Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

More documents

Recommendations

Info

Fakta Breum, Trine (2001): Film: fortælling & forførelse 2: om filmdramaturgi og manuskriptskrivning (Kbh.: Frydenlund (AKA-print, Århus). Goldman, Michael (2011): “Tough Love”, American Cinematographer 92, 1 (januar): 42-46, 48-51. Gorov, Lynda (2010): “Mark & Micky - Wahlberg revisits his working-class roots for his role in 'The Fighter', The Boston Globe (05.12.2010). Lightman, Herb A. (1946): “The Fluid Camera,” American Cinematographer 27, 3 (marts): 82, 102-3. Lovece, Frank (2010): “Winning combination: Mark Wahlberg and David O. Russell champion 'The Fighter'”, Film Journal International (03.12.2010). Raskin, Richard (1992): “Varieties of Film Sound: A New Typology" (PDF), (Pré)Publications (Aarhus: Romansk Institut, Aarhus Universitet). Smith, Murray (1995): Engaging Characters: Fiction, Emotion, and the Cinema (Oxford: Clarendon Press). Wilson, George M. (1986): Narration in Light: Studies in Cinematic Point of View (Baltimore: Johns Hopkins University Press). Den faktiske dokumentarfilm High on Crack Street: Lost Lives in Lowell kan ses her. Der er også udgivet en bog om Micky Wards liv: Bob Halloran (2007): Irish Thunder: The Hard Life and Times of Micky Ward. Ifølge Mark Wahlberg spillede bogen ikke den store rolle i forhold til filmprojektet, da han allerede kendte Wards historie på klos hold. Wahlberg mødte første gang Ward, da han var 18 og har fulgt hans karriere nøje (Lovece 2010). Wahlberg var en af filmens executive producers og nok projektets største trækhest. For flere eksempler på filmens omkalfatring af Micky Wards faktiske karriere se denne artikel af sportsjournalisten Andrew Eisele. 16:9 - februar 2012 - 10. årgang - nummer 44 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: 1603-5194. Copyright © 2002-12. Alle rettigheder reserveret. Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF Gem/åben hele nummeret som PDF 7
Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English Jernladyen og skabsbøssen Af CHRISTIAN BRAAD THOMSEN I to politiske portrætfilm, Jernladyen (2011) og J. Edgar (2011), skildres to af den vestlige verdens vigtigste og mest problematiske ledere, nemlig jernladyen Margaret Thatcher og FBI-chefen J. Edgar Hoover. Begge film er forbavsende ens i deres fortællemæssige struktur, og begge bæres af en stor skuespillerpræstation af henholdsvis Meryl Streep og Leonardo DiCaprio. Filmene forstår desuden det kunststykke at gøre deres ærkereaktionære hovedpersoner forholdsvis sympatiske. Man kan godt undre sig over, at Phyllida Lloyds film om Margaret Thatcher, Jernladyen (The Iron Lady, 2011), har vakt voldsom kritik, for ikke at sige forargelse, i konservative britiske kredse, for filmen giver vitterligt et kærligt, indforstået og solidarisk portræt af den omstridte premiereminister. Men i de kredse kan man åbenbart ikke forlige sig med filmens fortællermæssige greb, som er at se alt fra den aldrende og senildemente Thatchers point of view. Det er imidlertid netop dette greb, der gør, at man får sympati for en kvinde, som det ellers er uhyre svært at sige noget positivt om. Men når jernladyen skildres som en skrøbelig, gammel kvinde, er det lige så svært at sige noget negativt. Konsekvensen af denne synsvinkel er imidlertid, at Lloyd og hendes manuskriptforfatter, Abi Morgan, laver en forbavsende upolitisk film om en jernhård politiker, der i 1982 ofrede 255 britiske soldater og tre gange så mange argentinere for at fastholde nogle af Storbritanniens sidste kolonier, Falklandsøerne. Hun er tæt på selv at omkomme i kampen om en noget tættere koloni, Nordirland, da IRA bomber Brighton Grand Hotel, hvor det konservative parti holder kongres i 1984. Tidligere var ni IRA-fanger døde under sultestrejke i deres fængselsceller, og deres politiske parti Sinn Fein kaldte Thatcher for "the biggest bastard we have ever known". Hun knuste Minearbejdernes Fagforbund ved storstrejken 1984-85, hun gennemførte en voldsom privatiseringsbølge af offentlige virksomheder, og hendes angreb på det britiske velfærdssamfund var omfattende. Feministisk idol Filmen refererer til disse politiske dramaer i flash backs set fra den senildementes point of view, men sætter dem ikke ind i et politisk perspektiv. Thatchers angreb på velfærdssamfundet reduceres endda til en lille joke, som et internationalt publikum ikke vil forstå: Når filmen indledes med et billede af den aldrende Thatcher, der rækker ud efter en karton mælk hos købmanden, vil englænderne smile indforstået og vide, at hun blev kaldt ”Thatcher, the milk snatcher”, fordi hun fratog børnene deres ret til at få gratis mælk i skolen. I filmen fremsætter den unge Margaret Thatcher denne programerklæring: “Et af de store problemer i vor tid er, at vi styres af folk, der går mere op i deres følelser end i tanker og ideer. Det, der interesserer mig, er tanker og ideer.” Det interesserer imidlertid i mindre grad filmskaberne. Jernladyen handler primært om mennesket Margaret Thatcher fra hun som ung købmandsdatter vækkes politisk, til hun som ensom, gammel kvinde kun har sine forvirrede erindringer og fantasier at leve på, herunder ikke mindst det muntre, daglige samvær med sin mand, skønt han har været død i flere år. Derimod kan man undre sig over, at hendes børn er fraværende i hendes erindringer. Hun fødte dog immervæk tvillinger i begyndelsen af sin politiske karriere, og man gad nok vide mere om, hvordan hun forenede jobbet som mor og karrierekvinde med jobbet som husmor, specielt når filmens holdning til hende er indlysende feministisk. Hun beskrives som en kvinde, der har mod og mandshjerte til at gå i Fig.1-3: Meryl Streep spiller den omstridte premiereminister, Margaret Thatcher, i Phyllida Lloyds Jernladyen (The Iron Lady, 2011).
Page 1 and 2: Forside Indhold Arkiv Abonnement Pr
Page 7 and 8: nyklassiker, The Joshua Tree (1987)
Page 9 and 10: 24 Hour Party People virker lige s
Page 13 and 14: Egoismens teori og praksis Der kan
Page 15 and 16: Derfor ser vi heller ikke de horrib
Page 17 and 18: eatforfatteren William S. Burroughs
Page 19 and 20: at redde sit eget og sine kunders l
Page 21 and 22: Freud, Sigmund (1962 [1923]): The E
Page 23 and 24: også inddrage tilskueren i karakte
Page 25: Micky Ward optræder sammen. Også
Page 29 and 30: hærgede USA i 1920’erne og 1930
Page 33 and 34: og beskrive kvinder som andet og me
Page 37 and 38: nemlig mennesket bag komikeren, der
Page 39 and 40: evydirektør, instruktør og tekstf
Page 41 and 42: Fakta Film Dirch. Instruktion: Mart
Page 43 and 44: Fig. 4: Scottish historian Thomas C
Page 45 and 46: gradually, is widely recognized as
Page 47 and 48: The current boom of this genre may
Page 49 and 50: Fig. 2-7: Hollywood var sen til at
Page 51 and 52: momenter i Stones film, og sjovt no

Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?