Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

More documents

Recommendations

Info

Røgen fra kirkens krematorium er kulsort, og Anton Corbijn bruger lang tid på indstillingen, der både er elegant og gådefuld. Ligbrændingsanlægget skaber associationer til nazisternes endelig løsning, Die Endlösung. Og det er ikke tilfældigt. Der bliver flere gange refereret til nazismens grusomheder i Control. Joy Division er navnet på et bordel, de tyske soldater brugte under 2. Verdenskrig. Nærmere betegnet de fløje i kz-lejren, hvor de smukkeste, kvindelige fanger skulle sprede ben for de liderlige nazister. Desuden dvæler Anton Corbijn ved coveret til Joy Divisions selvfinansierede EP, An Ideal For Living (1978), designet af guitaristen Bernard Sumner, som har tegnet en blond Hitlerjugend, der aggressivt og brutalt slår på sin stortromme. Ian Curtis blev ikke myrdet, han valgte at tage sit eget liv, men måske har han med sin store succes i bandet Joy Division følt sig tvangsprostitueret som de kvindelig fanger i kz-lejrene. ”Før var jeg i slaveri / Men nu er det forbi”. Den virkelige Tony Wilson havde et tvetydigt forhold til Michael Winterbottoms 24 Hour Party People, da den fik premiere i 2002. Han syntes, at man udelukkende skulle have lavet en film om Ian Curtis. Det gjorde Anton Corbijn heldigvis 5 år senere med sin smukke og stilrene debutfilm, hvor Ian Curtis’ mørke rejse fra asken i ilden visualiseres med en ”indre, poetisk suspense”. "It’s better to burn out than to fade away" lyder Neil Youngs fortærskede rockkliché. Men stjernen Ian Curtis er sikkert ligeglad fra sin position på nattehimlen over det grå og triste Macclesfield, hvor alle stadig befinder sig i rendestenen. Fakta Kilder Christensen, Jeppe Krogsgaard & Jesper Nykjær Knudsen. ”Lydbilleder”. Aarhus: Modtryk. 2005. Corbijn, Anton. “Control – The Making Of”. DVD. Scanbox Entertainment, 2007. Oxholm, Jan. ”24 Hour Party People”. April 2004. www.ekkofilm.dk Thomsen, Christian Braad. “Drømmefilm”. København: Gyldendal, 2000. 16:9 - februar 2012 - 10. årgang - nummer 44 Udgives med støtte fra Det Danske Filminstitut samt Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter. ISSN: 1603-5194. Copyright © 2002-12. Alle rettigheder reserveret. Udskriv denne artikel Gem/åben denne artikel som PDF Gem/åben hele nummeret som PDF 4
Forside Indhold Arkiv Abonnement Profil Links Kontakt English The Dictator's Cut Af MADS MIKKELSEN Andrei Ujicas The Autobiography of Nicolae Ceausescu (2010) er en paradoksal, filmisk (selv)biografi. Som fiktion er den en farce, som dokumentar en tragedie. En illusion, der knap kan rumme sig selv – og et historisk værk med ikonoklastisk aktualitet. En diktator er blot en kunstner som formår at føre sin egoisme ud i praksis. Det er kun et spørgsmål om kunstnerisk niveau om han viser sig at være Baudelaire eller Bolintineanu, Louis XVI eller Nicolae Ceausescu. (Andrei Ujica) Flere årtiers moderne historie og over 1000 timers optagelser er i hænderne på rumænske Andrei Ujica blevet til en svimlende, filmisk ’selvbiografi’ af den kommunistiske diktator Nicolae Ceausescu, som fra 1965 til 1989 ledede Rumænien med jernhånd og tiltagende storhedsvanvid. En selvbiografi, netop fordi Ujicas episke storværk udelukkende består af officielle optagelser fra Ceausescus regeringstid, der på nær en forfærdende parodi på en rettergang – der hhv. åbner og lukker filmen – fremstiller ham, som han gerne lod sig se. Uden direkte at kommentere på de skiftevist skræmmende, fascinerende og sært komiske arkivbilleder fører Andrei Ujicas virtuost klippede film den personkultiske propaganda til sin absurde konklusion – en tilstand, hvor alt er kunstigt. Men samtidig rejser den en lang række kritiske spørgsmål til sin egen autoritet som historisk værk. I skyggen af den store iscenesætter The Autobiography of Nicolae Ceausescu (2010; fig.1) er nemlig en (selv)biografisk film med hele to ophavsmænd. To mænd, som tilmed aldrig har mødt hinanden, og som heller ikke har været direkte involveret i optagelserne af de billeder vi overværer i løbet af de tre timer filmen varer. Den ene er filmens hovedperson, der i den absolut mest inklusive forstand bør krediteres som metteur-en-scène; den anden er hans ghost writer (fig.2). Nicolae Ceausescu var som bekendt generalsekretær i det rumænske kommunistparti, og ledede landet fra 1965 til sin kaotiske henrettelse under revolutionen i 1989. En periode, i løbet af hvilken Rumænien ændrede sig fra at være relativt åbent imod Vesten til at være et af de mest repressive og forarmede i Østblokken. Regimets brutale linje kulminerede i nedskydningen af ubevæbnede demonstranter i Timisoara den 17. december 1989, hvilket førte til en kortvarig revolution hvorefter Ceausescus lederskab kom til en brat afslutning, da han efter en summarisk rettergang den 25. december blev skudt sammen med sin kone Elena. Andrei Ujica (fig. 3) selv er født i 1951 netop i Timisoara, og tilbragte således sine formative år under Ceausescu, inden han flyttede til Tyskland i 1981. Han har i interviews fortalt om hvordan han igennem hele sin opvækst var omgivet af Ceausescus billede, der, som vi ser i filmen, prydede gadebilledet i alle rumænske byer. Et billede, der i takt med tingenes udvikling i det kommunistiske land antog karakter af at være et allestedsnærværende ’Big Brother’-symbol, og som i sig selv var en væsentlig bevæggrund for Ujicas filmprojekt: When I was young, Ceausescu was like a screen on which I projected my hatred against any form of totalitarianism. I lived under him from when I was 14 until 29 – that’s when I left Romania. But all this time, for me he was nothing more than the abstract object of an opaque hatred. When I started working on the film, I set myself to make him become more concrete. I asked myself then: how was the man behind this character who put such a strong mark on the biographies of the people of my generation and not only on them? Our co-existence, the one between him and us, was a forced one, he drove us crazy with his omnipresence. We tried to evade him, as much as possible, and, of course, in this way we always overlooked something. We lived with him everyday, but we never managed to really know him. Fig.1: Dokumentar, biopic eller bearbejdet propaganda? The Autobiography of Nicolae Ceausescu er på én gang alle og ingen af de førnævnte ting. Et grænseprægende værk i et paradoksalt, genremæssigt grænseland. Fig.2: Nicolae Ceausescu til et officielt selskab i en af filmens tidlige scener. Fig. 3: Andrei Ujica (1951-) – rumænsk instruktør med fortid som litteraturstuderende i Timosoara.
Page 1 and 2: Forside Indhold Arkiv Abonnement Pr
Page 7 and 8: nyklassiker, The Joshua Tree (1987)
Page 9: 24 Hour Party People virker lige s
Page 13 and 14: Egoismens teori og praksis Der kan
Page 15 and 16: Derfor ser vi heller ikke de horrib
Page 17 and 18: eatforfatteren William S. Burroughs
Page 19 and 20: at redde sit eget og sine kunders l
Page 21 and 22: Freud, Sigmund (1962 [1923]): The E
Page 23 and 24: også inddrage tilskueren i karakte
Page 25 and 26: Micky Ward optræder sammen. Også
Page 29 and 30: hærgede USA i 1920’erne og 1930
Page 33 and 34: og beskrive kvinder som andet og me
Page 37 and 38: nemlig mennesket bag komikeren, der
Page 39 and 40: evydirektør, instruktør og tekstf
Page 41 and 42: Fakta Film Dirch. Instruktion: Mart
Page 43 and 44: Fig. 4: Scottish historian Thomas C
Page 45 and 46: gradually, is widely recognized as
Page 47 and 48: The current boom of this genre may
Page 49 and 50: Fig. 2-7: Hollywood var sen til at
Page 51 and 52: momenter i Stones film, og sjovt no

Gem/åben hele nummeret som PDF - 16:9

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?