2. Krenkerup - et gods med gods i

More documents

Recommendations

Info

des. For at få så god nematodeeffekt som muligt bruges der 15 kg udsæd pr. ha og i de senere år er der tilført 30 kg N pr. ha. For at opnå fuld værdi af efterafgrøden, skal den udvikle et godt rodnet, så rødderne kan komme i kontakt med nematoderne, der ikke er mobile. Der bliver testet for nematoder i alle marker før roerne, og angrebsgraden varierer meget. Fabriksroerne dyrkes i et sædskifte på 1350 ha og med ca. 340 ha roer årligt, giver det gode muligheder for at få frøavl ind. Frøafgrøderne giver en god jordstruktur og op til fire år mellem roerne, hvilket begrænser nematoder og andre skadevoldere væsentligt. Mekanisk snilde og opfindsomhed Hvis der er noget grej, der ikke fungerer, så bliver det konstrueret om. Det er der adskillige eksempler på i Krenkerups maskinpark. allerede for 25 år siden begyndte Søren Jespersen at så byg og udlæg på dobbelt rækkeafstand. Dæksæd og frø blev sået i samme arbejdsgang, og udlægsplanterne fik mulighed for den bedste etablering. Det krævede dog en ombygning af Rapid skivesåmaskinen. I dag er den 12 rk. Kverneland såmaskine konstrueret, så det er muligt at lukke hver anden kornrække og ændre sådybden til frøet. Skårløfteren til hvidkløver, der løfter fem skår ad gangen, samt en hjemmebygget gødningsvogn på bælter, er andre eksempler på maskiner, der er konstrueret fra en skitse, som Søren Jespersen har udtænkt. Tabel 2. Traktorer, mejetærskere og vogne på Krenkerup Traktorer Hk Timer 1 Caterpillar bæltetraktor 865 525 4.000 1 Fendt 920 Vario 240 9.000 1 Fendt 930 Vario 305 8.500 2 Fendt 820 Vario 200 6.000/5.000 1 Fendt 512 L.S.a. 135 16.500 1 Fendt 312 L.S.a. 115 20.000 1 Fendt 309 L.S. 86 11.000 1 Volvo 350 Mejetærskere 60 42 år 2 Case IH, bælter, 40 fods macDon borde 1.500 timer og 16 fods pick-up borde, 5 sæsoner Vogne hver 1 Bennes Brimont 22 tons, 1 Varia højtip 13 tons, 1 Have Sneglevogn 30 tons, 2 tankvogne 29 m³ og 18 m³, 2 tipsættevogne 30 tons, transporterer ca. 40.000 tons pr. år ” Jeg er sikker på, at regnormene elsker frøgræs ” Regnormene elsker frøgræs Søren Jespersen er overbevist om, at en del af forklaringen på stagnerende udbytter i korn skyldes jordpakning og dybdekomprimeret jord. Undergrundsløsning med gruber har en vis effekt, hvis den udføres i tør jord, men effekten er væk efter et par år. men frøgræs, der høstes i 2-3 år, bidrager med meget rodmasse og organisk stof til jorden. ”Det er en kæmpe fordel ved frødyrkning, at jorden får tilført energi og ikke bliver bearbejdet i en periode, så regnormene kan arbejde i dybden og lave kanaler, som rødderne kan vokse i. Det giver liv til jorden og jeg er sikker på, at regnormene elsker frøgræs,” siger Søren med et smil. Desuden bidrager frøafgrøderne til risikospredning, en længere høstperiode, og så er man fri for at samle sten i frøåret, og sten er der mange af på Krenkerup. ” Hvis akseltrykket er over 8 tons, belaster det jorden i dybden ” Ned med akseltrykket og dæktrykket Når der skal investeres i nye maskiner, er et af spørgsmålene til maskinhandleren: ”Hvad vejer maskinen og hvor stort er akseltrykket?” Det kommer faktisk bag på en del maskinhandlere at få disse spørgsmål. Året efter den våde høst i 1987 viste sondemålinger, at der var dannet et hårdt og komprimeret lag 30-40 cm nede i jorden, hvor der havde kørt tunge vogne. Det var en øjenåbner, som betød, at der efterfølgende løbende er arbejdet med at minimere jordtrykket. Dels ved hjælp af lavtryksdæk og sidenhen bæltemaskiner. Eksempelvis var Krenkerup de første i landet til at erhverve sig bæltetraktorer i 2000. Og traktorførerne er vænnet til at sænke lufttrykket i dækkene, når de færdes på markerne. Det giver både mindre hjulslip, mindre spor og en klart bedre brændstoføkonomi. ”Hvis akseltrykket er over 8 tons, belaster det jorden i dybden. Den regning, vi laver med de store og tunge maskiner, sender vi lige ind i børneværelset, så det forsøger vi at undgå,” siger Søren Jespersen. Spildkorn er sjældent et problem i udlægsmarkerne efter høst ”Vi gør os umage for at høste udlægsmarkerne med mindst muligt spild,” siger Søren Jespersen. Der er mindre luft på soldet, så de små kerner havner i tanken, og så vælger vi de bedste høstdage til at høste udlægsmarkerne i. Kornvognene kører ikke i udlægsmarken, hvis der er risiko for spordannelse, og der tankes af ved vejkanten. Dæksædens halm presses og fjernes. ”Jeg forlanger, at presseren er tømt og blæst ren for halm og ukrudtsfrø, inden den kommer i marken,” siger Søren Jespersen. Halmpressere, der kører fra mark til mark uden rengøring, er kilde til meget ukrudtsspredning. ”Frøavl er ikke let – det kræver, at man tager de rigtige beslutninger. Og der er også nogle ekstra omkostninger i forhold til kornavl. men det er udfordrende og belønnes, når det går godt,” siger Søren Jespersen – manden, der elsker regnorme. fortsættes næste side Landbrugsinspektør Søren Jespersen i en flot rødsvingelmark 5 Tidsskrift for Frøavl 6/2013
Bedriftsbesøg 6 – fortsat fra side 5 Øger dyrkningssikkerheden i hvidkløver i januar var søren Jespersen indlægsholder på Plantekongressen i Herning. Emnet var ”Vejen til størst muligt udbytte i hvidkløver”. På krenkerup har udbytterne de seneste fire høstår ligget på 600-665 kg pr. ha En af hjørnestenene i frøproduktionen af hvidkløver er at opnå stabile udbytter. Hvordan dyrkningsplanen skal se ud i detaljer i det enkelte år bestemmes undervejs, men der er en række fundamentale ting, der skal være styr på. Hvidkløveren dyrkes kun på den bedste jord, og der bliver ikke gået på kompromis med de enkelte dyrkningsindsatser. Meget vand til skadedyrsbekæmpelsen Hvidkløveren etableres i vårbyg, der sås på dobbelt rækkeafstand. I samme arbejdsgang sås 1 kg hvidkløver i en dybde på 1 cm og en rækkeafstand på 25 cm. Udsædmængden i byg er 135 kg pr. ha. Byggen vækstreguleres, og der holdes et vågent øje med bladrandbiller. I høståret vurderes, om bladmassen er så kraftig i foråret, at afgrøden skal afgræsses med får fra en lokal fåreavler. Fårene afgræsser marken, indtil de første blomsterhoveder er fremme sidst i maj. Lige før bierne kommer i marken, behandles der mod kløversnudebiller første gang. ”Da der er et stort bladareal i hvidkløver bruger vi 400 liter vand og kører 5 km/t. Så er der gode chancer for at ramme billerne,” siger Søren. Der køres op til tre gange Karate mod kløversnudebiller og kløvergnaveren med ca. 10 dages mellemrum. Ved de to første behandlinger tilsættes 2 l bor pr. ha for at styrke nektardannelsen, og ved sidste behandling medtages Folicur mod kløverrust, som ofte kan findes på Lolland. Tre bistader pr. ha i stedet for to Normalt sætter avlerne to bistader pr. ha i kløverfrømarkerne. I år vil Krenkerup øge bistyrken til tre bistader pr. ha. ”Det koster 15-20 kg frø at betale et bistade, men går man fra to til tre bistader, svarer det til 50 pct. flere bier i marken. Det bør give en mere koncentreret bestøvning og en mere ensartet modnende afgrøde. Og jo mere ensartet afgrøde, jo flere frø i tanken,” resonerer Søren Jespersen, der i flere år har haft en aftale med en tysk biavler om bestøvningen. På nogle af bistaderne er der monteret vægte, så han via en hjemmeside dag for dag kan få oplysninger om biernes Fårene og lam stortrives på kløvermarken i maj måned. Der udsættes omkring 10 får med lam pr. ha Tidsskrift for Frøavl 6/2013 aktivitetsniveau. På en god dag kan et bistade tage 3-4 kg på i vægt. Et par dage før skårlægning standses væksten i kløveren med 1 l mCPa pr. ha. Det hæmmer genvæksten i den skårlagte afgrøde. En Dolly muliggør, at en traktor kan monteres med to 8 fods BCS slåmaskiner. Hvis det skønnes nødvendigt, kører en skårløfter foran mejetærskeren på høstdagen. Den er hjemmebygget og kan løfte fem skår af gangen. mejetærskeren kører med pickup skærebord. Det sikrer både en jævn ilægning og jævn maskinbelastning. ”Vi bruger pickup skærebord til alle de skårlagte afgrøder, og med en forøget høstkapacitet på 20 pct. i forhold til traditionelt skærebord, er det en oplagt investering til landbrug med mange skårlagte frøafgrøder,” mener Søren Jespersen. Strandsvingel skårlægges og afgræsses Der har været dyrket strandsvingel i over 10 år på Krenkerup. afgrøden udlægges altid i byg på dobbelt rækkeafstand, og marken høstes to eller tre år. afgrøden skårlægges med BCS slåmaskinerne og ligger 8-10 dage på skår. Ved frøhøst snittes og spredes halmen, og stubben pudses helt i bund. Således ligger marken urørt til sent i efteråret, hvor marken bliver græsset ned med får. I 2012 blev udbyttet 1764 kg pr. ha i sorten Finelawn, hvilket er et særdeles tilfredsstillende resultat i en 1. års mark efter byg. Til efteråret får Krenkerup en ny Schulte rotorklipper på 12,8 m til at pudse stubben med. Rødsvingel fortrinsvis på den lettere jord Rødsvingel er den store frøafgrøde på Lolland-Falster, og Krenkerup har også sin del. Udbytterne er gode og rensesvindet lavt. For nogle år siden leverede Krenkerup 168 tons Belleaire rødsvingel og fik afregning for 172 tons. Råvaren var rigtig tung med en rumvægt på 2,6 kg pr. 10 l, og rensesvindet var beskedne 3,6 pct. Sammen med en høj spireevne resulterede det i, at der var mere normalkvalitet efter omregning end råvare. I år prøver de for første gang kræfter med alm. rajgræs, som er en sjælden afgrøde på Sydhavsøerne. men mon ikke også det bliver en succes på Krenkerup? Strandsvingel vækstreguleres og svampebehandles den 27. maj 2013 efter en regnfuld uge med grødevejr. På det lille billede ses strandsvingel frøstanden på vej op af bladskeden.
Page 1: Bedriftsbesøg 4 Krenkerup - et god

2. Krenkerup - et gods med gods i

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?