2. Krenkerup - et gods med gods i

Bedriftsbesøg
4
Krenkerup – et gods med gods i
Landbruget på krenkerup er præget af fremsynethed, logik og innovation. der bliver udviklet og
afprøvet nye maskiner og nye dyrkningsmetoder, og mange landmænd har fået inspiration herfra.
Vi har besøgt godset, som med 463 ha kløver-, græs og olieræddikefrø til høst er landets største
frøavler i 2013
Krenkerup hovedbygning set fra nord
Krenkerup Gods er gået i arv siden 1367 og ejes nu af 18. slægtsled.
Gorm Reventlow-Grinling overtog Krenkerup i 1973. Gennem de
seneste 40 år har godset gennemgået en stor forvandling og er nu
en tidsvarende og veldrevet virksomhed, som også indbefatter
Krenkerup Bryggeri, der har brygget øl siden 2008.
med et stort engagement, en enorm arbejdsindsats og interesse og
nærvær i godsets drift, har godsejeren bakket sine medarbejdere op
i at udvikle nye ideer, og til at arbejde for det man brænder for. Lige
en arbejdsplads for Søren Jespersen, der har været landbrugsinspek-
tør på Krenkerup siden 1982. I dag drives de godt 3.700 ha samlet,
og Krenkerup Gods er dermed et af landets største.
Den 1. juli 2004 overtog sønnen Patrick Reventlow-Grinling som 30
årig ansvaret for driften af Krenkerup, og den 1. januar 2012 overtog
han godset juridisk.
Tabel 1. Afgrødefordeling Krenkerup Gods 2013
Markplan 2013 Ha Pct
maltbyg 395 22
Hybridrug fremavl 291 16
Vinterhvede 42 2
Fabriksroer 331 18
Hvidkløver milagro 49
alm. rajgræs Esquire 86
Rødsvingel Gondolin 110 24
Rødsvingel Samanta 103
Strandsvingel Fine Lawn 91
Oliræddike arena 26 2
Vedvarende græs 142 8
Konservesært 56 3
Diverse 98 5
Ialt 1.820 100
Tidsskrift for Frøavl 6/2013
Faktaboks
Stig Oddershede
Redaktør
Krenkerup er på 3.733 ha, heraf er 1.520 ha skovbrug og 1.820 ha
landbrug. Resten er moser, søer, veje, lyst- og værnskov mm.
Jorden går fra sand til stiv lerjord og mosejord, og hovedparten er
JB 4-7. Foruden Søren Jespersen er der ansat fem traktorførere, en
forvalter, en elev og en smed. Bryggeriet har en kapacitet på 2,3
mio. flasker øl årligt. Godset udlejer ca. 60 boliger.
Lemken Kompaktor såbedsharve med gødningsudstyr
Birthe Kjærsgaard
avlschef, Østdanmark
Krenkerup er godt i gang med at indføre Controlled Traffic Farming/
fastekørespor i et 12 meter system. maskinparken indeholder således
en række 12 meter maskiner, eksempelvis en Kleine roesåmaskine,
en moteska 24 rk. radrenser, en Lemken Kompaktor såbedsharve
med hjemmebygget gødningsudstyr, en Kverneland DG 1200
såmaskine med frøudstyr, en Horsh stubharve, en Dalbo Crosskill
tromle, en 5 x 8 fods skårløfter og to Case IH 9010 med 40 fods
macDon skæreborde.
Nedmulder halm og sår efterafgrøder
Inden Søren Jespersen kom til Krenkerup i 1982 havde han været på
alstedgård og Idagård samt i Tyskland. Dette tilsammen gav ham en
masse inspiration og erfaring med frø, rækkeafgrøder, efterafgrøder
og halmnedmuldning. Fra 1985 startede Krenkerup med at snitte og
nedmulde halm.
”Det er ulogisk og forkert at fjerne alt det organisk producerede stof
fra marken. For at holde et sundt kredsløb med mikroorganismer og
regnorme i jorden, skal noget af plantematerialet føres tilbage til jorden
for at den kan bevare sin dyrkningssikkerhed,” mener Søren.
Derfor har han også sået efterafgrøder gennem de seneste 25 år.
Han foretrækker olieræddike, som har resistens over for roecystenematoder
og ikke opformerer kålbrok. Efterafgrøden sås hurtigst
muligt efter høst, ofte samme dag, samtidig med at halmen nedmul-

des. For at få så god nematodeeffekt som muligt bruges der 15 kg
udsæd pr. ha og i de senere år er der tilført 30 kg N pr. ha. For at opnå
fuld værdi af efterafgrøden, skal den udvikle et godt rodnet, så rødderne
kan komme i kontakt med nematoderne, der ikke er mobile. Der
bliver testet for nematoder i alle marker før roerne, og angrebsgraden
varierer meget. Fabriksroerne dyrkes i et sædskifte på 1350 ha
og med ca. 340 ha roer årligt, giver det gode muligheder for at få frøavl
ind. Frøafgrøderne giver en god jordstruktur og op til fire år mellem
roerne, hvilket begrænser nematoder og andre skadevoldere
væsentligt.
Mekanisk snilde og opfindsomhed
Hvis der er noget grej, der ikke fungerer, så bliver det konstrueret om.
Det er der adskillige eksempler på i Krenkerups maskinpark. allerede
for 25 år siden begyndte Søren Jespersen at så byg og udlæg på dobbelt
rækkeafstand. Dæksæd og frø blev sået i samme arbejdsgang,
og udlægsplanterne fik mulighed for den bedste etablering. Det krævede
dog en ombygning af Rapid skivesåmaskinen. I dag er den 12
rk. Kverneland såmaskine konstrueret, så det er muligt at lukke hver
anden kornrække og ændre sådybden til frøet. Skårløfteren til hvidkløver,
der løfter fem skår ad gangen, samt en hjemmebygget gødningsvogn
på bælter, er andre eksempler på maskiner, der er konstrueret
fra en skitse, som Søren Jespersen har udtænkt.
Tabel 2. Traktorer, mejetærskere og vogne på Krenkerup
Traktorer Hk Timer
1 Caterpillar bæltetraktor 865 525 4.000
1 Fendt 920 Vario 240 9.000
1 Fendt 930 Vario 305 8.500
2 Fendt 820 Vario 200 6.000/5.000
1 Fendt 512 L.S.a. 135 16.500
1 Fendt 312 L.S.a. 115 20.000
1 Fendt 309 L.S. 86 11.000
1 Volvo 350
Mejetærskere
60 42 år
2 Case IH, bælter, 40 fods macDon borde
1.500 timer
og 16 fods pick-up borde, 5 sæsoner
Vogne
hver
1 Bennes Brimont 22 tons, 1 Varia højtip 13 tons, 1 Have Sneglevogn
30 tons, 2 tankvogne 29 m³ og 18 m³, 2 tipsættevogne 30 tons, transporterer
ca. 40.000 tons pr. år
”
Jeg er sikker på, at regnormene
elsker frøgræs ”
Regnormene elsker frøgræs
Søren Jespersen er overbevist om, at en del af forklaringen på stagnerende
udbytter i korn skyldes jordpakning og dybdekomprimeret
jord. Undergrundsløsning med gruber har en vis effekt, hvis den udføres
i tør jord, men effekten er væk efter et par år. men frøgræs, der
høstes i 2-3 år, bidrager med meget rodmasse og organisk stof til
jorden.
”Det er en kæmpe fordel ved frødyrkning, at jorden får tilført energi
og ikke bliver bearbejdet i en periode, så regnormene kan arbejde i
dybden og lave kanaler, som rødderne kan vokse i. Det giver liv til
jorden og jeg er sikker på, at regnormene elsker frøgræs,” siger Søren
med et smil. Desuden bidrager frøafgrøderne til risikospredning, en
længere høstperiode, og så er man fri for at samle sten i frøåret, og
sten er der mange af på Krenkerup.
” Hvis
akseltrykket er over 8 tons,
belaster det jorden i dybden ”
Ned med akseltrykket og dæktrykket
Når der skal investeres i nye maskiner, er et af spørgsmålene til maskinhandleren:
”Hvad vejer maskinen og hvor stort er akseltrykket?”
Det kommer faktisk bag på en del maskinhandlere at få disse spørgsmål.
Året efter den våde høst i 1987 viste sondemålinger, at der var
dannet et hårdt og komprimeret lag 30-40 cm nede i jorden, hvor der
havde kørt tunge vogne. Det var en øjenåbner, som betød, at der efterfølgende
løbende er arbejdet med at minimere jordtrykket. Dels
ved hjælp af lavtryksdæk og sidenhen bæltemaskiner. Eksempelvis
var Krenkerup de første i landet til at erhverve sig bæltetraktorer i
2000. Og traktorførerne er vænnet til at sænke lufttrykket i dækkene,
når de færdes på markerne. Det giver både mindre hjulslip, mindre
spor og en klart bedre brændstoføkonomi.
”Hvis akseltrykket er over 8 tons, belaster det jorden i dybden. Den
regning, vi laver med de store og tunge maskiner, sender vi lige ind i
børneværelset, så det forsøger vi at undgå,” siger Søren Jespersen.
Spildkorn er sjældent et problem i udlægsmarkerne efter høst
”Vi gør os umage for at høste udlægsmarkerne med mindst muligt
spild,” siger Søren Jespersen. Der er mindre luft på soldet, så de små
kerner havner i tanken, og så vælger vi de bedste høstdage til at høste
udlægsmarkerne i. Kornvognene kører ikke i udlægsmarken,
hvis der er risiko for spordannelse, og der tankes af ved vejkanten.
Dæksædens halm presses og fjernes.
”Jeg forlanger, at presseren er tømt og blæst ren for halm og ukrudtsfrø,
inden den kommer i marken,” siger Søren
Jespersen. Halmpressere, der kører fra
mark til mark uden rengøring, er kilde til
meget ukrudtsspredning. ”Frøavl er
ikke let – det kræver, at man tager
de rigtige beslutninger. Og der er
også nogle ekstra omkostninger i
forhold til kornavl. men det er udfordrende
og belønnes, når det
går godt,” siger Søren Jespersen
– manden, der elsker
regnorme.
fortsættes næste side
Landbrugsinspektør
Søren Jespersen i en flot
rødsvingelmark
5
Tidsskrift for Frøavl 6/2013

Bedriftsbesøg
6
– fortsat fra side 5
Øger dyrkningssikkerheden i hvidkløver
i januar var søren Jespersen indlægsholder på Plantekongressen i Herning. Emnet var ”Vejen til størst muligt
udbytte i hvidkløver”. På krenkerup har udbytterne de seneste fire høstår ligget på 600-665 kg pr. ha
En af hjørnestenene i frøproduktionen af hvidkløver er at opnå stabile
udbytter. Hvordan dyrkningsplanen skal se ud i detaljer i det enkelte
år bestemmes undervejs, men der er en række fundamentale
ting, der skal være styr på. Hvidkløveren dyrkes kun på den bedste
jord, og der bliver ikke gået på kompromis med de enkelte dyrkningsindsatser.
Meget vand til skadedyrsbekæmpelsen
Hvidkløveren etableres i vårbyg, der sås på dobbelt rækkeafstand. I
samme arbejdsgang sås 1 kg hvidkløver i en dybde på 1 cm og en
rækkeafstand på 25 cm.
Udsædmængden i byg er 135 kg pr. ha. Byggen vækstreguleres, og
der holdes et vågent øje med bladrandbiller. I høståret vurderes, om
bladmassen er så kraftig i foråret, at afgrøden skal afgræsses med
får fra en lokal fåreavler. Fårene afgræsser marken, indtil de første
blomsterhoveder er fremme sidst i maj. Lige før bierne kommer i
marken, behandles der mod kløversnudebiller første gang.
”Da der er et stort bladareal i hvidkløver bruger vi 400 liter vand og
kører 5 km/t. Så er der gode chancer for at ramme billerne,” siger
Søren. Der køres op til tre gange Karate mod kløversnudebiller og
kløvergnaveren med ca. 10 dages mellemrum. Ved de to første behandlinger
tilsættes 2 l bor pr. ha for at styrke nektardannelsen, og
ved sidste behandling medtages Folicur mod kløverrust, som ofte
kan findes på Lolland.
Tre bistader pr. ha i stedet for to
Normalt sætter avlerne to bistader pr. ha i kløverfrømarkerne. I år vil
Krenkerup øge bistyrken til tre bistader pr. ha.
”Det koster 15-20 kg frø at betale et bistade, men går man fra to til
tre bistader, svarer det til 50 pct. flere bier i marken. Det bør give en
mere koncentreret bestøvning og en mere ensartet modnende afgrøde.
Og jo mere ensartet afgrøde, jo flere frø i tanken,” resonerer
Søren Jespersen, der i flere år har haft en aftale med en tysk biavler
om bestøvningen. På nogle af bistaderne er der monteret vægte, så
han via en hjemmeside dag for dag kan få oplysninger om biernes
Fårene og lam stortrives på kløvermarken i maj måned.
Der udsættes omkring 10 får med lam pr. ha
Tidsskrift for Frøavl 6/2013
aktivitetsniveau. På en god dag kan et bistade tage 3-4 kg på i vægt.
Et par dage før skårlægning standses væksten i kløveren med 1 l
mCPa pr. ha. Det hæmmer genvæksten i den skårlagte afgrøde. En
Dolly muliggør, at en traktor kan monteres med to 8 fods BCS slåmaskiner.
Hvis det skønnes nødvendigt, kører en skårløfter foran mejetærskeren
på høstdagen. Den er hjemmebygget og kan løfte fem skår
af gangen.
mejetærskeren kører med pickup skærebord. Det sikrer både en jævn
ilægning og jævn maskinbelastning.
”Vi bruger pickup skærebord til alle de skårlagte afgrøder, og med en
forøget høstkapacitet på 20 pct. i forhold til traditionelt skærebord,
er det en oplagt investering til landbrug med mange skårlagte frøafgrøder,”
mener Søren Jespersen.
Strandsvingel skårlægges og afgræsses
Der har været dyrket strandsvingel i over 10 år på Krenkerup. afgrøden
udlægges altid i byg på dobbelt rækkeafstand, og marken høstes
to eller tre år. afgrøden skårlægges med BCS slåmaskinerne og
ligger 8-10 dage på skår. Ved frøhøst snittes og spredes halmen, og
stubben pudses helt i bund. Således ligger marken urørt til sent i efteråret,
hvor marken bliver græsset ned med får. I 2012 blev udbyttet
1764 kg pr. ha i sorten Finelawn, hvilket er et særdeles tilfredsstillende
resultat i en 1. års mark efter byg. Til efteråret får Krenkerup
en ny Schulte rotorklipper på 12,8 m til at pudse stubben med.
Rødsvingel fortrinsvis på den lettere jord
Rødsvingel er den store frøafgrøde på Lolland-Falster, og Krenkerup
har også sin del. Udbytterne er gode og rensesvindet lavt. For nogle
år siden leverede Krenkerup 168 tons Belleaire rødsvingel og fik afregning
for 172 tons. Råvaren var rigtig tung med en rumvægt på 2,6
kg pr. 10 l, og rensesvindet var beskedne 3,6 pct. Sammen med en
høj spireevne resulterede det i, at der var mere normalkvalitet efter
omregning end råvare. I år prøver de for første gang kræfter med
alm. rajgræs, som er en sjælden afgrøde på Sydhavsøerne. men mon
ikke også det bliver en succes på Krenkerup?
Strandsvingel vækstreguleres og svampebehandles den 27. maj 2013 efter en regnfuld uge med
grødevejr. På det lille billede ses strandsvingel frøstanden på vej op af bladskeden.