Oktober 2006 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

More documents

Recommendations

Info

Før indflytningen er de skeptiske, men når danskerne har boet et stykke tid i de multietniske boligområder, befinder de sig ganske godt dør om dør med beboere af fremmed herkomst. De ser det ikke som noget stort problem, at der bor mange indvandrere i områderne. De er til gengæld godt trætte af boligområdernes dårlige omdømme i medierne og befolkningens fordomme. Det viser en undersøgelse fra SBi, hvor seniorforsker Hans Skifter Andersen har analyseret til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder, hvor danskerne er i mindretal. Områderne er Vollsmose i Odense, Gellerupparken i Århus og Mjølnerparken i København. Lav leje trækker Det er ikke fordi danskere som udgangspunkt har et brændende ønske om at bo i de multietniske områder. Kun hver fjerde danske husstand har specifikt valgt at bo i et af de tre boligområder. Når de alligevel flytter ind, så er årsagen oftest, at huslejen er til at betale, og at man rimelig hurtigt kan få en bolig i de almene bebyggelser. På indflytningstidspunktet finder de færreste hverken boligområdet, 6 Multietniske boligområder omgærdet af fordomme eller det at der bor så mange indvandre, særlig attraktivt. Men de holdninger ændrer sig markant efter indflytningen, viser undersøgelsen. For som tiden er gået, er der nu væsentligt færre danskere end etniske minoriteter, der synes, at det er et problem, at der bor så mange med udenlandsk baggrund. Faktisk synes et flertal af danskerne, at der er en passende blanding af danskere og indvandrere. “Resultaterne peger på, at det først og fremmest er fordomme om områderne og deres beboere, der begrænser tilflytningen af danskere, mere end det f.eks. er problemer med kriminalitet, vold og hærværk”, siger Hans Skifter Andersen. Fraflytning skyldes ikke utilfredshed Selv om danskerne ikke er utilfredse med beboersammensætningen, så er der alligevel 43 pct. der gerne vil flytte, men mange har ikke råd til det. Halvdelen giver bebyggelsernes dårlige omdømme som den primære grund for ønsket om at flytte. Blandt de danskere som faktisk fraflyttede i perioden 2003-2004, skyldtes det for hver fjerde husstand, at lejligheden var for lille. Utryghed og utilfredshed med beboer- nes opførsel havde derimod kun begrænset betydning som begrundelse for fraflytning. 15-20 pct. nævner nedslidte bygninger og udearealer i områderne som grund, og endnu færre nævner beliggenheden. Når økonomien bliver bedre Undersøgelsen viser, at for 82 pct. af de fraflyttede, både danskere og etniske minoriteter, ville det ikke have været muligt at ændre deres beslutning om at flytte ved at ændre på nogle af forholdene i de tre boligområder. Det skyldes at flytninger ofte har andre årsager end utilfredshed med boligen eller boligområdet. Det er især forbedring af familiernes økonomi og udsigt til færre sociale problemer, bedre skoler og tilbud til børn og unge i andre boligområder, der trækker beboerne ud af de multietniske områder. 13 pct. af de fraflyttede ville overveje at blive boende, hvis de kunne købe deres bolig. Rapporten “Undersøgelse af til- og fraflytninger i tre multietniske boligområder” er udført for Landsbyggefonden og kan læses, downloades eller købes på sbi.dk.
Nye legepladser i Skoleparken 1 Som beboer og afdelingsformand for Skoleparken 1 vil jeg gerne benytte Boligbladet til at videregive en særdeles god behandling og information omkring legepladser. Vi ved alle hvilken fokus og opmærksomhed, der har været på “legepladser“ i den senere tid. Hvad skal man vælge? Hvad er lovligt? Og kan man nu stole på de oplysninger man får? Ja, alle de spørgsmål stod vi også med. Vi kontaktede en del firmaer på Sjælland. Nogle kom ud og så på vores forhold, andre glemte at komme til vores aftaler, og til sidst stod vi med et tilbud på knap 350.000 kroner, og det var uden faldunderlag. Og hvad havde vi så fået? Ja, ikke ret meget. Derfor gik vi tilbage til vores udgangspunkt nemlig at kontakte nogle flere firmaer. Vi tog kontakt til et firma. Dagen efter kontakten blev taget, lå der i vores postkasse et kæmpe ringbind med alle firmaets produkter, og et brev hvori vi blev bedt om at læse det igennem, og se hvad vi kunne bruge. Ugen efter aftalte vi et møde med deres sælger, som tog turen til Skoleparken 1, og var der til aftalt tid. Vi fik en masse gode ideer, og blev enige om hvordan det skulle se ud. Seks dage efter mødet fik vi tilsendt et meget fyldigt tilbud med billeder og overheads, således at vi kunne vise det for alle beboere. De tre legepladser blev godkendt uden kommentarer og vi kunne holde os under 350.000 kroner inkl. faldunderlag. Thomas Dreyer, formand for afdelingsbestyrelsen i Skoleparken 7
Page 1 and 2: ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE
Page 3 and 4: Det er op til dig selv, hvilke mate
Page 5: Tag på Julemarked 2006 i Skolepark
Page 9 and 10: Succes - det kunne deltagerne i Fri
Page 11 and 12: Advarsel til regeringen Kommunernes
Page 13 and 14: Goddag til Michael Heuck og farvel
Page 15 and 16: HVEM VIL BYTTE? Boligbladet har den

Oktober 2006 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?