Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English
Leder: Den biografiske film
I sidste nummers leder satte vi os for at skitsere den biografiske film
som genre. Det var til dels ansporet af Martin Zandvliets Dirch (2011),
som knap en halv million danskere var inde og se i biografen sidste år.
Med udsigten til flere markante biografiske film på plakaten i
begyndelsen af 2012, særligt J. Edgar (instr. Clint Eastwood), My
Weekend with Marilyn (instr. Simon Curtis) og The Iron Lady (da.
Jernladyen, instr. Phyllida Lloyd), var det nærliggende at dedikere et
helt temanummer til genren. Som tænkt så gjort. I dette særnummer
anmelder Peder Grøngaard naturligvis dvd-udgivelsen af Dirch, ligesom
vi bringer Christian Braad Thomsens dobbeltanmeldelse af J. Edgar og
Jernladyen.
Derudover så forfølger de forskellige bidrag på hver sin måde en række
spørgsmål, der knytter sig til den biografiske film som genre. En
rudimentær genredefinition finder man i den reviderede udgave af
Gyldendals filmleksikon, hvor den biografiske film beskrives som en
”filmgenre, der fremstiller oftest en berømt persons liv i dramatiseret
form” (Schepelern 2010, s. 81). Én af genrens væsentligste kendetegn
er netop dens repræsentationsstrategier, og de spørgsmål der knytter
sig dertil. Fx hævdede sidste nummers leder, at Walk the Line (2005)
repræsenterede Johnny Cashs liv, så det bankede i takt med den
klassiske Hollywoodfilms traditionelle anvendelse af det dobbelte
handlingsspor: en fortælletråd om heteroseksuel kærlighed koblet med
en fortælletråd bygget op om fx politisk intrige, opklaring af en
forbrydelse, vejen til berømmelse eller vejen til retfærdighed. Filmens
fremstilling af Cashs liv knytter sig altså til dybt indlejrede
fortællemæssige konventioner. Det sker imidlertid på bekostning af en
række andre måder at forklare og fremstille Johnny Cashs liv på – i
dette tilfælde nedtones de kulturhistoriske og samfundsmæssige
forhold. Repræsentationsstrategierne er aldrig ideologisk uskyldige så
at sige.
I litteraturen om den biografiske film har særligt George F. Custen
beskæftiget sig med genren i lyset af dens repræsentationsstrategier –
specielt i forbindelse med filmenes historieformidling (1992, 2000). Èn
af Custens bemærkelsesværdige pointer er, at de knap 300 biografiske
film, der kom ud fra Hollywoodstudierne i perioden 1927-1960, i
særdeleshed dyrkede og fremstillede ‘personligheder’, hvis kvaliteter
overvejende var kongruente med en succesrig Hollywoodproducer –
ofte på bekostning af de repræsenterede berømtheders faktiske liv
(1992, s. 4-5). Med bogen Bio/Pics: How Hollywood Constructed Public
History (1992) og den opfølgende artikel “The Mechanical Life in the
Age of Human Reproduction: American Biopics, 1961-1980” (2000) har
Custen i det hele taget leveret vigtige bidrag om genren i et
amerikansk perspektiv. For nylig har Dennis Bingham forsøgt at kaste
nyt lys på genren med sin Whose Lives Are They Anyway – the Biopic
as Contemporary Film Genre (2010) – igen med amerikanske film i
centrum for fremstillingen. Vi bringer naturligvis en anmeldelse af
Binghams bog. Et tværnationalt fokus på genren er tiltrængt, men vil
også være en omfangsrig affære. Så meget tager dette nummer ikke
på sig, men vi bringer dog bidrag om europæiske livtag med genren.
Rigtig god fornøjelse!
Fakta
Bingham, Dennis (2010): Whose Lives Are They Anyway – the Biopic as Contemporary
Film Genre. New Brunswick, N.J.: Rutgers University Press.
Custen, George F. (1992): Bio/Pics: How Hollywood Constructed Public History. New
Fig. 1. The Iron Lady (da. Jernladyen). Den
seneste biografiske film, som er kommet
op i danske biografer. Som andre film
inden for genren er den blevet beskyldt for
at afpolitisere snarere end at
problematisere.
Udskriv denne artikel
Gem/åben denne artikel
som PDF