Væskebalance og temperaturregulering

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Væskebalance og temperaturregulering 1.
Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Væskebalance og temperaturregulering
Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende
og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til brug på sygeplejeskeuddannelse i
forbindelse med min tid som underviser på flere af københavns sygeplejeskoler. I en årrække
har den kunne købes via internettet i bogform udgivet på mit eget forlag, men nu er
den tilgængelig via internettet på hjemmesiden www.dbhome.dk/aogf/ hvorfra den også kan
hentes som pdf-filer, emne for emne således at du kan udskrive de sider du har brug for så
nemt som muligt.
Denne Pdf udgave kan du navigere rundt i ved at trykke på spørgsmålene, hvorefter den
vil springe frem til siden hvor svaret står. Skal du tilbage til spørgsmålet trykker du blot på
svaret.
For at sikre at det er den sidste udgave af opgavesamlingen du har, bør du selv hente siden/få
den tilsendt via min hjemmeside. På den måde er du også sikker på at andre ikke har lavet
om på den.
Jeg håber at du/I får glæde af siderne.
Med venlig hilsen.
Palle Hougaard

Spørgsmål.
Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Væskebalance og temperaturregulering 2.
1. Nævn den procentvise fordeling af vand i organismens forskellige væskefaser.
2. Hvordan difunderer vand over cellemembraner ?
3. Hvilke kræfter styrer fordelingen af vand i de forskellige væskefaser ?
4. Hvilke hormoner styrer organismens væskebalance ?
5. Hvilken væskeudgift, tab ændres ved henholdsvis stort og lille væskeindtag ?
6. Forklar begrebet dehydrering og nævn nogle symptomer.
7. Nævn de tre dehydreringsformer og beskriv kort de fysiologiske mekanismer.
8. Forklar begrebet ødem.
9. Beskriv 4 forskellige årsager til ødemdannelse.
10. Definer chok.
11. Nævn 3 årsager til chok i relation til definitionen.
12. Nævn 4 choktyper samt årsager hertil.
13. Beskriv symptomerne på chok.
14. Hvor ligger det temperaturregulerende center ?
15. Beskriv kort det temperaturregulerende centers virkningsmekanismer.
16. Beskriv organismens varmedannelse.
17. Beskriv organismens varmeafgift.
18. Forklar begreberne hedeslag og solstik.
19. Beskriv kort definitionen på acidose og alkalose.
20. Beskriv kort årsagerne til respiratorisk- og metabolisk acidose.
21. Beskriv kort årsagerne til respiratorisk- og metabolisk alkalose.

Svarnøgle.
Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Væskebalance og temperaturregulering 3.
1. Vand udgør: Hos mænd ca. 60% og hos kvinder ca. 54% af legemsvægten.
Fordelingen i væskefaserne:
* Intracellulært, i cellerne: ca. 40% = ca. 28 l.
* Ekstracellulært, udenfor cellerne: ca. 20% = ca. 14 l.
* Intercellulært/interstitielt, mellem cellerne: ca. 13% = ca. 9 l.
* Intravaskulært, i blodbanen: ca. 5% = ca. 3,5 l.
* Transcellulært, i hulorganer: ca. 2% = ca. 1,5 l.
2. Vand diffunderer frit over alle cellemembraner.
3. Hydrostatisk tryk:
Mellem intercellulære/interstitielle- og intravaskulære faser, mellem vævsvæske/kapillærer.
Krystalinsk osmotisk tryk:
Mellem intracellulære- og ekstracellulære faser, mellem celler/vævsvæske.
Kolloid osmotisk tryk:
Mellem intercellulære/interstitielle- og intravaskulære faser, mellem vævsvæske/kapillærer.
4. ADH fra hypofysens baglap øger tilbageabsorptionen af vand i nyrernes distale tubuli og samlerør.
* Styres af blodets krystalinsk osmotiske tryk.
Aldosteron fra binyrebarkens yderste lag øger tilbageresorptionen af Na + (Cl - + H 2 O) i nyrernes
tubuli.
* Styres af renin- angiotensin- aldosteron-systemet.
5. Vandtab fra nyrerne er den vigtigste regulerende faktor for en normal væskebalance, forhold
mellem indtægt og udgift:
* Ved stort væskeindtag øges diuresen.
* Ved lille væskeindtag mindskes diuresen.
6. Dehydrering betyder væskemangel i en eller flere af organismens væskefaser.
Symptomer:
* Tør hud og slimhinder.
* Nedsat hudturgor.
* Tørst.
* Faldende diurese.
* BT ↓.
* P ↑.
* Konfusion.
* Chok.
7. Hyperton dehydrering, mest alm.:
Ses ved øget vandafgift fra hud og lunger
og/eller manglende væskeindtag. Der mistes mest vand, da saltene holdes tilbage
via nyrerne → ekstracellulære væskefaser bliver hypertone → trækker vand fra
intracellulære fase da vand har større bevægelighed end salte pga. cellemembranens struktur.
Væsketabet fordeles over alle væskefaser = ca. 42 l. og der kan tabes store mængder væske før
der opstår symptomer på kredsløbsinsufficiens og chok.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Væskebalance og temperaturregulering 4.
Isoton dehydrering:
Ses ved tab af isotone væsker ved opkastning/diarre. Da der ved væsketabet ikke sker nogen
ændring i væskefasernes osmolaritet, vil der ikke ske nogen vandring af vand fra intra- til ekstracellulære
fase. Den ekstracellulære fase på ca. 14 l. må bære hele tabet, hvorfor der hurtigt
kan optræde kredsløbs-insufficiens og chok.
Hypoton dehydrering:
Ses hvis en isoton dehydrering behandles med hypotone væsker. Den ekstracellulære fase
bliver hypoton og der vil ske en vandring af vand fra den ekstracellulære- til den intracellulære
fase = forværring af dehydreringen med mulighed for hjerneødem.
8. Ødem skyldes en øget volumen af væskefaserne.
Ved en total væskeforøgelse på 10 - 15% ses symptomer i form af væskeudtrædning i subcutis/
venestase/lungestase.
9. Årsager til ødem:
1. Forhøjet venøst tryk (hydrostatisk):
* Dårligt venøst tilbageløb.
* Åreknuder/veneklapdefekter.
* Højresidig hjerteinsufficiens med venestase.
* Samtidig højre- og venstresidig hjerteinsufficiens med venestase.
* Venøst tryk ≥ kolloid osmotisk tryk → væskeophobning intercellulært/ interstitielt.
* Ødemer declive, lavtsiddende.
2. Nedsat serumprotein:
* Tab af protein gennem nyrerne.
* For lidt indtag af proteiner.
* Serumprotein ↓ → kolloid osmotisk tryk ↓ → ophobning af væske intercellulært/
interstitielt.
* Ødemer universelle.
3. Beskadigelse af kapillærvæggen:
* Udsivning af protein til intercellulærvæsken.
* Ses ved lokal inflamation (betændelse) hvor kapillærerne »skades« af toxiner/histamin
→ ↑ kolloid osmotisk tryk intercellulært/interstitielt.
* Ødemerne lokale.
4. Tilstopning af lymfekar/fjernelse af lymfeknuder:
* Nedsat drænage af den intercellulære/intestitielle væske → ophobning af proteinstoffer
→ ↑ kolloid osmotisk tryk intercellulært.
* Ødemerne lokale afhængig af tilstopningen.
10. Chok: Et misforhold mellem den cirkulerende blodmængde, minutvolumen og den aktuelle
vaskulære kapacitet, perifere modstand, hvorved blodstrømmen gennem kapillærerne nedsættes
så meget, at organismens celler hæmmes i deres funktion.
11. Alm. årsager til chok:
* Fald i cirkulerende blodmængde.
* Fald i hjertets minutvolumen.
* Fald i karrenes perifere modstand.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Væskebalance og temperaturregulering 5.
12. Hypovolæmisk chok:
* Blødningschok.
* Forbrændingschok.
* Dehydreringschok.
* Traumatisk chok.
Årsag: Nedsat blodvolumen.
Infektiøst/septisk chok:
Årsag: Bakterietoxiners påvirkning af arterioler, venoler og celler med nedsat perifer modstand
til følge.
Cardiogent chok:
Årsag: Hjerteinsufficiens med nedsat minutvolumen.
Anafylaktisk chok:
Årsag: Antigen/antistof reaktion → frigivelse af store mængder histamin med nedsat perifer
modstand til følge.
13. Symptomer på chok:
* BT ↓
* P ↑
* evt. cyanose.
* Kold klam og bleg hud.
* Nyrefunktion oliguri/anuri.
* Psyk. angst, apati og coma.
14. Det temperaturregulerende center ligger i hypotalamus i diencephalon.
15. Centeret, der består af et kuldecenter og et varmecenter registrerer blodets temperatur, samt får
impulser fra hudens varmereceptorer, der er følsomme for tp. mellem 35 o - 45 o og kuldereceptorer
der er følsomme for tp. mellem 10 o - 35 o .
De to centre vil via det autonome nervesystem regulere kropstemperaturen, kernetemperaturen
til 37 o , enten ved øget varmedannelse/nedsat varmeafgift eller øget varmeafgift/nedsat varmedannelse.
16. Varmedannelsen sker ved stofskifteprocesserne i cellerne spec. i muskelcellerne, hvor en stor
del af energien omdannes til varme. Varmen fordeles til hele organismen via blodet.
* Ved registrering af tp. ↓ i blodet eller huden nedsættes blodgennemstrømningen i huden
= mindsket varmeafgift.
* Muskeltonus øges = øget varmedannelse.
* Gåsehud, tænderklapren og muskelsitren = kraftig varmedannelse.
* Via hypotalamus/hypofyse stimuleres glandula thyreoidea til øget sekretion af T og T 3 4
→ øget stofskifte i cellerne = øget varmedannelse.
* Øget frigørelse af adrenalin via det sympatiske nervesystem → øget fedt og kulhydrat
forbrænding = øget varmedannelse.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Væskebalance og temperaturregulering 6.
17. Ved registrering af tp. ↑ i blodet og huden øges blodgennemstrømningen i huden og svedkirtlerne
producerer sved.
Varmeafgiften fra huden foregår ved:
* Stråling.
* Ledning.
* Fordampning.
18. Hedeslag er en ekstrem høj temperatur, hvor CNS er påvirket og skyldes kraftig øget
varmedannelse/varme omgivelser/nedsat varmeafgift.
Solstik er solens direkte påvirkning af CNS gennem kraniet.
19. Acidose er en tilstand med ophobning af H + ioner, hvilket bevirker pH værdier lavere end den
fysiologiske: pH < 7,4. Acidose skyldes enten forhøjet pCO 2 og kaldes respiratorisk acidose
eller nedsat HCO 3 og kaldes metabolisk acidose.
Alkalose/baseose er en tilstand med nedsat mængde H + ioner, hvilket bevirker pH værdier
højere end den fysiologiske: pH > 7,4. Alkalose skyldes enten nedsat pCO 2 og kaldes respiratorisk
eller forhøjet HCO 3 og kaldes metabolisk.
20. Respiratorisk acidose skyldes dårlig lungefunktion med ringe udluftning og dermed ophobning
af CO 2 .
Metabolisk acidose skyldes øget produktion eller nedsat udskillelse af syrer som ved f.eks.
diabetes mellitus eller nyreinsufficiens. Kan også skyldes øget indtag af sure medikamenter
som acetylsyrepræparater.
21. Respiratorisk alkalose/baseose ses ved hyperventilation med stor udluftning af CO 2 .
Metabolisk alkalose/baseose ses ved indtagelse af store mængder basiske stoffer eller stort
tab af syre ved opkastninger.