed.” 33
Psykiatri: Det værst tænkelige forræderi