Baltisk Have - Oktober 2012 - VIPs Portal

offentliggjort i et Særtryk af Gartnertidende, 1940. Ud over en detaljeret oversigt over "allerede
forekommende Materiale af Valnødder" var der samtidig udvælgelse af de danske sorter Grøndal,
Solbjerg og Klosternød som de mest værdifulde og velegnede til handelsbrug.
"Naturligvis må disse prøvedyrkes sammen med de kendte udenlandske Sorter, for at man kan finde det
for vore Forhold bedst egnede Materiale," konkluderer Anton Pedersen og opfordrer danske frugtavlere og
planteskoler til at kigge franskmændene over skuldrene. "Navnesorter af Valnød har man længe haft,
især i Frankrig, hvor man almindeligt poder Valnød."
(Kilde: http://www.poha.dk/Frugt/ValnodAPed..htm)
I 1998-2000 tog Nordisk Genbank initiativ til at finde og registrere oprindelige nordiske valnøddetræer
i Danmark, Skåne og på Gotland for at sikre dem for eftertiden. Den danske afdeling blev varetaget af
Danmarks JordbrugsForskning i Årslev under ledelse af professor Jørgen Vittrup.
I en udsendt "Efterlysning" gør Jørgen Vittrup opmærksom på det absurde i, at vi i Danmark importerer
langt hovedparten af de solgte valnødder - når der samtidig mange steder rundt om i landet står gamle
træer, som år efter år giver et stort udbytte. Det er disse oprindelige danske valnøddetræer, man nu vil
finde frem til. Målet er at få de mest værdifulde af disse træer opformeret og navngivet til en fremtidig
plantning i de Nordiske landes klima.
Undervejs i projektforløbet kan Jørgen Vittrup til egen og andres forbløffelse konstatere, at "der er mange
flere valnøddetræer, end nogen vist anede. Og at der her i landet er mange træer, der er mellem 60 og
150 år gamle, dvs. træer, der har overlevet de kolde vintre.
Endvidere at der er stor forskel på træernes frugtbarhed. Et havde et år givet omkring 100 kg nødder, et
andet ca. 6000 nødder. Der er også en kolossal forskel på nøddernes form og størrelse, de kan være
kuglerunde til meget aflange og spidse."
Han kan desuden konstatere, at der fortsat er flest frøformerede valnøddetræer.
"Podede sorter af valnød kan give nødder efter et par år. Desværre plantes de ikke ret meget, da de
frøformerede træer er billigere og kendskabet til dem er nok heller ikke stort."
(Kilder: http://infolink.elbo.dk/jord/bruger/vis.asp?which=10332 (Efterlysning)
http://www.dyrkfrugt.dk/index.php/nodder/valnod.html)
Anvendelse:
Anvendelserne er talrige. Og kulturbestemte. Fx anvendte de gamle ægyptere valnøddeolie til
balsamering, hvor olien erstattede blodet.