Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

More documents

Recommendations

Info

ogstaveligt og den centrale hovedrolle besættes af en barbiedukke (fig. 5)! Som den eneste instruktør er Todd Haynes repræsenteret med to film i Whose Lives are They Anyway?, for selvfølgelig kan en film om den moderne biopic ikke komme uden om Dylan-filmen I’m Not There (2007), som vi omtalte i forrige nummers leder. Alene i kraft af sin titel må filmen inkluderes. Her peges nemlig på det afgørende paradoks ved genren, at selve målet for fortællingen jo per definition er fraværende, og at ikke en gang branchens største troldmænd kan fjerne den fornemmelse af mangel, af udeladelse, af savn og af løgn og latin, der altid vil være en del af en genre, der som selve sin eksistensberettigelse har ambitionen om at sige noget sandt om nogen. Biopic’en i almindelighed og I’m not There i særdeleshed illustrerer fornemt, hvordan løgn og sandhed absolut ikke udelukker hinanden; at man må lyve for at sige noget sandfærdigt om et menneske. Dette grundlæggende paradoks har Dennis Bingham med sin bog vist, at han har et rigtigt godt øje for. Fakta Bingham, Dennis (2010): Whose Lives Are They Anyway? The Biopic as Contemporary Film Genre, New Brunswick, N.J.: Rutgers University Press. Custen, George F. (1992): Bio/Pics: How Hollywood Constructed Public History, New Brunswick, N.J.: Rutgers University Press. 16:9 - februar 2012 - 10. årgang - nummer 44 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: 1603-5194. Copyright © 2002-12. Alle rettigheder reserveret. Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF Gem/åben hele nummeret som PDF 9
Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Du er min bedste ven, Dirch Af PEDER GRØNGAARD Som biografisk film balancerer Dirch fortællemæssigt mellem videnskab og kunst, dokumentarisme og fiktion, hvor hensigten er at tegne et troværdigt og overbevisende portræt af Dirch Passer som et følsomt og karakterfuldt menneske med mange talenter. Som komiker på scenen sammen med Kjeld Petersen, som menneske uden for scenen i et tæt og stormfuldt venskab med Kjeld, og endelig som skuespiller med uforløste drømme om karakterroller, som han opgiver at realisere til fordel for en karriere som Danmarks store klovn på revyscenerne. Man griner ikke, mens man ser Dirch. Det er heller ikke meningen. Det er ikke en film om morskab, sjov og komik, men en film om, hvad komikere siger, tænker og gør, når de ikke er sjove og morsomme. En film om, hvad det er for et menneske, der gemmer sig bag klovnemasken. Da Martin Zandvliet skulle i gang med sin film om Dirch Passer, måtte han træffe et afgørende valg. Skulle det være et totalt dækkende historisk og biografisk portræt, der fortæller hele Dirchs historie fra A til Z, eller skulle han udvælge en bestemt periode i hans livsforløb? Zandvliet valgte det sidste. Og det må siges at være et godt valg efter filmen at dømme. Først da Kjeld og Dirch er blevet etableret som makkerpar på ABC Teatret i 1955, kommer Zandvliet med sit kamera for at filme deres optræden. Det er her, der gemmer sig en dramatisk og spektakulær historie, som egner sig til en biografisk portrættering af Dirch Passer. Både rent professionelt som revykunstner i samspillet med Kjeld Petersen på toppen af deres karriere og ikke mindst rent privat i deres nære venskab, som Zandvliet har gjort til filmens absolutte omdrejningspunkt. Det centrale element i fortællingen om Dirch Passers liv. Derfor er der ingen billeder fra Dirchs fødsel, eller fra hans barndom og opvækst på Østerbro, eller fra tiden som skoleelev på Bryggervangens skole. Heller ingen oplysninger om Dirchs uddannelse som sømand på J. Lauritzens Søfartsskole ved Svendborg i 1944, bortset fra samtalen mellem Dirch og den 5-årige datter Dorte i filmens prolog, hvor Dirch fortæller datteren, at han gerne ville have været sømand, men at det ikke kunne lade sig gøre, fordi han blev søsyg. Det er det tætteste, vi kommer på de helt unge år i Dirch Passers liv i Martin P. Zandvliets filmbiografi Dirch (2011). Komiker eller karakterskuespiller Dirch er en film, der bevæger sig på mange planer. Først og fremmest en biografisk film om en række højdepunkter, vendepunkter og nedture i Dirch Passers liv som skuespiller og privatperson. En film, der handler om Dirchs professionelle liv som komiker og revykunstner, samtidig med at den fortæller historien om venskabet mellem Kjeld og Dirch. Dernæst er det en film om skuespilleres generelle problemer med at definere sig selv rent professionelt: enten som komiker, som karakterskuespiller eller som begge dele. En konflikt som i Dirch ses i et historisk perspektiv i relation til Dirch Passers ambitioner om at komme til at spille de store karakterroller, men også i et nutidigt perspektiv i relation til Nikolaj Lie Kaas og Lars Ranthes problemer med skiftevis at være det sjove makkerpar Kellerdirk som komikere og Kjeld og Dirch, når de ikke var sjove, men mennesker med almindelige følelser. Det historiske perspektiv knytter sig til de scener, hvor Dirch Passer fremlægger sin store drøm om at få lov til at spille Lennie i John Steinbecks Mus og mænd over for Stig Lommer, der ved siden af jobbet som direktør for ABC Teatret også fungerede som instruktør af de revyer, Kjeld og Dirch medvirkede i. Lommer lader sig overtale til at Fig. 1-2: Dirch Passer blev gift med Sigrid Horne-Rasmussen i 1950. Parret fik i 1951 datteren Dorte. De blev separeret i 1955. Her ses Dirch i samtale med sin 5-årige datter Dorte Passer (Marie Dietz): Dirch: ”Du er vokset” – Dorte: ”Det er du også” – Dirch: ”Du er grov” – Dorte: ”Du er sjov” – Dirch: ”Du kan rime”. Fig. 3: Umiddelbart inden Kjeld (Lars Ranthe) og Dirch (Nikolaj Lie Kaas) går på scenen i deres første revy som makkerpar. Dirch lider af sceneskræk, men Kjeld prøver at berolige ham. Fig. 4: Filmens fokus på tøjstil, barmiljø og teateratmosfære matcher overbevisende med den forestilling mange har om forlystelse, underholdning og gå i byenkultur i København i 50’erne. Her ses sangerinden Inge Østergaard (Frederikke Cecilie Bertelsen) i stilfuld påklædning og med cigaretrør. Hun var Dirchs kæreste i en kortere periode. Fig. 5: Dirch var mere gift med Kjeld end med sin kone, da de var sammen døgnet rundt: på scenen på ABC Teatret, efter tæppefald i garderoben, ude i byen på barer med whiskysjusser og damer, og som to halvfulde klovner på slap line efter en tur i byen tidligt om morgenen i Dirchs
Page 1 and 2: Forside Indhold Arkiv Abonnement Pr
Page 7 and 8: nyklassiker, The Joshua Tree (1987)
Page 9 and 10: 24 Hour Party People virker lige s
Page 13 and 14: Egoismens teori og praksis Der kan
Page 15 and 16: Derfor ser vi heller ikke de horrib
Page 17 and 18: eatforfatteren William S. Burroughs
Page 19 and 20: at redde sit eget og sine kunders l
Page 21 and 22: Freud, Sigmund (1962 [1923]): The E
Page 23 and 24: også inddrage tilskueren i karakte
Page 25 and 26: Micky Ward optræder sammen. Også
Page 29 and 30: hærgede USA i 1920’erne og 1930
Page 33: og beskrive kvinder som andet og me
Page 37 and 38: nemlig mennesket bag komikeren, der
Page 39 and 40: evydirektør, instruktør og tekstf
Page 41 and 42: Fakta Film Dirch. Instruktion: Mart
Page 43 and 44: Fig. 4: Scottish historian Thomas C
Page 45 and 46: gradually, is widely recognized as
Page 47 and 48: The current boom of this genre may
Page 49 and 50: Fig. 2-7: Hollywood var sen til at
Page 51 and 52: momenter i Stones film, og sjovt no

Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?