6 5 Sprogdidaktisk model - tekst.pdf - Sprogpakken
6 5 Sprogdidaktisk model - tekst.pdf - Sprogpakken
6 5 Sprogdidaktisk model - tekst.pdf - Sprogpakken
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Sprogdidaktisk</strong> <strong>model</strong> - <strong>Sprogpakken</strong>.dk<br />
<strong>Sprogdidaktisk</strong> <strong>model</strong><br />
Model 1: Sproget i<br />
dagtilbuddet<br />
1<br />
Til sprogpakkens sprogdidaktiske <strong>model</strong> anvendes en kendt og i den pædagogiske verden<br />
ofte anvendt didaktisk <strong>model</strong>, nemlig SMTTE. Den følgende <strong>tekst</strong> er først en beskrivelse<br />
af SMTTE <strong>model</strong>lens anvendelse i relation til sprogpakken. Dernæst følger en nærmere<br />
beskrivelse af brug af SMTTE – herunder arbejdet med de fem kategorier: Sammenhæng,<br />
mål, tiltag, tegn og evaluering.<br />
<strong>Sprogpakken</strong> og den sprogdidaktiske<br />
<strong>model</strong>, SMTTE<br />
SMTTE tænkes som sprogdidaktisk <strong>model</strong> anvendt til arbejdet med følgende centrale elementer<br />
i metoder og strategier til at udvikle og understøtte børns sprog, jvf. forskningsoversigten<br />
i sprogpakken:<br />
• Arbejdet med sprogindsatser generelt – herunder: Understøttende sprogstrategier,<br />
dialogisk læsning, samtaler i hverdagen, strukturerende aktiviteter (tematiseret<br />
sprogarbejde)<br />
• Fokuseret indsats<br />
• Forældreinddragelse<br />
Overordnet opereres med 2 SMTTE <strong>model</strong>ler<br />
1. Arbejdet med sprog i dagtilbuddet.<br />
2. Arbejdet med sprog i hjemmet og forældreinvolvering<br />
For arbejdet med <strong>model</strong> 1 gælder, at man i kategorien ’sammenhæng’ forholder sig til<br />
centrale og relevante parametre på flere niveauer, nemlig det individuelle (barnet), børnegruppen<br />
og sprogmiljøet, således, at man sikrer sig et helhedsorienteret og kon<strong>tekst</strong>uelt<br />
perspektiv. I feltet ’sammenhæng’ formuleres altså det for målet relevante ift.:<br />
1. Barnet – Individuelt<br />
1.1. SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS<br />
1.2. Barnets sprog, kommunikation og relationer<br />
1.3. Barnets styrker og udfordringer
<strong>Sprogdidaktisk</strong> <strong>model</strong> - <strong>Sprogpakken</strong>.dk<br />
Model 2: Sproget i<br />
hjemmet og forældreinddragelse<br />
2<br />
2. Børnegruppen<br />
2.1. Sprog, kommunikation og relationer i gruppen<br />
2.2. Styrker og udfordringer i gruppen<br />
3. Sprogmiljøet<br />
3.1. Sammenhæng med øvrigt arbejde med læreplanen<br />
3.2. Hverdagens organisering og struktur - herunder det fysiske rum og materiale<br />
3.3. Personale<br />
For arbejdet med <strong>model</strong> 2 gælder – som ved <strong>model</strong> 1 - at man i kategorien ’sammenhæng’<br />
forholder sig til centrale og relevante parametre på niveauerne: Barnet i dagtilbuddet, barnet<br />
i hjemmet, sprogmiljø i hjemmet og forældreinddragelse.<br />
1. Barnet i dagtilbuddet<br />
1.1. SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS<br />
1.2. Barnets sprog, kommunikation og relationer<br />
1.3. Barnets styrker og udfordringer<br />
2. Barnet i hjemmet – forældreperspektiv<br />
2.1. Barnets sprog, kommunikation og relationer<br />
2.2. Barnets styrker og udfordringer<br />
3. Sprogmiljøet i hjemmet<br />
3.1. Hverdagens organisering i hjemmet<br />
3.2. Forældre<br />
4. Forældreinddragelse<br />
4.1. Vejledning<br />
4.2. Inddragelse<br />
4.3. Samarbejde mellem hjem og dagtilbud
<strong>Sprogdidaktisk</strong> <strong>model</strong> - <strong>Sprogpakken</strong>.dk<br />
Således bliver<br />
<strong>model</strong>lerne<br />
3<br />
Model 1: Sproget i dagtilbuddet:<br />
Emne: Fx: barn, gruppe, personale, organisering, struktur m.m.<br />
Tidsperiode:<br />
Ansvarlig:<br />
Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Dokumentation<br />
og evaluering<br />
Barn<br />
Børnegruppe<br />
Sprogmiljø<br />
Model 2: Sproget i hjemmet og samarbejde mellem hjem og dagtilbud<br />
Evalueringsplan<br />
Selve evalueringen<br />
Emne: Barnet, sprogmiljøet i hjemmet, samarbejde mellem hjem og dagtilbud, forældreinddragelse<br />
m.m.<br />
Tidsperiode:<br />
Ansvarlig:<br />
Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Dokumentation<br />
og evaluering<br />
Barnet i dagtilbuddet<br />
Barnet i hjemmet<br />
Sprogmiljø i<br />
hjemmet<br />
Forældreinddragelse<br />
Evalueringsplan<br />
Selve evalueringen
<strong>Sprogdidaktisk</strong> <strong>model</strong> - <strong>Sprogpakken</strong>.dk<br />
Indledning<br />
Om SMTTE-<br />
<strong>model</strong>len<br />
4<br />
Brug af SMTTE som sprogdidaktisk <strong>model</strong><br />
Det følgende er baggrunds<strong>tekst</strong> om <strong>model</strong>len og brug af denne: hvad og hvordan til 6 dages<br />
kurserne.<br />
SMTTE <strong>model</strong>len har overordnet det mål at initiere udviklingsprocesser - gennem en tilgang<br />
båret af refleksivitet, målrettethed og systematik. Herigennem skal <strong>model</strong>len bidrage<br />
til at skabe fælleshed og ejerskab over en udviklingsproces – både blandt kolleger i et<br />
dagtilbud og mellem forældre og dagtilbud. Gennem arbejdet med <strong>model</strong>len arbejder man<br />
konstant undersøgende på.<br />
• Gør vi det, vi tror vi gør?<br />
• Hvordan kan vi sikre at komme til at gøre det, som vi ønsker at gøre?<br />
• Hvordan kan vi lære af vore erfaringer?<br />
SMTTE-<strong>model</strong>len 1<br />
Centralt i SMTTE er, at de 5 kategorier forstås som indbyrdes sammenhængende og derved<br />
bliver det en dynamisk <strong>model</strong>. SMTTE <strong>model</strong>lens kategorier er indbyrdes forbundne. Der<br />
er som sådan intet hierarki eller givet begyndelsespunkt. Man bevæger sig frem og tilbage<br />
mellem kategorierne til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Kriterierne<br />
for indholdet<br />
- Overensstemmelse mellem de forskellige kategorier<br />
- Kategorierne støtter hinanden optimalt<br />
- Tegnene er operationelle og iagttagelige som udtryk for målene<br />
1 Andersen, F.B.: Tegn er noget vi bestemmer - evaluering, kvalitet og udvikling i omegnen af<br />
SMTTE-tænkningen. JCVU, 2000.
<strong>Sprogdidaktisk</strong> <strong>model</strong> - <strong>Sprogpakken</strong>.dk<br />
SMTTE til<br />
planlægning<br />
SMTTE til<br />
vurdering<br />
Udfordringer ved<br />
brug af SMTTE<br />
Fordele ved SMTTE<br />
5<br />
Typisk anvendes SMTTE til at planlægge pædagogiske forløb med henblik på at opnå et<br />
bestemt mål. Modellen skal sikre, at man under planlægningen gør sig de nødvendige<br />
overvejelser ift. at sikre, at de valgte tiltag/aktiviteter netop fører til det ønskede mål og at<br />
processen løbende kan følges og der sluttelig kan evalueres på forløbet. Kategorien ’sammenhæng’<br />
sikrer, at de pædagogiske aktiviteter er justeret ift. barnet/børnene, den aktuelle<br />
kon<strong>tekst</strong> (sprogmiljøet), overordnede krav (fx love) og rammer.<br />
SMTTE kan også anvendes bagudskuende–retrospektivt, dvs. til at vurdere sammenhæng<br />
mellem tiltag (aktiviteter) og mål (effekter) – eller vurdere sammenhæng mellem teori og<br />
praksis – gør vi i praksis som teori eller loven (fx læreplansarbejdet) foreskriver? Dette<br />
kan fx indgå i forberedelser til brug af SMTTE til planlægning. På denne måde er SMTTE<br />
<strong>model</strong>len deslige et dynamisk <strong>model</strong>, idet evalueringen af et arbejde med SMTTE kan indgå<br />
i kategorien ’sammenhæng’ for et nyt udviklingsprojekt – og en ny SMTTE.<br />
Modellen signalerer at alle 5 kategorier er lige vigtige, men det målorienterede kommer<br />
i fokus. Der lægges op til en systematisk og struktureret planlægning af det pædagogiske<br />
arbejde med henblik på at opnå bestemte mål. Dvs. at kategorien MÅL bliver styrende for<br />
bestemmelse af de øvrige fire kategorier. Denne tilgang har medført nogen kritik fra pædagogprofessionen,<br />
da en tilgang styret af målrationalitet, brug af <strong>model</strong>ler og udvikling af<br />
et standardiseret fagsprog synes at komme på tværs af den traditionelle identitet for pædagogfaggruppen.<br />
Det har også vist sig, at det systematiske og strukturerede arbejde med<br />
pædagogiske planlægnings<strong>model</strong>ler ikke synes at vise sig umiddelbart i praksis – i hverdagens<br />
mange komplekse og samtidige pædagogiske handlinger. 2 Arbejdet med <strong>model</strong>len<br />
sikrer altså ikke i sig selv spor i den daglige praksis, hvilket kan skyldes at praksis også<br />
styres af handlingstvang og mere ureflekterede handlinger sat i gang af den kropsliggjorte<br />
dømme- og handlekraft, ligesom en begrundelse også kan være en vis uvanthed med at<br />
arbejde intenderet og målrettet med børns læring, hvor der fokuseres på enkeltelementer<br />
i læringsforløbet – som kan være svær at udskille/adskille fra det samlede læringsreservoir.<br />
For at se effekt af arbejdet med <strong>model</strong>len, skal der ifølge Andersen og Hjort (2008) arbejdes<br />
mere offensivt med implementerings<strong>model</strong>ler (Ibid.).<br />
SMTTE <strong>model</strong>len giver mulighed for at styre sine pædagogiske aktiviteter og handlinger<br />
frem mod bestemte og eksplicitte mål – og det giver mulighed for, at der i i kollegagruppen<br />
og sammen med forældrene kan arbejde med fælles og synlige mål – det skaber fælleshed<br />
om opgaven og et fælles fagligt sprog. Det giver mulighed for fælles refleksion og<br />
fælles vurdering af indsatser – hvilket er egnede elementer til at arbejde konstruktivt med<br />
implementering. På denne vis giver <strong>model</strong>len mulighed for at planlægge og vurdere sammenhæng<br />
mellem mål og tiltag, mellem aktivitet og effekt og mellem teori og praksis. Set<br />
i et større perspektiv kan SMTTE bruges til arbejdet med dokumentation og evaluering,<br />
som stemmer overens med den eksisterende og typiske styringsform i den offentlige sektor.<br />
2 Andersen, P.Ø., Hjort, K. & Kaarsberg, L.S: Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pædagogik.<br />
Afdelingen for Pædagogik, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. KBH Universitet, 2008, side 90.
<strong>Sprogdidaktisk</strong> <strong>model</strong> - <strong>Sprogpakken</strong>.dk<br />
Sammenhæng<br />
6<br />
Konkret arbejde med SMTTE<br />
Her følger en gennemgang af de fem forskellige kategorier i brug af SMTTE <strong>model</strong>len og<br />
forslag til, hvordan man kan arbejde med <strong>model</strong>len.<br />
I dette kapitel beskrives den kon<strong>tekst</strong> og de rammer hvori den pædagogiske indsats skal<br />
ske ift fokusområdet. Som nævnt arbejdes med to <strong>model</strong>ler af SMTTE. I kategorien sammenhæng<br />
noteres om følgende temaer for at sikre et kon<strong>tekst</strong>uelt og helhedsorienteret<br />
perspektiv.<br />
Model 1: Arbejdet med sprog i dagtilbuddet<br />
Barnet – Individuelt<br />
• SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS<br />
• Barnets sprog, kommunikation og relationer<br />
• Barnets styrker og udfordringer<br />
Børnegruppen:<br />
• Sprog, kommunikation og relationer i gruppen<br />
• Styrker og udfordringer i gruppen<br />
Sprogmiljøet<br />
• Sammenhæng med øvrigt arbejde med læreplanen 3<br />
• Hverdagens organisering og struktur - herunder det fysiske rum og materiale<br />
• Personale 4<br />
3 Overvej her hvordan I skaber sammenhæng med det øvrige læreplansarbejde og evt. om der er<br />
områder i læreplansarbejdet der skal justeres ift. arbejdet med sprog.<br />
4 Hvordan den voksne stiller sig til rådighed som rolle<strong>model</strong>.
<strong>Sprogdidaktisk</strong> <strong>model</strong> - <strong>Sprogpakken</strong>.dk<br />
7<br />
Model 2: Arbejdet med sprog i hjemmet og forældreinddragelse<br />
Barnet i dagtilbuddet<br />
• SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS<br />
• Barnets sprog, kommunikation og relationer<br />
• Barnets styrker og udfordringer<br />
Barnet i hjemmet - forældreperspektiv<br />
• Barnets sprog, kommunikation og relationer<br />
• Barnets styrker og udfordringer<br />
Sprogmiljøet i hjemmet<br />
• Hverdagens organisering i hjemmet<br />
• Forældre 5<br />
Forældreinddragelse<br />
• Vejledning,<br />
• inddragelse<br />
• Samarbejde mellem hjem og dagtilbud<br />
Konkret kan man komme i gang med at udfolde temaerne ved at gøre sig overvejelser<br />
over:<br />
- sammenhængen (kon<strong>tekst</strong>) ved at beskrive baggrund (vilkår) og begrundelse (værdier)<br />
for den ønskede udvikling.<br />
o Hvad har vi gjort hidtil?<br />
o Hvor langt er vi?<br />
o Hvorfor skal vi arbejde med fokusområdet?<br />
o Hvad er opretholdende faktorer for tilstanden pt.?<br />
- Beskriv status dvs. lav en kortfattet beskrivelse af fokusområdet – set ift. gældende<br />
mål<br />
- Hvilke ressourcer/vilkår har vi?<br />
5 Hvordan forældrene stiller sig til rådighed som sprog<strong>model</strong> og samtidig bruger en række sproglige strategier<br />
til at bringe barnet sprogligt på banen og derved støtte barnets sproglige udvikling (Tekst som v. personale).
<strong>Sprogdidaktisk</strong> <strong>model</strong> - <strong>Sprogpakken</strong>.dk<br />
Mål<br />
Tiltag<br />
Tegn<br />
8<br />
Målene ålene kan være individ- og og resultatorienterede resultatorienterede begrundet begrundet i i det det enkelte enkelte barn barn og og en en konkonkret<br />
praksis; og målene kan også være rettet mod en børnegruppe, og er her mere brede<br />
og fællesskabsorienterede. Det kan være en fordel at operere med specifikke og konkrete<br />
mål, da det ellers kan være vanskeligt at måle om et givent mål er opfyldt. Således kan<br />
man starte med at beskrive mere overordnede og generelle mål for derefter at afklare specifikke<br />
og konkrete delmål. Der kan her fx opereres med tre led. Langsigtede overordnede<br />
mål (sproglig udvikling), mellemlange mål (øget ordforråd) og umiddelbare mål (dialog og<br />
aktiv deltagelse i dialogisk oplæsning).<br />
Konkret fx:<br />
- Beskriv målet så konkret som muligt<br />
o Hvad vil vi gerne opnå?<br />
o Beskriv en ønsket fremtidig tilstand konkret og realistisk<br />
- Målet formuleres så præcist, at grad af målopfyldning efterfølgende kan vurderes/<br />
evalueres<br />
De konkrete aktiviteter og indsatser, som sættes i gang for at nå målet. Her beskrives de<br />
konkrete handlinger/aktiviteter, samt den planlægning, der skal sættes i gang og de pædagogiske<br />
rum, der skal etableres for at nå målene.<br />
Konkret fx<br />
o Hvilke handlinger skal vi sætte i værk for at opnå de opstillede mål?<br />
o En handlingsplan udformes, så der for hvert enkelt aftalt mål kort angives,<br />
hvilke handlinger/aktiviteter, der skal bidrage til at nå målet.<br />
Tegn er indikatorer på, at en bestemt proces eller aktivitet udvikler sig i en ønsket retning.<br />
Tegn/indikatorer kommer til udtryk i praksis. Tegn beskriver, hvordan vi kan registrere, at<br />
vi er på vej mod målet og er billeder på den ønskede udvikling, som kan iagttages i praksis.<br />
Tegn er således billeder af den ønskede udvikling, som vil kunne iagttages i praksis. Tegn<br />
er ikke selve dokumentationen. Man bruger dokumentation til at identificere tegnene.<br />
Tegn er målepunkter, der giver viden om, hvorvidt man arbejder hen mod målet, og gennem<br />
en systematisk indsamling og bearbejdning af denne viden kan man undersøge og<br />
sandsynliggøre den virkning, som tiltagene har. Tegn kan angives kvantitativt (antal, hyppighed,<br />
mængde) eller mere kvalitativt (oplevelse, stemning, indtryk etc.).<br />
Det er vigtigt at man ikke blot formulerer tegn, der referer direkte til mål – altså at barnets<br />
ordforråd er styrket. Tegn skal ideelt set også formulere generelt ift. sprogmiljøet fx,<br />
hvordan de voksne skal stille sig til rådighed som rolle<strong>model</strong>, hvordan de voksne bruger<br />
sprogindsatserne, hvordan sprogarbejdet organiseres etc. Således at hele sprogmiljøet<br />
omkring barnet også indgår i formuleringen af ’tegn’. Konkret fx:<br />
- Beskriv forlods tegn/indikatorer, som kan sandsynliggøre, at<br />
vi bevæger os i retning af målet.
<strong>Sprogdidaktisk</strong> <strong>model</strong> - <strong>Sprogpakken</strong>.dk<br />
Evaluering<br />
9<br />
- Tydeliggør den bagvedliggende teori om sammenhæng mellem mål og aktiviteter<br />
- Man kvalificerer arbejdet med ’tegn’ ved at spørge: ’På hvilken måde bidrager xx<br />
(aktiviteter) til at nå målet …?’<br />
- Når vi om et år peger på det, der er lykkedes for os, hvad vil vi da pege på? Giv<br />
konkrete eksempler<br />
Evaluering er en vurdering, en værdisættelse af, om målet er nået godt nok. Hertil kræves<br />
en status, dvs. en opgørelse af om målet er nået… Og derefter sammenlignes status med<br />
indsatsens værdier, succeskriterier. Fx: Hvis der arbejdes med dialogisk oplæsning som<br />
tiltag, og målet er at børnene motiveres for og deltager aktivt i dialogisk oplæsning. Status<br />
vil da være synliggørelse af, om denne motivation og aktive deltagelse faktisk registreres<br />
samt fx om de voksne har stillet sig til rådighed som sprog<strong>model</strong> og brugt de sproglige<br />
strategier. Værdien eller succeskriteriet kan være, at alle børn indenfor en given tidsperiode<br />
har deltaget aktivt i dialogisk oplæsning og vist motivation herfor (fx ved at henvende<br />
sig til andre børn og voksne med bøger og aktivt tilkendegivet lyst til at være i dialog om<br />
indholdet). Til at opgøre status kan anvendes forskellige dokumentationsmetoder, der beskrives<br />
nedenfor.<br />
Evalueringsspørgsmålet handler om, hvorvidt ’det vi tror virker, også faktisk virker’: ’Gør<br />
vi det vi tror vi gør og virker det efter hensigten? Således stilles evalueringsspørgsmålet i<br />
forholdet mellem mål og tiltag, mellem teori og praksis. 6<br />
Konkret fx:<br />
- Beskriv forlods, hvordan det vil være muligt at evaluere om udviklingen bevæger<br />
sig/har bevæget sig i den ønskede retning (formativ eller summativ evaluering)<br />
- Evalueringsplanen er en kort beskrivelse af: Hvem evaluerer hvad, hvordan og<br />
hvornår<br />
- Hvad ved vi? (status gennem dataindsamling, og dokumentation)<br />
- Hvad er værdien af det, vi ved – er det godt nok i forhold til vore kriterier (succeskriterier)<br />
- Undersøg undervejs og efter forløbet gennem beskrivelse og refleksion: hvad har vi<br />
nået med det vi har nået?<br />
- Hvad er effekten af vores handlinger set i forhold til de opstillede mål?<br />
6 Næsby, T: Dokumentation og evaluering – mellem teori og praksis. I: SOCIALXPRESS, juni 2007, s. 39.
<strong>Sprogdidaktisk</strong> <strong>model</strong> - <strong>Sprogpakken</strong>.dk<br />
Kvalitetssikring af<br />
arbejdet med <strong>model</strong>len<br />
Dokumentation<br />
10<br />
Modellen hviler på en forståelse af sammenhæng mellem mål og tiltag, dvs. for at kunne<br />
beskrive denne sammenhæng må den bagvedliggende teori for sammenhæng beskrives.<br />
Fx sammenhæng mellem sproglig udvikling og dialogisk læsning. Kvalitetssikring kan<br />
skabes gennem hvis-så-fordi sætninger, altså en tydeliggørelse af hvordan sammenhængen<br />
tænkes at være. Hvis jeg laver dialogisk læsning med børn, så udvikles barnets sprog,<br />
fordi… xx. Det er netop dette fordi, der tydeliggør sammenhængen mellem mål og tiltag.<br />
I den samfundsvidenskabelige og socialfaglige verden omfatter dokumentation metoder,<br />
som gør det muligt at skabe overblik over, hvordan en konkret indsats virker i forhold til<br />
sociale eller sundhedsmæssige problemer. Heroverfor er evaluering svar på spørgsmål om,<br />
i hvor høj grad indsatsen derved har indfriet en række – ofte på forhånd givne – kriterier,<br />
værdier.<br />
Dokumentationsmetoder kan være mangfoldige: Billeder, video, lyd, narrative fortællinger,<br />
notater, observationer etc. Dokumentation vil aldrig kunne udtrykke hele praksis, men vil<br />
altid være udsnit af praksis. Valg af dokumentationsmetode skal være styret af evalueringsspørgsmålet<br />
og derfor kræver, at man bliver klar på hvilke typer af data, der vil kunne belyse<br />
det udsnit af praksis, som man ønsker at evaluere.