PROGRAMMET FOR FOOD FESTIVAL

for naturens forrådskammer. Munkene siges
ellers at være de første, der for alvor interesserede
sig indgående for den danske flora
og fauna. De kom vandrende ind fra Belgien,
Frankrig og Italien med frø, knolde og podekviste
i små lærredsposer og kuverter, og
i dag er de planter og urter, de såede, blevet
en naturlig del af det danske landskab.
Munkene får sågar skylden for at have bragt
skvalderkålen til landet, men meget tyder nu
på, at skvalderkålen var her allerede på vikingernes
tid. Urternes gastronomiske saft
og kraft har da også været kendt siden Cro-
Magnon-mandens aftegninger i Lascouxgrotten,
og urter er overalt i verden blevet
tillagt magiske og symbolske egenskaber.
Det er ikke uden grund, at romerne smykkede
sig med laurbærblade, eller at urtehaven
er et af kristendommens stærkeste symboler.
I antikken skelnede man ganske enkelt ikke
mellem koge- eller lægekunst. Den græske
læge Hippokrates, der levede omkring 400
STRANDSENNEP
CAKILE MARITIMA
Strandsenneppen er en karakterfuld og hårdkogt urt, som man
finder ved forstranden – arealet mellem selve stranden og marken.
Den er del af klokkeblomstfamilien og prydes af blågrønne
blade og lysviolette blomster. Den er en såkaldt pionerplante og
er blandt de første til at kolonisere nye klitter og tangdynger på
stranden. Sæsonen strækker sig fra juni, og indtil frosten sætter
ind.
HAVETS RUCOLA
Strandsennep smager hen i retning af sennep og rucola og kaldes
også Sea Rocket på engelsk og Roquette de Mer på fransk.
Strandsenneppen er en glimrende krydderplante i salatskålen,
sammen med en klat smør i de nye kartofler eller i en skaldyrsalat,
og har du mod på det, kan frøkapslerne både syltes og saltes
og spises som kapers.
42
år før vor tidsregning og også er kendt som
lægekunstens fader, havde den holdning, at
"dit lægemiddel skal være fødemiddel, og
dit fødemiddel skal være lægemiddel." Og
faktisk er der meget, der tyder på, at munkenes
brug af urter som medicin kan være
skyld i, at urterne gennem generationer røg
ud af køkken-repertoiret.
I gamle dage troede man på, at det var meget
vigtigt at indsamle urter på det helt rigtige
tidspunkt. Urterne var mest virksomme
lige før Valborgnat, der er natten inden 1.
maj, og kunne man ikke nå det, var det vigtigt
at plukke dem inden Sankt Hans, for efter
midsommer havde de onde magter frit spil.
På Valborgsaften tændte man bål og vågede
for ikke at blive overlistet af alskens troldtøj.
Det var en hedensk fest, hvor man fejrede
overgangen fra vinter til sommer, og løjerne
gik så lystigt for sig, at det siges, at en præst
engang klagede til sin biskop over, at ”af de