Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

More documents

Recommendations

Info

Fig. 8: ”Your John Wayne come home”: Der er ikke meget frontierhelt over denne, sidste indstilling fra Born on the Fourth of July, skønt vi ser ham fra ryggen på vej mod horisonten og den evige heltedyrkelse. At hævde, at Vietnamkrigen ikke er blevet skildret i amerikanske film ville i dag være en vild underdrivelse. Men denne krig, der efterhånden af de fleste betragtes som et uheldigt billede på den interventionistiske udenrigspolitik i datidens USA, var faktisk længe en Hollywoodsk fortrængning. Med undtagelse af The Green Berets (1968) – omhandlende de specialstyrker som John F. Kennedy sendte til Sydøstasien for at ”flytte ’indianerne’ væk fra ’fortet’, så ’nybyggerne’ kunne plante deres ’korn’ ” (citeret efter Bjerre & Larsen 2009, s. 10) – så var der ingen nævneværdige (kritiske) fiktionsfilm, der omhandlede Vietnamkrigen før sidst i 70’erne (jf. Ryan & Kellner 2006, s. 240). Dette kunne naturligvis skyldes flere forhold, og et af disse forhold har formentlig været de HUAC-høringer og den blacklistning af filmfolk, som fandt sted i datidens USA – dette som et direkte udslag af ”Den røde trussel”. Det er også bemærkelsesværdigt, som Carl Pedersen skriver, at næsten alle større, amerikanske Vietnamfilm – fra Coming Home (1978) til We Were Soldiers (2002) – har modtaget delvis eller fuld støtte fra det amerikanske militær (jf. Pedersen 2006, s. 89-98). Dette med undtagelse af Coppolas misantropisk underholdende Apocalypse Now (1979; fig. 9). Fig. 9: ”I love the smell of napalm in the morning”. Kilgores uhyrligt sadistiske kommentar er ét af flere eksempler på den kritiske hyperbole, som nok kun var mulig i Apocalypse Now (1979), fordi Francis Ford Coppola nægtede at modtage støtte fra det amerikanske militær. I denne optik er det ikke underligt, men dog bemærkelsesværdigt, at den amerikanske films kritik af Vietnamkrigen oftest tog udgangspunkt i den betydning og effekt, krigen måtte have på de hjemvendte amerikanske soldater. Sammenfattende kan man, indenfor den populærkulturelle skildring af Vietnamkrigen, tale om tre typiske optikker, navnlig: 1. Det (civile) vietnamesiske point of view (hvor krigen skildres fra den sårede vietnamesers synspunkt. Dette ses i dokumentarfilmen Hearts and Minds [1974] og kan momentvis spores i den ellers harmløse Good Morning, Vietnam [1987]) 2. Den udsendtes point of view (hvor krigen skildres fra den amerikanske soldats synspunkt, mens denne er i krig; jf. The Boys in Company C [1978], Platoon [1986] og Full Metal Jacket [1987]) 3. Den hjemvendtes point of view (hvor krigen skildres fra veteranens synspunkt som set i bl.a. The Deer Hunter og Born of the Fourth of July) (Note 3). Den sidste af disse optikker er ifm. amerikanske Vietnamfilm langt den mest frekvente, og dette er næppe en overraskelse. Denne optik tillader os nemlig at se bødlen som noget abstrakt – som krigen i sig selv – og at betragte veteranen, som alle amerikanere kan identificere sig med, som det egentlige offer. Kritikken af den amerikanske militærindsats – om ikke andet den politiske beslutning bag indsatsen – kunne dog ligge i det tomme blik. Et selvransagelsens tomt blik, der vidner om en følelse af skyld og et fravær af mening. Som Ron sidder der i sin kørestol, på vej til næsten at falde ud i bunden af billedrammen (fig. 10), kunne han tænke sig at dele de selvransagende tanker, som veteranen W.D. Ehrhart samme år udtrykte i digtet ”Making the Children Behave” (1989): Do they think of me now in those strange Asian villages where nothing ever seemed quite human but myself and my few grim friends moving through them hunched in lines? When they tell stories to their children of the evil that awaits misbehavior, is it me they conjure? (Ehrhart 1989, s. 97) Hvis disse selvransagende tanker kan spores i blikket på Ron Kovic i Stones nu klassiske Vietnamkrigsfilm, så er det dog – og så meget desto mere interessant – under overholdelse af en af filmens mest velkendte spilleregler: “Show it, don’t tell it.” Biopic’en er en Oscar-genre par excellence, og måske er det pga. sådanne tomme men sigende blikke, at Tom Cruise, for Born on the Fourth of July, fik sin første Oscarstatuette nogensinde. Det er i al fald et af de meste sigende og gribende
momenter i Stones film, og sjovt nok et af filmens mindst højlydte og højdramatiske. Fakta Noter Note 1: Proprier, titler mv. staves typisk med stort på engelsk. Det skal noteres, at valget af små bogstaver i indledningscitatet ikke er en fejl fra undertegnedes side, men et bevidst valg af forfatteren Ron Kovic. Note 2: At M*A*S*H (1970) ikke bare kan men bør læses som en Vietnam-allegori har Robert Altman selv givet udtryk for. I en featurette på M*A*S*H-dvd’en påpeger Altman således, at de intentionelt havde valgt at udstyre filmens koreanere med traditionel vietnamesisk hovedbeklædning for herved at tilskynde en allegorisk læsning af filmen. Jf. Twentieth Century Fox 2003. Note 3: Hertil kommer en fjerde kategori, som denne artikel dog ikke vil fokusere indgående på, nemlig den kritisk-allegoriske optik, hvor Vietnamkrigen ikke skildres men ligger som en tematisk understrøm i filmen. Denne optik finder vi eksempelvis i filmen Night of the Living Dead (1968), som af George A. Romero bevidst er tænkt allegorisk (jf. IFC 2004). Citerede værker Bjerre, Thomas Ærvold & Torben Huus Larsen (2009): Cowboynationen: Westernfilmen og det moderne Amerika. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Ehrhart, W.D. (1989): ”Making the Childing Behave”, i Carrying the Darkness: The Poetry of the Vietnam War. Texas: Texas University Press. Holsinger, M. Paul (1999): War and American Culture: A Historical Encyclopedia. Westport: Greenwood Press. IFC (2004): The American Nightmare (dvd). New Video Group. Kovic, Ron (1976): Born on the Fourth of July. New York: Pocket Books. Pedersen, Carl (2006): Den forkerte krig: USA og den nye verdensorden. København: Aschehoug. Ryan, Michael & Douglas Kellner (2006): ”Vietnam and the New Militarism”, i J. David Slocum (red.), Hollywood and War: The Film Reader, s. 239-56. Twentieth Century Fox (2003): M*A*S*H (1970, instr. Robert Altman) (dvd). Westwell, Guy (2006): “Hollywood’s Vietnam, 1961-1968”, I War Cinema: Hollywood in the Frontline. London: Wallflower Press. Centrale nedslag i den amerikanske filmskildring af Vietnamkrigen N.B.: I den nedenstående liste er der kun inkluderet film, som direkte omhandler eller nævner Vietnamkrigen. Dette betyder, at listen ikke kun indeholder krigsfilm, men også melodramaer og andre genrefilm, der i en eller anden forstand forholder sig til krigen. Samtidig betyder det dog, at listen ikke indeholder Vietnam-allegorier eller film, såsom Night of the Living Dead (1968), som ofte indlæses i en generel, kritisk diskurs omkring Vietnamkrigen uden direkte at omhandle eller omtale denne. 16:9 - februar 2012 - 10. årgang - nummer 44 A Yank in Viet-nam (1964), instr. Marshall Thompson To the Shores of Hell (1966), instr. Will Zens The Green Berets (1968), instr. Ray Kellogg, John Wayne Alice’s Restaurant (1969), instr. Arthur Penn – “draft”-problematikken introduceres i denne satiriske film, som ellers ikke i udpræget grad omhandler Vietnamkrigen Revenge Is My Destiny (1971), instr. Joseph Adler Dead of Night (1974, aka Deathdream), Bob Clark Hearts and Mindst (1974)*, instr. Peter Davis – dokumentarfilm Taxi Driver (1976), instr. Martin Scorsese Rolling Thunder (1977), instr. John Flynn Coming Home (1978), instr. Hal Ashby Go Tell the Spartans (1978, Til sidste mand), instr. Ted Post The Boys in Company C (1978, Rødderne fra Kompagni C), instr. Sidney J. Furie The Deer Hunter (1978), instr. Michael Cimino Apocalypse Now (1979, Dommedag nu!), instr. Francis Ford Coppola First Blood (1982, Rambo), instr. Ted Kotcheff Rambo: First Blood Part II (1985), instr. George G. Cosmatos Platoon (1986), instr. Oliver Stone Full Metal Jacket (1987), instr. Stanley Kubrick Hamburger Hill (1987), instr. John Irvin Born on the Fourth of July (1989), instr. Oliver Stone Casualties of War (1989, De kaldte os helte), Brian De Palma Forrest Gump (1994), instr. Robert Zemeckis Dead Presidents (1995), instr. Albert Hughes & Allen Hughes We Were Soldiers (2002), instr. Randall Wallace Rescue Dawn (2006), instr. Werner Herzog Tropic Thunder (2008)*, instr. Ben Stiller – en Vietnamkrigs-spoof Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF Gem/åben hele nummeret som PDF
Page 1 and 2: Forside Indhold Arkiv Abonnement Pr
Page 7 and 8: nyklassiker, The Joshua Tree (1987)
Page 9 and 10: 24 Hour Party People virker lige s
Page 13 and 14: Egoismens teori og praksis Der kan
Page 15 and 16: Derfor ser vi heller ikke de horrib
Page 17 and 18: eatforfatteren William S. Burroughs
Page 19 and 20: at redde sit eget og sine kunders l
Page 21 and 22: Freud, Sigmund (1962 [1923]): The E
Page 23 and 24: også inddrage tilskueren i karakte
Page 25 and 26: Micky Ward optræder sammen. Også
Page 29 and 30: hærgede USA i 1920’erne og 1930
Page 33 and 34: og beskrive kvinder som andet og me
Page 37 and 38: nemlig mennesket bag komikeren, der
Page 39 and 40: evydirektør, instruktør og tekstf
Page 41 and 42: Fakta Film Dirch. Instruktion: Mart
Page 43 and 44: Fig. 4: Scottish historian Thomas C
Page 45 and 46: gradually, is widely recognized as
Page 47 and 48: The current boom of this genre may
Page 49: Fig. 2-7: Hollywood var sen til at

Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?