29.07.2013 Views

De første Jerseyavlere i Danmark - Ramsing slægten

De første Jerseyavlere i Danmark - Ramsing slægten

De første Jerseyavlere i Danmark - Ramsing slægten

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>De</strong> <strong>første</strong> <strong>Jerseyavlere</strong> i <strong>Danmark</strong><br />

Hartkorn 46-7-2-2 3/4. Tiendefri hovedgårdsjord. Ejendomsskylden er 280.000 kr.Brandassurance for hovedbygningen 49.380 kr., for avlsbygningerne 116,266 kr., besætningen<br />

64.000 kr., inventar 30.900 kr. og avl 44.210 kr. Årlig ejendomsskyld skat 308 kr. bidrag til amtsrepf. kr. 622.97. Sidste års kommuneskat c. 750 kr. Bygningerne er forsikrede i <strong>De</strong>n<br />

alm. Brandf. f. Landb.; besætn., inv. og avl i <strong>Danmark</strong>. Avlsgårdens samlede areal udgør 420 tdr. ld. ager og 30 tdr. ld. eng. <strong>De</strong>n drives af stamhusbesidderen ved inspektør Carl<br />

Frederik Falkensteen, der er født på Falkensteen (Sjælland) 1867 og gift med Julie Petersen, født på Rathlousdal 1860.<br />

Af agermakren drives 300 tdr. ld. i en 7 marksdrift: 1. brak, 2. vintersæd, 3. roer, 4. byg, 5. havre, 6. og 7. kløver og græs. 120 tdr. ld er permanent græsgang, hovedsagelig<br />

indhegnet. Staldgødning anvendes til roer og udlæg (c. 20 læs pr. td. ld.), kunstgødning til vintersæd (300 pd 18 pct. superf. pr. td. ld). Chilesalpeter anvendes ikke regelmæssigt,<br />

men hvor det tiltrænges i driften. Til engene gives 600 pd. Kainit og 400 pd. Thomasslagge pr. td. ld. Jorderne er meget uensartede og meget bakkede, hovedsagelig<br />

sandmuldede. Gennemsnitsudbyttet c. 13 fold. Besætningen består f.t. af 120 malkekøer, 60 stk. ungkvæg og kalve, 6 tyre, 18 heste, 8 plage og føl. Sidste år solgtes c. 200<br />

fedesvin. Kvægbesætningen vedligeholdes hovedsagelig ved eget tillæg, delvis ved indkøb af køer. C. 20 stk er jerseykvæg. Resten ren fynsk race. Mælkemængden var sidste år<br />

gennemsnitlig 7000 pd pr. fynsk ko og c. 5000 pd. pr. jerseyko. Mælken leveres til <strong>De</strong> forenede Mejerier i Århus. <strong>De</strong>t normale folkehold er 1 forvalter, 1 fodermester, 1 forkarl, 1<br />

elev, 5 karle, 2 piger og 5 daglejere. Al sæden tærskes med lejet damptærskeværk.<br />

Rathlousdal hovedbygning, der ligger i øst og vest er opført 1769. <strong>De</strong>n er grundmuret i 1 stokværk og har på midten en fremspringende, gennemgående frontespice i 2 stokværk.<br />

Fra begge ender af hovedfløjen fører sidefløje ud mod syd. Parallelt med hovedbygningen ligger den store lade på den sydlige side af borggården, opført af grundmur med rørtag.<br />

Hovedindkørselsporten findes på midten af denne bygning. Over indkørselen er en frontespice med v. Holstein-Rathlouernes våben og ind mod gården en tavle med inskription.<br />

Laden har gennemkørsel på langs og støder mod vest op til hestestalden, som fortsætter sig ud mod vest og omtrent på midten har indkørselsporten til avlsgården. I flugt med<br />

laden mod øst findes den lille kostald, der ligesom hestestalden er grundmuret med rørtag. Vinkelret fra ladens østlige ende strækker den grundmurede store kostald sig hen mod<br />

hovedbygningens østlige fløj, dog adskilt fra denne ved herskabshestestalden, som danner en fortsættelse af østfløjen. <strong>De</strong>nne hestestald er grundmuret og teglhængt. Vinkelret<br />

ud fra ldens vestlige ende danner en grundmuret, rørtækket svinestald borggårdens begræsning mod vest, og parallelt med den ligger en rørtækt bygning af bindingsværk, som<br />

indeholder inspektørens bolig, der består af 6 værelser. Fra hovedbygningens vestlige sidefløj går en teglhængt egebindingsværksbygning ud mod vest; den indeholder<br />

gartnerbolig og drivhus.<br />

Til Rathlousdals avlsgård hører endvidere 10 arbejderboliger, hvoraf de 3 er grundmurede, medens resten er opførte af bindingsværk.<br />

Haven ligger nord for gårdens bygninger og strækker sig mod vest. Lyst- og parkanlæggene findes lige for hovedbygningen, længere mod vest drivhuse og mistbænke, medens<br />

frugt- og køkkenhaven ligger længst mod nordvest.<br />

Hjørring amt, Vennebjerg herred, Ugilt sogn<br />

Egebjerg<br />

1¼ mil fra Hjørring.<br />

<strong>De</strong>ns nuværende ejer Jens Jensen, som købte den 1905 af C. Schibsby.<br />

Areal 380½ td. ld.<br />

Kvægbesætning jydsk race<br />

Jerseykvæget i Sydsjælland. [Beretning om Kvægavls- og Opdrætterforeningen Jersey i 1905. Hjørring 1906]<br />

Brev fra lærer N. Sørensen, Bidstrup pr Næstved.<br />

Side 15 af 42<br />

For 4 år siden fik jeg og et par gårdmænd her i sognet lyst til at gøre et forsøg med Jerseykøer og fik gennem Jerseyforeningen 6 køer og 1 tyr. Et år senere fik vi her på egnen<br />

oprettet en kontrolforening, og siden den tid har vi kunnet anstille en solid sammenligning mellem Jerseykvægets rentabilitet i forhold til det røde kvæg, og resultatet er absolut i<br />

Jerseykvægets favør. En af de anker, man hyppigst hører fremsat her på egnen af modstanderne af Jerseykvæget er den: "Jerseykvæget koster for lidt, når man skal sælge dem<br />

som udsættere". Jeg svarer gerne med at fremlægge mit regnskab , og efter dette bliver modstanderne gerne mærkværdige tavse; thi solide tal er jo nogle hårde krabater at have<br />

imod sig. Jeg har ofte sagt og vedstår det stadig fuldt ud, at det fornuftigste, jeg som landmand har foretaget mig, var, da jeg anskaffede mig Jerseykøer, og mine røde køer er nu<br />

forsvundet ud af staldene, skønt det ingenlunde var dårlige køer, hvad nedenstående regnskab kan oplyse om, men da jeg kun holder kvæg for indtægtens skyld, viste mit<br />

regnskab mig klart og tydeligt, hvilken vej jeg skulle gå. Til oplysning fremsættes her mit regnskab for de to sidste kontrolår; regnskabet går fra 1ste november til 31te oktober, og<br />

køernes alder gælder <strong>første</strong> kontrolår.<br />

http://www.historie.syd-fyn.dk/landbrug/<strong>Jerseyavlere</strong>.htm<br />

12-03-2008

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!