Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

innovative måde at forstå menneskets psyke på skildres som en
nødvendig, men potentiel farlig, vej at begive sig ud på.
A Dangerous Method handler om seksualitetens rolle, og hvorledes vi
lærer at finde en balance mellem dens kreative og destruktive kræfter.
Den smukke og unge jødisk-russiske Sabina Spielrein (Keira Knightley)
indlægges med en neurose på den klinik, hvor Carl Jung (Michael
Fassbender) har besluttet sig for at afprøve Sigmund Freuds (Viggo
Mortensen) lovende, men empirisk uafprøvede, psykologiske metode.
Dette bliver begyndelsen til et inspirerende venskab mellem Freud og
Jung, men samtidig bliver mødet med den uimodståeligt attraktive
Spielrein et farligt møde for Jung, der fortaber og forelsker sig i
hendes komplekse sind, og glemmer alt om sine moralske
forpligtigelser som ægtemand og terapeut. Hermed introducerer
Cronenberg temaet om splittelsen mellem instinktive lyster og behovet
for social anerkendelse, som også spiller en central rolle i A History of
Violence. Freud bliver i A Dangerous Method fremstillet som en
faderskikkelse, der bevogter moralen, og søger sin tronfølger,
hvorimod Spielrein repræsenterer det eksotiske, lystbaserede og
farlige. Selvom filmen er stærkt dialogbåren, er det tydeligt, at
Cronenberg på billedsiden har fokuseret på Jungs indre splittelse. I det
første seksuelle møde, hvor Jung tager Spielreins mødom, kigger de
efterfølgende begge på den blodige kjole. I ansigtsudtrykkene bliver
det klart, hvem der virkelig har mistet sin uskyld. Fra at have været
adgangsbilletten til et venskab med Freud bliver Spielrein pludselig en
potentiel trussel for Jungs status i det psykoanalytiske miljø. Jung er
drevet af Spielrein, men altid med en splittelse, der gør ham ude af
stand til at give sig fuldt hen til nydelsen i deres seksuelle eskapader.
Denne kontrast mellem lyst og skam bliver illustreret i en
sadomasochistisk spanking-scene, der spiller på den transformation,
der er sket i deres roller, efter at de er gået fra et professionelt til et
intimt forhold. Jung og Spielrein er placeret på en sådan måde, at de
afspejler den terapeutiske situation fra filmens indledning (fig. 11-12).
Her er Jung ligeledes placeret bag ved Spielrein, der har ryggen til
ham. Hvor det i filmens indledning er Jung, der leder begivenhederne,
mens Spielrein prøver at vinde kontrol over kroppen, er rollerne nu
byttet om. Spielrein udviser i spanking-scenen ren lyst ved akten,
mens Jung virker mindre tilpas i sin rolle.
I filmen foregår der en konstant udveksling af rollerne som patient og
terapeut. Den største forvandling undergår Spielrein, der starter som
patient, men som bekendt uddanner sig som psykoanalytiker. Det er
en vigtig pointe for Cronenberg, at forståelsen af det menneskelige
sind ikke alene kan bero på objektiv observation, men kræver en grad
af selvinvestering. Det faktum, at Spielrein har førstehåndserfaring
med sindslidelse, bliver hos Cronenberg udlagt som en af hendes
største forcer i hendes forståelse af mennesket. Som Jung siger: ”We
sane doctors have serious limitations.” Som vi så i forbindelse med
Naked Lunch og Spider er det et karakteristisk træk, at Cronenberg
skildrer verden fra den sindslidendes perspektiv. Men som de to
ovenstående eksempler også vidner om, er der hos Cronenberg altid
den fare forbundet med at dykke ned i sindet, at terapeuten eller
videnskabsmanden fortaber sig i forsøget, og dermed selv ender som
patient.
Netop i dette paradoks beror faren ved den psykoanalytiske metode
ifølge Cronenberg. Den menneskelige psyke er hos Cronenberg altid en
kompleks og flygtig størrelse, der konstant transformerer sig i mødet
med omverdenen og ikke lader sig entydigt indfange. Dét, man
risikerer at finde, når man søger midten af sindets gådefulde labyrint,
er intet andet end sig selv i midten af en labyrint. A Dangerous Method
er ligeså meget en film om psykoanalysens spæde begyndelse, som
det er en film om hvor uendeligt lidt, der adskiller forståelse fra
vildfarelse. Det er lysten til at drage ned af denne farefulde vej, der
forener Cronenberg og psykoanalysen. Dermed kan A Dangerous
Method også ses som et ’misfoster’ i sin metafilmiske refleksion over
nogle af de vildfarelser, Cronenberg selv har taget i sine forsøg på at
udforske den menneskelige psyke.
Fakta
Her kan man læse forordet til William Burroughs Queer.
Freud, Sigmund (1964 [1920]): Beyond the Pleasure Principle, oversat af James
Strachey, 5. print (Bantan Books, New York). Oprindelig titel: “Jenseits des
Lustprincips”. Også oversat til dansk som “Hinsides lystprincippet” i Metapsykologi, bind
2 (Kbh.: Reitzel, 1975-6): 9-35.
Fig. 11-12: Jung hjælper Spielrein i mere
end en forstand med at forlige sig med sine
afvigende seksuelle lyster.
Udskriv denne artikel
Gem/åben denne artikel
som PDF
Gem/åben hele nummeret
som PDF