innovative måde at forstå menneskets psyke på skildres <strong>som</strong> en nødvendig, men potentiel farlig, vej at begive sig ud på. A Dangerous Method handler om seksualitetens rolle, og hvorledes vi lærer at finde en balance mellem dens kreative og destruktive kræfter. Den smukke og unge jødisk-russiske Sabina Spielrein (Keira Knightley) indlægges med en neurose på den klinik, hvor Carl Jung (Michael Fassbender) har besluttet sig for at afprøve Sigmund Freuds (Viggo Mortensen) lovende, men empirisk uafprøvede, psykologiske metode. Dette bliver begyndelsen til et inspirerende venskab mellem Freud og Jung, men samtidig bliver mødet med den uimodståeligt attraktive Spielrein et farligt møde for Jung, der fortaber og forelsker sig i hendes komplekse sind, og glemmer alt om sine moralske forpligtigelser <strong>som</strong> ægtemand og terapeut. Hermed introducerer Cronenberg temaet om splittelsen mellem instinktive lyster og behovet for social anerkendelse, <strong>som</strong> også spiller en central rolle i A History of Violence. Freud bliver i A Dangerous Method fremstillet <strong>som</strong> en faderskikkelse, der bevogter moralen, og søger sin tronfølger, hvorimod Spielrein repræsenterer det eksotiske, lystbaserede og farlige. Selvom filmen er stærkt dialogbåren, er det tydeligt, at Cronenberg på billedsiden har fokuseret på Jungs indre splittelse. I det første seksuelle møde, hvor Jung tager Spielreins mødom, kigger de efterfølgende begge på den blodige kjole. I ansigtsudtrykkene bliver det klart, hvem der virkelig har mistet sin uskyld. Fra at have været adgangsbilletten til et venskab med Freud bliver Spielrein pludselig en potentiel trussel for Jungs status i det psykoanalytiske miljø. Jung er drevet af Spielrein, men altid med en splittelse, der gør ham ude af stand til at give sig fuldt hen til nydelsen i deres seksuelle eskapader. Denne kontrast mellem lyst og skam bliver illustreret i en sadomasochistisk spanking-scene, der spiller på den transformation, der er sket i deres roller, efter at de er gået fra et professionelt til et intimt forhold. Jung og Spielrein er placeret på en sådan måde, at de afspejler den terapeutiske situation fra filmens indledning (fig. 11-12). Her er Jung ligeledes placeret bag ved Spielrein, der har ryggen til ham. Hvor det i filmens indledning er Jung, der leder begivenhederne, mens Spielrein prøver at vinde kontrol over kroppen, er rollerne nu byttet om. Spielrein udviser i spanking-scenen ren lyst ved akten, mens Jung virker mindre tilpas i sin rolle. I filmen foregår der en konstant udveksling af rollerne <strong>som</strong> patient og terapeut. Den største forvandling undergår Spielrein, der starter <strong>som</strong> patient, men <strong>som</strong> bekendt uddanner sig <strong>som</strong> psykoanalytiker. Det er en vigtig pointe for Cronenberg, at forståelsen af det menneskelige sind ikke alene kan bero på objektiv observation, men kræver en grad af selvinvestering. Det faktum, at Spielrein har førstehåndserfaring med sindslidelse, bliver hos Cronenberg udlagt <strong>som</strong> en af hendes største forcer i hendes forståelse af mennesket. Som Jung siger: ”We sane doctors have serious limitations.” Som vi så i forbindelse med Naked Lunch og Spider er det et karakteristisk træk, at Cronenberg skildrer verden fra den sindslidendes perspektiv. Men <strong>som</strong> de to ovenstående eksempler også vidner om, er der hos Cronenberg altid den fare forbundet med at dykke ned i sindet, at terapeuten eller videnskabsmanden fortaber sig i forsøget, og dermed selv ender <strong>som</strong> patient. Netop i dette paradoks beror faren ved den psykoanalytiske metode ifølge Cronenberg. Den menneskelige psyke er hos Cronenberg altid en kompleks og flygtig størrelse, der konstant transformerer sig i mødet med omverdenen og ikke lader sig entydigt indfange. Dét, man risikerer at finde, når man søger midten af sindets gådefulde labyrint, er intet andet end sig selv i midten af en labyrint. A Dangerous Method er ligeså meget en film om psykoanalysens spæde begyndelse, <strong>som</strong> det er en film om hvor uendeligt lidt, der adskiller forståelse fra vildfarelse. Det er lysten til at drage ned af denne farefulde vej, der forener Cronenberg og psykoanalysen. Dermed kan A Dangerous Method også ses <strong>som</strong> et ’misfoster’ i sin metafilmiske refleksion over nogle af de vildfarelser, Cronenberg selv har taget i sine forsøg på at udforske den menneskelige psyke. Fakta Her kan man læse forordet til William Burroughs Queer. Freud, Sigmund (1964 [1920]): Beyond the Pleasure Principle, oversat af James Strachey, 5. print (Bantan Books, New York). Oprindelig titel: “Jenseits des Lustprincips”. Også oversat til dansk <strong>som</strong> “Hinsides lystprincippet” i Metapsykologi, bind 2 (Kbh.: Reitzel, 1975-6): 9-35. Fig. 11-12: Jung hjælper Spielrein i mere end en forstand med at forlige sig med sine afvigende seksuelle lyster. Udskriv denne artikel <strong>Gem</strong>/<strong>åben</strong> denne artikel <strong>som</strong> <strong>PDF</strong> <strong>Gem</strong>/<strong>åben</strong> <strong>hele</strong> <strong>nummeret</strong> <strong>som</strong> <strong>PDF</strong>
Freud, Sigmund (1962 [1923]): The Ego and the Id, oversat af Joan Riviere, revideret udgave (Hogarth Press, London). Oprindelig titel: “Das Ich und das Es”. <strong>16</strong>:9 - februar 2012 - 10. årgang - nummer 44 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: <strong>16</strong>03-5194. Copyright © 2002-12. Alle rettigheder reserveret. 6
Change language