Kvalitetsrapport - Folkeskoler - 2007/2008 - Lolland ... - Lolland skoler

Kvalitetsrapport for folkeskolen 

Skoler i Lolland Kommune 2006/2007

Periode: 2006 - 2007 

6. december 2007 

Indholdsfortegnelse 

1. 

1.1 

2. 

2.1 

2.2 

2.3 

3. 

3.1 

3.2 

3.3 

3.4 

4. 

4.1 

4.2 

4.3 

4.4 

4.5 

5. 

5.1 

5.2 

5.3 

5.4 

5.5 

5.6 

5.7 

5.8 

6. 

6.1 

6.2 

6.3 

6.4 

6.5 

6.6 

7. 

7.1 

7.2 

7.3 

7.4 

7.5 

7.6 

7.7 

8. 

8.1 

8.2 

8.3 

8.4 


Indledning 

Overordnet politisk vision 

Handlingsplan 

Sammenfatning 

Øvrige fokusfelter i politisk aftale 

Sammenfatning politiske mål kontra kvalitetsrapport 

Beskrivelse af skolevæsnet 

Skolevæsnets historie 

Skolestrukturen og de fysiske rammer 

Åbningstider 

Undervisningens organisering 

Skolernes organisering 

Skolebestyrelser 

Forældreråd 

Ledelsen 

Pædagogiske råd 

Elevråd 

Rammebetingelser 

Mål og rammer 

Indsatsområder 

Specialpædagogisk bistand 

Undervisning i dansk som andetsprog 

Undervisningstimer 

Undervisning med linjefagskompetence 

Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne 

Henvisning til specialklasser og specialskoler 

Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) 

Pædagogiske indsatsområder 

Principper for pædagogiske processer 

Evalueringen af undervisningen 

Samarbejdet mellem skole og hjem 

Den specialpædagogiske bistand 

Undervisningen i dansk som andetsprog 

Resultater 

Karakterer i afgangsprøver 

Resultater af test 

Resultater af den specialpædagogiske bistand 

Resultater af undervisningen i dansk som andetsprog 

Omfanget af klager 

Resultater af anden evaluering 

Samfundsresultater 

Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 

Styrker 

Områder med behov for forbedringer 

Vurdering af indsatsområder 

Vurdering af den specialpædagogiske bistand 

Skoler i Lolland Kommune 2006/2007 

Side 1 af 138



8.5 

8.6 

8.7 


Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 

Vurdering af kvalitetsindikatorer 

Sammenfatning 

9. Høringssvar 

Appendiks A: Specifikation af virksomhedsbeskrivelse (kapitlerne 3-9) 

Appendiks B: Nøgletalssamlinger 


Side 2 af 138


1. 

1.1 

Indledning 



Kommunalbestyrelsernes pligt til at udarbejde kvalitetsrapporter blev indført med lov nr. 572 af 9. juni 2006 

om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, 

elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af 

nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen). Loven trådte i kraft den 1. august 2006. 

Den første kvalitetsrapport, der skal være vedtaget inden den 15. oktober 2007, skal omfatte det forgangne 

skoleår. 

Skolesektoren har organiseret arbejdet med kvalitetsrapporten således at der på sigt bliver en sammenhæng 

mellem den politiske aftale, aftalestyringen og kvalitetsrapporten. Formålet er at sikre en rapportering som 

bygger på samme præmisser og platform uanset rapporteringen er intern for Lolland Kommune og 

kommunens interessenter eller ekstern i forhold til undervisningsministeriet og andre statslige interessenter. 

Overordnet politisk vision 

Det giver ikke mening at beskrive de overordnede politiske visioner som de 7 fusionerende kommuner havde 

for skolevæsenet. Kvalitetsrapporten beskriver skolernes virksomhed uden hensyntagen til disse. 

Rapporten er forceret til at skulle gennemføres for skoleåret 2006/2007, hvor der ikke har været fastlagt mål 

for Lolland Kommunes skolevæsen. Rapporten skal derfor læses i dette perspektiv, men i de enkelte afsnit er 

det forsøgt at indføje et mindre afsnit der relaterer til den politiske aftale, som er indgået i foråret 2007. 

Den politiske aftale: 

- Helhedsindsats 

- Kvalificering 

- Faglighed i focus 

- Frugtbart skole-hjem-samarbejde 

- Målrettet arbejde med elevernes forskelligartede stærke sider og kompetencer 

- Investering i tidssvarende undervisningsmateriel mv 

- Attraktive arbejdspladser 

- Kostpolitik 

- Skolestruktur 

- Ressourcetildelingsmodel 


Side 3 af 138


2. 

2.1 

Handlingsplan 



Byrådet skal senest 31. december 2007 beslutte en handlingsplan for skolevæsenet med afsæt i de eventuelle 

mangler som fremgår af kvalitetsrapportens sammenfatning af helhedsvurdering af det faglige niveau. 

Sammenfatning 

Sammenfatningen i kvalitetsrapporten for Lolland Kommune er sat over for de indsatsområder for 

skolevæsenet som fremgår af den politiske aftale indgået i foråret 2007. 

1. Der skal skabes en helhedsindsats omkring elevernes skolegang således at overgangene mellem førskole, 

skole og ungdomsuddannelserne bidrager til et naturligt forløb. 

Kvalitetsrapporten returnerer et svar, hvor det fremgår, at flere skoler har indført helhedsskole og skaber en 

tæt sammenhæng mellem indskolingen og SFO 

Ifølge kvalitetsrapporten er der behov for efter- og videreuddannelse, yderligere hjælp til socialt svagt stillede 

børn samt supervision til lærere 

2. At folkeskolen skal kvalificere og motivere eleverne, så der hos eleverne skabes grundlag for at 

gennemføre et videre uddannelsesforløb. 

Kvalitetsrapporten giver ikke et entydigt svar, så indsatsområdet skal have skærpet opmærksomhed i de 

kommende år. 

3. Fagligheden sættes i fokus 

Ifølge kvalitetsrapporten er der på flere skoler gjort en aktiv indsats på en målrettet læseindsats. Også 

vedrørende undervisning i dansk som andetsprog opnås fine resultater ved prøverne, uagtet at der fortsat er 

behov for opmærksomhed omkring læseforståelse. Lolland Kommune har et godt erfaringsgrundlag at 

trække på når de politiske målsætninger skal realiseres. 

4. Frugtbart samarbejde mellem skole og hjem således at forældrene inddrages i ansvaret for deres børns 

skolegang. 

Kvalitetsrapporten oplyser, at der er variation i skole-hjemsamarbejdet fra skole til skole, hvor der 

gennemgående er 2 skole-hjemsamtaler om året i den enkelte klasse. Elevplanerne anvendes som afsæt for 

skole-hjemsamarbejdet. Der vil fortsat være behov for en fokus på dette politiske mål. 

5. At der på skolerne arbejdes med børnenes forskelligartede stærke sider og kompetencer med det formål at 

skabe succesoplevelser for alle elever. 

De pædagogiske indsatsområder i skolerne er mangfoldige - indskoling, læsning, trivsel, rummelighed, kost 

og motion samt IT. Der er en bred vifte af erfaringer at trække på når de politiske målsætninger om 

alternative undervisningsformer anvendes. Der er i kvalitetsrapporten anført, at der har været en større 

opmærksomhed og parathed over for de yngste elever i helhedsskolen samt de ældre elever i arbejdet 

omkring rummelighed, hvilket har betydet et større socialt engagement. Der er opnået gode resultater med 

elevernes alsidige personlige udvikling, og der skal fortsat arbejdes med elevernes arbejdsmiljø, herunder 

mobning. 

6. At der på kommunens skoler investeres i tidssvarende undervisningsmaterialer, udstyr og fysiske rammer. 

Der er et højt fokus på anvendelse af IT og medieanvendelse i undervisningen, og hovedparten af skolerne 

har anskaffet notebooks til 3. klasser på statstilskudsordningen. 


Side 4 af 138


2.2 

2.3 



Kvalitetsrapporten påpeger også den store betydning af at fastholde og udbygge gode fysiske rammer og 

arbejdsmæssige vilkår for elever og lærere, herunder en fortsat IT-udbygning. 

7. Kommunens folkeskoler skal være attraktive arbejdspladser med løbende muligheder for efter- og 

videreuddannelse, hvorved der kan fastholdes og tiltrækkes kvalificerede lærerkræfter. 

Der er ifølge kvalitetsrapporten meget store forskelle i niveauerne for efter- og videreuddannelse af 

medarbejdere på skolerne. Dette kræver en øget opmærksomhed i forhold til det politiske mål. Af rapporten 

fremgår at mange lærere underviser i de fag, hvor de har liniefagskompetencer, men der er stadig skoler, 

hvor der er mulighed for forbedringer. Det politiske mål om at lærere senest med udgangen af skoleåret 

2007/08 bestykkes med notebook matcher det fokus skolerne sætter på at anvende IT som redskab i 

undervisningen. 

8. Der indføres madordninger på alle skoler. 

Der er skoler som har madordninger, men der er behov for et øget fokus for at realisere de politiske 

målsætninger. 

Øvrige fokusfelter i politisk aftale 

Det er et politisk mål, at udvikle skolernes inkluderende praksis over for børn og unge med særlige behov, at 

udvikle det tværgående samarbejde. Der er stor variation i den måde som området er taklet på i de enkelte 

skoler, men der er imidlertid et godt erfaringsgrundlag at støtte sig til fra de skoler som har udviklet en 

inkluderende praksis. 

Det er også et politisk mål, at skolerne har en international strategi senest i skoleåret 2008/09, og ingen 

skoler har anført en sådan i kvalitetsrapporten, hvorfor dette indsatsområde også kræver en øget 

opmærksomhed. 

Sammenfatning politiske mål kontra kvalitetsrapport 

Skolerne har gennemført initiativer som medfører, at man er godt på vej til at realisere hovedparten af de 

politiske mål som fremgår af den politiske aftale fra foråret 2007, og det er skolesektorens forventning at 

målene vil kunne realiseres inden for den tidshorisont, som er stillet af byrådet. 

Kvalitetsrapporten angiver kun få områder med behov for forbedringer ud over de som er omhandlet i den 

politiske aftale. Den politiske aftale kan således med rette benævnes som Lolland Kommunes handleplan, 

med tilføjelse af nedenstående indstillinger fra administrationen: 

1. Der er behov for yderligere hjælp til socialt svagt stillede børn samt supervision til lærerne 

2. Specialskolerne bør udstyre alle elever med en digital IT-rygsæk. 

3. Der bør uddannes yderligere vejledere vedrørende såvel læsning som matematik til understøttelse af 

fremtidige læseplaner. 

En politisk gennemlæsning af kvalitetsrapporten vil kunne medføre yderligere eller færre indsatsområder i 

byrådets endelige handleplan. 


Side 5 af 138


3. 

3.1 

3.2 

3.3 

3.4 





Skolevæsenet består af 17 folkeskole, heraf 2 specialskoler. De fleste skoler er løbende blevet 

renoveret/moderniseret. 


Flertallet af skolerne råder over klasselokaler, faglokaler, skolebibliotek, personalerum, kontorer, møderum, 

mediatek, pædagogisk værksted, gymnastiksal, aula, hal samt lokaler til specialklasser, PPR, skolelæge. 

SFO er ligeledes for de 13 skolers vedkommende i lokaler på/ved skolen. 

Åbningstider 

SFO'ernes åbningstid ligger i tidsrummet kl. 6.00 - 17.30. Skolerne har fulgt den kommunale ferieplan. 


Skolerne har typisk opdelt eleverne i 3 grupper, indskoling, mellemtrin og udskoling. Lærerne arbejder i fag- 

, klasse- og afdelingsteam, på enkelte skoler desuden i selvstyrende teams. 

Skolerne har fået tildelt ministeriets vejl. timetal - dog undtaget skolerne i Nakskov der har fået tildelt 

ministeriets minimumstildeling. 

Der har været 200 skoledage hvoraf der ca. har været brugt 10 dage på fag,- emne og temadage og 

projektuger. 

SFO dækker 0. - 3. kl. 

Tilknyttede nøgletal (appendiks B): 


Antal normalklasseelever pr. klassetrin 

Antal spor pr. klassetrin 

Gns. antal elever pr. normalklasse (normalklassekvotienten) 

Gns. antal elever pr. lærer (elev-lærer ratio) 

Andel af elever i SFO-ordning 


Side 6 af 138


4. 

4.1 

4.2 

4.3 

4.4 

4.5 





Skolebestyrelserne i kommunens skoler består som hovedregel af 7 forældre, 2 medarbejdere og 2 elever, som 

alle har stemmeret. Endvidere deltager skolelederen ofte som sekretær og viceskolelederen som referent - 

begge uden stemmeret. 

Forældreråd 

I de skoler hvor der har været SFO har der været nedsat forældreråd. Der har ikke været SFO på Rødby 

Skole og Ravnsborgskolen, og således ikke været nedsat forældreråd. 

Ledelsen 

Sammensætningen af skolernes ledelser har været meget forskellig i de 7 fusionerende kommuner. Generelt 

har skolelederen haft det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar, den overordnede personalepolitik, 

det overordnede tilsyn med eleverne og det overordnede samarbejde med skolens interessenter. Enkelte 

skoler har haft fælles ledelse for flere afdelinger på selvstændige matrikler. Derudover har der ved enkelte 

skoler været tillagt forvaltningsopgaver. 

Lolland Kommune: I Lolland Kommune er det besluttet at der skal gennemføres en ny skolestruktur med 4 

skoler med undervisning på flere matrikler. Dette medfører at der vil ske en ændring og harmonisering af 

ledelsesstrukturen i forhold til den nye skolestruktur. 


Der afholdes pædagogisk rådsmøde på alle skoler med meget varieret frekvens. En enkelt skole har kun 

afholdt 2 årlige møder, mens der er skoler som afholder pædagogisk rådsmøder 10 gange om året. 

Elevråd 

Der er nedsat elevråd på alle skoler primært med 2 elever fra hver klasse, som holder møde 8-15 gange 

årligt. Der er forskel skolerne imellem, idet nogle skoler opdeler elevrådet i et lille elevråd for indskolingen 

og store elevråd fra mellemtrin og udskolingen. Elevrådene støttes af kontaktlærer og vælger repræsentanter 

til skolebestyrelserne. 


Side 7 af 138


5. 

5.1 

5.2 

5.3 





Skolerne redegør i deres bemærkninger for tildelte ressourcer til skolens aktiviteter samt principper for 

tildelingen. 

Fra og med 2007 har Lolland Kommune arbejdet med at harmonisere de tildelte ressourcer til skolerne på 

baggrund af skolernes elev- og klassetal. Fra den 1.8 2007 er indført en ressourcestyringsmodel for skolerne, 

som vil blive revideret i forhold til den ny skolestruktur pr. 1.8 2008 


Undervisningen 

Gns. netto udgifter pr. elev 

Elevfravær 

Antal af elever pr. nyere computer 

Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 

Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning 


De gennemgående indsatsområder for mange eller en del af skolerne er: 

- Sund mad og frugt- eller kostordning på skolen 

- Fokus på læsning 

- Kontakten til hjemmet 

- Elevernes sociale kompetencer 

- Inklusion 

Disse indsatsområder lægger fint op til indsatsområderne i Den politiske aftale 2007-10, hvor de videreføres 

sammen med yderligere indsatsområder om helhedsindsats, kvalificering til ungdomsuddannelse, 

tidssvarende undervisningsmateriel m.m. 


Den specialpædagogiske bistand og specialundervisning er tilrettelagt med forskellig vægtning og 

anvendelse af: 

- Integrerede elever i klasserne, herunder KIK klasser (Klassen I Klassen) 

- AKT funktion (Adfærd - Kontakt - Trivsel) 

- Specialklasser på skolen 

- Specialskoler 

Den fremadrettede specialpædagogiske bistand og specialundervisning i Lolland kommune forventes at 

bygge på pædagogiske principper, hvor udgangspunktet er integrering af elever på skolen, og i mindre 

omfang segregering til specialklasser og specialskoler. 



Antal specialklasseelever pr. klassetrin 

Timer til specialpædagogisk bistand 


Side 8 af 138


5.4 

5.5 

5.6 




Skolerne i byområderne har en del elever med undervisning i dansk som andetsprog. De øvrige skoler har 

ingen eller få elever. 

Undervisningen tilrettelægges i en modtagefunktion samt individuel indsats i og udenfor klassen. 


Dansk som andetsprog (DAS) 

Elever, der modtager undervisning i DAS 

Timer til undervisning i DAS 


De planlagte undervisningstimer i skoleåret 2006/07 opfylder for nogle skolers vedkommende 

Undervisningsministeriets vejledende timetal og for andre minimumstimetallet jfr. bemærkninger til afsnit 

2.4 Undervisningens organisering. 

Det bemærkes, at fra og med skoleåret 2007/08 er prioriteret midler i budgettet til, at alle skoler i Lolland 

Kommune opfylder Undervisningsministeriets vejledende timetal. 

Andelen af gennemførte timer ligger for hovedparten af skolernes vedkommende på 98-99 pct. i forhold til 

de planlagte timer. Timer, hvor eleverne arbejder selv, medregnes til gennemførte timer. 

Flere skoler bemærker, at aflysninger af timer kun foretages blandt de ældre klasser og kun, når der er tale 

om ydertimer. 


Undervisningstimetal 

Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin 

Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin 

Andel gennemførte timer 


Skolernes undervisning varetages primært af lærere med linjefagsuddanelse eller med tilsvarende 

kompetencer erhvervet gennem efteruddannelse og erhvervserfaring. Der er nogen variation mellem 

skolerne, specielt vedrørende specialundervisning. 

I indskolingen er "få lærer princippet" et tilvalg udfra pædagogiske principper fremfor hensynet til 

linjefagskompetence. 

Den ny skolestruktur i Lolland Kommune pr. 1.8 2008, betyder at skolerne samles i større enheder. Dette 

indebærer, at flere får mulighed for at undervise indenfor linjefagskompetencer. 


Linjefagskompetence 

Undervisning med liniefagskompetense 

Specialundervisning med liniefagskompetense 

DAS-undervisning med liniefagskompetense 


Side 9 af 138


5.7 

5.8 




De enkelte skoler har anvendt midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling jfr. nøgletal og 

bemærkninger fra skolerne. 

I Den politiske aftale 2007-10 er sat fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne. 


Efteruddannelse og kompetenceudvikling 

Udgifter til efteruddannelse af lærere 


Tallet er fra januar 2007 og dermed Lolland kommune. 

Den vidtgående specialundervisning har i stort omfang været i eget skolevæsen, og der har kun i begrænset 

omfang været anvendt eksterne tilbud. 



Elever henvist til specialklasser og specialskoler 


Side 10 af 138


6. 

6.1 

6.2 

6.3 

6.4 





Skolerne har en række gennemgående temaer som pædagogiske indsatsområder: 

Indskoling, læsning, trivsel, rummelighed, kost og motion samt IT. Af skolernes lokale kvalitetsrapport 

fremgår, hvordan den enkelte skole har prioritet. Her er et sammendrag af de forskellige indsatsområder. I 

nogle tilfælde er der en overlapning mellem de forskellige indsatsområder. Indskolingen er især 

karakteriseret ved, at der arbejdes på at skabe en tæt sammenhæng mellem indskolingen og SFO, således at 

eleverne oplever deres skoledag som en helhed. Nogle skoler vægter desuden læseindlæringen i skolestarten 

højt. 

Læsning har været i fokus i de senere år. Det er af stor vigtighed for elevernes udbytte af skolegangen, at de 

er sikre læsere. Derfor arbejder flertallet af skolerne på en målrettet læseindsats fx gennem lokale læsetest, 

tilbud om læsekurser, tilførsel af ekstra undervisningstimer, tilbud om lektiecafé m.v. 

Trivsel og rummelighed er en vigtig forudsætning for at eleverne kan udvikle sig fagligt og socialt. Her 

vægter en række skoler at gøre en ekstra indsats for at opnå det bedst mulige undervisningsmiljø for 

eleverne. Kost og motion er en anden side af trivsel - elevernes fysiske og psykiske velvære. En række skoler 

har derfor allerede igangsat projekter med ekstra idræt, skolemadsordning mv. 

IT området er i hastig vækst på skolerne. Størsteparten af skolerne arbejder i disse år målrettet på at sikre 

notebooks til elever og lærere samt udstyre klasselokaler med smart-boards. 


Folkeskoleloven, kommunens politiske målsætninger samt skolebestyrelsens principper er grundstenene for 

de pædagogiske processer på skolerne. Desuden har de fleste skoler udarbejdet et værdigrundlag, der 

beskriver de værdier, som skolen bygger sit virke på, fx tryghed, medindflydelse, udvikling af selvværd m.v. 

Desuden har de enkelte skoler tilrettelagt dagligdagen og arbejdet på måder, der tilgodeser de pædagogiske 

processer, fx gennem oprettelse af lærerteam, moduldelt undervisning. Endelig er lærernes årsplaner samt 

elevplanerne et bidra til den pædagogiske proces. 


Evalueringen af undervisningen foregår stort set ens på skolerne, nemlig gennem skole-hjemsamtaler, test, 

elevplaner, terminsprøver etc. Der er lidt variation fra skole til skole i forhold til omfang og frekvens af de 

enkelte tiltag, hvilket fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. 


Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der udarbejder principper for skole-hjemsamarbejdet, hvilket 

giver variation i arbejdet fra skole til skole. Gennemgående er der 2 skole-hjemsamtaler om året i den enkelte 

klasse. Derudover er der forældremøder og sociale arrangementer i forskelligt omfang. En række skoler har 

etableret forældreråd i den enkelte klasse. Dette råd har typisk til opgave at styrke det sociale sammenhold i 

klassen fx gennem udflugter, klassefester mv. Ud over de formelle møder, er der en lang række områder, 

hvor forældre bliver inddraget særskilt fx i forbindelse med den enkelte elevs skolegang. 

Elevplaner er et nyt redskab til brug i skole-hjemsamarbejdet. Skolerne har i skoleåret 06/07 typisk udleveret 

elevplanerne i sidste halvdel af skoleåret. Nogle skoler udleverer elevplanen én gang årligt, andre to gange. 


Side 11 af 138


6.5 

6.6 




Den specialpædagogiske bistand foregår på flere niveauer: Den vidtgående specialundervisning, hvortil 

eleverne visiteres efter indstilling fra PPR samt den specialundervisning, der finder sted i skolernes 

specialundervisningscenter. 

Eleverne i den vidtgående specialundervisning kan enten være integreret i de enkelte klasser på de enkelte 

skoler eller være henvist til særskilte specialundervisningsmiljøer. Disse elevers undervisning og deres 

faglige og sociale udvikling drøftes og vurderes en gang årligt med henblik på det videre forløb. 

Eleverne i den enkelte skoles specialcenter er der typisk i en kortere periode for at få et fagligt løft, eller 

lærerne fra specialcentret kan deltage i klassens arbejde i en periode fx i forbindelse med et læsekursus. Flere 

specialcentre har desuden tilknyttet en AKT-funktion (Adfærd, Kontakt, Trivsel). 


Under halvdelen af skolerne har tilbudt undervisning i dansk som andetsprog, idet de øvrige skoler ikke har 

haft elever, der er faldet ind under denne kategori. Samtidig fremgår det af skolernes lokale 

kvalitetsrapporter, at der er stor variation i antallet af elever - fra at have en decideret modtageklasse, hvor 

alle tilflyttere af udenlandsk herkomst samles til skoler, der i perioder har haft få elever med behov for denne 

undervisning. 

Undervisningen kan deles i to kategorier: En undervisning der skal indlærer dansk for at kunne følge med i 

undervisningen i en aldersvarende klasse samt en undervisning, der støtter de elever, der har lært dansk men 

har svært ved at klare sig i deres klasse. 


Side 12 af 138


7. 

7.1 

7.2 

7.3 

7.4 

7.5 

7.6 

Resultater 


Der henvises til nøgletallene. 


Karaktergivning 9. klasse 




Karakterer, 9. kl., standpunkt 

Karakterer, 9. kl., vurderinger og evalueringer 

Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag 

Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, prøvefag til udtræk, 

Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, frivillige prøvefag 

Karaktergivning 10. klasse 

Skolerne har gennemført de nationale test. 

En del skoler angiver resultatet i form af middel, lidt over middel eller lidt under middel. Andre skoler 

angiver resultatet i form af forventet, lidt over forventet eller lidt under forventet. 


Skolerne bemærker, at indsatsen har en positiv effekt for elevens faglige udvikling. I forlængelse heraf 

bemærker skolerne, at der stadig er behov for støtte og specialpædagogisk bistand. Nogle skoler fremhæver 

vigtigheden af, at eleven får forældrenes støtte og opbakning, for at opnå de ønskede resultater. 


Generelt vurderer skolerne, at elever, der modtager undervisning i dansk som andet-sprog, klarer sig rimeligt 

i forhold til eleverne set under ét. 


Der har været enkelte klager på enkelte skoler. 2 vedr. den vidtgående specialundervisning og 5 over skolen. 


Klager 

Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag 

Karakterer, 10. kl., tilbudsfag 


Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 

Klager til kommunalbestyrelsen iht. lovens § 51, stk. 1 


De fleste skoler anfører, at de afholder terminsprøver i 9. årgang samt læseprøver for flere eller alle årgange. 

Nogle skoler afholder skriftlig og evt. mundtlig årsprøve i 8. årgang. 


Side 13 af 138


7.7 Samfundsresultater 



Der henvises til nøgletallene vedrørende overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. 

I Den politiske aftale 2007-10 er sat fokus på, at andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, 

øges hvert år. 



Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 


Side 14 af 138


8. 

8.1 

8.2 

8.3 




Styrker 

Skolerne arbejder målrettet med forskellige pædagogiske principper, bl.a. Leg og Læring, helhedskole hvor 

samarbejde mellem lærere og pædagoger er et vigtigt element. 

Sammenlægningen af skoler har betydet, at man nu har fået en fælles kultur. Der arbejdes med udbygning af 

den specialpædagogiske bistand med udbredelse af PC'er til elever. Endvidere er der fokus på faglighed 

inden for alle områder. 

Skolerne arbejder direkte med styrkelse af det faglige niveau, men må konstatere at vores 

elevsammensætning nødvendiggør flere resurser til såvel efter- videreuddannelse af lærere som til 

foranstaltninger til den enkelte elev. 

Der arbejdes med såvel sociale kompetencer som alment dannelse og der registreres stor tolerance og 

accepterende holdning. 


Skolerne finder, der er behov for yderligere hjælp til socialt svagt stillede børn samt supervision for lærerne. 

Der er forholdsmæssigt mange elever med faglig kompetence under middel. Trivsel og faglighed har stor 

bevågenhed. Endvidere er der behov for efter- videreuddannelse. 

Specialskolerne vil gerne udstyre alle elever med en digital IT- rygsæk og der arbejdes med at udbygge 

elevernes mediekendskab, hvorfor der arbejdes med at styrke den digitale arbejdsform og forbedre brugen af 

Elev-intra. 

Der vil blive uddannet vejledere på såvel læsning og matematik til understøttelse af fremtidige læseplaner. 


Eleverne bliver dagligt iagttaget mht. deres fysiske og psykiske tilstand samt vejledt omkring hygiejne. Det 

vurderes at tidlig indsats har en gavnlig effekt. Et godt kollegialt fællesskab samt godt samarbejde med 

forældrene er af stor betydning. 

Tidlig opmærksomhed omkring bekymringsbørn såvel som AKT- indsats viser tendenser til at kunne 

opfange og gribe tidligere ind over for alternativt agerende børn. Skærpet opmærksomhed omkring læsning 

med løbende evaluering mellem læsevejleder og lærere. 

Der arbejdes med at gøre skolens lokaler til funktionelle arbejdsrum. Større opmærksomhed og parathed over 

for de yngste elever i helhedsskolen samt de ældre elever i arbejdet omkring rummelighed har betydet et 

større socialt engagement. Gode resultater med elevernes alsidige personlige udvikling. 

Der arbejdes systematisk med udvikling af selvevalueringsmetoder som understøtter elevernes 

selvstændighed og skaber gode vilkår for undervisningsdifferentiering. Gode lærings- og arbejdsmiljøer giver 

tilfredshed blandt elever, lærere og forældrene. De gode arbejdsrelationer er med til at skabe et konstruktivt 

skolehjemsamarbejde. 

Specifikke indsatsområder såsom naturfag, læsning/ stavning, lektiecafé har været med at styrke elevernes 

resultater bl. a. i fysik/ kemi testen, men det vil generelt først være mærkbart i de følgende år. 


Side 15 af 138


8.4 

8.5 

8.6 

8.7 




Læsekurser har god effekt og elever og forældre er glade for lærernes indsats. Der er forsøg med 'KIKklasser' 

som giver en positiv mulighed for de fleste elever for at blive fuldt integreret. Der kan konstateres 

større sammenhæng mellem den specialpædagogiske indsats og den almindelige daglige undervisning. Lang 

erfaring med at integrere alle specialelever i normalklasser har akkumuleret en masse knowhow, som 

kommer leverne til gode.. 

Elevernes faglige og alsidige standpunkt bedres tydeligt, når de tilbydes ekstra hjælp. Ansættelse af 

socialpædagoger har en klar positiv effekt, da de gennem tidlig indsats har en god indvirkning på elevernes 

trivsel og derigennem skabe bedre vilkår for deres indlæring. Ordningen med socialpædagoger i skolerne bør 

helt klart udbygges, da den er med til at understøtte skolens hverdag. Udskolingselever med behov for 

specialpædagogisk bistand bør henvises til eksternt tilbud i kommunen. 


Intensiv påvirkning i såvel mundtlig som skriftlig dansk giver eleverne et godt grundlag at bygge videre på. 

Eleverne opnår fine resultater ved prøverne og større grad af integration. Læsefærdigheden bliver bedre men 

der er behov for øget opmærksomhed omkring læseforståelse og ordforråd. Eleverne sluses over i de øvrige 

klasser via de kreative fag og er tilknyttet en bestemt klasse og indgår i klassens test. 


Det kan konstateres, at der kan opstå usikkerhed omkring nøgletallene på grund af manglende kendskab til 

vilkårene. Tallene kræver ofte en kommentar da de ikke kan læses alene på den statistiske faktor. Ud fra den 

faktiske situation med sammenlægning af 7 kommuner må vi anse oplysningerne for dækkende. 

Sammenfatning 

Det faglige niveau er svarende til det forventede og for nogle skoler placeret på middelniveau og over middel. 

Befolkningssammensætningen og de demografiske vilkår er medbestemmende for elevernes resultater, 

hvorfor vi må konstatere at mange klarer sig over det forventede. Et godt skolehjemsamarbejde og de 

nødvendige økonomiske resurser gældende for såvel timer som øvrige aktiviteter er med til at påvirke 

elevernes faglige niveau. Skolevæsnet i Lolland vil kunne løfte de fremtidige opgaver, når den politiske 

bevågenhed er til stede, og der bliver truffet direkte beslutning om at skabe et godt undervisningsmiljø med 

gode faglige og sociale kompetencer til gavn for elevernes personlige alsidige udvikling. 

Det må være skolevæsenets mål, at vi med fastholdelsen af et godt fagligt og socialt miljø kan medvirke til, 

at alle elever senere vil være i stand til at gennem føre en uddannelse, hvorfor betydningen af at skabe gode 

fysiske rammer og arbejdsmæssige vilkår for elever og lærere bliver fastholdt og udbygget. 


Side 16 af 138





Beslutning i Børn & Skoleudvalg den 4. oktober 2007: 

Godkendt. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. november 2007: 

Indstilles godkendt. 

Beslutning i Byrådet den 29. november 2007: 

Godkendt som indstillet. 


Side 17 af 138




Appendiks A: Specifikation af virksomhedsbeskrivelse (kapitlerne 3-9) 


Kapitler og afsnit i dette appendiks er nummereret identisk med de pågældende 

kapitler og afsnit i hovedrapporten. 

3. 

3.1 

3.2 

3.3 

3.4 

4. 

4.1 

4.2 

4.3 

4.4 

4.5 

5. 

5.1 

5.2 

5.3 

5.4 

5.5 

5.6 

5.7 

5.8 

6. 

6.1 

6.2 

6.3 

6.4 

6.5 

6.6 

7. 

7.1 

7.2 

7.3 

7.4 

7.5 

7.6 

7.7 

8. 

8.1 

8.2 

8.3 

8.4 

8.5 

8.6 

8.7 

9. 




Åbningstider 




Forældreråd 

Ledelsen 


Elevråd 

















Resultater 









Styrker 






Sammenfatning 

Høringssvar 


Appendiks A 

Side 18 af 138


3. Beskrivelse af skolevæsnet 

3.1 




Skolevæsenet består af 17 folkeskole, heraf 2 specialskoler. De fleste skoler er løbende blevet renoveret/moderniseret. 

Dannelunde Skole 

Fejø Centralskole 

Gurreby Skole 

Halsted-Avnede 

Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 

Madeskovskolen 

Margretheskolen 

Skolens historie 


Appendiks A 

Dannelunde Skole er en skole med 7 klasser fra 0. - 6. klasse. Den er beliggende i et landdistrikt, hvor den i 

Rudbjerg var fødeskole for Vestenskov Skole. Der er i skoleåret indskrevet 98 elever. Der er 1 spor. Skolens 

hovedbygning er fra 1958, og der er senere foretaget tilbygning af indskolingsafsnit. Skolen er inden for de 

allerseneste år gennemrenoveret og fremstår i dag som velholdt med nye faglokaler. 

Fejø Centralskole ligger på Fejø, som er en ø med ca. 600 indbyggere. 

Skolen blev bygget i 1960. 

Skolen har formået at omstille sig til færre børn efterhånden som børnetallet dalede fra 60èrne til år 2000. 

Gurreby Skole er en specialskole for §20.2 elever, beliggende 1 km uden for Søllested. Skolen er en nedlagt 

landskole, som blev genåbnet som Gurreby Skole i 1986. Den er siden løbende sat i stand indvendigt. 

Halsted-Avnede Centralskole er Højreby Kommunes overbygningsskole. Skolen ligger i landsbysamfundet Halsted 

omgivet af historiske bygninger, grønne områder og med et stort idrætsanlæg. Skolens bygninger er fra 1961, 1971 

og 2004. Skolen har 1 spor i hovedskolen og 2 spor i overbygningen. Deruder er der en specialklasserække tilknyttet 

skolen. 

Havneskolen ligger i mindre bymæssig bebyggelse med et befolkningsunderlag på ca. 2000 indbyggere. 

Første etape af skolen er fra 1968, og anden etape er fra 1975. Modernisering af faglokaler og nyt tag på første etape 

inden for de seneste to år. 

Skolen er eksamensskole i henhold til gældende lovgivning. 

Holeby Skole er beliggende centralt på Lolland i udkanten af den tidligere stationsby Holeby med et 

befolkningsunderlag på ca. 2000. Skolen er to-sporet fra 0.-9.kl. med et spor på 10.kl. frem til skoleåret 07/08, 

hvorefter skolen er uden 10.kl. I 1912 blev den ældste del af skolen bygget. I 1972 blev den udvidet, og i 2006 blev 

der bygget en hel ny indskolingsbygning og resten totalrenoveret i forbindelse med nedlæggelsen af de to 

landsbyskoler i Fuglse og Errindlev. Samtidig blev der tilknyttet SFO og juniorklub i egne lokaler med i alt 148 

børn. Skolen huser samtidig dagplejen og ungdomsskolen samt flere specialklasser. Skoleåret 2006/ 07 er det første 

år, hvor hele skolen er samlet, idet året før var et overgangsår, hvor hele mellemtrinnet (4. - 6. klasse) samt en del af 

SFO II var placeret i bygningerne i Errindlev pga. den store renoveringsplan og tilbygningsproces. 

Skolen er beliggende i landsbyen Østofte/Nørreballe vest for Maribo. Der har været skole på stedet siden sidst i 

1700-tallet. Den ældste eksisterende bygning er fra 1922. Siden er skolen udbygget i 1956, 1965, 1981 og i 06. 

Skolens bygninger er navngivet efter opførelsesåret. 

I 05 blev skolen slået sammen med Stokkemarke, Bandholm og Østofte Skole og omdøbt til Landskolen. 

I 2001 indførtes helhedsskole i indskolingen - der kort fortalt går ud på at SFO'ens pædagoger har timer i klasserne 

sammen med klassernes lærere.. 

Madeskovskolen er placeret i Nakskovs vestlige del i en blandet bebyggelse. Skolen er bygget i 1917 og udvidet 

med en større udbygning i 1963 og en mindre i 1985. I 1981 fik skolen en ny elevkantine Skolen har 18 

normalklasseværelser samt 4 grupperum. Dertil kommer faglokaler til undervisning i: idræt, billedkunst, 

musik/håndarbejde, fysik/kemi, hjemkundskab, sløjd og edb.Skolefritidsordningen har hjemme i byggeri fra 2000. 

Skolen er beliggende i mindre landsby (Hunseby) ca 2 km nordøst for Maribo. Bygningerne er i et plan og består af 

2 sammenhængende fløje opført 1959. Løbende moderniseret. 

De sidste 30 år har skolen funktioneret som specialskole. 

Side 19 af 138


Maribo Byskole 

Møllemarkskolen 

Nakskov Byskole 

Ravnsborgskolen 

Rødby Skole 

Stormarkskolen 

Søllested Skole 

Vestenskov Skole 



Skolens historie 


Appendiks A 

Maribo Byskole er beliggende i Maribo by med ca. 6000 indbyggere. 

Blæsenborgskolen: 0. - 6. kl. i henholdsvis 2 og 3 spor samt centerafdeling, tidligere amtsskole for handicappede 

elever. 

Borgerskolen: 7.- 9. klasse i 3 spor og 10. klassecenter øst. 

Blæsenborgskolen er bygget i 1977 og Borgerskolen er bestående af flere bygninger hvoraf de ældste er fra 1910. 

Alle bygninger er løbende blevet moderniseret. 

Blæsenborgskolen har igennem de senere år arbejdet med heldagsskole og Borgerskolen har fokus på at skabe et 

stærk indlærings og ungdomsmiljø som basis for elevernes faglige, sociale og personligeudvikling. 

Møllemarkskolen er distriktsskole for den sydlige del af Nakskov byområde. 

Skolens ældte bygninger er opført 1914. Tilbygning i 1968 af tre fløje med klasselokaler, faglokaler, fællesområde 

og administration. 

SFO er etableret i eksisterende lokaler i 1990. 

Fem villaer ved skolen er løbende inddraget til skolebrug og indrettet til specialpædagogiske formål . 

Nakskov Byskole ligger i centrum af Nakskov, tæt på jernbanen og alle busruter. Vi ligger tæt på svømmehal og 

idrætsanlæg. 

Skolens distrikt udgør 1/4 af det samlede befolkningsunderlag på ca. 15000 indbyggere i Nakskov. 

Klasserækker er fra 0. kl. til 9. kl i 2 spor, 1 udslusningsklasse for unge med generelle indlæringsvankeligheder og 1 

modtagerklasse for elever med anden etnisk baggrund. 10. kl. i 4 spor. 

Skolen blev bygget i 1915 og var sammenbygget med gymnasiet. I 1979 overtog skolen gymnasiets bygning. 

Skolekomplekset er ikke tilstrækkeligt moderniseret og vedligeholdt, og kan derfor ikke leve op til skolelovens krav 

til moderne faciliteter. 

Skolen er eksamensskole i henhold til gældende skolelovsbestemmelser. 

Ravnsborgskolen er beliggende i Horlunde by på Vestlolland med et samtlet befolkningsunderlag på ca. 4.500. 

Klasserækker fra 0. klasse til 9. klasse i 2 spor. 

Den oprindelige del af skolen er bygget i 1958. I 1972 blev der opført en tilbygning i forbindelse med at skolen fik 

8. til 10. klassetrin. Skolen er moderniseret i 2005. 

Til Ravnsborgskolen hører desuden den nu nedlagte Birket skole, der huser 2 af 4 specialklasser, jfr. punkt 3.3. 

Ravnsborgskolen har været eksamensskole i henhold til gældende skolelovsbestemmelser. 

Rødby Skole er beliggende i bymæssig bebyggelse med et samlet befolkningsunderlag på ca. 3000. 

Klasserækker er fra 0. kl. til 9. kl. i to spor. 

Den oprindelige del af skolen er bygget i 1905 med modernisering og udvidelse i 1954 og i 2005. 

Skolen har været eksamensskole i henhold til gældende skolelovsbestemmelser. 

Stormarkskolen er mere end 100 år gammel og beliggende i den nordvestlige del af Nakskov. Den nuværende 

beliggenhed og en del af bygningerne er fra 1920'erne. En større tilbygning er fra slutningen af 60'erne samt en 

SFObygning i 90'erne. Skolen underviser ca. 490 elever fra 0. -9. klasse fordelt på 2 spor (en enkelt årgang på tre 

spor) og passer ca. 160 børn i SFO. De senere år er der arbejdet målrettet med at modernisere faglokaler og 

bibliotek. Skolen har i den forbindelse anskaffet to elektroniske tavler (smart-boards). 

Søllested skole er folkeskole i stationsbyen Søllested og betjener Græshave, Søllested, Gurreby, Landet og Ryde. 

Skolens hovedbygning er en klassisk landsbyskole af type "Niløsemodellen", som er moderniseret i flere omgange, 

bl.a. med faglokaler og mediatek samt to tilbygninger, den seneste påbegyndt i 2006. 

Skolen rummer 1-2 spor fra børnehaveklasse til 6. klasse. 

Søllested skole har et engageret pædagogisk miljø, som medfører, at den pædagogiske praksis ofte er forud for 

skoleloven. 

Vestenskov Skole er en overbygningsskole med klasser fra 0. - 9. klasse. Den er beliggende i et landdistrikt, hvor den 

i Rudbjerg var hovedskolen. Der er i skoleåret indskrevet 235 elever. Hovedskolens klasser er i 1 spor, medens 

overbygningen er i 2 spor. Skolens hovedbygning er fra 1963 og der er senere ad flere omgange foretaget 

tilbygninger. Skolen er inden for de allerseneste år gennemrenoveret og fremstår i dag som velholdt med nye 

faglokaler. 

Side 20 af 138


3.2 





Appendiks A 

Flertallet af skolerne råder over klasselokaler, faglokaler, skolebibliotek, personalerum, kontorer, møderum, mediatek, pædagogisk værksted, 

gymnastiksal, aula, hal samt lokaler til specialklasser, PPR, skolelæge. 

SFO er ligeledes for de 13 skolers vedkommende i lokaler på/ved skolen. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 


Struktur og fysiske rammer 

Skolen er faseopdelt: indskoling: (0. - 2. klasse), mellemtrin (3. - 6. klasse). Skolen er velforsynet med klasselokaler, 

idet skolen tidligere har rummet betydeligt flere elever. Store udenoms arealer med grønne legepladser. 

SFO Dannelunde startede i august 2000, i midlertidige lokaler. SFO blev indført i forbindelse med, at der blev 

indført leg og læring. Det betød, at SFO'ens medarbejdere skulle indgå i skoledagen, og være en del af lærernes 

indskolingsteam i henholdsvis 0-2 klasse. SFO'en blev normeret til 43 børn. August 2001 flyttede SFO'en i egne 

lokaler. Februar 2007 flyttede SFO'en over i nybygningen. Det skete i forbindelse med, at børnehaven "Troldehøj" 

flyttede til skolen. 

Der forefindes SFO integreret i egne lokaler på skolen. 

SFO havde i 2006-07 en normering på 54. 

Åbningstiden var fra kl. 06.30 - 08.15 og igen fra kl. 13.50 - 17.00. Fredag: 11.40 - 16.00. SFO og skolen havde et 

nært samarbejde mellem pædagoger og lærere i forbindelse med leg og læring. Personale: 1 leder 37 timer, 1 

stedfortræder 32 timer (sygemeldt 10 måneder), 1 pædagog 30 timer og 

1 pædagogmedhjælper 30 timer. 

Skolen er oprindelig bygget til en skole med 7 klasser. I dag er der kun 4 klasser. 0. klasse - 4. klasse. Børnehuset 

har til huse i resten af skolebygningen. 

Der er 4 klasselokaler, gymnastiksal, bibliotek kontor, hjemkundskabslokale, fælles værksted, lærerværelse, aula, 

boldbane. I tilknytning til skolen er tennisbaner og hal. 

Skolen har 3 undervisningslokaler - alle med dobbeltfunktion samt 4 værksteder, lille bibliotek, 2 køkkener, et 

kontor samt en festsal. Udendørs har vi en asfalteret boldbane, petanquebane, stor græsplæne og en grillplads. 

Halsted-Avnede Centralskole har 16 klasselokaler, 7 faglokaler, stor gymnastiksal, udendørs idrætsanlæg med 

atletikstadion og boldbaner, diverse kontorer, lærerværelse, lærerarbejdsrum, mediatek og 4 mindre 

specialklasselokaler, og en SFO. 

Skolen er bygget i et plan med kælder under første etape. 

Der er fire områder: Indskoling, mellemtrin, udskoling og SFO. 

Der er 18 klasselokaler, 7 faglokaler, skolebibliotek, personalerum, kontorer, møderum, to store samlingslokaler, 

hal, gymnastiksal og boldbaner samt adgang til brug af svømmehal. 

Desuden store udenomsarealer. 

Skolen er afdelingsopdelt: Indskoling - 0.-3. kl., mellemtrin 4.-6. kl. og udskoling 7.-9.kl. med i alt knap 400 børn. 

Alle klasser har eget hjemlokale -for mellemtrin og udskoling lokaler på mellem 78 og 108 m2, hvilket giver god 

mulighed for holddeling mv. Der er lokaler til to AKT-funktioner, spec.klasser, PPR, skolelæge m.v. samt store 

faglokaler - nyistandsat hjemkundskabslokale og natur/teknik-lokale. Der er tre fælleslokaler -to mindre og et stort 

med plads til 350. Derudover tre lærerværelser, to lærerarbejdsrum samt 4 kontorer, skolebibliotek, sportshal og 

gymnastiksal. Udeområderne er renoveret i forb. m. den nye indskolingsfløj og velforsynet med legeredskaber, 

boldbaner m.m. l 

Skolens indendørsareal er på 5677m2 bebygget areal - 8291 etage m2. Udendørsarealer udgør 30.544 m2. 

22 bygningen indeholder kontorfaciliteter, personalerum, bibliotek, konferencerum og lærerarbejdspladser. 

56 bygningen indeholder 6 klasselokaler, skolekøkken, håndarbejdslokale, billedkunstlokale, edb-lokale med faste 

maskiner , fyrrum og gymnastiksal med omklædningsrum. 

65 bygningen indeholder 6 klasselokaler, fysiklokaler samt kontor til UU-vejleder. I kælderen sløjd,metalsløjd og 

musiklokale og sangsal. Sangsalen bruges til undervisning af flere klasser samtidig, møder samt en skolebod. 

81 bygningen indeholder 3 klasselokaler, 1 grupperum, biologi/geografilokale samt tandlæge. 

06-bygningen har 8 klasselokaler, fælles storrum samt faciliteter til SFO med dertil hørende kontor og 

personalerum. 

Skolen har 18 normalklasseværelser samt 4 grupperum. Dertil kommer faglokaler til undervisning i: idræt, 

billedkunst, musik/håndarbejde, fysik/kemi, hjemkundskab, sløjd og edb. 

Side 21 af 138







Rødby Skole 






Struktur og fysiske rammer 


Appendiks A 

Grundarealet er på 25000m2 med boldbaner, idrætsplads, legeplads og grønne områder.Bygningerne dækker et 

areal på 2200m2. Skolen har 12 klasselokaler, 5 faglokaler, lærerværelse, grupperum, div. kontorer, skolebibliotek, 

pædagogisk værksted, gymnastiksal samt aula 

Blæsenborg skolen har 20 klasseværelser med tilhørende fællesarealer "torve", grupperum, bibliotek, 

lærerarbejdsrum, mødelokaler samt 4 kontorer. Centerafdelingen har 10 klasseværelser samt varmvandsbassin og 

træningslokaler af forskellig art og 1 kontor. 

Borgerskolen har 15 klasselokaler, 7 grupperum, 3 fællesrum bibliotek og kantine. Der findes 2 lærerarbejdsrum 

samt 1 lærerværelse og 3 kontorer. 

Skolens hovedkompleks er firfløjet. 

Grundskolens 11 klasser har alle eget hjemklasselokale. Fire klasselokaler har eget grupperum i tilknytning til 

klasselokalet. Øvrige klasser har mulighed for at benytte fællesområder. 

0. - 4. klasse er samlet i én klassefløj. 

5. - 9. klasse er samlet i én klassefløj. 

Faglokaler til fysik-kemi, hjemkundskab, sløjd, håndarbejde, billedkunst er samlet omkring skolens aula. 

Skolebibliotek og IT-undervisningslokale udgør en helhed og er indrettet i samme fløj som administration og 

pædagogisk værksted. 

Specialklasseafdelingens klasser har hver én villa til rådighed med tilknyttet afskærmet uderum. Villaerne er 

indrettet med ét fællesrum og flere undervisningsrum for at sikre mulighed for individualiseret undervisning. 

SFO er indrettet i fire tidligere klasselokaler. 

Skolens samlede bygningsareal er ca. 5.000 kvm. 

Skolens uderum udgør et areal på ca. 3.000 kvm. Heraf er 2000 kvm. indrettet som dels SFO legeplads og dels 

grønne friluftsarealer til specialklasser. 

Skolen har ikke eget idrætsanlæg i tilknytning til skolens øvrige faciliteter. Skolen benytter en idrætsplads som er 

beliggende 300 m fra skolen. 

Skolen er næsten fuldt ud afdelingsopdelt. Skolen råder over ca. 10000 m2 under tag fordelt på 5 etager. 10 kl. 

befinder sig i lejede lokaler på Nakskov Uddannelsescenter. 

Nakskov Byskole har 22 klasselokaler, 15 grupperum, 12 faglokaler, 3 mindre gymnastiksale, skolebibliotek, 

personalerum og div. kontorfaciliteter, adgang til svømmehal og idrætsanlæg. 

Ravnsborgskolen har 22 klasselokaler, 10 faglokaler, 2 torve, 1 samlingsrum, gymnastiksal, hal og skolebibliotek, 

der også fungerer som folkebibliotek, personalerum, diverse kontorer. 

Rødby Skole har 22 klasselokaler, 9 faglokaler, gymnastiksal, hal, adgang til svømmehal, skolebibliotek, 

personalrum, diverse kontor. 

Skolen har 23 klasselokaler, 6 grupperum, 7 faglokaler, 2 gymnastiksale, specialcenter, mødelokale, div. Kontorer. 

Skolen har - på grund af sin beliggenhed midt i et villakvarter, beskedne udenomsarealer. 

Langs en stor central gymnastiksal, som er omdannet til mediatek (herunder skolebibliotek), findes to "sideskibe", 

med klasseværelser, faglokaler mv. Under det ene "sideskib" er fuld kælder med yderligere faglokaler. Ved 

indgangspartiet er en aula, der benyttes som samlingsrum, især ved daglig morgensang. Bag skolen stod i mange år 

en barak (nedrevet 2007), som bl.a. rummede børnehaveklasse og sfo. Hertil er knyttet grønne arealer. I forbindelse 

med skolegården findes en indhegnet legeplads med forskellige legestativer mv. Idrætsundervisningen foregår i 

Højrebyhallen, som ligger i umiddelbar nærhed. Svømmeundervisning gives i Nakskov svømmehal, hvortil elever 

køres med bus. 

Skolen er faseopdelt: indskoling: (0. - 2. klasse), mellemtrin (3. - 6. klasse) og overbygning (7. - 9. klasse) 10. 

klassetrin i Nakskov på NUC 10. Skolen er velforsynet med klasselokaler, idet skolen tidligere har rummet 

betydeligt flere elever. Store udenomsarealer med grønne legepladser. 

Der forefindes sfo integreret i egne lokaler på skolen. Sfo rummer 60 børn i skoleåret. Åbningstiden er fra 0630- 

0745 og igen fra 1330 til 1700. Leg og læring sammen med skolen har betydet et nært samarbejde mellem 

pædagoger og lærere. 

Side 22 af 138


3.3 

Åbningstider 



SFO'ernes åbningstid ligger i tidsrummet kl. 6.00 - 17.30. Skolerne har fulgt den kommunale ferieplan. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Åbningstider 

Skolen er åben fra 08.05 - 12.55 fire dage om ugen. Én dag fra 8.05 - 14.30 på grund af p-fag. 

Feriekalenderen følger den af myndighedernes vedtagne ferieplan. 


Appendiks A 

Skolen er åben fra 8.00 til 14.00 hver dag, fredag dog til 12.00. Skolen følger Lolland kommunes feriekalender for 

skoleområdet. 

SFO'en er normeret til 68 børn. 

Antal fuldtidsstillinger: 5,54 

Åbningstider: 7.30-8.15 og 12.15-16.45 fredag dog kun til 16.00 

Åben alle hverdage, dog ikke 24. og 31. dec. 

SFO I rummer ... børn fra 0. til 3.kl. En juniorklub/SFO II fra 4.-6.kl. Åbningstid for SFO I: Kl.6.30-8.00 og 11.30- 

16.45 - fredag til kl.16.00. - alle årets hverdage bortset fra 24/12 og 31/12. SFO II: kl.12.00-16.45 - fredag til 

16.00. For SFO II kan der købes feriemodul på skolefridage fra 8-16.45 - fredag til 16.00 

Undervisningstiden er fra 8.20 til 14.45 undtagen mandag hvor der sluttes kl. 13. Ferierne følger den kommunale 

feriekalender. 

SFO'en har morgenpasning fra 0630 til 0800 og åbent igen fra 11.30 til 17.00 Der er pasning alle årets hverdage 

bortset fra enkelte dage omkring jul og påske. 

Skolen er åben kl. 7.30 - 15.30. Ønskes feriekalenderen henvise til skolens kontor. 

SFOén er åben fra kl. 6.00 - 17.30 på alle hverdage. 

Skoleåret er tilrettelagt med 200 skolehverdage. 

Der er 250 åbningsdage i SFO. 

På alle skoledage og åbningsdage i SFO er der morgenpasning fra 06.30. 

SFO's åbningstid er tilrettelagt efter undervisningens afslutning i indskolingen. 

SFO er lukket Juleaftendag og Nytårsaftendag. 

I juleferien, påskeferien og fredag efter Kr. Himmelfartsdag samarbejder SFO med tre andre skoler om at holde 

åbent på én af skolerne. 

Skolen er åben på undervisningsdage fra kl. 08.00 morgen og frem til kl. 22.00. Har sammenstemmende 

feriekalender med Nakskovs 3 andre folkeskoler. 

07.45 - 14.30 

Skolen er åben fra 06.30 - 17.00 for elever. Desuden er der i vinterhalvåret aftenskole indtil kl. 22.00. 

Ferieplan i henhold til kommunens fastsatte. 

Skoledagen begynder kl. 8:00 og slutter kl. 12:45 eller senere (senest kl. 14:30). 

Side 23 af 138


3.4 





Appendiks A 

Skolerne har typisk opdelt eleverne i 3 grupper, indskoling, mellemtrin og udskoling. Lærerne arbejder i fag-, klasse- og afdelingsteam, på 

enkelte skoler desuden i selvstyrende teams. 

Skolerne har fået tildelt ministeriets vejl. timetal - dog undtaget skolerne i Nakskov der har fået tildelt ministeriets minimumstildeling. 

Der har været 200 skoledage hvoraf der ca. har været brugt 10 dage på fag,- emne og temadage og projektuger. 

SFO dækker 0. - 3. kl. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 


Undervisningstimetallet har i 0. - 5. kl. været over vejledende timetal mens tallet har ligget på vejledende i 6. klasse. 

Der har været forsøg i indskolingen med "Leg og Læring" og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger siden 

2000. 

Skolen har 0. kl. til 4. klasse. Der er en fælles afdeling for hele skolen (et team). 

Skolen har 200 skoledage. 

Undervisningsministeriets vejledende timetal følges. Der er i udpræget grad samlæsning med 

undervisningsdifferentiering. Der er p-fag i 4. klasse. 

Skolen har pædagogisk selvforvaltning. 

Eleverne er delt i 3 grupper. Yngste-(4.-6.kl.), mellemste-(7.-8.kl.) og ældste gruppe (9.kl.) Der er til hver gruppe 

knyttet en lærer og en pædagog. 

Indskoling: 0. - 2. klasse, mellemtrin: 3. - 6.klasse, overbygning: 7. - 9. klassetrin. 

Der er etableret klasseteams omkring samtlige klasser. 

SFO-ordning med normering til ca 40 børn 

189 dage med skemalagt undervisning og 11 dage uden grundskema. 

Der følges ministeriets vejledende timetal 

Skolen har klasser fra 0.-9. klassetrin. Der er et spor, dog to spor på 6. klassetrin. 

Der er tre afdelinger, indskoling 0.-2. klasse, mellemtrin 3.-6. klasse og udskoling 7.-9. klasse. Des-uden SFOordning. 

Samtlige klasser har eget hjemklasselokale. 

Lærerne arbejder i fag-, klasse-og afdelingsteams. 

Skolen arbejder ud fra Ministeriets vejledende timetal i 200 dage om året. Der afholdes emne- og projektuger. 

Som det fremgår af beskrivelserne ovenfor er skolen afdelingsopdelt, og hver afdeling råder over eget hjemområde/ 

fællesrum og for klasserne fra 4. klasse og op også fælles grupperum. Det har været en vanskelig proces at samle de 

tre skoler og pasningen af eleverne, og selvom man fysisk er rykket sammen, mangler der endnu den pædagogiske 

opbygning af teams mv. Desuden arbejdes der stadig med indretning, revidering af bog- og materialesamlinger osv. 

Dette indebærer, at der endnu ikke i dette skoleår arbejdes med selvstyrende teams, pædagogisk selvforvaltning mv. 

Skolen skal fysisk på plads først, og det forventedes at tage hele skolerået 2006/ 07. 

Eleverne går i skole 200 dage, de har vejledende timetal samt deletimer i praktiske fag, holddelingstimer svarende til 

1 pr. elev i gennemsnit og ekstra holddelingstimer i overbygningen i prøvefagene. 

Skolen er delt i 3 afdelinger : indskoling i 06-bygning : bh til og med 3 klasse. Mellemtrin i 56-bygning :4-5 6 

klasse. Overbygning i 65/81 bygning : 7-8-9 klass. 

Skolen har 10 klassetrin : bh - 9 klasse. BH-klasse : 2 spor, 1-2-3-4 klasse : 1 spor, 5-6-7-8-9 klasse 2 spor. 

Hver klasse har sit eget klasselokale 

Lærerne er organiseret i klasseteams,afdelingsteams og fagteams. 

I indskolingen arbejdes der med helhedsskole hvor SFO'ens pædagoger deltager i klassernes undervisning. 

SFO'en har åbent fra 6.60 - 8.10 og igen fra 14 - 16.45 

Vi har i alt 16 klasser, skoledage efter den kommunale udmelding, UVM's vejledende timetal. 

Side 24 af 138










Appendiks A 

Madeskovskolen er en 2-sporet skole fra 0.-9. trin, dog kun med et spor på 0. 

Teamstrukturen er bygget op omkring kerne-, klasse-, og afdelingsteams. Kerneteamet er de to til tre lærere, der har 

flest lektioner i klassen, og klasseteamet består - stort set - af alle klassens lærere. Afdelingsteams er en opdeling på 

indskolings-, mellem- og udskolingsniveau med 3-4 årlige pædagogiske møder. Fagteamene dannes i en 3-årig 

turnus, hvor der skiftes mellem humanistiske, kreative og naturfaglige fag. 

Skolen har en tilknyttet sfo-ordning med tilbud for elever fra 0. til 3. trin. 

Skolen anvender 6 af skoleårets 40 uger til såkaldte kursusuger, der bruges til tværfaglige forløb- emnearbejder, 

intensive fagforløb, ekskursioner, lejrskoler, besøg i uddannelsesinstitution samt erhvervspraktik. 

UVM's vejledende timetal følges, men til styrkelse af elevsamtalen og arbejdet med elevplaner er hver klasse tildelt 

en ekstra lærertime i form af en dobbelttime. 

Skolen er delt i tre grupper. Yngstegrupen for elever på 1. til 3. klassetrin. Mellemgruppen for elever fra 4. til 7. 

klassetrin. Ældstegruppen for elever fra 8. til 10 klassetrin. 

Der er 2 klasser/grupper i Yngstegruppen på hver 7 elever. Mellemgruppen 4 klasser/grupper med et gennemsnit på 

11. Ældstegruppen 4 klasser/grupper med gennemsnit på 11 elever. 

Samtlige klasser/grupper har eget klasselokale. 

Skolen har selvstyrende lærerteams omkring hver gruppe. 

195 dage med skemaundervisning og 5 dage med tema/emne 

Maribo Byskole er delt i 4 afdelinger: 0. - 3. kl., 4. - 6. kl. og centerafdelingen på Blæsenborg skolen samt 7. - 9. kl. 

og 10. klasses center på Borgerskolen. 

Alle klasser har hjemlokale og benytter herudover skolernes faglokaler. 

Indskolingsteamet i heldagsskolen har tilknyttet primærpædagoger fra sfoén. 

Mellemtrinnet har årgangsteam. 

Udskolingen har klasse-, årgangs- og fagteam. 

SFOén er været tilknyttet heldagsskolen siden år 2000. 

Der undervises efter skemaet i 190 dage og 10 dage med fag-, emne-,temadage og projektuger. Hertil skal lægges de 

dage 9. + 10. årgang bruger på praktik, præsentationskurser og brobygning. 

Tildeling: Undervisningsministeriets vejledende timetal + timer til holddeling. 

Møllemarkskolen er organiseret i tre pædagogiske afdelinger: 

Grundskoleafdeling 

SFO afdeling 

Specialklasseafdeling 

Grundskoleafdeling: 

Afdelingen er organiseret i to afdelinger: 

1) Indskoling-mellemtrin, som omfatter 0. - 4. klasse. 

2) Mellemtrin-udskoling, som omfatter 5. - 9 klasse. 

Afdelingen har 1 spor på alle klassetrin bortset fra 6. årgang, hvor der er 2 spor. 

Der er grupper af enkeltintegrerede specialundervisningselever på 5 klassetrin. 

SFO afdeling: 

SFO er organiseret i 3 ikke årgangsdelte grupper. SFO tilbuddet dækker 0. - 3. årgang. 

Specialklasseafdeling: 

Specialklasseafdelingen er organiseret i fire ikke årgangsdelte klasser, der tilsammen dækker 1. - 9. klassetrin. 

Det pædagogiske arbejde i den enkelte afdeling er organiseret i kerneteam, klasseteam og afdelingsteam. 

Skoleåret omfatter 200 skoledage. I fire uger er det almindelige skema ophævet og undervisningen gennemføres som 

tematisk faglig og tværfaglig undervisning. 

Timefordelingen for grundskoleafdelingen er baseret på Undervisningsministeriets minimumtildeling. Der er 

tildeling af deletimer til håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og fysik-kemi. 

I klasser med enkeltintegrerede specialundervisningselever tildeles der timer til 2-lærerfunktion i forhold til de 

resurser der er tildelt til de enkelte foranstaltninger. 

Timefordelingen i specialklasseafdelingen tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og der 

tilrettelægges en individuel timeplan. 

Side 25 af 138




Rødby Skole 








Appendiks A 

Nakskov Byskole er delt op i 4 afdelinger: Indskolingen 0. kl - 2. kl., mellemtrin 3. kl. - 6. kl., overbygning 7. kl. - 

9. kl. og 10. kl. på NUC. 

0. kl. - 9. kl 2 spor. 1 udslusningsklasse, 1 fremmedsprogsklasse. 10. kl. 4 spor. Alle klasser har eget klasselokale i 

afdelingsafsnit. 

Skolen er delt op i kerneteams, klasseteams og afdelingteams. Lærerne er desuden organiseret i en række fagteams. 

SFO ordning for elever 0. kl. - 3. kl. Normering på 120 elever. 

200 skoledage, hvoraf 10 dage bruges til emne/temadage. 

UVM min. timetal i alle fag. 

Ravnsborgskolen er delt i tre afdelinger: indskolingen for 0.-3. kl., mellemtrinet 4.-6. kl. og udskolingen 7.-9. kl. Der 

er to spor fra 0.-9. klasse. Eget klasselokale i opdelt afsnit. 

Indskolingsteam for 0. - 3. klasse. Mellemteam for 4. - 6. kl. Overbygningsteam 7.-9. kl. 

Klasseteam for samtlige klasser bestående primært af dansk- og matematiklærere. 

Der er fagteam i de fleste fag. 

SFO-ordning med opstart 01. august 2007. 

186 undervisningsdage med skemaundervisning og 14 dage med emne/temadage. UVM vejledende timetal i alle fag. 

Rødby Skole er delt i tre afdelinger: indskolingen, 0. kl. - 3. kl., mellemtrinet 4. kl. - 6. kl. og udskolingen 7. kl. - 9. 

kl. 

0.-9. klasse. 2 spor. Eget klasselokale i opdelt afsnit. Indskolingsteam for 0.-3. klasse. Årgangsteam i 1.-5. klasse. 

Klasseteam 6.-9. klasse. Alle klasser har primærteams med dansk- og matematiklærere. Endvidere er der fagteams 

for hver lærer i hvert fag. 

SFO opstart 1. august 2007. 

186 dage med skemaundervisning og 14 dage med emne/ temadage. 

UVM vejledende timetal alle fag. 

Stormarkskolen er afdelingsopdelt: indskoling, 0.- 3. kl., mellemtrin 4. -6. kl. og udskoling 7. -9. kl. 

Hver klasse har sit eget lokale. Der arbejdes frem mod, at lærerne på alle årgange arbejder i selvstyrende teams. Der 

arbejdes med kerneteam(da.+mat.lærer)og klasseteam. Hver afdeling udgør et team med en koordinator. 

Der er planlagt 185 dage med skemaundervisning og 15 dage med emne/ temadage. 

Der har været undervist i henhold til Undervisningsministeriet minimumstimetal. 

SFO er normeret til 156 børn. 

I seks ugentlige lektioner er der samordnet indskoling for børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. Sfo-pædagoger indgår i 

arbejdet med den samordnede indskoling. 

Der er dannede lærerteams om hver klasse. 

Skoleåret har 200 skoledage, hvoraf de ti anvendes til emneuger. 

Søllested skole giver eleverne ministeriets vejledende timetal. Som myndige lærere i folkeskolen forvalter lærerne 

selv deres undervisning i lærer-elev-forholdet ("det pædagogiske forhold") i nært samarbejde med elevernes hjem. 

Undervisningstimetallet har i 0. - 6. klasse været UVM´s vejledende timetal. For overbygningen: UVM - 1 time. 

Der har været forsøg i indskolingen "Leg og Læring" siden 1999. 

Side 26 af 138


4. Skolernes organisering 

4.1 





Appendiks A 

Skolebestyrelserne i kommunens skoler består som hovedregel af 7 forældre, 2 medarbejdere og 2 elever, som alle har stemmeret. Endvidere 

deltager skolelederen ofte som sekretær og viceskolelederen som referent - begge uden stemmeret. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 




Skolebestyrelse 

SB består af 7 forældrevalgte-, 2 medarbejder-. Herudover 1 byrådsrepræsentant som tilforordnet, skoleledelsen. 

Skolebestyrelsen har 5 forældrevalgte medlemmer og 2 medarbejderrepræsentanter alle med stemmeret samt en 

skoleleder uden stemmeret. Lederen er referent og sekretær i skolebestyrelsen. 

Skolebestyrelsen har forskudte valg. 

Der afholdes 8 møder om året. 

Der udbetales ikke diæter. 

Gurreby Skole har ikke en selvstændig skolebestyrelse. 

7 forældre, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrådsrepræsentanter. Derudover er skolens inspektør og viceinspektør 

tilknyttet som sekretærfunktion uden stemmeret 

Der afholdes 1 møde hver måned. Der udbetales mødediæter til forældre og elever. 

Valgperioden er 4 år 

Består af 7 forældre, 2 medarbejdere og 2 elever, der alle har stemmeret. Desuden deltager SFO-lederen, 

skolelederen (som sekretær) og viceinspektøren (som referent). Såfremt SFO-forældrerådet ikke er repræsenteret 

blandt de 7 forældrevalgte, tiltræder en fra forældrerådet bestyrelsen - dog uden stemmeret. 

Der er afholdt 10 møder, hvortil der har været udbetalt diæter. 

Valgperioden er 4 år. 

7 forældre, 2 medarbejdere, 2 elever - alle med stemmeret. Skoleleder deltager som sekretær og viceinspektør som 

referent. Desuden har SFO-leder og 1. forældresupplenat deltaget i samtlige møder i skoleåret, som et resultat af 

Holeby Kommunes Styrelsesvedtægt, som gav mulighed for dette. Der er afholdt mindst et møde om måneden og 

diæter er udbetalt i 2006/ 07. Valgperioden er 4 år. 

Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter,2 medarbejderrepræsentanter og to elevrepræsentanter.- alle med 

stemmeret.Skolelederen er sekrætær for bestyrelsen og viceskolelederen er referent. Skolebestyrelsen modtager ikke 

diæter, men har et mindre beløb til forskellige aktiviteter.Der mødes 10 gange årligt evt. flere af hensyn til 

aktiviteterne. Valg til skolebestyrelsen følger bekendtgørelsen om dette. 

Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte repræsentanter, 2 elevrepræsentanter samt 2 medarbejderrepræsentanter. 

Skoleleder og souschef deltager i bestyrelsen som referenter og uden stemmeret. Valgperioden følger 

bekendtgørelsen og der har i skoleåret været afholdt 6 møder. Der udbetales mødediæter til forældre- og 

elevrepræsentanter. Hver af skolens klasser har dannet forældreråd. 

5 forældre, 2 medarbejdere, 2 elever. Alle med stemmeret. Derudover deltager skoleinspektør samt viceinspektør 

som referent 

Der er afholdt 8 møder. Valgperioden følger bestemmelserne. 

Der er udbetalt diæter. 

Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte, 2 medarbejdere, 2 elevrepræsentanter alle med stemmeret samt 3 ledere. 

Der afholdes valg hvert 4. år. 

Der er afholdt 9 møder. Der udbetales ikke diæter. 

Side 27 af 138





Rødby Skole 






Skolebestyrelse 


Appendiks A 

Skolebestyrelsen har 7 forældrerepræsentanter, 2 elevrepræsentanter og 2 medarbejderepræsentanter. Alle med 

stemmeret. 

Skolens leder og souschef deltager i bestyrelsens møder og varetager tilsammen sekretærfunktionen for bestyrelsen. 

Bestyrelsens valgperiode er 4 år og udløber i marts 2010. 

Bestyrelsen holder 8 ordinære møder i løbet af skoleåret, og herudover et årsmøde for alle forældre, hvor bestyrelsen 

fremlægger sin beretning. 

Bestyrelsens forældre og elevrepræsentanter har i 2006-2007 modtaget diæter. 

7 forældre, 2 medarbejdere og 2 elever, alle med stemmeret. Herudover deltaget skoleinspektør som sekretær og 

souschef som referent. Der er afholdt 9 møder, og der er udbetalt diæter. Valgperioden følger bekendtgørelsen. 

7 forældre, 2 medarbejdere, 2 elever - alle med stemmeret. Skoleinspektør deltager som sekretær og 

viceskoleinspektør som referent. Der er afholdt 10 møder. Der udbetales ikke diæter. Der afholdes forskudte valg til 

skolebestyrelsen, jfr. § 3. 

Herudover er der nedsat et antal klasseråd, som bidrager til at styrke det sociale arbejde i klassen. 

7 forældrer, 2 medarbejdere og 2 elever, alle med stemmeret. Herudover deltager skoleleder som sekretær og 

viceinspektør som referent. Der er afholdt 10 møder, og der er udbetalt diæter. Valgperioden følger 

bekendtgørelsen. Herudover er der nedsat et antal klasseråd, som deltager i det sociale arbejde i klassen. 

7 forældrevalgte, 2 medarbejdere og 2 elever, alle med stemmeret. Herudover deltager skoleleder og afdelingsleder.. 

Der er afholdt 10 møder, og der er udbetalt diæter. Valgperioden følger bekendtgørelsen. Herudover er der nedsat et 

antal klasseråd, som deltager i det sociale arbejde i klassen 

Søllested skolebestyrelse er sammensat forholdstalsmæssigt med syv forældrerepræsentanter, to 

medarbejderrepræsentanter og to elevrepræsentanter. Forældrerepræsentanterne er valgt for fire år (april-marts); 

mens medarbejder- og elevrepræsentanter er valgt for et skoleår. Skolebestyrelsen holder planmæssigt ti årlige 

møder. T.o.m. 2006 er der udbetalt diæter til læge medlemmer. 

SB består af 7 forældrevalgte-, 2 medarbejder-, 2 elevrepræsentanter. Herudover 1 byrådsrepræsentant som 

tilforordnet, skoleledelsen. 

Side 28 af 138


4.2 

Forældreråd 




Appendiks A 

I de skoler hvor der har været SFO har der været nedsat forældreråd. Der har ikke været SFO på Rødby Skole og Ravnsborgskolen, og således 

ikke været nedsat forældreråd. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Forældreråd 

I hver klasse er der et forældreråd. 

Skolen har ingen SFO 

Gurreby Skole har ingen SFO. 

Forældreråd består af 3 forældre og SFO-leder. Der vælges for 1 år ad gangen. Der afholdes møder efter behov 

Består af 6 forældre, hvoraf de 3 er på valg hvert år. 

Valgperioden er 2 år. 

Der afholdes 10 årlige møder. 

5 forældre,2 suppl. m. stemmeret, 1 personale, 1 leder - sidstnævnte som sekretær. Rådet sidder for to år - 3 medl. på 

valg i ulige år, 2 på valg i lige år, suppl. hvert år. Der afholdes 5 møder. 

Forældrerådet består af 5 forældre + 2 suppelanter, 1 medarbejder repræsentant+ suppleant. valgperioden er 2 år- der 

afholdes 5 - 10 møder om året. 

Forældrerådet i sfo'en består af 5 forældre, der repræsenterer alle klassetrin, samt sfo-ledere og en repræsentant fra 

personalet. Forældrerådet kan dog holde møder uden personalets deltagelse. 

Der er valg til forældrerådet ved hvert skoleårs begyndelse, og forældrene vælges på skift for to år ad gangen. Der 

holdes 6 møder årligt 

Margretheskolen har intet forældrråd. 

Der findes ingen forældreråd i SFOèn. 

Der er i 2006-2007 ikke etableret forældreråd i SFO. 

Der holdes et årligt forældremøde, hvor alle forældrene indbydes. 

Skolebestyrelsen varetager forældrerådsfunktionen i SFO. 

Der har ikke været dannet forældreråd 

Skolen har ingen SFO i 2006-2007, først fra 2007- 2008. 

Rødby Skole har ingen SFO. 

Forældrerådet vælges en gang årligt. En repræsentant fra skolebestyrelsen deltager i Forældrerådets møder. 

Der er forældreråd i sfo. 

I SFO er der valgt et forældreråd med repræsentation fra personalet. 

Side 29 af 138


4.3 

Ledelsen 




Appendiks A 

Sammensætningen af skolernes ledelser har været meget forskellig i de 7 fusionerende kommuner. Generelt har skolelederen haft det 

overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar, den overordnede personalepolitik, det overordnede tilsyn med eleverne og det overordnede 

samarbejde med skolens interessenter. Enkelte skoler har haft fælles ledelse for flere afdelinger på selvstændige matrikler. Derudover har der ved 

enkelte skoler været tillagt forvaltningsopgaver. 

Lolland Kommune: I Lolland Kommune er det besluttet at der skal gennemføres en ny skolestruktur med 4 skoler med undervisning på flere 

matrikler. Dette medfører at der vil ske en ændring og harmonisering af ledelsesstrukturen i forhold til den nye skolestruktur. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 



Ledelsen 

Skolen har haft fællesledelse med Vestenskov Skole ved skolelederen, 1 viceinspektør. I alt 1,75 stilling. 

På Dannelunde skole er der fælles ledelsesteam bestående af skoleleder og SFO-leder, derudover er der stedfortræder 

begge steder. 

Skolen har en skoleleder Skolelederen er ansat i 0,3 stilling. 

Gurreby Skole har en skoleinspektør, en stedfortræder samt en afdelingsleder for pædagogerne. Skoleinspektøren 

varetager det administrative arbejde, den pædagogiske ledelse, økonomistyring, UU og undervisning i 12 timer per 

uge. 

Skolens ledelse består af skoleinspektør og viceinspektør. Skoleinspektør har det overordnede personaleansvar, 

pædagogiske ansvar og økonomiske ansvar. Viceinspektøren er har ansvaret for decentral økonomi, vikardækning 

og daglig drift. 

Skoleleder og viceinspektør. 

Skolelederen har det overordnede ansvar for skolens pædagogiske og administrative drift, herunder personaleansvar, 

fagfordeling og mødeplanstilrettelæggelse. 

Viceinspektøren stod for budget og regnskab, indkøb og vikardækning. 

Ledelsesstrukturen indtil 07/08 var således i den sammenlagte skole: Skoleleder, viceinspektør, som samtidig var 

afdelingsleder for udskoling, en afdelingsleder for mellemtrin og en afdelingsleder for indskoling. Den samlede 

ledelse på 4 delte samtidig en lærerstilling. Normeringen var altså 3 lederårsværk fordelt på 4 ledere. 

Ledelsen består af inspektør, viceinspektør og afdelingsleder med henholdvis 0,9, 0,7 og 0,7 i ledelsestid. 

Afdelingslederen er ansvarlig for bibliotek og pædagogisk udvikling samt deler forskellige administrative opgaver 

med viceskoleinspektørne der forestår vikardækning, daglig indkøb og budgetstyring, ansvar for forskellige løbende 

drift samt i fællesskab med skolelederen det overodnede økonomiske ansvar, tilrettelæggelse af arbejdsfordeling mm. 

Skolelederen har det overordnede pædagogiske ansvar, den overordnede personalepolitik, det overordnede tilsyn 

med eleverne det overodnede samarbejde med forældrene, pædagogisk råd, skolebestyrelse,MED og 

Sikkerhedsudvalg, medarbejdersamtaler, kurser mm. 

Madeskovskolen har en skoleinspektør samt to afdelingsledere i hver en tredjedel ledelsesfunktion. Den ene af 

afdelingslederne er samtidig souschef. 

Opgavefordelingen er følgende: Skoleinspektør: Administrativ og pædagogisk ledelse, koordinering af samlet 

ledelsesopgave, økonomi, personaleledelse, elever og elevrådsarbejde, sekretær for skolebestyrelsen, 

samarbejdsudvalget. 

Souschef: Mødeplan, vikardækning, prøver, tilsyn, arrangementer, kurser (i driftsfasen). 

Afdelingsleder: Skoleårets planlægning (aktivitetsplan, skema, efter- og videreuddannelse), pædagogisk udvikling, 

pædagogisk råd, valgfag, distriktsteam. 

Består af Skoleinspektør, viceinspektør. 

Skoleleder har det overordnende personaleansvar, herunder fagfordelig og mødeplan samt budget- og 

regnskabsansvar. 

Viceinspektøren har ansvaret for den pædagogiske udvikling. 

De nævnte områder er hovedfunktioner med fælles ansvar i alle daglige administrative funktioner. 

Side 30 af 138






Rødby Skole 






Ledelsen 

Konst. skoleinspektør, 1 afdelingsleder og 1 konst. afdelingsleder for centerafdelingen. 

SKoleinspektør - overordnet ansvar for Byskolen samt afdelingsleder for Borgerskolen. 

Afdelingsleder for distriktsskolen på Blæsenborgskolen. 

Afdelingsleder for centerafdelingen ved Blæsenborgskolen. 

Skolens ledelsesteam består i 2006-2007 af 

1) skoleleder, 1,0 årsværk 

2) afdelingsleder med souscheffunktion, 0,7 årsværk 

3) afdelingsleder for specialklasseafdeling, 0,7 årsværk 

4) SFO leder, 1,0 årsværk 

Skoleinspektør, souschef og 2 afdelingsledere med en samlet ledelsesnormering på 2,658. 


Appendiks A 

Skoleinspektøren har det overordnede personaleansvar herunder fagfordeling og mødeplaner samt budget- og 

regnskabsansvar. Kontaktperson til direktion og politisk niveau samt skolesektor. 

Souschef har ansvar for pædagogisk udvikling, prøver og sikkerheds- og arbejdsmiljø samt vikardækning. 

2 afdelingsledere har henholdvis ansvar for specialundervisning, indkøb af undervisningsmaterialer, kontaktperson 

til PPR samt BFR og drift af NUC10 samt samarbejde med EUC Lolland. 

Skoleinspektør og viceskoleinspektør. Funktioner i henhold til stillingsbeskrivelse. 

Skoleinspektør, viceskoleinspektør og afdelingsleder. 

Skoleleder har det overordnede personaleansvar herunder fagfordeling og mødeplan samt budget- og 

regnskabsansvar. 

Viceinspektør har ansvaret for pædagogisk udvikling og specialundervisning. Afdelingsleder har vikardækning samt 

indkøb undervisningsmidler. 

Nævnte områder er hovedfunktioner med fælles ansvar i alle daglige adm. funktioner. 

Ledelsen på Stormarkskolen er baseret på team-ledelse med deltagelse af skoleleder, pædagogisk afdelingsleder 

(souschef), administrativ afdelingsleder og SFO-leder. Hver leder har sit selvstændige ansvarsområde under 

skolelederens overordnede ansvar. Ledelsen holder regelmæssige møder dels for at sikre opgavevaretagelse, dels for 

at arbejde med skolens videre udvikling. 

Skoleinspektør og viceskoleinspektør med en samlet ledelsestid på 1,6. 

Skolen har haft fællesledelse med Dannelunde Skole ved skolelederen, 1 viceinspektør. I alt 1,75 stilling. 

Side 31 af 138


4.4 





Appendiks A 

Der afholdes pædagogisk rådsmøde på alle skoler med meget varieret frekvens. En enkelt skole har kun afholdt 2 årlige møder, mens der er 

skoler som afholder pædagogisk rådsmøder 10 gange om året. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Pædagogisk råd 

PR består af pædagogisk personale på skolen. 

Pædagogisk råd vælger en mødeleder ved skoleårets første møde. Der afholdes ca. 8 møder årligt. 

Skolen holder personalemøde hver onsdag og fredag. 

Medlemmer: alle pædagogiske medarbejdere. Mødeleder, sekretær og stedfortrædere vælges for 1 år ad gangen. Der 

afholdes 10 møder om året. 

Alle pædagogiske medarbejdere incl. SFO. 

10 årlige møder. 

Mødeleder, stedfortræder for mødeleder samt sekretær vælges for et år . 

PR består af al pædagogisk personale ( lærere og pædagoger). Der afholdes 4 møder om året, og mødeleder, suppl. 

og sekretær vælges for et år . 

Pædagogisk råd er sammensat af skolens pædagogiske personale.Valg til pædagogisk råds mødeleder , suppleant 

herfor og sekretær sker hvert år. Der afholdes møder 10 gange årligt.For skoleåret 07/08 ændres møderne til 

temamøder af længere varighed - 5 gangeårligt og med mindre informatoionsmøder ind i mellem. 

Madeskovskolens pædagogiske medarbejdere er medlemmer af pædagogisk råd. Rådet afholdt i skoleåret fire 

møder. Mødeleder, stedfortræder samt sekretær vælges for et år ad gangen. 

Alle pædagogiske medarbejdere. 

Rådet holder 11 møder om året. 

Mødeleder, stedfortræder og referent vælges for 1 år af gangen 

Blæsenborgskolen: alle pædagogiske medarbejdere, der afholdes 9 møder. 

Borgerskolen: alle pædagogiske medarbejdere, der afholdes 9 møder. 

For begge afdelinger gælder følgende mødeleder, sekt. og supl. vælges for 1 år af gangen. Herudover afholdes der 9 

pædagogiske udvalgsmøder. Til PU er der ligeledes valg af repræsentanter for 1 år af gangen. 

Pædagogisk råd består af alle lærere og pædagoger i de tre afdelinger, samt ledelsesteamet. 

Der vælges en mødeleder blandt lærere og pædagoger. 

Der holdes fire møder i løbet af året. 

Alle pædagogiske medarbejdere. Souschef er mødeleder. Antal møder: 2 

Alle pædagogiske medarbejdere. Mødeleder, stedfortræder og sekretær vælges for et år ad gangen. 8 møder årligt. 

Alle pædagogiske medarbejder. Mødeleder, stedfortræder, sekretær vælges for et år ad gangen. Antal møder: 7 

Alle pædagogiske medarbejdere. Mødeleder, stedfortræder, sekretær vælges for et år ad gangen. Der holdes 3 møder 

årligt. 

Desuden holdes 8 afdelingsmøder med pædagogisk indhold samt 3 personalemøder for skolens samlede personale. 

Alle pædagogiske medarbejdere mødes i pædagogisk råd hvert kvartal. Rådet, som er rådgivende over for skolens 

leder, vælger selv sin mødeleder og sekretær. 

PR består af pædagogisk personale på skolen. 

Side 32 af 138


4.5 

Elevråd 




Appendiks A 

Der er nedsat elevråd på alle skoler primært med 2 elever fra hver klasse, som holder møde 8-15 gange årligt. Der er forskel skolerne imellem, 

idet nogle skoler opdeler elevrådet i et lille elevråd for indskolingen og store elevråd fra mellemtrin og udskolingen. Elevrådene støttes af 

kontaktlærer og vælger repræsentanter til skolebestyrelserne. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 




Elevråd 

Der har været valgt et elevråd. 

Der er ikke valgt elevråd. 

Skolen har ikke et elevråd, men der holdes fællesmøde med alle elever og personalet hver onsdag fra 13.30 til 14.00. 

Der vælges elevrådsrepræsentanter fra alle klasser fra 4. - 9. klassetrin. Der afholdes møder hver måned og efter 

behov. Elevråd er repræsenteret i skolebestyrelsen med 2 repræsentanter. Elevråd medvirker ved 

undervisningsmiljøundersøgelse. 

Består af elever fra 3.-9. klasse med 2 elever fra hver klasse. 

Der afholdes 8-10 årlige møder, og en lærer er tilknyttet elevrådet som vejleder. 

Elevrådet varetager elevernes interesser samt kommer med forslag til aktiviteter. 

Lille elevråd: Fra 0.-5.kl. Store elevråd: 6.-10.kl. med to elever fra hver klasse og en lærer tilknyttet hvert råd. 

Elevrådet fungerede ikke rigtigt i 06/07 p.gr.a. de store omlægninger. 

Elverne fra 4. - 9. klasse. Eleverne vælger 2 repræsentanter fra hver klasse - valget sker en gang årligt. Elevrådet 

vælger 2 elever som deres repræsentanter i skolebestyrelsen.Elevrådet arbejder med skolebod, legepladsudvikling, 

elevavisprojekt, ordensregler, elevernes sprog, ordensregler, undervisningsmiljø og skolebestyrelsens dagsorden. 

Madeskovskolen har 1 elevråd for 5.-9. kl. Dette elevråd inddrager eleverne i 0.-4. årgang på relevante områder. De 

yngste elever oplæres til elevrådsarbejdet i klassens tid. 

Elevrådet støttes af en kontaktlærer, 

- der er elevrådets bindeled til skolens ledelse og 

pædagogisk råd 

- der er initiativtager til valg af repræsentanter til 

skolebestyrelsen (inden skoleårets begyndelse) 

- der sørger for, at der gennemføres elevrådskursus i 

begyndelsen af det nye skoleår 

Klasselærerne har ansvaret for 

- at eleverne deltager i den demokratiske proces på 

klasseplan 

- at elevrådsrepræsentanterne støttes i deres arbejde i 

klassen 

Elevrådet er repræsenteret i 

- Skolebestyrelse 

- udvalg vedr. temadage for hele skolen 

- udvalg, der tilrettelægger arrangementer for større dele af skolen 

Elevrådet holder møde i skoletiden. Alt andet arbejde fx udarbejdelse af dagsordener, referater m.v. foregår i 

frikvartererne eller i fritiden. 

Et elevråd med elever fra 4.-10. årgang. Kontaktlærer tilknyttet. 

10-15 møder årligt. 

Blæsenborgskolen: elevråd 1. - 6. klasse, der vælges 2 repræsentanter hver klasse, der tilknyttes 1 lærer og der 

afholdes 8 møder pr. skoleår. 

Borgerskolen: elevforum 7. - 10. klasse, der vælges 2 repræsentanter fra hver klasse, der tilknyttes 1 lærer og der 

afholdes 8 møder pr. skoleår. 

Elevforum er medarrangør af skolefest og idrætsdage. 

Side 33 af 138





Rødby Skole 






Elevråd 


Appendiks A 

Elevrådet består af 2 repræsentanter fra hver af klasserne på 4. - 9. klassetrin, samt 2 repræsentanter for 

specialklasseafdelingen. Hver af klasserne i 0. - 3. klasse tilknyttes 2 repræsentanter fra de andre klasser. 

Elevrådet holder møder én gang om måneden og i øvrigt efter behov. 

Der er tilknyttet en lærer til elevrådet som kontaktperson og vejleder. 

Lille elevråd 3. kl. - 6. kl. med 2 elever fra hver klasse. 

Store elevråd 7. kl . - 9. kl med 2 lever fra hver klasse. 

Ca 8 møder om året. 

Store elevråd har 2 repræsentanter i skolebestyrelsen. 

Elevrådene koordinerer klassernes ønsker og øver indflydelse på egen skole. Repræsenterer elevernes ønsker om 

undervisnings- og arbejdsmiljø. 

Et elevråd for 2.-6. klasse og et elevråd fra 7.-9. klasse med to elever fra hver klasse. En lærer tilknyttet. 15 møder 

årligt. 

Et elevråd fra 4. kl. - 9. kl. med to elever fra hver klasse. 

10 møder om året, og 1 lærer har afsat tid til vejledningsfunktion. 

Et elevråd fra 4. kl. - 9. kl. med to elever fra hver klasse. 

10 møder om året, og 1 lærer har afsat tid til vejledningsfunktion. 

Elevråd med to elever fra 4. til 6. klasse, 

Ca. ti årlige møder. En lærer har vejledningen. 

Der er på skolen et elevråd bestående af elever fra 6. klasse til 9. klasse. 2 repræsentanter i skolebestyrelsen. 0. - 5. 

klasse organiseres i klasserne. Skolelederen er kontakt til elevrådet. 

Side 34 af 138


5. Rammebetingelser 

5.1 




Skolerne redegør i deres bemærkninger for tildelte ressourcer til skolens aktiviteter samt principper for tildelingen. 


Appendiks A 

Fra og med 2007 har Lolland Kommune arbejdet med at harmonisere de tildelte ressourcer til skolerne på baggrund af skolernes elev- og 

klassetal. Fra den 1.8 2007 er indført en ressourcestyringsmodel for skolerne, som vil blive revideret i forhold til den ny skolestruktur pr. 1.8 

2008 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 


Skolen tildeles timer til normalundervisningen som anført ovenfor. Til specialundervisning afsættes 0,3 lek pr uge pr 

elev i 3. til 6. klasse. Til andre opgaver afsættes 66 timer pr elev i 0. til 6. klasse. Kommunalbestyrelsen har 

udarbejdet målsætning for skolevæsenet. Skolebestyrelsen har udarbejdet målsætning for skolen, ligesom der er 

udarbejdet principper for daglig drift. 

Skolen har 18.440,00 kr. til undervisningsmidler. Der er ansat 3 lærere incl. børnehaveklasseleder, og de skal formå 

at give eleverne så mange lektioner, at det vejledende timetal opnås. 

Gurreby Skole har 8 ansatte. 1 skoleleder, 3 lærere, 2 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper og 1 serviceleder. 

Herudover er der ansat en sekretær, som arbejder ca. 3 timer om ugen. Alle elever undervises 28 timer pr. uge. 

Der udarbejdes statusrapporter på eleverne 2 gange årligt - 1.3 og 1.11. Umiddelbart efter udarbejdelsen afholdes der 

statusmøder med forældre/plejeforældre, eleverne samt andre nøglepersoner til eleverne. 

Da mange af eleverne er meget problematiske, er der meget kontakt mellem skole og hjem. Dette foregår efter 

behov. 

Skolens tildeling er 25,01 stilling inkl. børnehaveklasseleder og skoleledelse. Derudover er skolen tildelt 2 

lærerstillinger og 1,8 pædagogstilling til specialpædagogiske bistand §20.2 og 3 lærerstillinger+ 2 

medhjælperstillinger til midlertidige specialklasser §20.1. 

Skolebestyrelsens principper: 

Børnehaveklasse - 2. klasse har 25 lektioner om ugen. 

Der er afsat timer til IT-undervisning på 2. - 6. klassetrin. 

Skolebestyrelsen lægger vægt på tidlig indsats med specialundervisning. Der etableres læsekurser og 

matematikkurser på 1. - 6. klassetrin 

Der afholdes 2 årlige skole-hjem-samtaler og 1 årligt forældremøde. 

Lærestillinger = 22,9 

Ledelsesstillinger = 1,78 

Skolen følger UVM's vejledende timetal. 

Skolens samlede budget i 2006 = ca. 12.500.000 kr. 

Bestyrelsen har udarbejdet en række principper for skolens virke, hvoraf 2 skal nævnes her: 

"Skolebestyrelsens kontakt til klasser og forældre" formidles af de enkelte skolebestyrelsesmedlemmer, der hver især 

har kontaktklasser, hvor de deltager i forældremøder og formidler information mellem bestyrelse og forældre. 

"Underretning om udbytte af undervisningen - skole/hjemsamarbejde". 

Der afholdes generelt et forældre- arrangement og to skole/hjemsamtaler årligt. Som minimum deltager dansk- og 

matematiklærer i oven-stående. Mål for klassens arbejde og klassens sociale miljø drøftes. 

Side 35 af 138


Holeby Skole 

Landskolen 







Appendiks A 

Processen med at samle de tre skoler til én i Holeby Kommune startede med en række møder i en gruppe ledet af 

kommunens pædagogiske konsulent og en sekretariatsmedarbejder fra kommunen og deltagerne var medlemmer af 

de tre skolebestyrelser. repræsentanter for medarbejdere fra de tre skoler samt lederne fra samme. Første opgave for 

gruppen var at fremkomme med og drøfte med henblik på enighed nogle fælles visioner, ønsker og krav til en 

fremtidig skoleløsning i kommunen. Næste opgave var at beskrive forskellige løsningsforslag til, hvordan en ny 

skolestruktur kunne se ud i relation til de opstillede visioner og samtidig bearbejde disse forslag konkret med henblik 

på at give byrådet et kvalificeret grundlag at beslutte sig på. Byrådet besluttede sig derpå for løsningen med at samle 

de tre skoler og samtig give skolen et kvalitetsløft såvel bygningsmæssigt som resursemæssigt, hvilket kunne lade sig 

gøre ud fra den rationaliseringsgevinst, man fik ved sammenlægningen. Efter vedtagelsen blev der nedsat en 

arbedsgruppe bestående af ledere og medarbejdere fea de tre skoler. Denne gruppes opgave bestod i at konkretisere 

det vedtagne forslag, i relation til de visioner, ønsker og krav forældrene, medarbejdere og ledelser havde opstillet. 

Dette materiale, som vurderede samtlige delområder i forhold til sammenlægnngen blev kaldt "Den pædagogiske 

Profil" og dette materiale dannede så grundlag for den nye skoles virke i skoleåret 2006/ 07. I løbet af skoleåret 

iværksatte ledelse og skolebestyrelse sammen med medarbejdere og elever derpå en proces med henblik på 

udarbejdelse af et fælles værdigrundlag for hele organisationen - såvel skole som SFO/ klub. Arbejdet blev 

tilendebragt i foråret 2006 og skal nu danne grundlag for alle processer i organisationen. Værdierne kan ses på 

skolens hjemmeside: www.holeby- skole.dk. 

Buget 06 17.371.237,- 27 lærerstillinger, 2.1 ledelse, 1 skolebibliotekar, 1,5 til 

specialundervisning.Undervisningstimer i henhold til UVMs vejledende timetal.Skolebestyrelsen har udarbejdet 

principper og retningslinier om :fagfordeling og procedure herom, læreranvendelse i børnehaveklasserne,elevers 

praktikkulturcenteraktiviteter,om temadag/uger,lejrskoler,klassekasser, dimissionsfester,køleskabe i klasserne, 

skolehjemsamarbejdet, underretning om elevers udbytte af undervisningen, mødetider, sorgplan, 

mobbehandlingsplan. 

Madeskovskolen forestår undervisningen af ca. 320 børn fra 0.-9. klasse samt pasning af ca. 100 børn i 

skolefritidsordningen i h.t. Lov om folkeskolen. 

Budget 

Der er til skolens drift afsat 20.488.000 kroner. 

Rammer og mål 

1. Lov om Folkeskolen. 

2. Styrelsesdokumenter i Lolland kommune. 

3. Skolen arbejdsgrundlag: 

På Madeskovskolen finder vi det vigtigt, at skolen 

gennem et aktivt samarbejde med forældrene 

giver alle elever en skoletid, der rummer udfordringer 

og mulighed for en alsidig, faglig og 

personlig udvikling. Skolen finder det ligeledes 

vigtigt, at der skabes sådanne rammer, at eleverne 

selvstændigt og kritisk er i stand til at tage stilling og 

løse problemer 

På Margretheskolen er ansat 20 lærere og 2 pædagoger, alle i fuldtidsstillinger. Tallet er incl. ledelse. 

Undervisningen er i henhold til UVM´s vejledende timetal. 

Margretheskolen samlede budget i 2006 udgør 13.2 millioner. 


I hvert skoleår afholdes 2 forældremøder, hvor samtlige teamets lærere deltager. 

Ved første møde (medio august/september) fremlægges årsplan og forældreønsker indarbejdes. 

Udover dette forældrmøde afholdes i 2. halvdel af skoleåret et forældremøde/arrangement af anden karakter. 

Der afholdes årligt 2 skole/hjemsamtaler. Inden samtalen er forældrene skriftligt informeret om skolens evaluering af 

eleven. Denne evaluering danner baggrund for samtalen. 

Samtidig aftales på dette møde, sociale og faglige mål for kommende halvår. 

Skolebestyrelsen er repræsenteret ved fælles forældremøder. 

Side 36 af 138







Appendiks A 

Maribo Byskole incl. centerafdelingen 64,5 (17 lærer i centeret) lærerstillinger, 2,68 børnehaveklasseledere, 3 

lederstillinger og hertil skal lægges fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, medhjælper samt sfopædagoger og 

medhjælpere. 

Byskolens budget 26.028.000, - kr. 

Centerets budget 20.443.000, -kr. 

SFOéns budget 2.188.000,- kr. 

Der tildeles timer efter Undervisningsministeriets vejledende timetal med ekstra tildeling af holddelingstimer. 

Side 37 af 138






Skolens økonomiske ramme er tildelt ud fra tre resurseprincipper: 


Appendiks A 

1. Grundskoleafdelingen. 

Grundskoleafdelingens resurser er tildelt ud fra skolernes resursemodel, som er baseret på tildeling til 

grundfunktioner (ledelse og skolebibliotek), spor og klasser, samt en række elevbaserede parametre. 

Timetildelingen til klasser er baseret på Undervisningsministeriets minimumtimetal. 

Der er tildelt 12 ugentlige lektioner til den almindleige specialcenterfunktion og 24 lektioner til integrerede 

specialundervisningselever efter § 20.1. 

Skolen har herudover indgået fastpris aftale med Amtet om integrerede specialundervisningselever efter § 20.2. 

Der er fuld lønsumsstyring over alle udgiftsområder inkl. bygninger. 

Budget: 11.650.000 kr. 

2. SFO. 

SFO resursen tildeles efter et rent taxameter princip. 

Taksten pr. barn: 29.943 kr. 

Der er fuld lønsumsstyring over alle udgiftsområder. 

Budget: 2.100.000 kr. 

3. Specialklasseafdeling. 

Den økomiske ramme er aftalt efter forhandling med Nakskov Kommune og Storstrøms Amt. 

Timetildelingen følger Skolebestyrelsens principper for tildeling i Grundskoleafdelingen. 

For de 2 kommunale specialklasser er der fuld lønsumsstyring over alle udgiftsområder. 

For de 2 amtslige klasser er der fuld lønsumsstyring bortset fra lærerlønninger. 

Budget: 8.450.000 kr. 

Politiske målsætninger: 

Grundskoleafdeling og SFO i skoleåret 2006-2007 (Nakskov Kommune): 

1. Informations- og Kommunikations Teknologi: Der skal udarbejdes en 5 års investerings- og fornyelsesplan for 

den enkelte skole. 

2. Efteruddannelse, rekruttering og fastholdelse af lærerpersonale. 

3. Bygninger. Renovering, indretning og tilpasning til nye undervisningsformer. Elever og medarbejdere skal have 

egen arbejdsmiljørigtig arbejdsplads. Klasser skal have eget klasselokale. 

4. Fagligt niveau: 

Styrkelse af det faglige niveau generelt, bl.a. gennem samarbejde mellem skolerne. 

Udvikling af evalueringsmetoder. 

5. Samarbejde med det omgivende samfund, herunder videregående uddannelser og erhvervslivet. 

6. Skolebiblioteket. 

7. Indskolingen: samlet indskoling på 0. - 3. klassetrin og samarbejde mellem indskoling og SFO. 

8. Specialklassedannelse: specialundervisningselever integreres i normalklassen. 

9. Forældrene skal inddrages mere i og påtage sig mere ansvar for barnets skolegang. 

Skolen har i Virksomhedsplanen for 2006 udarbejdet egne delmål og handleplaner for den enkelte målsætning. 

Politiske målsætninger for specialklasseafdeling: 

1. Nakskov Kommunes målsætninger for Børn- og Ungeområdet, juni 2005. 

2. Aftale mellem Nakskov Kommune og Storstrøms Amt om drift af amtslige specialklasser. 

Skolen har i samarbejde med PPR og Børne- og Familie Rådgivningen i Nakskov udarbejdet delmål og 

handleplaner for den enkelte specialklassse. 


1. Skole-hjem samarbejde, information: Forældremøder, Nyhedsbrev, årsplaner, anden kommunikation. 

2. Skole-hjem samtaler og karaktergivning. 

3. Forældrenes overværelse af undervisningen. 

4. Mål for undervisningen og elevernes alsidige udvikling. 

5. Specialundervisning. 

6. Timetildeling. 

7. Arbejdets fordeling blandt lærerne. 

8. SFO tilbuddet. 

9. Morgenpasning. 

10. Lejrskoler. 

11. Transport af elever i skoletiden. 

Side 38 af 138







Appendiks A 

Nakskov Byskole incl NUC10 blev tildelt 36,52 lærerstilling, 8,3 lærerstilling til § 20.2 undervisning, samt 2,57 

stilling til ledelse, i alt 47,39. 

Undervisning iht UVM's minimums timetal. 

Det samlede budget i 2006 incl NUC10 udgjorde 31,3 millioner kr. 

Politiske mål: 

- Skolestruktur: Byskolen med 2 spor 0. kl - 9. kl og overbygning for 10. kl. 

- Antal elever i klassen - skolestart: Ved klassedannelse højest 20-22 elever. 

- Antal elever i klassen - løbende justering: At der normalt er 22 elever i klassen. 

- Informations- og kommunikationsteknologi: IKT skal have en placering, så undervisningen er tidssvarende. Alle 

elever skal have lige mulighed for anvendelse af Pc'er inkl. internetadgang. 

- Lærerne - efteruddannelse/fastholdelse: Lærerne udvikles gennem målrettet individuel / fælles efteruddannelse og 

udviklingsarbejde. der udvikles en målrettet rekrutterings- og fastholdelsespolitik. 

- Bygninger -renovering: Der udvikles langsigtet planlægning for renovering og indretning af skolebygninger og 

klasselokaler. Det er et kommunalt mål, at hver elev samt medarbejdere har sin egen arbejdsmiljørigtige 

arbejdsplads og hver klasse sit eget hjemlokale. Det er et kommunalt mål, at de fysiske rammer kan tilpasses nye 

undervisningsformer, samt at klasser kan ombrydes til grupper og enkeltelever. 

- Fagligt niveau: Generelt skal det faglige niveau styrkes, eksempelvis gennem øget samarbejde mellem skolerne. 

Dansk og musisk / kreative / fysiske / miljømæssige aktiviteter prioriteres højt. Der skal udvikles 

evalueringsmetoder for indlæringen af de enkelte fag. 

- Det omgivende samfund / erhvervslivet: Samarbejdet mellem skolerne, de videregående uddannelser og 

erhvervslivet, samt dets omgivelser, skal styrkes. Der fokuseres især på virksomheds- og iværksætterkultur. 

Udskolingsindsatsen og opfølgningen på denne intensiveres. 

- Naturskolen: Der skal arbejdes hen imod, at naturskolen bliver et informationscenter for både børn og voksne i 

kommunen. 

- Skolebiblioteket: Der skal være et godt og veludbygget servicecenter. 

- Indskoling: Der etableres forsøg med samlet indskoling for de mindste klasser - børnehaveklasse, 1. klasse, 2. 

klasse og 3. klasse - i et ligeværdigt samarbejde mellem lærerne på skolen og pædagogerne i Skolefritidsordningen. 

- Specialklassedannelse: Specialklasseeleverne integreres i hjemskolen så de første 8 år gennemføres som en helhed i 

normalklassen. Projektskolen under ungdomsskolen bevares og konceptet udbygges. 

- Forældre og skole: Forældrene skal inddrages mere i og påtage sig større ansvar for barnets skolegang. 


- Principper for mobning. 

- Principper for pædagogiske dage. 

- Principper for rengøring. 

- Principper for sund kost. 

- Principper for undervisningsmidler. 

- Principper for budget. 

- Principper for bygningsvedligeholdelse. 

- Principper for fagfordeling. 

- Principper for inventar. 

- principper for klassekasse. 

- Principper for lejrskole. 

- Principper for skole/hjem samarbejde. 

- Principper for timefordeling. 

- Principper for skema. 

- Principper for vikardækning. 

- Principper for SFO forældresamarbejde. 

- Principper for SFO koloni. 

Side 39 af 138



Rødby Skole 




Ravnsborgskolen blev tildelt 30,811 årsværk, fordelt på 1,7 årsværk i ledelsestid, 25,3 lærerstillinger til 

normalundervisning samt 3 lærerstillinger og 0,811 pædagogstilling til § 20,2 undervisning. 

Undervisningen følger UVM vejlendende timetal. 

Skolens samlede budget i 2006 udgør 17.796.234 kr. 

Principper for skole/hjem-samarbejde: 


Appendiks A 

I hvert skoleår afholdes ét forældremøde med deltagelse af 2-3 lærere. Nye faglærere kan deltage efter eget og 

forældres ønske. 

Forældremødet afholdes inden 1. november. Her fremlægges mål for klassens arbejde. Desuden drøftes klassens 

sociale miljø. 

Der afholdes yderligere ét forældremøde årligt i form af socialt arrangement, primært på 0.- 6. klassetrin. 

Der afholdes årligt to skole/hjemsamtaler pr. klasse. Der afsættes 15 min. pr. elev pr. gang. For hver skole/hjemsamtale 

gives en skriftlig vurdering/evaluering. Klassens lærere og forældre beslutter formen i fællesskab ud fra 

principper, der er godkendt i skolebestyrelsen. 

Hver klasse har et medlem af skolebestyrelsen knyttet til sig som kontaktperson. Kontaktpesonen deltager ved 

forældremødet og formidler information fra skolebestyrelsen til klassens forældre 

Rødby Skole blev tildelt 33,5 lærerstillinger, 1,3 stilling til § 20.2 undervisning, samt 2,68 stilling i ledelsestid, i alt 

37,48. 

Undervisningen er iht. UVM vejl. timetal. 

Rødby Skolens samlede budget i 2006 udgør 17 millioner kr. 

Skole/hjem-samarbejde - principper: 

- I hvert skoleår afholdes to møder med forældrene med 2-3 lærere. Der skal desuden være muligheder for, at nye 

faglærere til klassen kan deltage efter såvel eget som forældrenes ønske. 

- Ved første forældremøde, som afholdes inden 1. november, fremlægges mål for klassens arbejde. Desuden drøftes 

klassens sociale miljø. Ud over nævnte forældremøde afholdes i 2. halvdel af skoleåret et forældremøde/socialt 

arrangement. 

- Der afholdes hvert år to skole/hjem-samtaler pr. klasse. 2-3 lærere deltager, og der afsættes 20 min. pr. elev pr. 

gang. For hver skole/hjem-samtale gives en skriftlig vurdering/evaluering. Klassens lærere og forældre beslutter 

formen i fællesskab ud fra det i skolebestyrelsen godkendte materiale. 

- Mange forældre kan yde skolen værdifuld støtte via deres job, fritidsinteresser eller andet. 

- Hver klasse har et medlem af skolebestyrelsen (kontaktperson) knyttet til sig. Medlemmet deltager ved årets 

forældremøde og formidler information mellem skolebestyrelsen og klassens forældre. Kontaktperson holdes 

informeret om, hvad der sendes ud til klasserne. 

Side 40 af 138









Appendiks A 

Der er ansat 35 lærere, 2 bh. klasseledere, 9,9 pædagoger, 1 skoleleder, 3 afdelingsledere hvoraf én er souschef og én 

er SFO-leder. Skolens økonomiske ramme er i 2006 inkl. SFO 23.000.000. 

Skolebestyrelsens vedtagne principper: 

- Principper vedr. klassekvotienter/klassedannelse 

- Principper vedr. fagplansprincipper 

- Principper vedr. udskoling 

- Principper vedr. hjemmearbejde/lektier 

- Principper vedr. lejrskole, hytteture og ekskursioner 

- Principper vedr. elevers fritagelse fra undervisning 

- Principper vedr. "Ingen må være kede af det hele tiden" 

- Principper vedr. skolegårdens indretning 

- Principper vedr. forebyggelse af rygning for Stormarkskolens elever 

- Principper vedr. elevers brug af mobiltelefon på Stormarkskolen 

- Principper vedr. skole/hjemsamarbejde 

- Principper vedr. klassekasser 

- Principper vedr. udarbejdelse af referat til Orientering 

- Principper vedr. orientering af klager i skolebestyrelsen 

- Principper vedr. forberedelse og indkaldelse til skolebestyrelsesmøde 

- Principper vedr. vikardækning af undervisningen 

- Principper vedr. gymnastik og efterfølgende bad i 0. og 1. klasse 

Søllested skole har ca. 10 lærerstillinger samt 1,6 stilling til ledelse. 

Timetildelingen er fastsat, så den dækker ministeriets vejledende timetal. 

Der afholdes mindst ét årligt forældremøde i hver klasse. Tilknyttet hver klasse er af forældrene oprettet 

kontaktudvalg, som varetager sociale aktiviteter for og med klassen. 

For hver elev tilbydes hjemmene to skole-hjem-samtaler om året. Disse samtaler er at betragte som 

standpunktsbedømmelse og indgår i arbejdet med elevplaner. 

Mange forældre gavner skolens elever gennem forskellige former for frivillig indsats. 

Skolen tildeles timer til normalundervisningen som anført ovenfor. Til specialundervisning afsættes 0,3 lek pr uge pr 

elev i 3. til 9. klasse. Til andre opgaver afsættes 66 timer pr elev i 0. til 6. klasse, samt 110 timer pr elev i 7. til 9. 

klasse. Kommunalbestyrelsen har udarbejdet målsætning for skolevæsenet. Skolebestyrelsen har udarbejdet 

målætning for skolen, ligesom der er udarbejdet principper for daglig drift. 

Side 41 af 138


5.2 




De gennemgående indsatsområder for mange eller en del af skolerne er: 

- Sund mad og frugt- eller kostordning på skolen 

- Fokus på læsning 

- Kontakten til hjemmet 

- Elevernes sociale kompetencer 

- Inklusion 


Appendiks A 

Disse indsatsområder lægger fint op til indsatsområderne i Den politiske aftale 2007-10, hvor de videreføres sammen med yderligere 

indsatsområder om helhedsindsats, kvalificering til ungdomsuddannelse, tidssvarende undervisningsmateriel m.m. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 




Der har ikke fra kommunalbestyrelsens side været ønsker til indsatsområder. 

Skolen arbejder med elevundersøgelse og trivsel samt det omgivende ø-samfund. 

Skolen arbejder udover almindelig undervisning med at socialisere eleverne. 

Alle spiser frokost sammen kl. 11.45. Maden fremstilles på skolen, og eleverne deltager på skift i madlavningen. 

Udover sund kost tilbydes elever motion i form af idræt, svømning, styrketræning og kajakroning. 

Der arbejdes for etablering af en idrætsfolkeskole med focus på sundhed og motion. 

Der arbejdes for etablering af en skolemadsordning. 

Ekstra tildeling til dansk i de mindste klasser, og desuden fokus på tidlig læsehjælp i 2. klasse. 

Salg af frugt og sund mad fra skolens bod. 

Der er tilknyttet 2 socialpædagoger til skolen. Disse skal være hjemmene behjælpelig med løsning af problemer 

omkring skolesituationen og formidle et frugtbart skole-hjem samarbejde. 

Harmonisering efter sammenlægning af tre skoler til en samt implimentering af det fælles værdigrundlag. Desuden 

arbejdes der med læsning på mellemtrinnet og forsøg med integrering af elever med særlige behov (se nedenfor). 

Læsning Der er afsat 150 timer til læsevejlederen til udvikling af læsefærdigheder, klassekonferencer, 

kursusviksomhed for skolens lærere, konsulentvirksomhed, orientering om børns læseudvikling i forhold til 

forældre. 

Målrettet indsats gennem bl.a. 

- En ekstra lærertime på hvert klassetrin til styrkelse 

af elevsamtalen og indsatsen omkring elevplaner. 

- 15 lektioner til styrkelse af indskolingen. 

- Holddeling af fagene hjemkundskab, håndarbejde 

samt sløjd på mellemtrinnet. 

- Pædagogers deltagelse i undervisningen på 0. til 3. 

trin i 6 lektioner pr. klasse 

- Uddannelse af læse- og matematikvejledere 

- Elevkantine, der også udgør et væsentligt element 

omkring skolens kost- og ernæringspolitik. 

Der er lavet plan for implementering af IT i undervisningen. Planen er tredelt for hele skoleforløbet og afsluttet, for 

hver del, med et bevis. 

Intensivering af aktiviteter i frikvarterssituationer. 

Intranet som et redskab for planlægning/information og kommunikation 

Trivsel og miljø. 

Side 42 af 138






Rødby Skole 





Appendiks A 

Skolens indsatsområder i 2006/07 har været - 

helhedsskolen: anvendelse af includerende pædagogik så segregering minimeres. 

mellemgruppen: opprioritering af p-fag. 

udskoling: includerende pædagogik i praksis, høj faglighed for indfrielse af forventningen om maximal deltagelse i 

ungdomsuddannnelserne samt AKT. 

Udviklingsarbejde og indsatsområder i skoleåret 2006-2007 samt 2007-2008. 

1. elevernes udvikling af sociale kompetencer 

2. elevernes adfærd og trivsel 

3. samarbejde mellem lærere og pædagoger 

4. evaluering og dokumentation 

De enkelte afdelinger/teams opstiller egne målsætninger, udarbejder handleplaner og evalueringsmetoder for 

skoleåret 2006-2007, samt gennemfører egen intern evaluering. 

Der gennemføres fælles pædagogiske møder på tværs af afdelingerne i skoleåret 2006-2007 for at understøtte 

videndeling og fælles evaluering. 

Samværsformer: Fokus på det at være sammen. 

Teamarbejde: Organisering af samarbejde med henblik på faglig og personlig støtte samt udvikling. 

Konflikthåndtering: Nedbringelse af konflikter og opprioritering af social adfærd og respekt for andre og deres 

holdninger. 

Stress: Et signal på, at vi kigger på arbejdsmiljøet. 

Forebyggende indsatser. 

Byskolens Støttecenter, hvor der gives specialundervisning, støtte til fremmedsprogede elever og elever med 

adfærdsproblemer. 

SSP som er et kriminalpræventivt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. 

Oasen som giver et pusterum for eleven selv og klassekammeraterne. 

Sundhedsfremme: 

Der er etableret en café (Glascafeen) med salg af mad og frugt. 

Elektronisk kommunikation: 

skolen har taget lærer- og elev-intra i brug. I 2008 indføres forældre-intra. 

Trivsel: 

Skolen har ansat en socialpædagog for at iværksætte initiativer til fremme af den enkelte elevs trivsel og for at styrke 

kontakten til hjemmet i forbindelse med opståede problemer af social karakter 

Faglig bredde: 

Skolen ønsker en bred vifte af fag. 

På 7. klasse er der hjemkundskab og træsløjd. 

Der er tilbudsfag i tysk fra 7. klassetrin. 

På 8. - 9. klassetrin er der tilbud om valgfag i håndarbejde, sløjd, hjemkundskab, ungdomstræneruddannelse (sport), 

elektronik, drama, billedkunst. 

På 9. klassetrin er der desuden tilbud om fransk som valgfag 

- Fransk/tysk som tilbudsfag fra 7. kl. da skolen ønsker en bred vifte af fag under hensyn til fremtidig uddannelse. 

Endvidere er der håndarbejde, sløjd og hjemkundskab 7. kl. semesterlæst samt valgfag i samme emner plus idræt, 

latin og billedkunst for 8. og 9. kl. 

- Skak i indskolingen. Vi har for 4. år skak i 0. klasse, hvor alle elever er med. Formålet er at udbrede kendskab til 

skakspillets vilkår, for derigennem at udvikle elevernes evner til at foretage valg, beregne, kombinere på samme tid. 

Vi kan konkludere, at vi har gode erfaringer med skak i 0. klasse. 

- Der er etableret frugtbod med salg af 'sund mad'. Derudover er det besluttet at udlevere morgenmad uden betaling 

til elever, som ikke har spist morgenmad. 

- Endvidere er der tilknyttet 2 socialpædagoger til skolen med hovedopgaven at etablere kontakt til hjemmene ved 

såvel pludseligt opståede som ved længerevarende problemer omkring skolesituationer. 

Side 43 af 138








Stormarkskolens handleplaner: 

- Handleplan vedr. teamsamarbejde 

- Handleplaner vedr. undervisningsdifferentiering 

- Handleplan vedr. udskoling 

- Handleplan vedr. erhvervsudd. og arbejdsmarkedsorientering for 1. - 3. kl. og 4. - 7. kl. 

- Handleplan vedr. årsplanlægning 

- Handleplan vedr. projektopgaven 

- Handleplan vedr. undervisning og elevholdning 

- Handleplan vedr. tværsuger 

- Handleplan vedr. biblioteks-, medie- og IT-undervisning på Stormarkskolen 

- Handleplan vedr. indskoling (under udarbejdelse - igangværende forsøg) 

- Handleplan vedr. indslusning af nye elever 

- Handleplan vedr. uacceptabel elevadfærd er under løbende revision 

- Sorghandlingsplan 

- Mobbehandlingsplan 

- Handleplan vedr. fysisk magtanvendelse 

- Handleplan vedr. alkoholpolitik 

- Handleplan vedr. sygepolitik 

- Handleplan vedr. rygepolitik 


Appendiks A 

I kraft af dygtige faglærere foregår en forstærket indsats om bl.a. musik, it, håndarbejde, idræt mv. Der er lagt vægt 

på, at alle elever skal have computer- og internetadgang. 

Der har ikke fra kommunalbestyrelsens side været ønsker til indsatsområder. 

Side 44 af 138


5.3 




Den specialpædagogiske bistand og specialundervisning er tilrettelagt med forskellig vægtning og anvendelse af: 

- Integrerede elever i klasserne, herunder KIK klasser (Klassen I Klassen) 

- AKT funktion (Adfærd - Kontakt - Trivsel) 

- Specialklasser på skolen 

- Specialskoler 


Appendiks A 

Den fremadrettede specialpædagogiske bistand og specialundervisning i Lolland kommune forventes at bygge på pædagogiske principper, hvor 

udgangspunktet er integrering af elever på skolen, og i mindre omfang segregering til specialklasser og specialskoler. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 




Skolen har en specialklasse efter 20.1 på mellemtrinet, og 3 enkeltintegrerede elever i indskolingen. 

Herudover tilbydes der læsekurser på mellemtrinet og tidlig læsehjælp. Samlet normering: 3864 timer. 

Skolen har ikke fået tildelt ressourcer til specialpædagogisk bistand. 

Skolen har kun specialklasser. Alle elever er i dag §20.2 børn. 

Halsted-Avnede Centralskole har 47 elever tilknyttet specialpædagogisk bistand. 

Specialundervisningslektionerne bruges på flg. måde: 

5 lektioner til tidlig læsehjælp. 

2 lektioner til motorisk træning. 

10 lektioner til AKT. 

2 lektioner til div. prøvetagninger/tests og rådgivning m.m. 

29 lektioner til alm. specialundervisning. 

Skolens specialpædagogiske bistand og specialundervisning ændrede sig i løbet af skoleåret fra at være en mere 

traditionel specialundervisnings-procedure med speciallærere i klasserne eller elever i specialcentret. Skolen valgte at 

oprette en AKT-funktion (Adfærd- kontakt og trivsel) for nogle af de timer, som ellers var afsat til den almindelige 

specialundervisning, idet der var flere og flere børn, som i kortere eller længere perioder ikke var/ er i stand til at 

modtage undervisning hverken i klassen eller i specialcentret. Arbejdet i AKT-funktionen er derfor dels et tilbud om 

akut hjælp for de øvrige lærere til en placering af elever, der forhindrer de andre elever i klasserne i at modtage 

undervisning og dels et tilbud til forældre og elever om i en periode at få samtaler med en voksen, der har tid - og / 

eller en hjælp til at få styr på "det at gå i skole". Desuden har AKT-lærerne deltaget som observatører i klasser med 

megen uro, for at kunne hjælpe de andre lærere med at analysere grunden til uroen og komme med råd og vejledning 

i, hvordan denne kunne stoppes. Som det fremgår af nøgletallene, har skolen gennem normeringerne fået tildelt en 

andel specialtimer, som ligger over landsgenemsnittet, hvilket ikke er urealistisk, idet der i befolkningsunderlaget 

også er en større andel børn med særlige behov end gennemsnitligt i landet som helhed. Skolen har desuden arbejdet 

med begrebet "KIK-klasser" (klassen i klassen), hvor elever med særlige behov (max. 4 pr. klassetrin) får etableret 

egen klasse med egne lærere og lokale, men indgår i den ene parallelklasse på årgangen og derved er så godt som 

fuldt integreret. Desuden har skolen haft en specialpædagog ansat i indskolingen til at tage vare på flere af de 

udadreagrende børn, som lærerne ikke kan håndtere samtidig med, at de har ansvaret for resten af klassens elevers 

undervisning. I løbet af skoleåret blev der desuden oprettet en specialklasse for tilkomne elever, der ikke umiddelbart 

kan integreres i de almindelige klasser. 

Skolens specialpædagogiske bistand tager udgangspunkt i tidlig indsats, hvorfor størsteparten af resourserne 

anvendes i indskoling og mellemtrin. der gives vejledning til lærerne, der gives læse og stavekursus for mindre hold, 

der gives støtte på klasserne til indstillede/udvalgte elever, der ydes AKT-indsats ad hoc og efter planlægning. 

Skolens kompetenceudviklingscenter, der har afløst det gamle klinikkoncept, mødes fra indeværende skoleår, med 

klasselærne en ved hver periodes afslutning og deltager ligeledes i afdelingsmøder hvor der opsumeres på det 

specialpædagogiske arbejde. 

Madeskovskolen har 5 specialgrupper med i alt 21 elever, der er integreret i normalklasser. Eleverne er visiteret 

efter § 20.1 og 20.2. Derudover har skolen 1 enkeltintegreret elev visiteret efter de samme paragraffer. 

Margretheskolen er en §20 stk 2 skole. 

Al undervisning er specialundervisning 

Side 45 af 138






Rødby Skole 







Blæsenborgskolen: der er oprettet en AKT-klasse for 6 elever med personligheds- og kontaktmæssige 

vanskeligheder. 

Borgerskolen: AKT-lærerteam med fokus på unge med personlige problemer. 


Appendiks A 

Specialcenter. 

Specialcenteret har i 2006-2007 været tildelt 18 ugentlige skemalektioner til specialpædagogisk bistand i 

Grundskoleafdelingen på 1. - 7. klassetrin. 

Integrerede elever i Grundskoleafdeling. 

Enkeltintegrerede grupper og timetildeling i 2006-2007: 

0. klasse: 3 elever, 24 lektioner 

4. klasse: 3 elever, 25 lektioner 

5. klasse: 1 elev, 20 lektioner 



Elever, der er visiteret som §20.1 elever undervises enten på små hold eller med støtte i klassen. Øvrige elever, der 

har behov for socialpædagogisk støtte, undervises i Byskolens Støttecenter. 

Skolen har 24 elever fordelt på 4 § 20.1-klasser. 

To klasser er placeret på Ravnsborgskolen. Heraf dækker én klasse indskolingen og én klasse overbygningen. 

To klasser er placeret for sig selv på den nu nedlagte Birket Skole. Den ene klasse dækker mellemtrinet og den 7. - 

9. klassetrin. 

Rødby Skole har 8 elever i 2 § 20.1. klasser hhv. i indskoling og mellemtrin. Endvidere er der etableret AO klasse 

for udskolingsområdet. 

Al § 20, 1 undervisning foregår integreret i en klasse. Der er 7 klasser med integrerede elever med behov for 

specialpædagogisk bistand. 

Der tilbydes kortere kurser i stavning, læsning, matematik mv. efter indstilling fra faglærer og i samråd med 

hjemmene. 

Skolen har en specialklasse efter 20.1 i overbygningen. 

Herudover tilbydes der læsekurser på mellemtrinnet og to-lærerordninger 

Side 46 af 138


5.4 




Skolerne i byområderne har en del elever med undervisning i dansk som andetsprog. De øvrige skoler har ingen eller få elever. 

Undervisningen tilrettelægges i en modtagefunktion samt individuel indsats i og udenfor klassen. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Intet. 

Skolen har ingen DAS elever 

Ingen 


Appendiks A 

25 lektioner er medgået til et modtagehold, hvor eleverne har modtaget undervisning i primært dansk. Desuden har 

der været undervist i andre fag, og især i samfundsforhold og geografi. "Dette er dansk... sådan gør vi i Danmark..." 

28 lektioner er medgået til støtteundervisning både på og udenfor klassen til to-sprogede elever med behov for 

primært støtte i dansk. 

Holeby skole har ikke mange elever med anden etnisk baggrund. De elever, der har det, er fortrinsvist i hjem, hvor 

den ene af forældrene er dansk. Nogle få andre har opholdt sig i landet/ byen så mange år, at de fungerer sprogligt på 

mindst lige fod med deres klassekammerater. Disse elever bliver observeret, og deres faglige danskkundskaber 

vurderes af deres lærere, men i skoleåret 2006/ 07 har det kun været nødvendigt at give to elever undervisning i 

dansk som andet sprog. 

Vi har pt. ingen elever med dansk som andetsprog. 

Madeskovskolen har ingen elever, der undervises i dansk som andetsprog, men der ydes 21 lektion som ekstra dansk 

for fremmedsprogselever. 

Ingen elever. 

Blæsenborgskolen: Der er oprettet 2 sprogscenter med 4 lærere tilknyttet. Der er modtagefunktion samt individuel 

indsats i og udenfor klassen. 

Borgerskolen: Der er oprettet 2 sprogscenter med 3 lærere tilknyttet. Der er modtagefunktion samt individuel 

indsats. 

Det samlede timetal i dansk som andetsprog: 240 timer svarende til 8 ugentlige skemalektioner. 

Antal elever som har modtaget undervisning i 2006-2007: 

0. - 4. klassetrin: 15 

5. - 9. klassetrin: 5 

Elever, der modtager undervisning i DAS, undervises enten i modtageklassen på skolen eller med støtte i klassen af 

lærere fra To- sprogscentret, som er en del af Byskolens Støttecenter. 

Ravnsborgskolen har to elever som i en kortere periode har modtaget DAS-undervisning. 

Rødby Skole har ingen elever. 

Ingen elever på Stormarkskolen 

De få elever med dansk som andetsprog undervises oftest i nær tilknytning til egen klasse. 

Intet 

Side 47 af 138


5.5 





Appendiks A 

De planlagte undervisningstimer i skoleåret 2006/07 opfylder for nogle skolers vedkommende Undervisningsministeriets vejledende timetal og 

for andre minimumstimetallet jfr. bemærkninger til afsnit 2.4 Undervisningens organisering. 

Det bemærkes, at fra og med skoleåret 2007/08 er prioriteret midler i budgettet til, at alle skoler i Lolland Kommune opfylder 

Undervisningsministeriets vejledende timetal. 

Andelen af gennemførte timer ligger for hovedparten af skolernes vedkommende på 98-99 pct. i forhold til de planlagte timer. Timer, hvor 

eleverne arbejder selv, medregnes til gennemførte timer. 

Flere skoler bemærker, at aflysninger af timer kun foretages blandt de ældre klasser og kun, når der er tale om ydertimer. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 





Der gives ikke fri på skolen. Planlagte timer gennemføres enten ved omlægning af samlæsningstimerne eller ved 

hjælp af en vikar. 

Udover de planlagte undervisningslektioner er der gennemført ekskursioner, lejrskoler, obligatorisk projektopgave 

samt fisketure. Undervisningen aflyses ikke på skolen. 

I forbindelse med læreres fravær vikardækkes der i fornødent omfang. Dog kan elever i 6. - 9. årgang få fri i 6. og 7. 

lektion, såfremt der ikke kan skaffes vikarer. 

Normalskemaerne for de enkelte klasser følges generelt, men der gennemføres desuden emneuger, projektuger, 

lejrskoler, ekskursioner og idrætsarrangementer. 

Ved sygdom vikardækkes 0.-5. klasse i alle timer. Fra 6. klasse og opefter kan der gives fri i ydertimer. 

Ved langtidssygdom ansættes vikar. 

Som det fremgår af nøgletallene dækkes stort set alle timer ind, hvor den forventede lærer af den ene eller anden 

grund er fraværende. Det har været en politik, at så få elever fik fri, hvilket imidlertid også har betydet, at 

vikarkontoen altid har været hårdt belastet, og der samtidig ved hvert skoleårs afslutning skulle udbetales for en del 

overtid til de faste lærere, som har taget vikartimer i løbet af året. 

På nær 56 timer er samtlige undervisningstimer gennemført med enten den faste lærer eller tilkaldevikar eller ved 

længere fravær en ansat fast vikar. De 56 fire timer er udelukkende aflyste timer i overbygninges sidste timer over 

middag. Udenfor det 'normale skema' er der udført lejrskoler, temauger, eksursioner, teater ... 

Se nøgletal 

Udover planlagte undervisningstimer er der gennemført feature/emneuge, lejrskoler samt ekskursioner. 

Ved kortvarig sygdom følges skolebestyrelsens principper og timerne dækkes af teamet. 

Udover planlagte undervisningslektioner afholdes emneuge, idrætsdage, stjerneuger, lejrskole og ekskursioner. 

Ved sygdom følges skolebestyrelsens principper omkring vikardækning. 

Side 48 af 138





Rødby Skole 








Appendiks A 

Det planlagte timetal for den enkelte klasse følger af timefordelingsplanen, som angiver det ugentlige antal lektioner 

i den enkelte klasse i det enkelte fag. 

Der udarbejdes et grundskema for den enkelte klasse, som udgangspunkt for planlægningen af undervisningen i det 

enkelte klasseteam. Det enkelte team skal i sin planlægning sikre at fagene tilgodeses i forhold til 

timefordelingsplanen. 

Normalskemaet er ophævet i fire uger, hvor der tilrettelægges tematisk og tværfaglig undervisning. I disse uger har 

alle klasser 25 lektioner. 

Der er i 2006-2007 været 102 ikke gennemførte timer på 5. - 9. klassetrin. Undervisningen er aflyst og eleverne har 

fået fri. 

Dette svarer til ca. 2 % af de planlagte undervisningstimer. 

Aflysningerne har især berørt fag, hvor det er svært at skaffe kvalificerede vikarer: hjemkundskab, sløjd, fysik-kemi, 

idræt. 

Ledelsen har ud fra en pædagogisk vurdering besluttet at det har været mest hensigtsmæssigt at give eleverne fri. 

Ud over planlagte undervisningslektioner er der gennemført emneuger, ekskursioner og lejrskoler. Ved kortvarig 

sygdom forsøges så vidt muligt at vikardække timerne med højeste prioritering for de yngste klassetrin. ved 

langtidssygdom ansættes vikar i skemaet. 

Udover planlagte undervisningslektioner er der gennemført temadage, emneuger, lejrskole i 6. og 8. klasse, 

ekskursioner. 

Ved kortvarig sygdom følges principper vedrørende vikardækning, vedtaget i daværende Ravnsborg Byråd, der 

tillader at elever fra 5. - 9.klassetrin kan sendes hjem i ydertimer. 

Ved længerevarende sygdom ansættes vikar i skemaet. 

Udover planlagte undervisningslektioner er der gennemført temadage, emneuge, lejrskole, ekskursioner. Ved 

kortvarig sygdom følges skolebestyrelsens principper med vikardækning til og med 6. klasse alle timer. fra 7. klasse 

og opefter kan der gives fri i ydertimer. Ved længerevarende sygdom ansættes vikar i skemaet. 

Udover planlagte undervisningslektioner er der gennemført temadage, emneuge, lejrskole, ekskursioner. Ved 

kortvarig sygdom følges skolebestyrelsens principper med vikardækning til og med 6. klasse alle timer fra 7. klasse 

og opefter kan der gives fri i ydertimer. Ved længerevarende sygdom ansættes vikar i skemaet. 

Planlagte undervisningstimer gennemføres som udgangspunkt altid. I yderst sjældne tilfælde er ydertimer aflyst for 

5.-6. klasse. 

Antallet af aflyste timer andrager mellem 3 og 4 % baseret på flere undersøgelser på foranledning af 

skolebestyrelsen. Aflysninger foretages kun blandt de ældste klasser og primært når der er tale om ydertimer. Der har 

været et begrænset vikarbudget kombineret med en vurdering af manglende effekt ved vikardækning. 

Side 49 af 138


5.6 





Appendiks A 

Skolernes undervisning varetages primært af lærere med linjefagsuddanelse eller med tilsvarende kompetencer erhvervet gennem efteruddannelse 

og erhvervserfaring. Der er nogen variation mellem skolerne, specielt vedrørende specialundervisning. 

I indskolingen er "få lærer princippet" et tilvalg udfra pædagogiske principper fremfor hensynet til linjefagskompetence. 

Den ny skolestruktur i Lolland Kommune pr. 1.8 2008, betyder at skolerne samles i større enheder. Dette indebærer, at flere får mulighed for at 

undervise indenfor linjefagskompetencer. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 






Det skønnes at 75% af lektionerne læses af lærere med liniefag. 15% af lærere med tilsvarende kvalifikationer og 

10% af lærere med anden uddannelse. 

Skolen har en dækning på 100%. 

Er afleveret. 

Personalesammensætningen bærer præg af høj gennemsnitsalder, hvorfor mange lærere kun har 1 - 2 liniefag. Men 

da mange af lærerne samtidig med dette har arbejdet mange år på skolen, har disse lærere opnået en høj grad af 

kompetence gennem erhvervet undervisningserfaring og efteruddannelse. 

Skolen beskæftiger p.t. 1,3 lærerstilling uden færdiggjort læreruddannelse og 1 med anden kompetence. Disse 

personer underviser inden for deres kompetenceområder. 

Skolens samlede tal for liniefagskompetence eller kompetencer svarende til liniefag udgør 83,6%. 

I resten, 16,4%, har lærerne anden kompetence, hvilket kan henføres til, at skolen ønsker at anvende få lærere i 

samme klasse, eller ønsker fra lærere med stor interesse for at afprøve et nyt fag. 

Det fremgår af nøgletallene, at skolen har over 90% dækning vedrørende lærernes kompetencer i forhold til hvilke 

fag de underviser i, og samtidig må det understreges, at lærernes professionalisme gør, at ingen elever på skolen har 

fået ukvalificeret undervisning efter ledelsens vurdering. 

55,5% af undervisningen varetages af lærere med liniefag, 34,49% varetages af lærere med langtids- erfaring i faget 

samt kurser, hvorved undervisningen med lærere med liniefag eller tilsvarende kompetence er på 90%. 

Se nøgletal 

De enkelte team er selvstyrende og lægger selv deres skema. Lærerne arbejder derfor primært med deres liniefag. 

Lærerne har speciallæreruddannelse og derfor bruges kompetencer fuldt ud. 

Lærerne på Maribo Byskole underviser i deres liniefag eller med liniefagslignende kompetence i 99,2 % af timerne. 

Der er i helhedsskolen et fålærerprincip, hvilket betyder at enkelte lektioner læses af lærere med anden kompetence. 

Normalundervisningen: 

85 % af timerne varetages af lærere med linjefagskompetence. 

15 % af timerne varetages af lærere med tilsvarende kompetencer. 

Skolen har i 2006-2007 samarbejdet med Musikskolen for at tilgodese at musikundervisningen i 4. - 6. klasse blev 

dækket af musiklærere. 

Specialundervisningen: 

64 % af timerne varetages af lærere med linjefagskompetance. 

27 % af timerne varetages af lærere med tilsvarende kompetancer. 

9 % af timerne varetages af lærere med anden kompetance. 

Dansk som andetsprog: 

25 % af timerne varetages af lærere med linjefagskompetance. 

75 % af timerne varetages af lærere med tilsvarende kompetance. 

Side 50 af 138




Rødby Skole 








Appendiks A 

Det skønnes, at det samlede tal for undervisere med linjefag eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelsen er 

92%. Da skolen har "få lærer princippet" i klasserne og specielt for de yngste, forekommer der undervisere med 

anden kompetence end linjefag. 

Undervisningen varetages af lærere med linjefagskompetence eller tilsvarende i et omfang svarende til ca. 91%. 

Det samlede tal for Liniefag samt lignende kompetence er: 92,8 %, hvilket vi ser som et udtryk for, at kollegerne 

underviser i fag, de har kompetence i, samt at de selv i stor udstrækning er med til at planlægge deres fagfordeling, 

selv om det er skolelederen, som forestår den egentlige fagfordeling. At der er timer placeret i 'Anden kompetence', er 

for nogle timer baseret på, at vi i indskolingen har et princip om 'få lærere' i samme klasse, hvorved der kan 

forekomme anden kompetence end liniefag og lignende kompetence. 

Ud fra de neden for anførte fordelingsprocenter kan vi konstatere, at Rødby Skole efterlever intentionerne omkring 

lærernes kompetencer i undervisningen. 

På Stormarkskolen læses 94,1 % af lektionerne af lærere med linjefags- eller tilsvarende kompetencer. 

Hovedparten af skolens lektioner læses af lærere med linjefagsuddanelse eller højere. Ved nyansættelser udvises stor 

omhu i forhold til relevante liniefag. 

Det skønnes at 75% af lektionerne læses af lærere med liniefag. 15% af lærere med tilsvarende kvalifikationer og 

10% af lærere med anden uddannelse. 

Side 51 af 138


5.7 




De enkelte skoler har anvendt midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling jfr. nøgletal og bemærkninger fra skolerne. 

I Den politiske aftale 2007-10 er sat fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 


Der er anvendt kr. 2.450 til kursusafgifter m.m. 

Skolen har ganske få midler til efteruddannelse, så det bliver kun til én dags kurser. 

Er afleveret 


Appendiks A 

Der beregnes ca. 30.000 til efteruddannelse af faglig kompetence. Derudover afholdes der hvert andet år et seminar 

for alle ansatte, der først og fremmest omhandler sociale- og pædagogiske kompetencer. 

Der er brugt 618 timer til kursusvirksomhed. 

Transportudgiften har været 7.400 kr. 

Udgift til kursusafgifter har været 17.500 

I ovenstående timetal indgår et internatophold for alle skolens lærere, men udgiften til internatet er ikke medtaget 

her. 

P.g.a. den meget omfatrende proces med sammenlægning af de tre skoler, har den faglige efteruddannelse af 

medarbejderne ikke været et område, der har været kendetegnet af stor opmærksomhed. De lærere, der har ønsket 

det - og de lærere der har ligget en efteruddannelsesplan for, har fået deres kurser (indenfor det muliges rammer), og 

selvom der har været afsat ca. 700.000 kr. til området (dækkende alt - vikar, kørsel, kursusafgift mv.) blev midlerne 

ikke brugt op til formålet i det skoleår. En del af midlerne har så været med til at dække forøget mødevirksomhed, 

tid til udvikling af værdierne og samværsreglerne og udbetaling af overtid pga. sammenlægningen. 

Efteruddannelse sikrer først og fremmest skolens behov, derefter den enkeltes faglige udvikling.I 06/07 blev 

indskoling, herunder specialundervisning og AKT tilført størsteparten af kursusmidlerne for at styrke en tidlig 

indsats. Herudover har Landskolen en læsevejleder uddannet i 2006 og udner videreuddanlse som pd. i læsning og 

skrivning.Endvidere har skolen en matematikvejleder under uddannelse. Matematikvejlederen forventes færdig juni 

09. Den langsigtede udvikling af kompetencer indebærer at skolen på sigt har yderligere to vejledere : i sprog og i 

naturfag. 

Se nøgletal 

Der er i 2006 andvendt 38.300 kr til kursusvirksomhed. 

Transport er inklusive. 

Der er anvendt 643 timer på kurser samt 20/25 timer pr. ansat lærer til kompetence udvikling. 

Der er anvendt 198.000,- kr. fra kursuskontoen samt 53.000,- kr. beviljet af UVM. 

Det samlede antal timer til efteruddannelse: 390. 

Den samlede udgift til transport i forbindelse med uddannelse: 4.200 kr. 

Den samlede udgift til kursusafgifter: 32.400 

Der er anvendt 400 timer til kurser og efteruddannelse. 

Der er udbetalt kr. 25000 til transport. 

Der er betalt kr. 43000 i kursusafgifter 

Der er brugt 350 timer til kursusdeltagelse. 

Der er anvendt 27.300 kr. til kursusafgifter. 

Der er anvendt 505 timer kursus mv. 

Der er udbetalt kr. 20.000 til transport 

Der er betalt kr. 107.000 i kursusafgifter. 

Ud over ovennævnte har det samlede lærerkollegium været på studierejse til Berlin i 3 dage. 

Side 52 af 138








Der er anvendt 945,25timer kursus mv. 

Der er udbetalt kr. 49.972 til transport 

Der er betalt kr. 16.160 i kursusafgifter. 

I skoleåret er givet en del kortere, lokale kurser bl.a. inden for dansk og it. 


Appendiks A 

Der har været afsat 10 timer pr lærer til kursus. Herudover har der været anvendt 50 timer til særlig efteruddannelse. 

Der er anvendt kr 33.000 til kursusafgifter m.v. 

Side 53 af 138


5.8 




Tallet er fra januar 2007 og dermed Lolland kommune. 


Appendiks A 

Den vidtgående specialundervisning har i stort omfang været i eget skolevæsen, og der har kun i begrænset omfang været anvendt eksterne tilbud. 

Side 54 af 138




6. Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) 

6.1 


Leg og Læring har kørt som forsøgsordning i indskolingen. 

På SFO har dette års indsatsområder været motion og sund kost 

Der arbejdes på at differentiere undervisningen endnu mere ved bl.a. brug af computere. 


Appendiks A 

Skolerne har en række gennemgående temaer som pædagogiske indsatsområder: 

Indskoling, læsning, trivsel, rummelighed, kost og motion samt IT. Af skolernes lokale kvalitetsrapport fremgår, hvordan den enkelte skole har 

prioritet. Her er et sammendrag af de forskellige indsatsområder. I nogle tilfælde er der en overlapning mellem de forskellige indsatsområder. 

Indskolingen er især karakteriseret ved, at der arbejdes på at skabe en tæt sammenhæng mellem indskolingen og SFO, således at eleverne oplever 

deres skoledag som en helhed. Nogle skoler vægter desuden læseindlæringen i skolestarten højt. 

Læsning har været i fokus i de senere år. Det er af stor vigtighed for elevernes udbytte af skolegangen, at de er sikre læsere. Derfor arbejder 

flertallet af skolerne på en målrettet læseindsats fx gennem lokale læsetest, tilbud om læsekurser, tilførsel af ekstra undervisningstimer, tilbud om 

lektiecafé m.v. 

Trivsel og rummelighed er en vigtig forudsætning for at eleverne kan udvikle sig fagligt og socialt. Her vægter en række skoler at gøre en ekstra 

indsats for at opnå det bedst mulige undervisningsmiljø for eleverne. Kost og motion er en anden side af trivsel - elevernes fysiske og psykiske 

velvære. En række skoler har derfor allerede igangsat projekter med ekstra idræt, skolemadsordning mv. 

IT området er i hastig vækst på skolerne. Størsteparten af skolerne arbejder i disse år målrettet på at sikre notebooks til elever og lærere samt 

udstyre klasselokaler med smart-boards. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 




Der arbejdes individuelt med de enkelte elever. De har alle emotionelle problemer samtidig med, for de fleste, 

adfærdsproblemer. 

Der planlægges læseløft i næste skoleår. I dette skoleår har der været focus på sund kost og motion i skolen. 

Skolen vægter tidlig læseindsats, og derfor afsættes ekstra tid til dansk i indskolingen, ligesom der satses på et TLHforløb 

= Tidlig LæseHjælp i 2. klasse. 

Der arbejdes generelt med at integrere skolens mange fremmedsprogede elever og forældre. 

Det er væsentligt her at bemærke, at skolen fundamentalt er en ny skole udsprunget af de tre gamle. Skolebestyrelsen 

består af medlemmer jævnt fordelt fra de tre gamle bestyrelser og det samme gælder for medarbejdere og ledelse. 

Den store pædagogiske opgave har derfor været at samle alle gode kræfter om dannelsen af en ny fælles kultur 

samtidig med at selve driften skulle foregå så ubesværet som muligt. 

Med udgangspunkt i det besluttede værdigrundlag blev en del af året brugt til at skabe helt nye samværsregler for 

eleverne i en proces, hvor der først blev besluttet et overordnet grundlag for samvær, og dernæst hvilke 

samværsregler der skulle gælde for de enkelte afdelinger og siden klasser - i overensstemmelse med de overordnede 

regler og værdier. 

Landskolen har en stor del alternativt reagerende elever. Derfor sigtes der efter tidlig indsats, hvorfor 

specialpædagogisk indsats og AKT har været indsatsområde i flere år. Skolens klinik er omdannet fra en 

konventionel stillesiddende specialundervisningscentral, til et opsøgende og udviklende team af lærere - med og uden 

specialfaglig baggrund. Læsning og faglig læsning er et andet tema der kører løbende og der er også gang i et projekt 

om rummeligheden i folkeskolen : hvordan håndterer vi rummeligheden og hvor går vore grænser.Her og nu er 

skolen ved at implementere en madordning for eleverne. 

Hver forår vælger PR et årstema, der det kommende skoleår er bærende i forhold til anvendelse af udviklingstid og 

kursusmidler. Sidste år var temaet evaluering og undervisningmiljøvurdering. 

Sidste skoleår var der desuden arbejdsgrupper omkring kost og ernæring, timeløse fag, trivselsuger samt naturfaglige 

udviklingsprojekter. 

Som et pilotprojekt investerede skolen sidste år i såkaldte whiteboards eller interaktive tavler til to klasser. 

Erfaringer fra disse klasser skal lægge linjen for fremtidig udvikling på dette område. 

Skolen skelner ikke mellem indsatsområder i pkt 3.2 og særlige pædagogiske indsatsområder. 

Side 55 af 138










Appendiks A 

Maribo Byskole: Rummelighed og helhed i elevernes skolegang fra 0.- 10. klasse. 

Blæsenborgskolen: Kommende klasselærere har 6 lektioner i bhkl. hvor der arbejdes med sproglig opmærksomhed 

samt alfabetisering, idrætslærere arbejder med motorisk træning, specialundervisningslærere underviser i tidlig 

læsehjælp, læseløftforsøg på 2. årgang, sfo-pædagoger deltager i undervisninge i helhedsskolen, indretning af 

legeplads samt udeområder. 

Borgerskolen: Lektiecafe 2 gange ugentlig, flexibel valgfagsordning tilpasset de unge mennesker, yderligere satsning 

på de nye prøvefag kristendom samfundsfag, historie, geografi og biologi. 

1. Grundskoleafdelingen: 

Undervisningsmiljøet i indskolingsforløbet styrkes gennem prioritering af voksentilstedeværelse, bl.a. gennem 

samarbejdet SFO. 

Det enkelte barns udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer styrkes gennem mindst én ugentlig tolærertime 

i den enkelte klasse på 1. - 9. klassetrin til samtaler mellem barnet og lærerne i klassens kerneteam. 

I klassen arbejdes med metoder, der styrker netværket i klassen og det enkelte barns trivsel. 

Det enkelte klasse- og afdelingsteam udarbejder evalueringsredskaber på alle klassetrin til brug for dialog mellem 

barn, forældre og lærere. 

Samarbejdet mellem forældrene og skolen sker i en åben dialog for gennem en fælles indsats at styrke det sociale 

undervisningsmiljø i klassen og opnå gensidig afklaring af forventninger og ansvar. 

2. SFO: 

SFO organiseres med faste børnegrupper og voksenteam, hvor det pædagogiske personale, på baggrund af kendskab 

til børnegruppen, planlægger den samlede struktur for gruppen. 

De fysiske rammer indrettes, så de sikre børnene muligheder for at eksperimentere, undersøge, afprøve og erfare via 

leg, aktiviteter og samvær 

Fokus på børnegruppens forskeligheder som en fælles styrke. 

Tilrettelæggelse af hverdagen skal give muligheder for venskaber og fællesskab på tværs af gruppeopdelingen 

Give børn alsidige udfordringer og positive oplevelser med natur og kultur. 

3. Specialklasseafdelingen (Fjordrækken): 

Møllemarkskolen og Børne- og Familierådgivningen i Nakskov har i 2005-2006 og 2006-2007 gennemført et 

tværfagligt udviklings- og samarbejdsprojekt om udsatte børn. 

Indsatsområder: 

Fortsat Udvikling af et helhedsorienteret skole- og fritidstilbud til børn og unge, som har behov for særlig støtte i 

forhold til faglig og personlig udvikling, og hvor der sættes fokus på børnenes resurser. 

Fortsat udvikling af et samarbejde med forældrene, hvor de inddrages aktivt i barnets samlede udvikling, og hvor der 

skabes sammenhæng mellem indsatsen over for barnet og forældreansvaret. 

Elever med ondt i livet, konflikthåndtering og arbejdsmiljøet. 

For at optimere læringsmiljøet i indskolingen har Ravnsborgskolen afsat 6 lektioner om ugen til støttefunktion. 

Indskolingsteamet har løbende evalueret hvor ressourcen bedst blev udnyttet til gavn for enkelte elever og klassen 

som helhed. 

Skoleklinikken har gennemført test i læsning fra 1. kl. - 6. klasse for at følge klassernes udvikling. 

Der har været foretaget test i matematik på mellemtrinet. 

Vi har arbejdet med elevplaner samt videreført udvikling af elevintra. Vi har drøftet omlægning af skolefest for at 

opnå et bedre socialt arrangement samt udvidelse af cafeens sortiment for at opnå en grønnere profil. 

Side 56 af 138


Rødby Skole 








Appendiks A 

Rødby Skole har i skoleåret afsat tid til 'Tidlig læsehjælp' i indskolingen. AO hold med henblik på at give enkelte 

elever ro til indlæringen samtidig med, at klassen får ro til deres indlæring. Test i matematik generelt mhp. de 

obligatoriske test. Undervisning i læsning efter skolens godkendte læseplan. Udformning af elevplaner. Opstart i 

brug af 'Skole-intra'. Drøftelse omkring samarbejdsform for et konstruktivt skolehjemsamarbejde til opfyldelse af 

alle parters mål og forventninger herunder konflikthåndtering. 

I februar 2005 vedtog Rødby Kommunes Kulturudvalg "Læseplan for IKT og medier". Forud for vedtagelsen lå ca. 

ét års forberedende arbejde i 'Skole IT- udvalget' samt en høringsfase med behandling i skolernes bestyrelser og 

pædagogiske råd. Om baggrunden for vedtagelsen citeres her fra sagsfremstillingen: 

"Ønsket om en læseplan for de nævnte funktioner skal ses ud fra, at alle lærere, som var ansat i Rødby Kommune i 

skoleåret 2003-04 har gennemført pædagogisk IT- kørekort. Der er således skabt grundlag for øget brug af IT i 

undervisningen, hvorfor det nu er ønskeligt at give lærerne de nødvendige redskaber til at udbygge elevernes brug af 

IT samt egen optimering inden for IKT". 

På baggrund af ovennævnte samt vedtagelsen af at anskaffe bærbare pc´ er til skolernes 3. klasser, blev det besluttet 

at styrke IT- vejledningen i forbindelse med planlægningen af skoleåret 2005-06 og fortsat i 2006-07. En del af 

styrkelsen af vejledningen skal bruges til at forberede og udarbejde en status for området 'IKT og medier', som 

indgår i den løbende evaluering og styrkelse af området. 

Der arbejdes målrettet med følgende emner: 

- Naturfag - efteruddannelse, materialer og faglokaler 

- Medarbejderpc-ordning 

- Læseindsats i hele skoleforløbet 

- Lektiecafé 

- Notebooks til eleverne 

- Alternativt undervisningstilbud for skoletrætte elever (9,5'eren) 

Projekt Skoletorv er udtryk for den pædagogiske nytænkning, der foregår i forbindelse med om- og nybygning af 

skolen i 2006-07. Der indrettes grupperum til holddannelse og differentiering, fællesfløj til indskolingen, indføres 

elektroniske tavler, indrettes fælles folke- og skolebibliotek m.m. 

Elevplaner, Fælles Mål og IKT 

Side 57 af 138


6.2 





Appendiks A 

Folkeskoleloven, kommunens politiske målsætninger samt skolebestyrelsens principper er grundstenene for de pædagogiske processer på 

skolerne. Desuden har de fleste skoler udarbejdet et værdigrundlag, der beskriver de værdier, som skolen bygger sit virke på, fx tryghed, 

medindflydelse, udvikling af selvværd m.v. Desuden har de enkelte skoler tilrettelagt dagligdagen og arbejdet på måder, der tilgodeser de 

pædagogiske processer, fx gennem oprettelse af lærerteam, moduldelt undervisning. Endelig er lærernes årsplaner samt elevplanerne et bidra til 

den pædagogiske proces. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 


Skolebestyrelsen vægter både faglighed og det sociale miljø højt. 

Der er morgensang hver morgen. 

Skolens pædagogiske arbejde bygger på troværdighed, vedholdenhed og konsekvens. 

Eleverne mødes i øjenhøjde og tages alvorligt. 

Det tilstræbes at have max 24 elever i en klasse. 

Der gives holddelingstimer til klasser med højt elevtal 

Skolen arbejder efter folkeskolens formålsparagraf, og der fokuseres i Havneskolens målsætning på, at al 

undervisning tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og formåen. 

Rødby Kommunes indsatsområder var Trivsel i skolen og Faglighed og pædagogisk udvikling, hvilket skolen har 

tilstræbt at efterleve. 

Så langt er man ikke nået i udviklingsprocessen for den nye skole. 

Der arbejdes ud fra folkeskolens formålsparagraf, klare mål, samt en overordnet vison der hedder : høj faglighed og 

engagement, målrettet undervisning, tryghed for elever og ansatte, sundhed og velvære i dagligdagen, åbenhed, 

kreativitet og nytænkning. 

Side 58 af 138










Det er skolens mål, fagligt og socialt, 

- at sikre et tæt samarbejde mellem skole og hjem, 

hvor forældrene inddrages på flest mulige niveauer i 

skolens arbejde. Samarbejdet skal være 

karakteriseret ved tolerance, tillid, ansvarlighed, 

respekt og åbenhed. 

- at give eleverne mulighed for at få en solid faglig 

viden. 

- at den praktisk/musiske dimension så vidt muligt 

indgår i al skolens læring 

- at udvikle elevernes respekt, ansvarlighed og 

tolerance over for sig selv, skolen og andre for på 

bedste vis at kunne indgå i et flerkulturelt samfund. 

- at eleverne i trygt samarbejde med andre har 

medindflydelse på deres egen læringssituation 

- at udvikle elevernes indlevelsesevne, selvværd, 

livsglæde og mod på at deltage aktivt i fællesskabet 

både i skolen og det omgivende samfund. 

- at skolen giver eleverne rum og mulighed for 

koncentration og fordybelse. 

- at rettigheder og pligter følges ad 

- at problemer løses gennem dialog 

- at klassens faglige og sociale liv er en grundpille i 

dansk skoletradition og respekteres af alle. 


Appendiks A 

Til at opfylde disse mål er en opbygning omkring lærerteam grundstenen. Dannelsen af lærerteamene sker ud fra 

forskellige principper fra 1. til 9. klasse, idet udgangspunktet i indskolingen er et få-lærerprincip der gradvist 

gennem skoleforløbet afløses af en dannelse af team ud fra overvejende faglige kriterier. 

IT skal være en integreret del af skolens undervisning, og skolen har derfor gennem etablering af trådløst netværk 

samt indkøb af 80 bærbare pc'ere samt projektorer til klasselokalerne skabt dette fundament. Sammenhængende med 

dette er der etableret pc-ordning for alle skolens lærere. 

Strukturelt arbejder vi med opbrydning af ugeskemaet i 6 af skoleårets arbejdsuger i såkaldte kursusuger. Dette bl.a. 

til styrkelse af den tværfaglige dimension såvel som et klassemæssigt evalueringsredskab. 

Endelig kan nævnes en modulopbygning af skoledagens to første lektioner. 

Margretheskolen arbejder ud fra folkeskolens overordnede formålparagraf. 

Undervisningstiden er opdelt i moduler med dobbeltlektioner. Tilhver klase er tilknyttet to klasselærere. Til hver af 

de ter elevgrupper er tilknyttet et lærerteam. Valgfag er placeret i det sidste modul over middag. 

Maribo Byskole arbejder ud fra Maribo Kommunens - Drifts- og udviklingsaftale med fokus på rummelighed og at 

skabe helhed i elevernes skolegang fra 0. - 10. kl. 

Skolebestyrelsen har besluttet princip om dannelsen af kerneteam og klasseteam omkring den enkelte klasse for at 

sikre sammenhæng og helhed i det pædagogiske arbejde. Alle klasser har et kerneteam på 2-3 lærere. Det skal ved 

fagfordelingen sikres at det enkelte klasseteam har de nødvendige faglige kompetancer på det pågældende klassetrin. 

Det enkelte klasseteam udarbejder en årsplan for arbejdet i klassen med undervisningsformer, der tilgodeser 

elevernes alsidige personlige udvikling og elevernes inddragelse i undervisninghens tilrettelæggelse og 

gennemførelse i overensstemmelse med § 18. 

Årsplanen gennemdrøftes på en teamsamtale mellem klassens kerneteam og skolens ledelse. 

Vi lægger vægt på, at: 

- at undervisningen har en høj faglig standard. 

- alle gennem ord og handling viser respekt for hinanden. 

- elever og lærere har et fælles ansvar for gennemførelsen af undervisningen, så udbyttet bliver optimalt. 

- forældre og lærere i samarbejde får skolens hverdag til at fungere. 

- eleverne får en positiv indstilling til kreativitet, bevægelse og sundhed. 

- den enkelte elev tilgodeses gennem bl.a. undervisningsdifferentiering, holddannelse og specialundervisning 

- undervisningspligten overholdes, og at skolen følger op på elevers fravær. 

Side 59 af 138



Rødby Skole 








Appendiks A 

Foruden folkeskolelovens fastsatte formålsparagraf har skolen arbejdet ud fra de af skolebestyrelsen vedtagne målog 

værdisæt. Der har været opfølgning af skolens antimobningsstrategiplan 

Der har været foretaget elevmiljøundersøgelse. 

Der har været lagt vægt på faglig og pædagogisk udvikling. 

Der har været afholdt emneuger og temadage. 

Valgfag er placeret sidst på skoledagen. 

Da Ravnsborgskolen var med i UVMs it spring tog alle lærere det pædagogiske kørekort, hvilket gør at vi kan 

honorere såvel tekniske som pædagogiske krav. 

Rødby skole arbejder overordnet ud fra den i folkeskoleloven fastsatte formålsparagraf. Derudover har Rødby 

Kommune fastlagt følgende indsatsområder: Trivsel i skolen - Faglighed og pædagogisk udvikling. 

Rødby Skole har modultopdelt undervisning med dobbeltlektioner. Hver klasse har tilknyttet et lærerteam. Valgfag 

er så vidt muligt placeret fra kl. 13.40. Der er 1 årlig emneuge samt 1 årlig faguge. 

Alle lærere har gennemført pæd. IT- kørekort for at honorere såvel tekniske som pædagogiske krav. 

Stormarkskolen arbejder ud fra folkeskoleloven, kommunens målsætninger samt skolebestyrelsens principper. 

Sammen med skolens eget værdisæt. 

Myndige lærere forvalter selv deres undervisning i lærer-elev-forholdet ("det pædagogiske forhold"). Gennem 

sikring af lærers og elevs integritet skabes de bedste muligheder for elevernes erkendelse og horisontudvidelse. På 

denne måde er folkeskolen ikke blot samfundsdannende, men samfundsudviklende, idet folkestyret jo bygger på, at 

belutningstagerne har gået i en god skole. Det er skolen, der udvikler fællesskabet (commune) og ikke omvendt. 

Side 60 af 138


6.3 





Appendiks A 

Evalueringen af undervisningen foregår stort set ens på skolerne, nemlig gennem skole-hjemsamtaler, test, elevplaner, terminsprøver etc. Der er 

lidt variation fra skole til skole i forhold til omfang og frekvens af de enkelte tiltag, hvilket fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 





Skolen har en vedtaget evalueringsplan. Lærerne afleverer årsplaner for fag og klasser. Teamet afleverer evaluering 

af klasser. Der afholdes tests i alle klasser i læsning og matematik. Fra 2. klasse desuden stavning. 

Eleverne er blevet testet i læsning med godt resultat. 

Eleverne inddrages meget i undervisningens tilrettelæggelse, specielt i emneugerne. 

Der laves statusrapporter 2 gange om året, hvor det beskrives hvor langt eleven er nået socialt samt elevens 

standpunkt i dansk og matematik. Eleverne måles også i de nationale tests samt af PPR efter behov. 

1. - 3. årgang: der afholdes 2 årlige skole-hjemsamtaler med baggrund i et evalueringsskema. 

4. - 6. årgang: Der afholdes 2 årlige skole-hjemsamtaler. Der gives standpunktsmeddelelse 2 gange årligt. 

7.-9. årgang: Der afholdes 2 årlige skole-hjemsamtaler. 

Der gives meddelelse om standpunkt 3 gange om året i 8. 9. årgang og 2 gange i 7. årgang. 

Der afholdes terminsprøve i skriftlig dansk og matematik i 9. årgang. 

Der afholdes årsprøve både skriftlig og mundtlig i 8. årgang. 

I teamsamarbejdet om klassen finder en løbende evaluering sted, ligesom den enkelte faglærer løbende foretager 

prøver på klassens enkelte elever. I skole/hjemsamarbejdet indgår evaluering løbende. 

Der arbejdes efter lovgrundlaget på området. 

Eleverne i BH-klasser evalueres med 2 gange årligt med DLB-prøverne.I 1.ste til 5. klasse evalueres elevernes 

løbende med læse,stave og skriveraketter.Samt på 2 årlige skolehjemsamtaler. I 7. klasse gives der skriftlige 

udtalelser 3 gange årligt + skolehjemsamtaler, i 8.+9. klasse gives der karakterer 3 gange årligt + 

skolehjemsamtaler. 

Evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen er en bred vifte af tiltag. Den enkelte lærer evaluerer dagligt, 

gennem samtale og resultater af skriftlige arbejder, vedkommendes undervisning, ligesom der to gange årligt bliver 

gennemført elevsamtale med den enkelte. Klassens kerneteam er i løbende dialog om den enkelte elev, og tre gange 

årligt drøfter alle klassens lærere klassens elever. Den ene samtale udmøntes så i en elevplan, der udleveres en gang 

årligt. 

I fagene dansk, matematik samt natur/teknik er der udarbejdet lokale mål og evalueringsmetoder for hele 

skoleforløbet. Skolens kerneområder - beskrevet første gang i forbindelse med F2000 - evalueres løbende i 

pædagogisk råd. 

Udover de nationale test gennemfører lærerne i samarbejde med specialcentret sprogscreening i børnehaveklasserne 

samt læse- og matematikprøver på 1. til 8. klassetrin. 

Der er udarbejdet elevplan for samtlige elever. I elevplanen fremgår elevens kompetencer, potentialer og fremtidig 

målsætning. Elevplanen er således grundlaget for den løbende evaluering. 

Under et årligt undervisningsforløb, testes eleven løbende. 

Der evalueres løbende med eleven og to gange årligt med forældre. 

Maribo Byskoles evaluering sker via lokale tests og prøver samt nationale tests. Evalueringerne formidles via 

elevplaner og skolehjemsamarbejde. 

Side 61 af 138





Rødby Skole 







Evalueringen er forankret i teamsamarbejdet. 

Evalueringsmetoder udvikles i det enkelte afdelingsteam og fagteam. 

Den løbende evaluering af undervisningen sker i det enkelte klasseteam. 


Appendiks A 

Der er i skoleåret 2006-2007 afsat en ugentlig samtaletime til hver klasse i Grundskoleafdelingen. 

I samtaletimen får eleverne individuelle samtaler med kerneteamet om evaluering af undervisningen og 

tilrettelæggelse af det videre forløb, samt om den individuelle elevplan. 

Nakskov Byskole arbejder ud fra folkeskolelovens bestemmelser, og hvor eleven inddrages til at fastsætte egne mål. 

Evalueringen foregår med test, prøver samt elevplaner, gennem elevsamtaler, teamsamtaler og forældresamtaler. 

Desuden standpunktsbedømmelser på de ældste klassetrin. 

Evaluering foregår med test samt prøver afholdt i henhold til årsplaner samt gennem samtaler med eleverne og 

hjemmene. 

Rødby Skole arbejder ud fra Folkeskolelovens § 18 med undervisningens tilrettelæggelse kollegialt såvel som med 

inddragelse af eleverne. Evalueringen forgår med test samt prøver afholdt iht. årsplaner, samt gennem samtaler med 

eleverne og hjemmene. 

Evalueringen foretages med: 

- Elevsamtaler/klassesamtaler 

- Skole/hjem samtaler 

- Personalesamtaler/teamsamtaler 

- Karaktergivning 

- Diverse standpunktsbedømmelse 

- Løbende evaluering på klasse/elev niveau 

- APV 

- Evaluering af mødevirksomhed hvert 2. år 

Evalueringen i skolen er primært et anliggende mellem lærer og elev samt dennes forældre. Oftest sker evalueringen 

løbende, mens undervisningen pågår. 

Skolen har en vedtaget evalueringsplan. Lærerne afleverer årsplaner for fag og klasser. Teamet afleverer evaluering 

af klasser. Der afholdes tests i alle klasser i læsning og matematik. 

Side 62 af 138


6.4 





Appendiks A 

Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der udarbejder principper for skole-hjemsamarbejdet, hvilket giver variation i arbejdet fra skole til 

skole. Gennemgående er der 2 skole-hjemsamtaler om året i den enkelte klasse. Derudover er der forældremøder og sociale arrangementer i 

forskelligt omfang. En række skoler har etableret forældreråd i den enkelte klasse. Dette råd har typisk til opgave at styrke det sociale 

sammenhold i klassen fx gennem udflugter, klassefester mv. Ud over de formelle møder, er der en lang række områder, hvor forældre bliver 

inddraget særskilt fx i forbindelse med den enkelte elevs skolegang. 

Elevplaner er et nyt redskab til brug i skole-hjemsamarbejdet. Skolerne har i skoleåret 06/07 typisk udleveret elevplanerne i sidste halvdel af 

skoleåret. Nogle skoler udleverer elevplanen én gang årligt, andre to gange. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 


Skolebestyrelsen har besluttet principper herfor. Vedlægges. 

Der afholdes et årligt forældremøde . Derudover er der 2 skole/hjemsamtaler. Der anvendes elevplaner ved 

skole/hjemsamtalerne. 

Der er sociale arrangementer i årets løb, f.eks. op til jul og sommer. 

Der afholdes 2 statusmøder om året. Eleverne skal melde afbud, hvis de ikke møder i skole. Gør de ikke det, tager 

skolen kontakt til dem. Opstår der problemer med eleven i skolen, tages der straks kontakt til hjemmet. 

Elevplanerne er indarbejdet i statusrapporterne. 

Det er besluttet at skolens tidligere skema til udfyldning forud for skole-hjemsamtalerne i dette skoleår fungerer som 

elevplan. Til næste skoleår anvendes edbprogrammet elevplan.nu 

Skolen har anvendt elevplaner i den sidste del af skoleåret. 

Der er planlagt med 2 skole/hjem-samtaler og to forældremøder om året. Elevplaner anvendes forud for og ved én 

skole/hjem-samtale 

Der afholdes 2 årlige forældremøder, 2 årlige skole/hjemsamtaler, et socialt samvær. Der er i alle klasser etableret 

klasseråd og skolebestyrelsesrepræsentanterne deltager i mindst et forældremøde i de klasser de er knyttet til. Hver 

klasses forældre modtager et nyhedsbrev/info ca. hver måned fra klasselæreren o.a.Ca. hver måned tilgår der 

hjemmene et fælles info om stort og småt på skolen. Skolelederen er til at træffe uden for normal arbejdstid og uden 

tidsbestilling 1 gang om måneden. Der udsendes elevplaner i forbindelse med skole/hjemsamtale en gang årligt - der 

er forløbig valgt E-planer. Arbejdet med elevplaner udvikles løbende. 

Side 63 af 138








Samarbejdet mellem skolen og hjemmet omfatter 

- samarbejdet omkring det enkelte barns vilkår i 

skolen 

- samarbejdet omkring den enkelte klasse 

- samarbejdet omkring fællesarrangementer 

- samarbejdet mellem skolebestyrelsen og forældrene 


Appendiks A 

Skole-hjem-samarbejdet ved Madeskovskolen bygger på åbenhed, gensidig tillid og respekt for den enkelte, samt 

forældrenes medansvar for børnenes undervisning. - Det er klasselærerens og forældrenes ansvar at få samarbejdet til 

at fungere. 

Samtale og lytning er nøgleord, ligesom et højt informationsniveau bør kendetegne samarbejdet. Den enkelte 

klasselærer har informationspligt angående klassen. Ledelsen har informationspligten for helheden. 

Forældre bør gennem skriftlig og mundtlig orientering kunne danne sig et overblik over mål og indhold i klassens 

faglige og sociale liv. 

Skolebestyrelsen indbyder til foredragsaften for skolens forældrekreds min. 1 gang om året. 

Forbruget af den tidsresurse, der afsættes til skole-hjemsamarbejdet, aftales i klasserådet efter flg. retningslinier: Der 

skal min. være 1 klasseforældremøde og min. 1 individuel skole-hjem-samtale. 

Vedrørende det enkelte barn 

Der gennemføres individuelle skole-hjem-samtaler på alle klassetrin, primært på skolen, men ved skolestarten også 

gerne i hjemmene. 

Hensynet til det enkelte barns/forældrepars behov danner baggrund for samtalens tilrettelæggelse, således m.h.t. 

tidsramme som antallet af involverede lærer. 

Samtalerne bør have dialogen og ligeværdet som sin forudsætning og gennemføres på baggrund af et samtaleblad, 

således at samtalerne er forberedte både i hjemmet og lærerteamet. 

I samtalerne meddeles barnets faglige standpunkt, ligesom såvel fagligt standpunkt som arbejdsindsats og trivsel 

drøftes m.h.p. at træffe aftaler for den efterfølgende periode. 

Omkring akutte problemer bør såvel forældre som lærere umiddelbart søge kontakt med den anden part. 

I 8. og 9. klasse gives standpunktskarakterer 3 gange om året: 1. december, 1. marts samt 1 uge før de skriftlige 

prøver. 

Klasseråd 

Klassens forældre bør ved klasseforældremødet ved skoleårets start (og inden efterårsferien) vælge 

min. 2 forældrerepræsentanter. Forældrerepræsentanterne udgør sammen med klasselæreren et klasseråd, der drøfter 

forældresamarbejdet. Klasserådet bør tillige fungere som sparringspartner omkring det sociale liv i klassen. 

Klasserådet har ansvaret for, at forældregruppens behov for information, debat og samvær indarbejdes i 

arrangementerne. 

Klasserådets medlemmer forsynes med en inspirationspjece. 

Skolebestyrelsen indbyder til årligt møde med klasserådets forældrerepræsentanter. 

Der anvendes elevplaner ved skole/hjemsamtale i december og juni. 

Skolebestyrelsen har fastsat principper om at der afholdes 2 forældremøder samt 2 skole-/hjemsamtaler om året. 

Hertil skal lægges et ikke fastlagt antal socialearrangementer på klassen/årgangen. 

Elevplaner udleveres 2 gange årligt. 

Side 64 af 138





Rødby Skole 








Appendiks A 

Der afholdes ét fælles forældremøde i den enkelte klasse. Efter behov afvikles der flere forældremøder og sociale 

arrangementer i de klasser, hvor forældre og kerneteam aftaler dette. 

Der er i den enkelte klasse dannet et klasseforældreråd. 

Klasserådet deltager i forberedelse og afvikling af forældremøder, herunder fastlæggelse af temaer. 

Forældrene inddrages i planlægningen af det kommende skoleår. 

Klasserådene arbejder med at fremme det sociale liv i klassen, og mellem forældrene. 

Skolebestyrelsens kontaktpersoner i den enkelte klasse formidler kontakten mellem bestyrelsen og forældrene. 

Kontaktpersonerne arbejder aktivt for at inddrage forældrene i skolens idé-bank over forældre som gæstelærere. 

Der afholdes i alle klasser to skole-hjem samtaler i løbet af skoleåret. 

Følgende personale medvirker: 

0. klasse: børnehaveklasseleder og SFO personale. 

1. - 6. klasse: dansk og matematiklærere. 

7. - 9. klasse: dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik-kemilærere. 

I den ene skole-hjem samtale gennemgås elevplanen med forældre og elev. 

Nakskov Byskole har 1 forældremøde og 2 skole/hjem samtaler om året. Elevplanerne blev anvendt ved sidste 

skole/hjem samtale i foråret 

Ravnsborgskolens har anvendt elevplaner i hele skoleåret. 

Rødby Skole har anvendt elevplaner i forbindelse med skoleårets afslutning. 

Elevplaner udleveret maj/juni. 

Skole-hjem-samarbejdet foregår konkret og umiddelbart i utallige situationer i forhold til både undervisning og mere 

praktiske gøremål. Elevplaner opbygges i forhold til det skole-hjem-samarbejde, som allerede er veludbygget på 

Søllested skole. 

Skolebestyrelsen har besluttet principper herfor. Vedlægges. 

Side 65 af 138


6.5 





Appendiks A 

Den specialpædagogiske bistand foregår på flere niveauer: Den vidtgående specialundervisning, hvortil eleverne visiteres efter indstilling fra PPR 

samt den specialundervisning, der finder sted i skolernes specialundervisningscenter. 

Eleverne i den vidtgående specialundervisning kan enten være integreret i de enkelte klasser på de enkelte skoler eller være henvist til særskilte 

specialundervisningsmiljøer. Disse elevers undervisning og deres faglige og sociale udvikling drøftes og vurderes en gang årligt med henblik på 

det videre forløb. 

Eleverne i den enkelte skoles specialcenter er der typisk i en kortere periode for at få et fagligt løft, eller lærerne fra specialcentret kan deltage i 

klassens arbejde i en periode fx i forbindelse med et læsekursus. Flere specialcentre har desuden tilknyttet en AKT-funktion (Adfærd, Kontakt, 

Trivsel). 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 





Skolen har ingen specialpædagogisk bistand. 

I halvdelen af elevernes skoledage undervises de i 3 grupper med ca. 6 elever i hver gruppe, hvortil der er knyttet el 

lærer og en pædagog. Den øvrige tid undervises de i små hold med ca. 3 i hver gruppe. 

Specialklasserne har skemalagt undervisning. 

Der etableres læsekurser og matematikkurser af kortere varighed i 1. - 6. årgang. 

De tildelte ressourcer knyttes til specialcenteret, der efter behov og mulighed i samarbejde med skolens ledelse 

anvender tiden til læsekursus, undervisning på klinik f.eks. holdundervisning, støtteundervisning f.eks. motorisk 

træning, integreret undervisning og AKT = Adfærd, Kontakt og Trivsel. 

o-klasse : observation og vejledning i forhold til BH-klasseleder, DLB prøver. Elever med behov deltager i lydkursus 

fra februar til juni.1ste klasse: sp-guiden/LUS i december, Læseløft : januar - juni.2 klasse : læseløft sept.december.3 

klasse: støtte i klassen til udvalgte/indstillede elever i dansk - stavekursus sept. -dec. 4 klasse : støtte 

iklassen til udvalgte/indstillede elever i dansk, læsekursus jan. - marts. 5 klasse : støtte i klassen til 

udvalgte/indstillede elever i dansk,matematik,engelsk.6 - 9 klasse : lektiecafé for elever med spec.pædagogiske 

behov. 

Madeskovskolen har en bred vifte af tilbud til elever med specielle behov. I 5 af skolens klasser er grupper på 3-5 

elever visiteret efter folkeskolelovens § 20.2 (tidligere § 20.1 plus 20.2) integreret i normalklassen med et lektionstal 

svarende til normalklassen. 

I skoleåret 2006/07 var der en enkeltintegreret elev med et lektionstal på 25. 

Skolens specialcenter varetager funktionen i forhold til en korterevarende indsats i forhold til elever med specifikke 

vanskeligheder i form af læsekurser eller anden målrettet indsats. Desuden varetager centret opgaverne i forhold til 

sproglig opmærksomhed i indskolingen samt ekstra dansk for fremmedsprogede elever. 

Margretheskolen yder udelukkende specialpædagogisk bistand. 

Maribo Byskole har tilrettelagt specialundervisning som dels specialtimer i specialcentret og holdtimer som støtte på 

klassen. Der afholdes læsekurser og læseløft. 

Side 66 af 138





Rødby Skole 








Appendiks A 

Møllemarkskolens specialpædagogiske bistand efter § 20.1 er organiseret i to indsatsområder: 

1. Specialcenter. 

Specialcenteret giver specialpædagogisk bistand i Grundskoleafdelingen til børn med faglige 

indlæringsvanskeligheder, primært i fagene dansk og matematik. Specialundervisningen gennemføres såvel i klassen 

som i Specialcenteret gennem individuel undervisning og holddannelse. 

Specialcenteret varetager test- og vejledningsfunktion over for alle elever i Grundskoleafdeling. 

Specialcenteret har i 2006-2007 iværksat et udviklingsarbejde med øget fokus på inddragelse af IT i 

specialundervisningen, herunder udvikling af IT-rygsæk til enkelte elever med særlige behov. 

2. Integrerede specialundervisningselever. 

Den specialpædagogiske bistand til elever med centralt visiterede § 20.1 foranstaltninger gennemføres som 

integrerede tilbud i grupper sammen med enkeltintegrerede § 20.2 specialundervisningselever. 

Den pædagogiske praksis er baseret på fuld integration med udgangspunkt i specialundervisningselevernes 

forudsætninger og er understøttet af 2-lærerfunktion i normalklassen i helt eller delvist omfang. 

2-lærerfunktionen tildeles ud fra specialundervisningselevernes behov og klassens rummelighed. 

Skolen tilstræber, at elever, der undervises som § 20.stk 1 elev, integreres i klassen i det omfang, det er muligt. Ellers 

foregår undervisningen i små grupper. Der lægges vægt på, at eleverne kan begå sig socialt og udnytter deres faglige 

kompetencer bedst muligt. I skolens støttecenter tilbydes TLH (tidlig læsehjælp) - individuel læse- og stavetræning - 

ekstra støtte til læseindlæring på små hold. Lydkursus for mindre elever og lektiehjælp til større elever. 

Ravnsborgskolen har skoleklinik, hvor to lærere yder specialpædagogisk bistand i samarbejde med klassernes 

lærere. Det er fortrinsvis indskolingen og mellemtrinet, der får tilbud om bistanden. Derudover har vi 1 specialklasse 

i indskolingen, der er med i normalundervisningen i praktiske/musiske fag og en specialklasse i overbygningen der i 

perioder deltager i normalundervisningen. 

Der bliver givet faglig støtte til enkelte elever på klassen 

Rødby Skole har besluttet at specialpædagogisk bistand sker ved dannelse af I- klasse (Individuelle hensyn til den 

enkelte elev) for indskoling, S- klasse for mellemtrin og AO for udskoling. Det er skolens holdning, at støtte skal 

gives så tidligt som muligt for derved at kunne integrere eleverne i normalundervisningen så tidligt som muligt i 

undervisnings-forløbet. Derudover bliver der givet støtte til enkelte elever på klassen samt holdundervisning inden 

for læse- og matematikundervisning. Derudover er der anvendt timer til deletimer i dansk og matematik, for at de 

respektive lærere selv kan vurdere hvilke elever, som har brug for ekstra faglig støtte. Endvidere bliver lærerne 

superviseret af Koordinator specialundervisning, som samtidig er uddannet læsevejleder. 

Den undervisning, der ligger ud over den integrerede undervisning, planlægges af skolens specialcenter, der tilbyder 

periodevis støtte til enkelte elever, rådgivning til lærere, periodevis deltagelse i klasseundervisningen mv. ud fra den 

overvejelse, at det er vigtigt at sætte målrettet ind tidligst muligt. 

Søllested skole har holddannelse, læsekurser og skoleklinik. 

Side 67 af 138


6.6 





Appendiks A 

Under halvdelen af skolerne har tilbudt undervisning i dansk som andetsprog, idet de øvrige skoler ikke har haft elever, der er faldet ind under 

denne kategori. Samtidig fremgår det af skolernes lokale kvalitetsrapporter, at der er stor variation i antallet af elever - fra at have en decideret 

modtageklasse, hvor alle tilflyttere af udenlandsk herkomst samles til skoler, der i perioder har haft få elever med behov for denne undervisning. 

Undervisningen kan deles i to kategorier: En undervisning der skal indlærer dansk for at kunne følge med i undervisningen i en aldersvarende 

klasse samt en undervisning, der støtter de elever, der har lært dansk men har svært ved at klare sig i deres klasse. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 








Skolen har ingen elever, som skal have undervisning i dansk som andetsprog. 

Vi har ingen undervisning i dansk som andetsprog. 

25 lektioner er anvendt specifikt og massivt på 2 elever, mens 28 lektioner har været anvendt bredt til støtte i dansk 

til to-sprogede elever. 

Vi har ingen DAS-elever. 

Der anvendes 21 lektioner til ekstra dansklektioner for fremmedsprogede elever på 0. til 3. trin. 

Ingen elever i denne kategori. 

Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som 2. sprog er meget individuelt funderet, idet undervisningen tager 

udgangspunkt i de gældende vilkår for den enkelte elev. 

Der laves undervisningsforløb til elever der netop er kommet til landet fra en helt anden kultur - og sprogkreds (ex. 

Kina og Tyrkiet). 

Når et bassissprog er tilegnet søger vi integration i en aldersvarende klasse for at styrke dels den faglige og dels den 

socialudvikling. Samtidig har eleverne modtaget undervisning i 2 sprogsklassen i f.eks "matematik-dansk" og andet 

fagspecifikt sprog i både naturfaglige o g humanistiske fag, hvor begreber, fagudtryk og perioder afklares. Endvidere 

modtager eleverne undervisning i engelsk som for de flestes vedkommende også er et helt nyt sprog. 

Undervisning i dansk-som-andetsprog tilbydes elever efter en vurdering af det enkelte barns sproglige udvikling og 

behov. 

Der er særlig fokus på den sproglige udvikling på 0. - 4. klassetrin. 

Som udgangspunkt tilbydes alle to-sprogede børn undervisning på 0. - 2. klassetrin. 

På 3. - 4. klassetrin justeres tilbuddet ud fra barnets sproglige udvikling. 

Undervisningen på 5. - 9. klassetrin sker som sproglig støtte til de elever, der har faglige indlæringsproblemer på 

grund af manglende sproglig forståelse. 

For alle elever gives undervisningen uden for klassens almindlige undervisningstid. 

Elever med anden etnisk baggrund undervises ved deres skolestart i en modtageklasse på skolen, hvor der lægges 

vægt på indføring i det danske sprog og dansk kultur. Eleverne trænes både fagligt og praktisk musisk. 

Samtaletræning foregår individuelt og gruppevis. Elever med lidt sprogforståelse støttes ude i klasserne, så de også 

får mulighed for at lære de danske elever at kende. 

Skolen har i en kortere periode haft 2 elever som fik undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningen lå 

fortrinsvis i dansktimerne. 

Side 68 af 138


Rødby Skole 







Rødby Skole har ingen elever inden for området. 

Ingen elever. 

Dansk som andetsprog er kun givet i behersket omfang til ganske få elever. 


Appendiks A 

Side 69 af 138


7. Resultater 

7.1 


Der henvises til nøgletallene. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 







Skolen afholder ikke eksamen. 


Appendiks A 

De fleste af Gurreby Skoles elever har haft en meget svær skolegang med mange forsømmelser. De er sjældent 

alderssvarende, når de begynder på Gurreby Skole. Vi koncentrerer os om undervisning i dansk, matematik og 

engelsk. Eleverne søger i samråd med forældre, PPR og skolen om fritagelse for de øvrige fag. 

Se skolens nøgletal. 

Det fremgår af nøgletallene, at skolen ikke leverer de bedste resultater i gennemsnit i landet. Årsagen hertil skal ses i 

forhold til befolkningens sammensætning, hvilket indikerer at den sociale arv er vanskelig at bryde - der er mange 

elever, som kommer fra hjem, hvor der ikke er tradition for at stile efter højere uddannelser. Det skal samtidig 

nævnes, at skolen vurderer, at lærerne er i stand til at foretage den nødvendige undervisningsdifferentiering, så de 

elever, der har behov for flere undervisningsmæssige udfordringer end andre, også får dette. Det skal også nævnes, at 

i andre færdigheder er eleverne i Holeby godt med, f.eks. på IT-området, hvor der har været satset i flere år. Alle 

elever afleverede f.eks. deres opgaver mv. ved afgangsprøverne på PC. 

Afgangsprøverne har i gennem en årrække udvist resultater der ligger lidt under det nationale gennemsnit. 

Fin overensstemmelse mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer. Prøvefag til udtræk samt fysik/kemi er 

under middel. Øvrige fag som forventet. 

Margretheskolen er ikke karaktergivende 

Se nøgletal. 

Gennemsnitskarakterne i det enkelte fag dækker over relativ stor spredning blandt eleverne. 

Der er endvidere for en del af eleverne relativ stor spredning mellem resultaterne i de enkelte fag. 

På baggrund af skolens elevgrundlag er resultaterne tilfredsstillende 

Se nøgletal. 

Se nøgletal. 

Se nøgletal. 

Vedlægges 

Side 70 af 138


7.2 


Skolerne har gennemført de nationale test. 




Appendiks A 

En del skoler angiver resultatet i form af middel, lidt over middel eller lidt under middel. Andre skoler angiver resultatet i form af forventet, lidt 

over forventet eller lidt under forventet. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 








Det skønnes at de opnåede resultater i tests ligger på gennemsnittet. 

Målt efter det forventede. 

For til de elever Gurreby Skole har, vurderer vi, at resulterne har været tilfredsstillende i forhold til vores 

forventninger. Eleverne i 6.kl. matematik og 8. kl. dansk læsning. 

Der er gennemført de lovpligtige nationale test. 

Resultat: er ikke opgjort p.t. , men er formodentligt middel eller lige under. 

Havneskolens tests: 

Matematik i 6. kl.: Middel eller lidt over. 

Dansk læsning i 8. kl.: Lidt under middel 

Fy./ke. i 8. kl.: Lidt under middel 

Skolen finder resultaterne forventelige. 

Der blev afholdt test i matematik i 6. klasse og i fysik og dansk i 8. klasse, og for alle test vedkommende klarede 

eleverne sig middel gennemsnitligt. 

Der er genemført test i matematik på 6 klassetrin, fysik og dansk i på 8 klassetrin. Det var en besværlig proces med 

gentagne 'afsmidninger' - resultatterne ligger i middelområdet. 

Som forventet - normalfordelingskurven er rykket en anelse til højre. 

Margretheskolen har ikke resultater af test. 

Maribo Byskole har gennemført test: 

6. årgang - matematik 

8. årgang - fysik/kemi 

8. årgang - dansk. 

Resultaterne udviser et resultat over middel. 

Resultatet af de genemførte tests er som forventet, såvel betragtet for klasser som for eleverne individuelt. 

Gennemførte tests: 

6. klasse: matematik 

8. klasse: dansk læsning 

8. klasse: fysik-kemi 

På baggrund af skolens elevgrundlag er resultaterne tilfredsstillende. 

Dansk læsning i 8. klasserne 

Fysik/kemi i 8. klasserne 

Matematik i 6. klasserne 

Ravnsborgskolen: 

Dansk læsning i 8. klasserne. 

Fysik/kemi i 8. klasserne. 

Matematik i 6. klasserne. 

Vurdering fra skolen: Målt i forhold til det forventede. 

Side 71 af 138


Rødby Skole 







Rødby Skole: 


Fysik/kemi 8. klasserne. 


Vurderingen fra skolen: Målt i forhold til forventet. 


Vurdering: Resultat lidt lavere end forventet 

Fysik/kemi 8. klasserne. 

Vurdering: Resultat efter forventning tilfredsstillende 


Vurdering: Resultat lavere end forventet 

Elevernes resultater oversteg skolens forventninger. 

Det skønnes at de opnåede resultater i tests ligger på gennemsnittet. 


Appendiks A 

Side 72 af 138


7.3 





Appendiks A 

Skolerne bemærker, at indsatsen har en positiv effekt for elevens faglige udvikling. I forlængelse heraf bemærker skolerne, at der stadig er behov 

for støtte og specialpædagogisk bistand. Nogle skoler fremhæver vigtigheden af, at eleven får forældrenes støtte og opbakning, for at opnå de 

ønskede resultater. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 


3 elever med svære indlærings-vanskeligheder har i den lille gruppe haft meget stort udbytte af at opholde sig i en 

lille gruppe (socialt overskueligt). Ved hjælp af specialpædagogiske værktøjer inde for IT (cd-ord + pen) har elverne 

udviklet sig fagligt godt. 

Ingen elever. 

Alle elever får specialpædagogisk bistand. Langt de fleste elever klarer sig på sigt tilfredsstillende. Vi har ikke haft 

elever i 9. kl., der ikke er kommet videre i et uddannelsestilbud. 

Der er stadig et behov for specialpædagogisk bistand 

Den individuelt tilrettelagte specialpædagogiske bistand er medvirkende til at give eleverne større udbytte af 

undervisningen generelt, uden at de dermed når de øvrige elevers niveau. 

For de elever der har et mindre potientiale af indlæringsmæssig karakter, er specialundervisningen en nødvendighed 

gennem hele skoleforløbet, for overhovedet at kunne følge med. Andre elever kan i længere eller kortere tid have 

behov for specialundervisningen. Behovet kan f.eks. afhænge af, om eleven har været længere tid syg, er tilflyttet fra 

en anden skole eller har været igennem voldsomme begivenheder i familie etc. Disse elever vil klare sig 

gennemsnitligt i forhold til de øvrige elever, når specialundervisningen har rettet op på deres konkrete probmener. 

Endvidere er der en gruppe elever, som får så lidt stimulation og støtte hjemmefra, at deres skolegang konstant er 

præget af manglende kontinuitet og seriøsitet. Specialundervisningen kun kan sporadisk rette op på disse mangler, 

og disse elever vil formodentligt derfor skulle have andre tilbud på et senere tidspunkt for at kune klare sig videre i 

uddannelsessystemerne. 

Specialundervisningselever der er i stand til at opfylde den individulle handleplan, klarer sig bedre end de elever der 

ikke er i stand til at nå målene - der er klar forskel på de specialundervisningselever,der har forældrnes opbakning, 

og de der ikke har. 

Tilrettelagt og udbytterig indsats, der kvalificerer eleverne til at være en integreret del af klassen 

Vanskeligt at oplyse, idet der ikke findes tilgængeligt brugbart statistisk materiale på området. 

Elever der modtager specialpædagogiskbistand §20 stk. 1 undervisning klare sig pga af støtten acceptabelt i forhold 

til eleverne set under et. 

Den specialpædagogiske bistand fra Specialcenteret har især fokus på elever med behov for specialundervisning i 

dansk og matematik. For alle elever opnås positiv udvikling. For de fleste elever opnås inden for 1-2 skoleår 

færdigheder svarende til alderssvarende klassetrin. 

Der arbejdes med systematisk testning i dansk og matematik i samarbejde med PPR. 

Den specialpædagogiske bistand i de integrerede foranstaltninger evalueres i den årlige statusrapport for den enkelte 

elev i forbindelse med revisitation. 

Der opnås meget positive resultater, såvel med hensyn til faglig som social udvikling. 

Elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand, klarer sig, som man kan forvente vurderet ud fra de faglige 

vanskeligheder de har. 

Elever der får specialpædagogisk bistand får større udbytte af undervisningen, og for nogle betyder det, at de senere 

kan følge undervisningen uden støtte. 

Det er skolens vurdering, at elever som modtager specialpædagogisk bistand hurtigere får større udbytte af 

undervisningen på klassen, samt at de i perioder kan følge undervisningen uden støtte. 

Side 73 af 138









Appendiks A 

De integrerede elever har stort udbytte af at være en del af et klassefællesskab, hvor de arbejder sammen med 

klassens øvrige elever, i størst muligt omfang. Eleverne, der er i kontakt med skolens specialcenter vurderes at 

profitere af den periodevise støtte og undervisning. 

Elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand, klarer sig i reglen godt. 

Det skønnes, at tilbuddet om specialpædagogisk bistand i specialklassen ikke tilgodeser eleverne tilstrækkeligt. Der 

vil derfor blive søgt andre tilbud næste skoleår. 

Side 74 af 138


7.4 





Appendiks A 

Generelt vurderer skolerne, at elever, der modtager undervisning i dansk som andet-sprog, klarer sig rimeligt i forhold til eleverne set under ét. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Intet 

Ingen elever. 

Vi har ingen elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. 

Disse elever sættes pga. manglende dansk sprogfærdighed noget tilbage, men set i et længere tidsperspektiv klarer 

eleverne sig generelt kun lidt dårligere end de danske elever. Dette dog med undtagelser. 

Hvis eleverne er opvokset i Danmark fra helt små, er der ingen umiddelbare forskelle. 

Generelt vurderes det, at des yngre man er, når man kommer til folkeskolen i Danmark, des bedre er man placeret 

efter nogen tid i sammenligning med de øvrige danske elever, og det er også skolens oplevelse. 

Dem har vi ingen af. 

Har ikke decideret dansk som andetsprog, men ekstra dansktimer for fremmedsprogede børn 0.-3. klasse. Effekten af 

denne undervisning vurderes som mærkbar. 


Eleverne i 2 sprogsklassen har været til prøve i fsa og fs10, eleverne har klaret sig pænt ved prøverne og vist stor 

motivation og iver efter at præstere det samme som deres danske kammerater. 

De fleste to-sprogede elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig generelt godt. 

Enkelte af eleverne begynder at få begrebsmæssige forståelsesproblemer i 7. - 9. klasse. Eleverne udvikler gode 

læsefærdigheder, men har et begrænset ordforråd. 

De følger normalfordelingskurven. 

Elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig rimeligt i forhold til eleverne set under ét. 

Rødby Skole har ingen elever inden for området. 

Ingen elever 

Kan vanskeligt påvises, da de er flyttet. 

Intet 

Side 75 af 138


7.5 




Der har været enkelte klager på enkelte skoler. 2 vedr. den vidtgående specialundervisning og 5 over skolen. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Der foreligger ingen klager til kommunalbestyrelsen over skolen. 

Der har ikke været klager over skolen til kommunalbestyrelsen 

Gurreby Skole har ikke haft nogen klager. 

Ingen kendte klager. 

Der har, så vidt skolen er bekendt, ikke været klager over skolen til kommunalbestyrelsen. 


Appendiks A 

Der er klaget over specialundervisning mht. en enkelt elev. Der er klaget over skolelederens bortvisning af en enkelt 

elev. 

Madeskovskolen har ikke modtaget klager i skoleåret. 

Margretheskolen har ikke modtaget klager. 

Se nøgletal 

Der har i 2006-2007 ikke været klager. 

Nakskov Byskole har behandlet en klage vedr. håndtering af en episode mellem 2 elever på skolen. 

Der har ikke været klager over skolen til kommunalbestyrelse i skoleåret. 

Rødby Skole har ikke behandlet klager i skoleåret. 

Der har været to klager i skoleåret. 

Ingen klager. 

Der foreligger ingen klager til kommunalbestyrelsen over skolen. 

Side 76 af 138


7.6 





Appendiks A 

De fleste skoler anfører, at de afholder terminsprøver i 9. årgang samt læseprøver for flere eller alle årgange. Nogle skoler afholder skriftlig og 

evt. mundtlig årsprøve i 8. årgang. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Nationale tests i 6. kl. matematik: Middel 

Tests efter tidlig læsehjælp viser resultater over middel. 

Skolen afholder ikke terminsprøver. 

De elever i mellemste gruppe som tilhører 8.klassetrin har terminsprøve i dansk og matematik. Hele gruppen laver 

en miniprojektopgave. 

Der er afholdt terminsprøver i 9. årg. i skriftlig dansk og matematik. 

Der foretages læsetest i 1. - 6. årg. og matematiktest i 1. - 7. årg. 

I 8. klasse afholdes skriftlige årsprøver i dansk og matematik samt mundtlige prøver i dansk, matematik og engelsk. 

I 9. klasse afholdes terminsprøver to gange. 

Øvrige prøver i henhold til gældende bestemmelser. 

Der er blevet afholdt terminsprøver på skolen, hvor eleverne klarede sig middel, som ved test og afgangsprøverne. 

Der afholdes terminsprøver, læseprøver afholdes efter behov og lærernes individuelle planlægning. Årsprøve i 8. 

klasse afholdes dersom klasserens lærere ønsker det. Der afsættes ikke særskilt tid til dette formål. 

Aktiviteterne er som prøveforberedelse nyttige og med en vis effekt. 

Ingen anden evaluering. 

Læseprøver afholdes i henhold til bestemmelsen. 

Terminsprøver afholdes for 9. + 10. årgang i de skriftlige prøvefag. 

Der afholdes ikke årsprøver på 8. årgang. 

Der afholdes to terminsprøver i 9. klasse i dansk og matematik. 

Der gennemføres hvert år læseprøver i alle klasser på 1. - 8. klassetrin. På baggrund af resultaterne gives der 

vejledning til faglærerne om metoder og forløb i det omfang der måtte være behov for det. 

Skolen har afholdt terminsprøver på 8. og 9. klassetrinnet. 

TL læseprøver på 6. og 8. klassetrinnet. 

ST prøver på 3. klassetrinnet. 

Ravnsborgskolen afholder skriftlige årsprøver i dansk og matematik for 8. klasse samt mundtlige prøver i dansk. 

Derudover bliver der afholdt terminsprøver i januar for 9. klasserne. Læseprøver afholdes i henhold til 

bestemmelserne. 

Rødby Skole afholder skriftlige årsprøver i dansk og matematik for 8. klasse samt mundtlige prøver i dansk. 

Derudover bliver der afholdt terminsprøver i november og februar for 9. klasse. Læseprøver afholdes i henhold til 

bestemmelserne. 

Der afholdes to terminsprøver i 9. klasse, 1 terminsprøve i slutningen af 8. klasse samt læseprøver hvert år fra 1. - 7. 

klasse. 

Skolen har en god tradition for interne tests, hvor eleverne i reglen klarer sig i den gode ende af landsgennemsnittet. 

Side 77 af 138






Terminsprøver 9. årg: Jævne resultater 

Årsprøver 8. årg: middel/under middel 

Læsehold: Resultater i indskoling og mellemtrin er over middel 


Appendiks A 

Side 78 af 138


7.7 




Der henvises til nøgletallene vedrørende overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. 

I Den politiske aftale 2007-10 er sat fokus på, at andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, øges hvert år. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Appendiks A 

Skolen er med sine fritidsaktiviteter for borgerne et aktiv i lokalsamfundet bl.a. i kraft af "Kulturcentret". 

Skolen har kun elever fra 0. klasse til 4. klasse. 

58% på erhvervsskole. 

14% på SOSU. 

14% på fiskeriskole. 

14% 10. klasse 

UU behjælpelig med oplysninger. 

Holeby Skole har en tradition for, at alle elever går videre i uddannelsessystemet enten i 10. klasse eller direkte 

videre til andre uddannelser. Også ved afslutningen af skoleåret 2006/07 var dette tilfældet. 

Ud af 40 afgangselever i 9 klasse gik 21 til 10 klasse -3 lokalt, 12 på brobygningsforløb og 6 på efterskole. 6 

startede på erhvervsuddannelser og 10 gik på gymnasiale uddannelser. 3 gik ikke direkte i uddannelse. 

Overgangen til ungdomsuddannelserne ligger lavt på Landskolen og har formentlig at gøre med elevernes sociale 

baggrund.Det kan ikke udelukkes at optagelse af elevr fra fødeskoler på 7. klassetrin kan have indflydelse på det 

samlede resultat. Det er ikke sædvanligt at vi har elever, der forlader skolen uden at have foretaget et valg for tiden 

efter 9 klasse. 

Vises gennem UU. 

Margretheskolen er ikke i besiddelse af tal på dette område. 

Overgang til ungdomsuddannelser fra Maribo Byskole: 

10. klasse: 17 elever 

Alm. gymnasium: 23 elever 

HTX: 4 elever 

HHX: 2 elever 

HF: 9 elever 

Efterskole: 14 elever 

Ceus: 18 elever 

EUC: 15 elever 

SOSU: 6 elever. 

100 % af skolens elever sendes videre i en ungdomsuddannelse, heraf sendes 34 % videre i en gymnasialuddannelse. 

I 2006-2007 er fordelingen omtrent lige stor af elever fra 9. klasse til 10. klasse og ungdomssuddannelser. 

Da 10. klasse tilbuddet er placeret på et uddannelsescenter for ungdomsuddannelser og har et højt niveau af 

brobygning til disse, betragter skolen elevernes valg som meget målrettet med henblik på at træffe et sikkert valg af 

ungdomsuddannelse efter 10. klasse. 

Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne er næsten 100% 

Tallet fremskaffes fra UU. 

Tallet fremskaffes fra UU. 

Side 79 af 138








Appendiks A 

Folkeskolens opgave som dannelsesprojekt står i dyb sammenhæng med hele folkets udvikling. En god skole 

udvikler Danmark. Da skole grundlæggende er åndsliv, kan det ikke opgøres i resultater. 

Skolen er med sine fritidsaktiviteter for borgerne et aktiv i lokalsamfundet. 

Side 80 af 138




8. Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 

8.1 

Styrker 


Appendiks A 

Skolerne arbejder målrettet med forskellige pædagogiske principper, bl.a. Leg og Læring, helhedskole hvor samarbejde mellem lærere og 

pædagoger er et vigtigt element. 

Sammenlægningen af skoler har betydet, at man nu har fået en fælles kultur. Der arbejdes med udbygning af den specialpædagogiske bistand 

med udbredelse af PC'er til elever. Endvidere er der fokus på faglighed inden for alle områder. 

Skolerne arbejder direkte med styrkelse af det faglige niveau, men må konstatere at vores elevsammensætning nødvendiggør flere resurser til 

såvel efter- videreuddannelse af lærere som til foranstaltninger til den enkelte elev. 

Der arbejdes med såvel sociale kompetencer som alment dannelse og der registreres stor tolerance og accepterende holdning. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 


Styrker 

Skolens største styrke ligger givetvis i indskolingen, hvor Leg og Læring og en målrettet læseindsats har givet 

overordentlig gode resultater. Undersøgelse har vist, at skolen gør en positiv forskel i forhold til 

befolkningssammensætningen. Skolen er karakteriseret ved en stor tolerance og en accepterende holdning blandt 

elever og forældre. 

Det er en styrke, at skole og SFO/børnehave fortsætter det gode samarbejde på tværs. 

Fejø Centralskole har god kontakt med det omgivende ø-samfund, og står på dette område på landsgennemsnittet 

eller over. 

Skolens styrke er, at vi er en meget lille enhed, som giver et meget nært miljø, hvilket er meget vigtigt for vores 

elevtyper. Eleverne har megen voksenkontakt, hvad de også har meget stort behov for. 

I forhold til landsgennemsnittet klarer skolen sig generelt under gennemsnittet - dog med afvigelser i positiv 

karakter. Dette er forventeligt eller lidt bedre end forventeligt. 

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at sammenligne skolen i forhold til et landsgennemsnit, idet skolens 

forudsætninger for at frembringe resultater, så også skulle være landsgennemsnitlige, hvilket de, som nævnt tidligere, 

ikke er. Når dette er sagt, skal det nævnes, at den mangeårige indsats på IT-området har sat sit positive præg på 

elevernes muligheder for at udvikle sig ved hjælp af PC, internet, powerpoint osv. og til afgangsprøverne ikke at 

være hæmmet af f.eks. en ringe evne til at skrive læseligt. Desuden viser prøverne at eleverne klarer sig 

gennemsnitligt, selvom skolens udgangspunkt ikke er det, og det må tilskrives medarbejdernes ihærdighed og 

proffessionalisme - også som nævnt tidligere i relation til de elever, som har behov for større udfordringer end 

gennemsnittet. Desuden har skolen, og her forstået i bred forstand, som skole, SFO, elever, medarbejdere og forældre 

kunnet yde det nødvendige i en overgangsproces på tre år, hvor man har lukket tre skoler, bygget og renoveret og 

siden samlet de ca, 400 elever på en matrikel med skole, SFO og SFO II, således at man med udgangen af skoleåret 

2006/ 07 kan kalde det en samlet enhed. Til slut skal de fysiske rammer nævnes som meget tidssvaende og i top 

såvel ude som inde. (Når der ses bort fra nogle få mangler påpeget af arbejdstilsynet, som skyldes ombygningerne, 

og som er ved at blive udbedret nu.) 

Udviklingen af den specialpædagogiske bistand, brugen af it-i undervisningen og udviklingen i anskaffelsen at pc'ere 

- med udgangen af 08 forventes det at alle elever fra og med 3 klasse + lærererne har en bærbar pc på skolen. 

Der ses positive tendenser i anvendelsen af faglige udvalg som forum for initiativer og faglig udvikling. 

Fokus på faglig læsning. 

Madeskovskolen har et erfarent lærerkorps, der er vant til at handle i omskiftelige situationer og samtidig gode til at 

se helhedspræget på de udfordringer, de møder. Det giver en rummelig skole, hvor alle elever kan føle sig tilpas. Det 

er en kvalitet, men også en nødvendig kvalitet, da enkelte elevers faglige udgangspunkt er lavere, end det ses på en 

gennemsnitsskole, og sammensmeltningen af disse elever med skolens resursestærke børn til en solid helhed er en af 

skolens absolutte styrker. Alle elever på Madeskovskolen får et fagligt løft - uanset udgangspunkt. 

Side 81 af 138







Rødby Skole 






Styrker 


Appendiks A 

Som specialskole kan vi ikke vurderes i forhold til normalskoleområdet. 

Men....skolen står stærkt i kraft af, at samtlige undervisere har special uddannelse samt forholdsvis lang 

undervisningserfaring. Det er lærere der har valgt at arbejde med denne gruppe børn. 

Det er samtidigt muligt i dagligdagen at "sparre", udveksle erfaringer med hinanden. 

Maribo Byskole står fagligt stærkt, her henvises til den landsdækkende kvalitetsundersøgelse Cepos, hvor Maribo 

kommunes skoler som de eneste skoler på Lolland Falster placerede sig over middel. 

Det faglige niveau målt gennem årskarakterer og prøvekarakterer i 9. klasse viser ikke markante afvigelser fra 

landsgennemsnittet, der tages som udtryk for særlige faglige styrker. 

Nakskov Byskole har stor rummelighed og et velfungerende støttecenter. 

Fagligt placerer eleverne sig tæt på landsgennemsnittet. 

Ravnsborgskolen opnåede et tilfredstillende resultat målt ud fra landsgennemsnittet. Også hvad angår 

specialklasseeleverne. 

Rødby Skole er målt inden for normalkurven placeret med et fagligt niveau, hvor eleverne generelt er placeret inden 

for det forventede med afvigelser over/ under niveau på enkelte områder. 

Stormarkskolen er målt inden for normalkurven placeret med et fagligt niveau, hvor eleverne generelt er placeret 

inden for det forventede med afvigelser over/ under niveau på enkelte områder. 

Både fagligt og alment dannende skønnes Søllested skole at ligge over landets niveau. 

Skolens største styrke ligge givetvis i indskolingen, hvor Leg og Læring og en målrettet læseindsats har givet 

overordentlig gode resultater. Undersøgelse har vist, at skolen gør en positiv forskel i forhold til 

befolkningssammensætningen. Skolen er karakteriseret ved en stor tolerance og en accepterende holdning blandt 

elever og forældre. 

Side 82 af 138


8.2 





Appendiks A 

Skolerne finder, der er behov for yderligere hjælp til socialt svagt stillede børn samt supervision for lærerne. Der er forholdsmæssigt mange elever 

med faglig kompetence under middel. Trivsel og faglighed har stor bevågenhed. Endvidere er der behov for efter- videreuddannelse. 

Specialskolerne vil gerne udstyre alle elever med en digital IT- rygsæk og der arbejdes med at udbygge elevernes mediekendskab, hvorfor der 

arbejdes med at styrke den digitale arbejdsform og forbedre brugen af Elev-intra. 

Der vil blive uddannet vejledere på såvel læsning og matematik til understøttelse af fremtidige læseplaner. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 



Der er behov for yderligere hjælpeforanstaltninger til socialt svagt stillede børn/forældre. 

Skolen ønsker udbygning af interaktive medier, så der skabes bedre muligheder for at inddrage disse i 

undervisningen 

Skolens personale har behov for supervision i forbindelse med meget problematiske elever. 

Elevgrundlaget i området gør, at de faglige mål ikke svarer til elevernes opnåede kompetencer. Der er 

forholdsmæssigt mange elever, hvis faglige kompetence er området under middel. 

Skolen satser på styrket faglighed bl.a. ved indkøb af bærbare computere til 3. klasserne de seneste to år. 

Trivsel og faglighed prioriteres højt. 

Vedr. sammenligning med landsgennemsnittet henvises til ovenfor. I øvrigt bør det nævnes, at skolen i dag er en ung 

organisation efter sammenlægningerne, hvorfor det ville være meget konstruktivt og hensigtsmæssigt at give den ro 

de næste år til at stabilisere sig og skabe sine egne kulturer og traditioner, i så fald vil det blive en stærk 

sammenhængende organisation, som vil kunne matche andre på alle områder. 

Der er generelt behov for videreuddannelse. 

Det kræver mange resourcer at håndtere rummeligheden. 

Ikke nødvendigvis forbedring, men fortsat fokus på, at forskellige pædagogiske redskaber tages i anvendelse for at 

bibringe alle elever størst mulig social og faglig kompetence. 

På IT området ville det være optimalt at samtlige elever var udstyret med en digital rygsæk 

Der er arbejdes videre med elevernes mediekendskab. 

Det faglige niveau målt gennem årskarakterer og prøvekarakterer i 9. klasse viser ikke markante afvigelser fra 

landsgennemsnittet, der tages som udtryk for særlige områder med behov for en øget indsats. 

Vi er i gang med at styrke den digitale arbejdsform. 

Ravnsborgskolen vil fortsat gerne udvikle det elektroniske område, og vi satser meget på at forbedre brugen af 

elevintraen, som sammen med skolebiblioteket vil kunne skabe gode rammer for et godt læringsmiljø. 

Rødby Skole vil satse på, at den digitale arbejdsform bliver forbedret, så vi skabt større tryghed for elever ved 

formen og får fjernet usikkerhedsmomenter. Vi har kunnet notere os, at den manglende rutine kan være en 

medvirkende årsag til de registrerede afvigelser. I skoleårene 2005-6 og 2006-07 har elever i 3. klasse fået udleveret 

en personlig bærbar PC til brug i undervisningen. 

Læsning/stavning: Der er i skoleåret 2006/07 igangsat en generel læse/staveindsats i hele skoleforløbet med 2 årlige 

test, læsekurser samt uddannede læsevejledere. 

Matematik: Matematikvejleder under uddannelse med henblik på en generel indsats i hele skoleforløbet fra skoleåret 

2008/09. 

Testsituationen: Der var en generel usikkerhed hos eleverne i brugen af IT, hvilket kan forklare en del af de 

utilfredsstillende resultater. Stormarkskolen har i skoleåret 2006/07 indkøbt bærbare pc'ere til 3. klasserne og gør 

det samme i indeværende skoleår, således at elever på alle klassetrin i langt højere grad kan blive fortrolige med 

denne arbejdsform 

Side 83 af 138







Søllested skole ser nogle muligheder i at styrke it-indsatsen både generelt og i de enkelte fag. 

Der er behov for yderligere hjælpeforanstaltninger til socialt svagt stillede børn/forældre. 


Appendiks A 

Side 84 af 138


8.3 





Appendiks A 

Eleverne bliver dagligt iagttaget mht. deres fysiske og psykiske tilstand samt vejledt omkring hygiejne. Det vurderes at tidlig indsats har en 

gavnlig effekt. Et godt kollegialt fællesskab samt godt samarbejde med forældrene er af stor betydning. 

Tidlig opmærksomhed omkring bekymringsbørn såvel som AKT- indsats viser tendenser til at kunne opfange og gribe tidligere ind over for 

alternativt agerende børn. Skærpet opmærksomhed omkring læsning med løbende evaluering mellem læsevejleder og lærere. 

Der arbejdes med at gøre skolens lokaler til funktionelle arbejdsrum. Større opmærksomhed og parathed over for de yngste elever i helhedsskolen 

samt de ældre elever i arbejdet omkring rummelighed har betydet et større socialt engagement. Gode resultater med elevernes alsidige personlige 

udvikling. 

Der arbejdes systematisk med udvikling af selvevalueringsmetoder som understøtter elevernes selvstændighed og skaber gode vilkår for 

undervisningsdifferentiering. Gode lærings- og arbejdsmiljøer giver tilfredshed blandt elever, lærere og forældrene. De gode arbejdsrelationer er 

med til at skabe et konstruktivt skolehjemsamarbejde. 

Specifikke indsatsområder såsom naturfag, læsning/ stavning, lektiecafé har været med at styrke elevernes resultater bl. a. i fysik/ kemi testen, 

men det vil generelt først være mærkbart i de følgende år. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 





Fokus på trivsel og miljø har skabt bedre undervisningsforhold på skolen. 

Eleverne iagttages dagligt af personalet mht. deres fysiske- og psykiske tilstand, samt deres hygiejne. 

Det må konstateres, at den politiske vilje til at fremme skolens udvikling ikke er til stede, idet skolen påtænkes 

nedlagt pr. 31.07.08 

Skolen vurderer, at den tidlige indsats har gavnlig effekt. 

Trivsel og faglighed tilstræbes hele tiden, og skolens lærere har et godt kollegialt fællesskab, ligesom samarbejdet 

med forældrene generelt er frugtbart. 

Omlægningen af den specialpædagogiske indsats betyder skærpet tidlig opmærksomhed og indsatsom 

bekymringsbørn, såvel som AKT-indsats viser tendenser til at kunne opfange og gribe tidligere ind overfor 

alternativt agerende børn - med en AKT-indsats skærpes opmærksomhend omkring problembørnene, der kan skabes 

andre adfærdsnormer eller der kan handles aktivt via anden indsats. Udviklingen viser at indsatsen løbende afdækker 

nye problemer. Evalueringen foregår kvartalsvis mellem skoleleder og AKT-lærere. 

Fokus på læsning har skærpet opmærksomheden omkring børns læsning, og et årligt tema om faglig læsning holder 

opmærksomheden skærpet. Evalueringen sker løbende mellem læsevejleder og lærere. 

Projektet om rummelighed startede ved dette skoleårs begyndelse med en temadag og følges op i foråret 08. Målet 

er at ruste den enkelte læerer til at møde eleverne i øjenhøjde uden at sætte sig selv og fagligheden over styr. 

Skolens massive satsning på it har vist sig at være rigtig. Arbejdet med at gøre skolens lokaler til funktionelle 

arbejdsrum for eleverne skal intensiveres 

Der er ingen tvivl om, at de førnævnte indsatområder har positiv effekt både på det sociale og indlæringsmæssige 

plan. 

Med hensyn til trivsel og miljø skulle resultatet afspejles i kommende AMV. 

Skolen kan se en større opmærksomhed og parathed overfor de evt. problemer de yngste elever kan have i 

helhedsskolen og blandt de ældre elever har arbejdet med rummeligheden betydet større socialt engagement. 

Side 85 af 138





Rødby Skole 







Læseindlæring: de fleste elever opnår de forventede alderssvarende læsefærdigheder. 


Appendiks A 

Møllemarkskolen opnår gode resultater med elevernes alsidige personlige udvikling og sociale kompetancer. Dette 

kommer til udtryk i opgavesituationer hvor eleverne skal arbejde meget selvstændigt og selvorganiserende, for 

eksempel i den obligatoriske projektopgave og fysik-kemi. 

Der arbejdes systematisk i undervisningen med udvikling af selvevalueringsmetoder, som inddrager eleverne i den 

løbende evaluering af undervisningen. Dette udviklingsarbejde har vist gode resultater, idet det understøtter 

elevernes selvstændighed og skaber gode vilkår for undervisningsdifferentiering 

De nævnte indsatsområder har bevirket en forbedring af lærings- og arbejdsmiljøet. 

Forældre har på forældremøder givet udtryk for tilfredshed med skolens indsatsområder. Det skaber et godt 

udgangspunkt for et positivt og konstruktivt forældresamarbejde. Den positive indstilling til skolen skaber bedre 

mulighed for at det faglige niveau yderligere kan forbedres. 

Generelt mærker skolen, at de nævnte indsatsområder har været af værdi for skolens nuværende faglige niveau samt 

for det sociale miljø, hvilket afspejles i, at vi tilkendegiver, at vi har et godt kollegialt samarbejde og en godt 

samarbejde med elever og forældre. Endvidere kan det samlede lærerkollegium deltage i studierejser, hvor alle 

deltager med en positiv tilgang til såvel rejsen som det kommende skoleårs samarbejde. 

Indsatsområder: Naturfag, læsning/stavning, lektiecafé. Naturfag har været et indsatsområde i flere år, hvor en 

række lærere har gennemført efteruddannelse, hvor der er indkøbt mange undervisningsmaterialer, og hvor der er 

renoveret faglokaler, som fuldt ud opfylder tidens krav. Denne indsats kan ses i resultaterne af fysik/kemi-testen. 

De øvrige indsatsområder har kun eksisteret i skoleåret 2006/07, hvorfor det ikke er muligt allerede at se en effekt af 

indsatsen. 

Projekt Skoletorv kan evalueres i løbet af 2008, når om- og nybygningen er afsluttet, alt stillet på plads og taget i 

brug. 

På baggrund f arbejdet med indsatsområderne står lærerne i dag bedre rustede til at arbejde systematisk med de 

pågældende områder. 

Side 86 af 138


8.4 





Appendiks A 

Læsekurser har god effekt og elever og forældre er glade for lærernes indsats. Der er forsøg med 'KIK-klasser' som giver en positiv mulighed for 

de fleste elever for at blive fuldt integreret. Der kan konstateres større sammenhæng mellem den specialpædagogiske indsats og den almindelige 

daglige undervisning. Lang erfaring med at integrere alle specialelever i normalklasser har akkumuleret en masse knowhow, som kommer 

leverne til gode.. 

Elevernes faglige og alsidige standpunkt bedres tydeligt, når de tilbydes ekstra hjælp. Ansættelse af socialpædagoger har en klar positiv effekt, da 

de gennem tidlig indsats har en god indvirkning på elevernes trivsel og derigennem skabe bedre vilkår for deres indlæring. Ordningen med 

socialpædagoger i skolerne bør helt klart udbygges, da den er med til at understøtte skolens hverdag. Udskolingselever med behov for 

specialpædagogisk bistand bør henvises til eksternt tilbud i kommunen. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 


Læsekurserne har god effekt 

Der konstateres et stigende antal elever med behov for specialpædagogisk bistand. 

Skolen tilkalder socialpædagogisk bistand efter behov. 

Der arbejdes fortsat på udbygning af ordningen. 

Evalueres i statusrapporterne. 

Eleverne har stor nytte af både lærernes og socialpædagogernes indsats. Forældrene bemærker skolens tiltag og 

medvirker derfor i næsten alle tilfælde i en positiv ånd. Dette gør, at konflikter ofte undgås. 

Det virker som om ændringen i specialundevisningen til også at sikre en indsats overfor elever som "ikke er i stand 

til at modtage undervisning" som mindsteindgreb i første omgang har haft en positiv virkning, hvorfor dette 

fortsættes, sålænge der er midler til rådighed til dette. Desuden er skolens forsøg med "KIK-klasser" en positiv 

mulighed for de fleste af de elever, som derved bliver fuldt integreret, men der skal nok stadig fokuseres på området i 

relation til elever med særlige behov indenfor tilpasning og elever som er diagnosticeret på forskellige områder. 

Den specialpædagogiske bistand evalueres løbende af specialundervisningsenheden og skoleledelsen. Det ses at 

omlægningen af indsatsen betyder større sammenhæng mellem den specialpædagogiske indsats og den 'normale' 

daglige undervisning. 

25 års erfaring med at integrere alle specialelever i normalklasser har akkumuleret en masse knowhow, som kommer 

eleverne til gode. Et velfungerende specialcenter med en bred vifte af indsatsområder og muligheder supplerer og 

understøtter, så den samlede indsats fremstår som effektiv og solid. 

Som pkt 6.1 

Elevernes faglige og alsidige standpunkt bedres tydeligt når den ekstra hjælp tilbydes eleven. 

Specialcenterundervisningen i dansk og matematik og den integrerede specialundervisning giver de forventede 

resultater i forhold til de mål der opstilles ud fra den enkelte elevs forudsætninger. 

Eleverne testes efter behov, og deres potentialer og kompetencer drøftes med Lolland Kommunes læsekonsulent. 

Det har haft en positiv effekt, at vi ansatte en socialpædagog. Det har skabt mulighed for hurtig indsats over familier 

med sociale problemer. Det har haft betydning for elevernes trivsel samt faglige indlæring. 

Cafeens daglige udbud af mad har også haft en gavnlig indvirkning på elevernes velbefindende. 

Rødby Skole kan i såvel det faglige arbejde som i samarbejdet mellem hjemmene og socialpædagoger/ lærere 

mærke, at vi i visse situationer undgår 'forventelige' konflikter når alle parter accepterer de givne vilkår. Vi arbejder 

på, at tilgangen til den givne støtte sker på det enkelte barns præmisser med en fastholdelse i hjemklassen. Endvidere 

evaluerer vi ved skoleårets afslutning den specialpædagogiske indsats med henblik på at justere den i forhold til 

elevernes behov ved planlægningen af næste skoleår. 

Side 87 af 138









Appendiks A 

Den specialpædagogiske bistand ydes såvel over for enkelt elever som over for grupper af elever, hele klasser samt 

som konsulentbistand over for lærere. Der er stort udbytte af de forskellige tilbud, og der er stor tilfredshed med 

muligheden for at lave fleksible tilbud, der tilfredsstiller forskellige behov 

Søllested skole ville gerne kunne give en større special- og socialpædagogisk indsats. 

Overbygningselever med behov for specialpædagogisk bistand bør henvises til eksternt tilbud i kommunen. 

Læsekurserne har god effekt 

Der konstateres et stigende antal elever med behov for specialpædagogisk bistand. 

Side 88 af 138


8.5 





Appendiks A 

Intensiv påvirkning i såvel mundtlig som skriftlig dansk giver eleverne et godt grundlag at bygge videre på. Eleverne opnår fine resultater ved 

prøverne og større grad af integration. Læsefærdigheden bliver bedre men der er behov for øget opmærksomhed omkring læseforståelse og 

ordforråd. Eleverne sluses over i de øvrige klasser via de kreative fag og er tilknyttet en bestemt klasse og indgår i klassens test. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Ingen undervisning i DAS 

Ingen elever 

Ingen elever. 

Skolen vurderer, at den særdeles intensive påvirkning i såvel mundtlig som skriftlig dansk giver eleverne et godt 

grundlag at bygge videre på i udslusningen til de normale klasser. 

Som nævnt har skolen ikke mange elever med dette behov, men vurderingen af indsatsen følger det ovenfor 

beskrevne i punkt 4.6 

Det har vi ingen erfaringer med. 

Skolen har - som nævnt - ikke dansk som andetsprog. 


Eleverne opnår fine resultater ved prøverne og større grad af integration. 

Undervisningen i dansk som andetsprog giver generelt de forventede resultater med hensyn til læsefærdighed. Der er 

behov for øget opmærksomhed med hensyn til elevernes udvikling af læseforståelse og ordforråd. 

Når lærerne vurderer, at DAS-elever kan begå sig i klasserne både sprogligt og socialt og udviser en passende 

adfærd, foregår der en langsom udslusning først i de kreative fag. DAS-elever er tilknyttet en bestemt klasse og 

indgår i klassens test. 

Elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog opnår hurtigere integration både på de faglige og 

kulturelle områder. Det skaber et bedre læringsmiljø. 

Ingen elever. 

Ingen elever. 

Tilfredsstillende. 

Side 89 af 138


8.6 





Appendiks A 

Det kan konstateres, at der kan opstå usikkerhed omkring nøgletallene på grund af manglende kendskab til vilkårene. Tallene kræver ofte en 

kommentar da de ikke kan læses alene på den statistiske faktor. Ud fra den faktiske situation med sammenlægning af 7 kommuner må vi anse 

oplysningerne for dækkende. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Fejø Centralskole er af den opfattelse, at de tilgængelige oplysninger er tilfredsstillende. 

Gurreby Skole vurderer, at det tilgængelige materiale er fyldestgørende. 

Det skal bemærkes at nøgletal på små enheder ofte er behæftet med stor usikkerhed i forbindelse med udsving i bl.a. 

elevgrundlaget. Visse af nøgletallene kan bære præg af, at indrapporteringen ikke var påtænkt ved skoleårets start, 

hvorfor nogle nøgletal er behæftet med en vis grad af usikkerhed. 

Nøgletal kan ikke stå alene og kræver, at der tilknyttes kommentarer og forklaringer. 

I Havneskolens tilfælde kunne en demografisk beskrivelse af området være på sin plads. 

I betragtning af tidsrummet for udfærdigelsen af nøgletal og kvalitetsrapport anser skolen disse for at være 

fyldstgørende. Dog skal det her anføres, at grundlaget for at børn kan lære noget, er at de trives, og det er der 

desværre ingen målbare indikatorer for. 

! 

Det er altid svært at give et præcist og fyldestgørende billede af den undervisning, der finder sted. Der er nuancer, 

der opfattes forskelligt, og alt foregår i en tid, hvor næsten alt i og omkring skolen er i forandring, men med det som 

en nødvendig referenceramme, giver oplysningerne et ok øjebliksbillede af skolen. 

Margretheskolen anser de givne oplysninger for dækkende. 

Nøgletallene kædet sammen med ovenstående tekstmateriale anses for at være fyldestgørende. Der skal tages højde 

for at materialet er en sammensmeltning af 7 kommuners og 1 amtskommunes styrelsesvedtægter. 

De tilgængelige oplysninger vurderes at være fyldestgørende. 

Efter omstændighederne er oplysningerne så fyldestgørende som muligt. 

Skolen vurderer at de tilgængelige oplysninger er dækkende 

Rødby Skole vurderer, at vi, ud fra den givne situation med sammenlægning af 7 kommuner, må anse de 

tilgængelige oplysninger for dækkende. 

Tilfredsstillende. 

Tal er aldrig fyldestgørende til beskrivelse af skolens virke, som er åndsliv (sml. skolelovens § 1 stk. 3). 

Sammenkobling af tal og åndsliv kan medføre, at kvaliteteten sænkes. 

Side 90 af 138


8.7 

Sammenfatning 




Appendiks A 

Det faglige niveau er svarende til det forventede og for nogle skoler placeret på middelniveau og over middel. Befolkningssammensætningen og 

de demografiske vilkår er medbestemmende for elevernes resultater, hvorfor vi må konstatere at mange klarer sig over det forventede. Et godt 

skolehjemsamarbejde og de nødvendige økonomiske resurser gældende for såvel timer som øvrige aktiviteter er med til at påvirke elevernes 

faglige niveau. Skolevæsnet i Lolland vil kunne løfte de fremtidige opgaver, når den politiske bevågenhed er til stede, og der bliver truffet direkte 

beslutning om at skabe et godt undervisningsmiljø med gode faglige og sociale kompetencer til gavn for elevernes personlige alsidige udvikling. 

Det må være skolevæsenets mål, at vi med fastholdelsen af et godt fagligt og socialt miljø kan medvirke til, at alle elever senere vil være i stand 

til at gennem føre en uddannelse, hvorfor betydningen af at skabe gode fysiske rammer og arbejdsmæssige vilkår for elever og lærere bliver 

fastholdt og udbygget. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 



Sammenfatning 

Det faglige niveau i indskolingen ligger over middel og på mellemtrinet middel. 

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at skoleåret 2006-07 har været et år, hvor skolens elever har 

opnået tilfredsstillende resultater på baggrund af de opstillede mål. 

Det faglige niveau er tilfredsstillende. 

Et godt skole/hjemsamarbejde er vigtigt for en skole på størrelse med Fejø skole. 

Det faglige niveau på skolen svarer til de forventninger, vi har til vores elevmasse. De fremtidige resultater afhænger 

meget af, hvor hurtigt, det kan lykkes for os at gøre eleverne undervisningsparate. 

Det faglige niveau på skolen må siges at ligge i middelområdet, når man ser på elevgrundlagets sociale og 

uddannelsesmæssige familiebaggrund. 

Områdets demografi taget i betragtning er det faglige niveau forventeligt eller lidt bedre end forventeligt. 

Der skal i denne forbindelse peges på vigtigheden af et godt skole/hjemsamarbejde. Elevens faglighed er ofte meget 

bundet op på hjemmets opbakning og samarbejdsvilje. 

Som nævnt ligger skolens faglige niveau på middel, og med det udgangspunkt skolen har i elevsammen-sætning og 

med hensyntagen til de sidste tre års sammenlægningsproces, anser skolen det for at være det opnåelige. De 

væsentligste parametre for at sikre at det faglige niveau kan højnes er: 

Passende økonomiske resurser også/ især til elever med særlige behov i skole såvel som i fritid, 

tilstrækkeligt antal undervisningstimer, 

tilstrækkelig tid til ledelse, 

stort og nærværende forældreengagement og 

til stadighed en attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække nye og dygtige medarbejdere, især i betragtning af den 

stigende gennemsnitsalder på skolerne generelt. 

Bevistheden om det faglige omdrejningspunkt er høj på Landskolen - det er vurderingen, at der leveres en 

undervisning der står mål med resourcerne. Der er ligeledes en klar bevidsthed om, at vi har en stor gruppe børn med 

ringe eller ingen opbakning hjemmefra, og en del forældre for hvem skolen ikke er del af et positivt verdensbillede, 

hvilket belaster muligheden for udfoldelsen af lærernes kompetencer og elevernes udvikling at samme.Det er næppe 

heller ikke uden betydning at gentagne kommunale omstruktureringer, kommunesammenlægninger, en knap 

overstået skolesammenlægning og udsigten til endnu en i den nærmeste fremtid, har været en del af hverdagen i en 

årrække. 

Skolen har gennem en årrække været placeret på eller lidt under landsgennemsnittet målt på karakterer opnået ved 

FSA. Cirka en femtedel af skolen elever er fremmedsprogede elever ligesom en del af skolens elever kommer fra 

socialt svage familier. Arbejdet med disse børn er målrettet og professionelt, men disse elevers karakterer ved 

afgangsprøven sætter nedadrettede spor i en gennemsnitsberegning. 

Sammenfattende synes Margretheskolen at være et godt sted at være. Både for elever og pædagogisk personale. 

Det faglige og sociale niveau er velfunderet. 

Eleverne trives, de føler sig trygge og dermed er der skabt forudsætning for indlæring. 

Det er således ikke nødvendigt for eleven at skulle bruge unødige ressourcer i forhold til konflikter, mobning mm. 

Der er på skolen skabt forudsætninger for et undervisningsgrundlag der kan udnytte elevens kompetencer optimalt. 

Side 91 af 138






Rødby Skole 






Sammenfatning 


Appendiks A 

Maribo Byskoles faglige og sociale niveau vægtes højt set i relation til at eleverne senere i deres uddannelsesforløb 

stilles over for stadig stigende krav og forventninger. 

Begge afdelinger af skolen har haft kompetenceudviklingsforløb i inklusion/relation, hvilket giver bredere syn på 

eleven som det hele menneske vi ønsker. 

Møllemarkskolen har et godt fagligt niveau. 

Skolen arbejder systematisk med at udvikle et godt undervisningsmiljø, hvor der lægges vægt på gode trivsels- og 

udviklingsmuligheder for alle elever. 

Skolen har fokus på elevernes alsidige personlige udvikling og udvikling af sociale kompetancer, og dette sker i et 

tæt, forpligtende og anerkendende samarbejde med forældrene. 

Det faglige niveau hænger nøje sammen med skolens elevgrundlag. Forældresamarbejde prioriteres højt og skolen 

anser forældreopbakning som en væsentlig faktor for et godt fagligt resultat. 

Ravnsborgskolen vurderer, at det faglige niveau på skolen er velfunderet. 

Området har familier med sociale problemer, som kræver en ekstra indsats af lærerne, hvilket de på en flot måde 

klarer. Det er vigtigt at den socialpædagogiske indsats sideløbende med undervisningen tager hånd om disse elever. 

Skolen har fokuspunkter som omhandler, hvordan man opfører sig på skolen og over for hinanden. En god netetik 

lægger vi også vægt på. 

Det gode skole/hjemsamarbejde ønsker vi at fastholde og udbygge i de kommende år. 

Rødby Skole finder, at det faglige såvel som sociale miljø på skolen er velfunderet. Vi ønsker at videreudvikle dette, 

for at gøre skolen til 'et godt lærested og et godt sted at være'. Vi tilstræber, at ingen elever udsættes for mobning, 

hvorfor vi forlanger at eleverne taler ordentligt til hinanden og efterlever skolens regler for god adfærd. Vi må 

samtidig konstatere, at elevernes faglige tilgang er nøje koblet til hjemmets samarbejde med skolen, hvorfor vi til 

stadighed ønsker at fastholde/ udbygge det gode skolehjemsamarbejde. 

Stormarkskolen tilstræber at eleverne opnår det størst mulige faglige niveau. En række forhold skal medvirke til 

dette: Elevernes trivsel på skolen, elevernes interesse for og prioritering af skolearbejdet, social baggrund, 

undervisningstilbud, materialer, lokaliteter mv. 

Stormarkskolen tilstræber det bedst mulige undervisningsmiljø gennem velholdte fysiske rammer. Det psykiske 

undervisningsmiljø gennem bl.a. sorghandlingsplan, mobbehandlingsplan samt handleplan for elever med 

utilfredsstillende adfærd. 

Stormarkskolen tilstræber et tæt skole-hjemsamarbejde, hvor hjem og skole i fællesskab kan støtte den enkelte elev i 

at nå sine mål. Stormarkskolen tilstræber desuden at have tidssvarende faglokaler og undervisningsmaterialer samt 

efteruddanne lærerstaben i det omgang de økonomiske rammer tillader. 

I kraft af den engagerede pædagogiske debat på Søllested skole er skolens faglige niveau højt. Dette styrkes af 

elever, der gerne vil lære og forældre, der slutter konstruktivt op om deres børns undervisning. 

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at skoleåret 2006-07 har været et år, hvor skolens elever har 

opnået tilfredsstillende resultater på baggrund af de opstillede mål. 

Side 92 af 138



Beslutning i Børn & Skoleudvalg den 4. oktober 2007: 

Godkendt. 

Beslutning i Økonomiudvalget den 22. november 2007: 

Indstilles godkendt. 

Beslutning i Byrådet den 29. november 2007: 

Godkendt som indstillet. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Skolebestyrelsens høringssvar 

Godkendt 

Ingen skolebestyrelse. 


Appendiks A 

Skolebestyrelsen har ikke haft behandlet den udarbejdede kvalitetsrapport, idet bestyrelsen ikke har haft møde. Der 

kommer derfor ikke noget høringssvar fra bestyrelsen. Formanden har fået tilsendt materialet samme dag, som det 

blev fremsendt til skole. 

Vi skal på baggrund af områdets demografi påpege, at skolen generelt løser opgaven på en tilfredsstillende måde. 

Skolen ligger i et "sårbart" område med et stort antal tosprogede elever fra mange forskellige lande og mange 

tilflytterfamilier, som til tider gør skolens arbejdsbetingelser problematiske. Det er naturligvis resultaterne der tæller, 

og vi kan på de opnåede resultater se, at skolens karakterer er forventelige eller endda over det forventelige. 

Taget til efterretning med forbehold i relation til tidsfristen. 

Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning og ønsker derudover at knytte følgende kommentar: 

Det store antal timer til specialpædagogisk bistand vidner om fokus på problemet og omfanget heraf. Vi finder 

udviklingen i vores kompetenceudviklingscenter meget positiv, men påpeger at det store behov for 

specialpædagogisk indsats fortæller om en generel stor belastning af personalet af anderledes reagerende elever og 

forældre. 

Det er positivt at op mod 90% af timerne læses af lærere med liniefag eller lang erfaring i faget. Vi finder det dog 

betænkeligt, at ressourcerne til videre/efteruddannelse er få små til for alvor at bringe linjefagsprocenten højere op og 

finder generelt uddannelsesressourceniveauet for lavt. 

Det er skolebestyrelsens opfattelse at man på Landskolen er gode til at udnytte de givne ressourcer og få skabt gode 

resultater af baggrund heraf. 

Sluttelig ønsker skolebestyrelsen at påpege, at skolesammenlægninger og kommunale omstruktureringer ikke er de 

mest optimale betingelser for personalet til at få en hård hverdag til at hænge sammen. 

Fremsendes som fremlagt. 

Ingen kommentarer. 

Skolebestyrelsen udtrykker stor tilfredshed med udfærdigelsen af kvalitetsrapporten for skolen. 

Det synes at være et godt grundlag for videreførelsen af den gode skole, vi sidder som bestyrelse for, og som vi 

ønsker at udtrykke glæde og tilfredshed med. 

Skolebestyrelsen har ingen bemærkninger til rapporten udover korrektioner til statiske oplysninger. 

Godkendt. 

Skolebestyrelsen har ingen bemærkninger til rapporten udover redaktionelle ændringer. 

Skolebestyrelsen finder, det er en udmærket oversigt over det forløbne skoleår og fremsender rapporten med 

anbefaling. 

Taget til efterretning. 

Side 93 af 138






Skolebestyrelsens høringssvar 


Appendiks A 

Skolebestyrelsen udtrykker sin skepsis ved at skoleledelsen sættes til at udfylde et øget antal spørgeskemaer mv., 

samtidig med at man har nedsat ledelsestiden. 

Den tid, der bruges på den slags administrative opgaver, går fra skoleledelsens opgaver blandt elever, forældre og 

personale. 

Godkendt. 

Side 94 af 138


Appendiks B: Nøgletalssamlinger 



1. 

1.1 

1.2 

1.3 

1.4 

1.5 

2. 

2.1 

2.2 

2.3 

2.4 

2.5 

3. 

3.1 

3.2 

4. 

4.1 

4.2 

5. 

5.1 

5.2 

5.3 

6. 

6.1 

6.2 

6.3 

7. 

7.1 

8. 

8.1 

9. 

9.1 

9.2 

9.3 

9.4 

9.5 

10. 

10.1 

10.2 

10.3 

11. 

11.1 

11.2 


Nøgletalssamling: Undervisningens organisering 

Antal normalklasseelever pr. klassetrin 

Antal spor pr. klassetrin 

Gns. antal elever pr. normalklasse (normalklassekvotienten) 

Gns. antal elever pr. lærer (elev-lærer ratio) 

Andel af elever i SFO-ordning 

Nøgletalssamling: Undervisningen 

Gns. netto udgifter pr. elev 

Elevfravær 

Antal af elever pr. nyere computer 

Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 

Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning 

Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand 

Antal specialklasseelever pr. klassetrin 

Timer til specialpædagogisk bistand 

Nøgletalssamling: Dansk som andetsprog (DAS) 

Elever, der modtager undervisning i DAS 

Timer til undervisning i DAS 

Nøgletalssamling: Undervisningstimetal 

Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin 

Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin 

Andel gennemførte timer 

Nøgletalssamling: Linjefagskompetence 

Undervisning med liniefagskompetense 

Specialundervisning med liniefagskompetense 

DAS-undervisning med liniefagskompetense 

Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling 

Udgifter til efteruddannelse af lærere 

Nøgletalssamling: Henvisning til specialklasser og specialskoler 

Elever henvist til specialklasser og specialskoler 

Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse 

Karakterer, 9. kl., standpunkt 


Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag 

Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, prøvefag til udtræk, 

Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, frivillige prøvefag 

Nøgletalssamling: Karaktergivning 10. klasse 

Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag 

Karakterer, 10. kl., tilbudsfag 


Nøgletalssamling: Klager 

Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 

Klager til kommunalbestyrelsen iht. lovens § 51, stk. 1 


Appendiks B 

Side 95 af 138




12. Nøgletalssamling: Samfundsresultater 

12.1 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 


Appendiks B 

Side 96 af 138




1. Nøgletalssamling: Undervisningens organisering 

1.1 

Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin 

Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. 

Kilde: UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/9 2006 

Antal normalklasseelever pr. klassetrin: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Sum 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Sum 

0. kl. 

14 

4 

0 

15 

19 

33 

25 

24 

0 

51 

21 

34 

26 

42 

44 

19 

16 

387 

7. kl. 

0 

0 

0 

45 

26 

32 

42 

28 

0 

57 

23 

34 

43 

45 

46 

0 

36 

457 

1. kl. 

11 

8 

0 

10 

18 

35 

25 

34 

0 

54 

24 

34 

35 

39 

45 

21 

18 

411 

8. kl. 

0 

0 

0 

33 

24 

34 

36 

37 

0 

63 

21 

32 

45 

43 

65 

0 

32 

465 

2. kl. 

12 


6 

0 

13 

21 

35 

25 

34 

0 

38 

20 

31 

18 

30 

49 

11 

21 

364 

9. kl. 

0 

0 

0 

31 

34 

28 

40 

24 

0 

66 

22 

33 

30 

34 

39 

0 

17 

398 

Elever 

Elever 

3. kl. 

10 

4 

0 

16 

21 

41 

24 

34 

0 

44 

21 

36 

26 

42 

48 

15 

19 

401 

10. kl. 

0 

0 

0 

0 

0 

14 

0 

0 

0 

49 

0 

82 

0 

0 

0 

0 

0 

145 

4. kl. 

16 

3 

0 

13 

22 

37 

33 

31 

0 

52 

23 

37 

40 

45 

38 

17 

17 

424 

Sum 

93 

25 

0 

205 

236 

380 

328 

319 

0 

594 

235 

427 

332 

407 

462 

126 

210 

4.379 

Appendiks B 

5. kl. 

18 

0 

0 

16 

34 

46 

38 

40 

0 

62 

37 

41 

32 

44 

38 

13 

12 

471 

6. kl. 

12 

0 

0 

13 

17 

45 

40 

33 

0 

58 

23 

33 

37 

43 

50 

30 

22 

456 

Side 97 af 138


1.2 


Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin 


Angiver antallet af fuldt årgangsdelte klasser på hvert enkelt klassetrin pr. skole. 

Kilde: UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/9 2006. 

Antal spor pr. klassetrin: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Sum 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Sum 

0. kl. 

1 

1 

0 

1 

1 

2 

2 

1 

0 

3 

5 

2 

2 

2 

2 

1 

1 

27 

7. kl. 

0 

0 

0 

2 

2 

2 

2 

2 

0 

3 

1 

2 

2 

2 

2 

0 

2 

24 

1. kl. 

1 

1 

0 

1 

1 

2 

2 

2 

0 

3 

5 

2 

2 

2 

2 

1 

1 

28 

8. kl. 

0 

0 

0 

2 

1 

2 

2 

2 

0 

3 

1 

2 

2 

2 

3 

0 

2 

24 

2. kl. 


1 

1 

0 

1 

1 

2 

1 

2 

0 

2 

2 

2 

1 

2 

2 

1 

1 

22 

9. kl. 

0 

0 

0 

2 

2 

2 

2 

2 

0 

3 

1 

2 

2 

2 

2 

0 

1 

23 

Klasser 

Klasser 

3. kl. 

1 

1 

0 

1 

1 

2 

1 

2 

0 

2 

1 

2 

2 

2 

2 

1 

1 

22 

10. kl. 

0 

0 

0 

0 

0 

1 

0 

0 

0 

2 

0 

4 

0 

0 

0 

0 

0 

7 

4. kl. 

1 

1 

0 

1 

1 

2 

2 

2 

0 

3 

1 

2 

2 

2 

2 

1 

1 

24 

Sum 

7 

5 

0 

13 

13 

21 

18 

19 

0 

30 

20 

24 

19 

20 

21 

8 

12 

250 

Appendiks B 

5. kl. 

1 

0 

0 

1 

2 

2 

2 

2 

0 

3 

2 

2 

2 

2 

2 

1 

1 

25 

6. kl. 

1 

0 

0 

1 

1 

2 

2 

2 

0 

3 

1 

2 

2 

2 

2 

2 

1 

24 

Side 98 af 138


1.3 



Nøgletal: Gns. antal elever pr. normalklasse (normalklassekvotienten) 

Angiver for hvert klassetrin det gennemsnitlige antal elever pr. normalklasse - også benævnt 

normalklassekvotienten. 

Normalklassekvotienten beregnes på baggrund af antallet af fuldt årgangsdelte elever (dvs. elever i 

normalklasser, hvor hver årgang bliver undervist i adskilte klasser) delt med antallet af klasser pr. 

årgang. Normalklassekvotienten dækker ikke specialklasser eller klassetrin på skoler med ikke-årgangsdelte 

elever (dvs. elever i normalklasser, men hvor klassens elever kommer fra forskellige årgange). 


Gns. antal elever pr. normalklasse (normalklassekvotienten): Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Skoler, Lolland 

Kommune 

0. kl. 

14,0 

4,0 

15,0 

19,0 

16,5 

12,5 

24,0 

17,0 

4,2 

17,0 

13,0 

21,0 

22,0 

19,0 

16,0 

14,3 

1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 

11,0 

8,0 

10,0 

18,0 

17,5 

12,5 

17,0 

18,0 

4,8 

17,0 

17,5 

19,5 

22,5 

21,0 

18,0 

14,7 

12,0 

6,0 

13,0 

21,0 

17,5 

25,0 

17,0 

19,0 

10,0 

15,5 

18,0 

15,0 

24,5 

11,0 

21,0 

16,5 

Klassekvotient 


10,0 

4,0 

16,0 

21,0 

20,5 

24,0 

17,0 

22,0 

21,0 

18,0 

13,0 

21,0 

24,0 

15,0 

19,0 

18,2 

16,0 

3,0 

13,0 

22,0 

18,5 

16,5 

15,5 

17,3 

23,0 

18,5 

20,0 

22,5 

19,0 

17,0 

17,0 

17,7 

Appendiks B 

5. kl. 

18,0 

16,0 

17,0 

23,0 

19,0 

20,0 

20,7 

18,5 

20,5 

16,0 

22,0 

19,0 

13,0 

12,0 

19,1 

6. kl. 

12,0 

13,0 

17,0 

22,5 

20,0 

16,5 

19,3 

23,0 

16,5 

18,5 

21,5 

25,0 

15,0 

22,0 

19,0 

Side 99 af 138




Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 



7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. 

22,5 

13,0 

16,0 

21,0 

14,0 

19,0 

23,0 

17,0 

21,5 

22,5 

23,0 

18,0 

19,0 

16,5 

24,0 

17,0 

18,0 

18,5 

21,0 

21,0 

16,0 

22,5 

21,5 

21,7 

16,0 

19,4 

15,5 

17,0 

14,0 

20,0 

12,0 

22,0 

22,0 

16,5 

15,0 

17,0 

19,5 

17,0 

17,3 

Klassekvotient 


14,0 

24,5 

20,5 

20,7 

Appendiks B 

Side 100 af 138


1.4 



Nøgletal: Gns. antal elever pr. lærer (elev-lærer ratio) 

Angiver det gennemsnitlige antal elever pr. lærer - også benævnt elev-lærer ratio. 

I beregningen af elev-lærer ratio er specialklasseelever og lærernes tid til specialundervisning i specialklasser 

ikke inkluderet. 

I elevtallet indgår alle elever fra 1. til 10. klasse eksklusiv elever i specialklasser. Hvis skolen har færre 

klassetrin er elevtallet baseret på det. 

Antallet af lærerårsværk er beregnet ud fra det samlede ressourceforbrug (tidsforbrug) for lærerne samt den del af 

ledernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Herfra er trukket den tid der anvendes til specialundervisning i 

specialklasser, da specialklasselever ikke indgår i elevtallet. 

Den samlede tid deles derefter med et standard årsværk (1924 timer). Herved fås antallet af 

fuldtidsansatte. 




Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 

Skoleår 

2006/2007 

9,6 

17,5 

8,8 

10,0 

10,5 

12,4 

9,4 

8,8 

8,3 

9,3 

10,7 

10,9 

13,9 

11,9 

12,0 

10,3 

Elever pr. lærer 


Appendiks B 

Side 101 af 138


1.5 


Nøgletal: Andel af elever i SFO-ordning 


Angiver andel af elever i SFO-ordning (0.-3. klasse). Der skelnes ikke mellem fuldtids- og deltidspladser. 

Kilde: Opgjort af hver enkelt skole pr. 5/9 2006. 

Andel af elever i SFO-ordning: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 

0. kl. 

86 

0 

80 

95 

94 

72 

75 

88 

77 

88 

0 

0 

100 

79 

69 

70 

1. kl. 2. kl. 3. kl. 

86 

0 

93 

94 

86 

80 

74 

0 

80 

58 

91 

0 

0 

93 

90 

44 

65 

67 


0 

64 

86 

89 

60 

71 

0 

61 

85 

97 

0 

0 

94 

109 

32 

64 

Pct. 

10 

0 

62 

62 

59 

46 

59 

0 

53 

48 

83 

0 

0 

50 

73 

68 

47 

Appendiks B 

Side 102 af 138


2. Nøgletalssamling: Undervisningen 

2.1 


Nøgletal: Gns. netto udgifter pr. elev 

Viser netto udgifter til folkeskolen pr. elev 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 


Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. 

Antallet af elever udgør normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse. 

Kilde: Indenrigsministeriet, jf. de hidtidige kommuners indberetning af regnskabstal for 2006. Der forefindes 

ikke et specifikt tal for hver enkelt folkeskole. 

2006 

56.459 

56.326 

58.879 

58.879 

59.464 

60.200 

59.893 

53.571 

59.893 

59.893 

53.571 

53.571 

56.326 

59.464 

53.571 

58.879 

56.459 

57.238 

Kr. pr. elev 


Appendiks B 

Side 103 af 138


2.2 


Nøgletal: Elevfravær 


Viser elevfravær opgjort som gennemsnitligt antal dage pr. elev. Opgørelsen af fravær er opdelt på sygdom, 

ulovligt og ekstraordinært fravær. 

Kilde: KMD elev, jf. skolernes månedlige indberetning i løbet af skoleåret. 

Nøgletalselement Beskrivelse 

Sygdom 

Ekstraord. 

Ulovligt 

Elevfravær: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 

Fravær registreret som 'sygdom' 

Fravær registreret som 'ekstraordinært fravær' 

Fravær registreret som 'ulovligt fravær' 

Sygdom 

5,97 

9,27 

7,28 

6,18 

3,45 

8,65 

6,92 

7,47 

6,96 

5,86 

8,03 

8,60 

7,74 

5,77 

6,83 

Ekstraord. Ulovligt Sum 

1,89 

2,31 

1,35 

1,31 

1,21 

0,29 

1,49 

2,11 

1,56 

1,73 

3,20 

2,91 

1,90 

2,24 

1,77 

1,38 

1,29 

4,71 

0,36 

1,20 

5,04 

1,83 

3,12 

1,49 

2,59 

0,93 

1,92 

0,02 

2,16 

1,90 

Dage pr. elev 


9,24 

12,87 

13,34 

7,85 

5,86 

13,98 

10,24 

12,70 

10,01 

10,18 

12,16 

13,43 

9,66 

10,17 

10,50 

Appendiks B 

Side 104 af 138



Elevfravær: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 


Sygdom 

65 

72 

55 

79 

59 

62 

68 

59 

70 

58 

66 

64 

80 

57 

65 

Ekstraord. Ulovligt Sum 

20 

18 

10 

17 

21 

2 

15 

17 

16 

17 

26 

22 

20 

22 

17 

15 

10 

35 


5 

20 

36 

18 

25 

15 

25 

8 

14 

0 

21 

18 

% 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

Appendiks B 

Side 105 af 138


2.3 



Nøgletal: Antal af elever pr. nyere computer 

Viser det samlede antal elever divideret med antallet af computere, der er 5 år eller yngre 

Kilde: UNI-C, jf. skolernes web-indberetning af computerudstyr pr. 31/12 2006. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 

Skoler, Danmark 

Skoleår 


5,21 

6,25 

1,00 

4,20 

5,13 

4,06 

2,28 

2,75 

3,68 

4,56 

5,29 

5,83 

9,89 

4,47 

6,33 

3,71 

7,33 

4,42 

4,88 

Elever pr. computer 


Appendiks B 

Side 106 af 138


2.4 



Nøgletal: Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 

Udgifter til undervisningsmidler pr. elev. 

Der har været anvendt forskellig praksis i hver af de 7 oprindelig kommuner, hvorfor tallene ikke er 

sammenlignelige. 

Kilde: Hver enkelt skole, regnskabstal for 2006 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 

2006 

2.600 

738 

8.781 

1.310 

937 

1.047 

1.235 

1.581 

2.667 

1.176 

2.050 

1.219 

1.074 

1.670 

2.116 

883 

1.709 

1.499 

Kr. pr. elev 


Appendiks B 

Side 107 af 138


2.5 



Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning 

Viser andelen af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning. 




Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 

Skoleår 


40,8 

41,7 

39,0 

35,1 

36,7 

31,1 

38,1 

36,8 

38,6 

35,7 

35,9 

34,0 

32,9 

36,1 

32,4 

36,8 

37,9 

35,4 

Pct. 


Appendiks B 

Side 108 af 138


3. Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand 

3.1 



Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klassetrin 

Angiver antallet af specialklasseelever på hvert enkelt klassetrin. 


Antal specialklasseelever pr. klassetrin: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Sum 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Sum 

0. kl. 

0 

0 

0 

0 

0 

2 

0 

0 

0 

0 

1 

0 

0 

0 

3 

0 

0 

6 

7. kl. 

0 

0 

0 

6 

0 

0 

0 

4 

9 

18 

3 

0 

7 

0 

4 

0 

0 

51 

1. kl. 

3 

0 

0 

5 

0 

0 

0 

5 

4 

0 

0 

0 

0 

0 

1 

0 

0 

18 

8. kl. 

0 

0 

6 

4 

0 

0 

0 

2 

14 

0 

1 

0 

0 

0 

0 

0 

6 

33 

2. kl. 


0 

0 

0 

9 

0 

0 

0 

8 

4 

0 

0 

0 

4 

0 

3 

0 

4 

32 

9. kl. 

0 

0 

21 

4 

0 

0 

2 

0 

16 

0 

0 

3 

8 

0 

0 

0 

0 

54 

Elever 

Elever 

3. kl. 

0 

0 

0 

5 

0 

0 

0 

9 

3 

7 

2 

0 

1 

0 

3 

0 

0 

30 

10. kl. 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

11 

9 

0 

13 

0 

0 

0 

0 

0 

33 

4. kl. 

3 

0 

0 

8 

0 

0 

0 

5 

3 

5 

7 

0 

1 

0 

0 

0 

0 

32 

Anden 

klassetrin 

sammensætn. 

0 

0 

0 

0 

23 

0 

0 

0 

3 

0 

0 

0 

0 

11 

0 

8 

0 

45 

Appendiks B 

5. kl. 

0 

0 

5 

6 

0 

0 

0 

6 

9 

5 

7 

0 

1 

0 

2 

0 

0 

41 

Sum 

6 

0 

32 

47 

23 

2 

2 

40 

90 

44 

24 

16 

24 

11 

19 

8 

10 

398 

6. kl. 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

1 

14 

0 

3 

0 

2 

0 

3 

0 

0 

23 

Side 109 af 138


3.2 



Nøgletal: Timer til specialpædagogisk bistand 

Viser timer til specialpædagogisk bistand pr. elev, der modtager specialpædagogisk bistand. 

Kilde: Hver enkelt skole 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 

Skoleår 


644,0 

105,0 

103,4 

62,6 

1.800,0 

614,5 

137,5 

140,3 

54,5 

94,6 

225,0 

88,8 

231,8 

162,6 

18,4 

358,2 

141,3 

Timer pr. elev 


Appendiks B 

Side 110 af 138


4. Nøgletalssamling: Dansk som andetsprog (DAS) 

4.1 



Nøgletal: Elever, der modtager undervisning i DAS 

Viser antal tosprogede elever, der 

modtager undervisning i dansk som andetsprog (DAS). 




Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Sum 

Skoleår 


0 

0 

0 

0 

10 

2 

0 

31 

0 

43 

15 

86 

2 

0 

0 

5 

0 

194 

Elever 


Appendiks B 

Side 111 af 138


4.2 


Nøgletal: Timer til undervisning i DAS 


Viser timer til undervisning i dansk som andetsprog (DAS) pr. elev, der modtager undervisning i DAS. 




Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 

Skoleår 


159,0 

120,0 

16,5 

38,4 

16,0 

19,5 

55,5 

49,8 

32,3 

Timer pr. elev 


Appendiks B 

Side 112 af 138


5. Nøgletalssamling: Undervisningstimetal 

5.1 



Nøgletal: Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin 

Viser pr. klassetrin det gennemsnitlige planlagte årlige undervisningstimetal (60 minutter) pr. spor, jf. lovens § 

16. 


Tallene under "UVM, vejledende" og "UVM, mindstekrav" viser hhv. vejledende undervisningstimetal og 

mindste undervisningstimetal jf. Undervisningsministeriet, Bekendtgørelse om undervisningstimetal i folkeskolen 

af 15. november 2006. 

Bemærk: 

a) Mindste undervisningstimetal for 1.-3. klassetrin, 4-6. klassetrin og 7.-9. klassetrin er angivet samlet for tre 

klassetrin og vises under hhv. 3. kl., 6. kl. og 9. kl. 

b) I bekendtgørelsen fra UVM er der ikke angivet vejledende undervisningstimetal for 0. kl. og for 10. kl. For at 

kunne sammenligne summerne 0.-10. kl. har Lolland Kommune valgt at benytte "UVM, mindstekrav" 0. kl. og 

10. kl. for hhv. "UVM, vejledende" 0. kl. og 10. kl. 

Planlagte undervisningstimetal, gns. pr. spor pr. klassetrin: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Gns. 

UVM, vejledende 

UVM, mindstekrav 

0. kl. 

840,0 

600,0 

750,0 

600,0 

600,0 

840,0 

600,0 

840,0 

750,0 

690,0 

600,0 

600,0 

720,0 

1.080,0 

840,0 

600,0 

600,0 

1. kl. 2. kl. 3. kl. 

840,0 

750,0 

750,0 

720,0 

660,0 

780,0 

690,0 

840,0 

420,0 

720,0 

810,0 

690,0 

690,0 

1.080,0 

840,0 

690,0 

840,0 

750,0 

750,0 

690,0 

683,0 

720,0 

690,0 

840,0 

480,0 

690,0 

750,0 

690,0 

690,0 

1.080,0 

840,0 

682,5 

Timer 


840,0 

750,0 

780,0 

780,0 

773,0 

780,0 

750,0 

840,0 

510,0 

720,0 

750,0 

780,0 

720,0 

736,0 

840,0 

730,0 752,0 745,5 756,6 

772,5 

2.060,0 

4. kl. 

840,0 

810,0 

780,0 

810,0 

833,0 

840,0 

750,0 

780,0 

630,0 

750,0 

810,0 

780,0 

750,0 

780,0 

840,0 

772,5 

Appendiks B 

5. kl. 

840,0 

810,0 

840,0 

923,0 

900,0 

810,0 

810,0 

630,0 

750,0 

840,0 

840,0 

750,0 

719,0 

840,0 

785,5 807,3 

802,5 

6. kl. 

840,0 

810,0 

870,0 

960,0 

900,0 

780,0 

840,0 

660,0 

750,0 

870,0 

840,0 

780,0 

776,0 

840,0 

822,6 

840,0 

2.230,0 

Side 113 af 138




Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Gns. 

UVM, vejledende 

UVM, mindstekrav 



7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. 

870,0 

900,0 

960,0 

930,0 

840,0 

930,0 

720,0 

840,0 

930,0 

990,0 

780,0 

840,0 

870,0 

1.020,0 

1.020,0 

1.170,0 

1.050,0 

960,0 

1.050,0 

780,0 

900,0 

990,0 

1.170,0 

973,0 

960,0 

990,0 

990,0 

1.020,0 

900,0 

1.050,0 

960,0 

1.110,0 

840,0 

990,0 

930,0 

1.110,0 

900,0 

930,0 

930,0 

2.520,0 

Timer 


930,0 

1.170,0 

990,0 

877,5 1.003,6 977,5 1.030,0 

840,0 

840,0 

Sum 

5.880,0 

3.660,0 

8.310,0 

8.250,0 

9.392,0 

8.790,0 

7.830,0 

10.050,0 

6.420,0 

8.790,0 

8.280,0 

8.490,0 

7.753,0 

6.251,0 

8.610,0 

9.288,1 

8.790,0 

8.250,0 

Appendiks B 

Side 114 af 138


5.2 



Nøgletal: Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin 

Viser pr. klassetrin det planlagte årlige undervisningstimetal (60 minutter), jf. lovens § 16. 

Tallene er beregnet for hvert klassetrin ved at gange "det planlagt årligt undervisningstimetal pr. spor" med 

"antal spor". 


Planlagte undervisningstimetal pr. klassetrin: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Sum 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Sum 

0. kl. 

840 

600 

750 

600 

1.200 

1.680 

600 

2.520 

1.500 

1.380 

1.200 

1.200 

1.440 

750 

840 

17.100 

7. kl. 

1.740 

1.800 

1.920 

1.860 

1.680 

2.760 

720 

1.680 

1.860 

1.980 

1.560 

1.680 

21.240 

1. kl. 

840 

750 

750 

720 

1.320 

1.560 

1.380 

1.980 

840 

1.440 

1.620 

1.380 

1.380 

750 

840 

17.550 

8. kl. 

2.040 

1.020 

2.340 

2.100 

1.920 

3.420 

780 

1.800 

1.980 

2.340 

2.919 

1.920 

24.579 

2. kl. 

840 

750 

750 

690 

1.366 

720 

1.380 

1.320 

960 

1.380 

750 

1.380 

1.380 

750 

840 

15.256 

9. kl. 

1.980 

2.040 

1.800 

2.100 

1.920 

3.330 

840 

1.980 

1.860 

2.220 

1.800 

930 

22.800 

Timer 

Timer 


3. kl. 

840 

750 

780 

780 

1.546 

780 

1.500 

1.560 

510 

1.440 

1.500 

1.560 

1.440 

736 

840 

16.562 

10. kl. 

930 

2.340 

3.960 

7.230 

4. kl. 

840 

810 

780 

1.620 

1.666 

1.680 

1.500 

2.790 

630 

1.500 

1.620 

1.560 

1.500 

780 

840 

20.116 

Sum 

5.880 

3.660 

11.190 

10.980 

17.854 

16.080 

15.060 

27.420 

8.700 

19.560 

15.810 

16.980 

16.479 

6.037 

10.410 

202.100 

Appendiks B 

5. kl. 

840 

810 

840 

1.846 

1.800 

1.620 

2.430 

1.260 

1.500 

1.680 

1.680 

1.500 

719 

840 

19.365 

6. kl. 

840 

810 

870 

1.920 

1.800 

1.560 

2.970 

660 

1.500 

1.740 

1.680 

1.560 

1.552 

840 

20.302 

Side 115 af 138


5.3 


Nøgletal: Andel gennemførte timer 


Viser andel af planlagt undervisningstimetal, som skolen har gennemført. 

Andel = (Planlagte undervisningstimetal - Fri timer) / (Planlagte undervisningstimetal) * 100 % 

Fri timer: Timer (60. min), hvor eleverne er blevet givet fri, og eleverne har fået lov til at forlade skolen. 

"Arbejder selv" betragtes i denne sammenhæng som undervisning. 

Kilde: Planlagt undervisningstimetal (60 min.) fra UNI-C, jf. skolernes indberetning pr. 5/9 2006.Hver enkelt 

skole har opgivet det samlede antal 'fri timer'. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 

Skoleår 


99,9 

100,0 

99,1 

97,4 

99,6 

99,7 

96,7 

99,9 

98,8 

99,1 

99,5 

98,9 

99,3 

99,8 

100,0 

99,1 

Pct. 


Appendiks B 

Side 116 af 138


6. Nøgletalssamling: Linjefagskompetence 

6.1 



Nøgletal: Undervisning med liniefagskompetense 

Viser i hvilket omfang den planlagte undervisning varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller 

kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 

Tilsvarende kompetencer: Årskurser på DLH og efter og videreuddannelse, faglig uddannelse (tømre/snedker, 

sanger, civilingeniør, cand. mag og lign.), mere end 5 års undervisningserfaring i det pågældende fag. 



Linjefag 

Tilsvarende 

Anden 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Det samlede antal timer undervisning med linjefagskompetence i faget 

Det samlede antal timer undervisning med tilsvarende kompetencer i faget 

Det samlede antal timer undervisning med anden kompetence (uden liniefags- eller 

tilsvarende kompetencer) i faget 

Undervisning med liniefagskompetense: Skoleår 2006/2007 

Sum 

Linjefag 

4.410 

840 

6.280 

8.880 

8.370 

7.318 

7.230 

16.440 

7.260 

10.590 

9.487 

10.626 

11.820 

5.454 

6.750 

Tilsvarende Anden Sum 

7.644 

560 

3.731 

4.710 

8.130 

4.546 

7.230 

13.720 

1.260 

5.370 

5.359 

7.811 

5.520 

606 

1.350 

7.056 


0 

3.203 

2.670 

1.740 

1.316 

1.230 

240 

0 

1.380 

1.511 

1.435 

1.290 

0 

900 

Timer 

19.110 

1.400 

13.214 

16.260 

18.240 

13.180 

15.690 

30.400 

8.520 

17.340 

16.357 

19.872 

18.630 

6.060 

9.000 

121.755 77.547 23.971 223.273 

Appendiks B 

Side 117 af 138




Undervisning med liniefagskompetense: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Fordeling af sum 

Linjefag 

23,1 

60,0 

47,5 

54,6 

45,9 

55,5 

46,1 

54,1 

85,2 

61,1 

58,0 

53,5 

63,4 

90,0 

75,0 


40,0 

40,0 

28,2 

29,0 

44,6 

34,5 

46,1 

45,1 

14,8 

31,0 

32,8 

39,3 

29,6 

10,0 

15,0 

36,9 

0,0 

24,2 

16,4 

9,5 

10,0 

7,8 

0,8 

0,0 

8,0 

9,2 

7,2 

6,9 

0,0 

10,0 

% 


100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

54,5 34,7 

10,7 100,0 

Appendiks B 

Side 118 af 138


6.2 



Nøgletal: Specialundervisning med liniefagskompetense 

Viser i hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, 

varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til 

linjefagsuddannelse. 

Tilsvarende kompetencer: Årskurser på DLH og efter og videreuddannelse. 



Linjefag 

Tilsvarende 

Anden 

Det samlede antal timer specialundervisning med linjefagskompetence i 

specialpædagogik 

Det samlede antal timer specialundervisning med tilsvarende kompetencer i 

specialpædagogik 

Det samlede antal timer specialundervisning med anden kompetence (uden 

liniefags- eller tilsvarende kompetencer) i specialpædagogik 

Specialundervisning med liniefagskompetense: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Sum 

Linjefag 

3.510 

1.200 

1.675 

360 

3.600 

434 

1.493 

4.000 

300 

1.860 

3.600 

398 

276 

2.100 

0 

3.318 


390 

1.440 

2.250 

870 

0 

489 

1.492 

5.630 

2.100 

780 

2.400 

1.989 

1.132 

1.740 

0 

264 


0 

0 

935 

210 

0 

305 

2.565 

3.000 

0 

284 

2.910 

0 

331 

750 

147 

0 

Timer 

3.900 

2.640 

4.860 

1.440 

3.600 

1.228 

5.550 

12.630 

2.400 

2.924 

8.910 

2.387 

1.739 

4.590 

147 

3.582 

28.124 22.966 11.437 62.527 

Appendiks B 

Side 119 af 138




Specialundervisning med liniefagskompetense: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Linjefag 

90,0 

45,5 

34,5 

25,0 

100,0 

35,3 

26,9 

31,7 

12,5 

63,6 

40,4 

16,7 

15,9 

45,8 

0,0 

92,6 


10,0 

54,5 

46,3 

60,4 

0,0 

39,8 

26,9 

44,6 

87,5 

26,7 

26,9 

83,3 

65,1 

37,9 

0,0 

7,4 

0,0 

0,0 

19,2 

14,6 

0,0 

24,8 

46,2 

23,8 

0,0 

9,7 

32,7 

0,0 

19,0 

16,3 

100,0 

0,0 

% 


100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

45,0 36,7 

18,3 100,0 

Appendiks B 

Side 120 af 138


6.3 



Nøgletal: DAS-undervisning med liniefagskompetense 

Viser i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i 

dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 

Tilsvarende kompetencer: Efter og videreuddannelse eller arbejdet med undervisning af flygtninge/indvandre. 



Linjefag 

Tilsvarende 

Anden 

Det samlede antal timer undervisning i dansk som andetsprog med 

linjefagskompetence 

Det samlede antal timer undervisning i dansk som andetsprog med tilsvarende 

kompetencer 

Det samlede antal timer undervisning i dansk som andetsprog med anden 

kompetence (uden liniefags- eller tilsvarende kompetencer) 

DAS-undervisning med liniefagskompetense: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Sum 

Linjefag 

750 

270 

0 

0 

60 

0 

111 


510 

0 

0 

1.650 

180 

1.320 

0 

330 


0 

510 

0 

0 

360 

0 

Timer 

1.590 

270 

510 

1.650 

240 

1.680 

111 

1.191 3.660 1.200 6.051 

Appendiks B 

Side 121 af 138




DAS-undervisning med liniefagskompetense: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Linjefag 

47,2 

100,0 

0,0 

0,0 

25,0 

0,0 

100,0 


32,1 

0,0 

0,0 

100,0 

75,0 

78,6 

0,0 

20,8 

0,0 

100,0 

0,0 

0,0 

21,4 

0,0 

% 


100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

19,7 60,5 

19,8 100,0 

Appendiks B 

Side 122 af 138




7. Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling 

7.1 

Nøgletal: Udgifter til efteruddannelse af lærere 

Viser de gennemsnitlige udgifter til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærere pr. lærer. 

Udgifterne indeholder kursus timer, øvrige timer, transport, kursusafgifter mv. 

Timesatsen kr. 210 er benyttet ved omregning af lærernes timerforbrug til beløb. 

Kilde: Hver enkelt skole har opgivet antal lærere, antal kursustimer og øvrige timer, udgifter til transport, samt 

udgifter til kursusafgifter mv. 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 

Skoleår 


413 

0 

2.913 

5.448 

5.729 

9.553 

5.790 

3.630 

9.795 

5.019 

3.823 

3.378 

3.150 

6.659 

7.457 

4.322 

4.776 

5.385 

Kr. pr. lærer 


Appendiks B 

Side 123 af 138




8. Nøgletalssamling: Henvisning til specialklasser og specialskoler 

8.1 

Nøgletal: Elever henvist til specialklasser og specialskoler 

Viser antal elever henvist til henholdsvis undervisning i specialklasser/specialskoler, regionernes 

undervisningstilbud, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. 

Tallene forefindes ikke pr. skole. 

Kilde: Sekretariatet for skolesektoren 


Eget skolevæsen 

Andre kommuners 

skolevæsen 

Regionerne 

Dagbehandlingstilbud 

Anbringelsessteder 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 

Antal elever henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler 

inden for kommunens eget skolevæsen 

Antal elever henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser og specialskoler i 

andre kommuners skolevæsener 

Antal elever henvist til regionernes undervisningstilbud 

Antal elever henvist til dagbehandlingstilbud 

Antal elever henvist til anbringelsessteder 

Elever henvist til specialklasser og specialskoler: Skoleår 2006/2007 

Eget 

skolevæsen 

Andre 

kommuners 

skolevæsen Regionerne 

Dagbehandlin 

gstilbud 

Elever 

349 28 

9 15 


Anbringelses 

steder 

38 

Appendiks B 

Sum 

439 

Side 124 af 138




Elever henvist til specialklasser og specialskoler: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 

Eget 

skolevæsen 

Andre 

kommuners 

skolevæsen Regionerne 

Dagbehandlin 

gstilbud 


Anbringelses 

steder Sum 

79,5 6,4 

2,1 3,4 8,7 100,0 

% 

Appendiks B 

Side 125 af 138


9. Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse 

9.1 


Nøgletal: Karakterer, 9. kl., standpunkt 

Karaktergennemsnit, standpunkt, 9. klasse. 

Karakterer, 9. kl., standpunkt: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 






Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Dansk, 

læsning 

7,29 

8,82 

6,60 

8,07 

7,76 

8,17 

8,18 

8,80 

7,90 

7,70 

8,41 

8,50 

8,28 

Matematik, 

mundtlig 

5,71 

6,33 

6,53 

7,78 

7,41 

7,04 

7,64 

7,90 

7,73 

7,54 

7,50 

7,67 

Dansk, 

retskrivning 

6,86 

7,58 

7,20 

7,44 

7,43 

7,48 

8,06 

7,90 

7,83 

7,70 

7,50 

8,25 

7,50 

Engelsk, 

skriftlig 

5,57 

7,06 

6,59 

7,93 

7,05 

6,74 

7,21 

6,85 

7,07 

6,68 

6,91 

8,08 

7,28 

Dansk, 

skriftlig 

fremstilling 

6,86 

8,09 

7,07 

7,96 

7,34 

7,26 

7,87 

7,45 

7,90 

6,97 

7,59 

8,07 

7,78 

Engelsk, 

mundtlig 

5,86 

7,71 

7,21 

8,00 

7,57 

7,30 

7,44 

7,35 

7,53 

6,74 

7,24 

8,05 

7,50 

Dansk, orden 

Karakter gns. 


7,00 

8,18 

7,47 

7,88 

7,97 

7,43 

8,12 

7,15 

8,03 

7,27 

7,85 

8,20 

8,00 

Tysk, skriftlig 

Karakter gns. 

7,33 

6,50 

7,09 

6,42 

7,47 

6,97 

7,11 

6,73 

7,08 

7,46 

8,03 

8,00 

Dansk, 

mundtlig 

7,43 

8,03 

7,30 

8,07 

7,24 

7,30 

7,40 

7,40 

8,23 

6,88 

7,82 

7,92 

7,67 

Tysk, 

mundtlig 

7,79 

6,80 

7,65 

6,81 

7,13 

7,07 

6,94 

7,07 

7,38 

7,65 

7,66 

7,81 

Matematik, 

mat. 

færdigheder 

Fransk, 

skriftlig 

Appendiks B 

6,57 

7,67 

6,57 

7,37 

8,41 

7,17 

8,22 

7,65 

7,90 

8,06 

7,41 

7,55 

7,94 

7,00 

Matematik, 

mat. 

problemløsni 

ng 

6,71 

6,58 

6,60 

7,44 

7,81 

7,09 

7,84 

7,80 

7,63 

7,39 

7,32 

7,45 

7,50 

Fransk, 

mundtlig 

8,67 

7,33 

Side 126 af 138




Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 






Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 






Fysik/kemi, 

prakt./mundt. 

7,21 

7,40 

7,78 

7,38 

5,91 

7,30 

7,85 

7,03 

7,21 

7,76 

6,92 

7,33 

Sløjd, 

prakt./mundt. 

8,33 

Biologi 

7,55 

7,13 

7,15 

7,51 

7,48 

7,58 

7,95 

7,48 

7,93 

7,38 

7,34 

7,56 

Hjemkundsk., 

prakt./mundt. 

8,00 

7,91 

9,60 

10,00 

10,54 

Geografi 

7,24 

6,43 

7,63 

7,49 

7,52 

7,59 

8,00 

7,72 

7,39 

7,41 

7,39 

7,67 

Latin 


Historie Samfundsfag 

Karakter gns. 

7,39 

6,20 

7,44 

7,08 

6,78 

7,82 

7,05 

7,40 

7,25 

7,68 

7,53 

7,39 

Karakter gns. 

7,21 

7,13 

8,11 

7,43 

7,22 

7,40 

7,55 

7,97 

7,79 

7,79 

7,63 

7,72 

Kristendom 

Appendiks B 

7,22 

8,15 

7,24 

7,09 

7,93 

7,20 

8,17 

7,61 

7,53 

7,50 

7,06 

Håndarbejde, 

prakt./mundt. 

Side 127 af 138


9.2 



Nøgletal: Karakterer, 9. kl., vurderinger og evalueringer 

Karaktergennemsnit, vurderinger og evalueringer, 9. klasse. 

Karakterer, 9. kl., vurderinger og evalueringer: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Obligatorisk 

projekt 

opgave 

6,14 

8,50 

9,10 

7,95 

7,81 

8,30 

8,89 

8,69 

8,21 

9,15 

9,21 

7,71 

Fri selvvalgt 

opgave 

Karakter gns. 


Appendiks B 

Side 128 af 138


9.3 



Nøgletal: Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag 

Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, bundne prøvefag, 9. klasse. 

Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, bundne prøvefag: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 






Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Dansk, 

læsning 

6,71 

7,73 

6,90 

7,21 

7,75 

7,22 

7,73 

7,89 

4,47 

7,88 

8,06 

7,45 

7,59 

Engelsk, 

mundtlig 

6,86 

8,40 

7,38 

7,93 

7,91 

7,73 

7,89 

8,40 

7,23 

7,76 

8,09 

8,05 

8,18 

Dansk, 

retskrivning 

6,14 

7,55 

7,14 

6,93 

7,61 

7,48 

7,79 

8,32 

7,03 

7,53 

7,55 

7,58 

7,53 

Fysik/kemi, 

prakt./mundt. 

7,42 

7,43 

7,30 

6,51 

5,82 

7,73 

7,95 

7,37 

7,22 

7,47 

7,19 

7,50 

Dansk, 

skriftlig 

fremstilling Dansk, orden 

6,29 

7,39 

7,69 

8,17 

7,89 

7,30 

8,19 

8,00 

7,73 

8,06 

7,82 

7,17 

8,06 

Karakter gns. 


7,71 

8,06 

7,93 

8,45 

8,05 

7,09 

8,18 

8,21 

7,17 

8,13 

8,24 

7,10 

7,82 

Karakter gns. 

Dansk, 

mundtlig 

7,86 

8,21 

8,71 

7,89 

7,68 

6,83 

7,65 

8,15 

7,30 

7,38 

8,42 

8,21 

7,28 

Matematik, 

mat. 

færdigheder 

Appendiks B 

5,86 

8,18 

6,90 

7,36 

8,38 

7,52 

8,25 

8,21 

7,73 

8,00 

7,79 

7,62 

8,44 

Matematik, 

mat. 

problemløsn. 

5,57 

7,67 

6,31 

7,07 

7,89 

6,74 

7,58 

7,26 

6,53 

7,28 

7,30 

7,49 

7,81 

Side 129 af 138


9.4 



Nøgletal: Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, prøvefag til udtræk, 

Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, prøvefag til udtræk, 9. klasse. 

Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, prøvefag til udtræk,: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 






Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Engelsk, 

skriftlig 

7,88 

7,73 

7,58 

7,67 

9,00 

6,95 

Samfundsfag, 

skriftlig 

6,67 

7,73 

6,94 

6,30 

6,92 

7,20 


7,80 

8,00 

6,75 

6,00 

7,89 

Samfundsfag, 

mundtlig 

7,79 

Tysk, 

mundtlig 

7,00 

Kristendom, 

skriftlig 

6,92 

6,65 

6,67 


Fransk, 

skriftlig 

Karakter gns. 

7,67 

Kristendom, 

mundtlig 

Karakter gns. 

8,21 

Fransk, 

mundtlig 

Biologi, 

skriftlig 

7,29 

6,21 

6,92 

7,11 

6,20 

6,81 

7,50 

7,40 

7,50 

7,14 

8,11 

Historie, 

skriftlig 

Geografi, 

skriftlig 

Appendiks B 

6,14 

6,92 

7,81 

6,56 

5,75 

5,87 

6,29 

6,67 

6,38 

6,72 

7,07 

7,00 

6,21 

6,21 

6,53 

Historie, 

mundtlig 

Side 130 af 138


9.5 



Nøgletal: Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, frivillige prøvefag 

Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, frivillige prøvefag, 9. klasse. 

Karakterer, 9. kl., afgangsprøve, frivillige prøvefag: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 






Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Latin 

Tysk, 

mundtlig 

Fransk, 

skriftlig 


Fransk, 

mundtlig Håndarbejde Sløjd 

Karakter gns. 

Karakter gns. 

Appendiks B 

Hjemkundska 

b 

9,67 

7,90 

10,00 

9,25 

9,29 

Side 131 af 138


10. Nøgletalssamling: Karaktergivning 10. klasse 

10.1 



Nøgletal: Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag 

Karaktergennemsnit, 10. kl., obligatoriske fag. 

Karakterer, 10. kl., obligatoriske fag: Skoleår 2006/2007 

Holeby Skole 



Holeby Skole 



Dansk, 

skriftlig 

fremstilling, 

standpunkt 

7,75 

8,26 

8,26 

Matematik, 

skriftlig, 

prøve 

7,33 

6,47 

6,98 

Dansk, 

skriftlig 

fremstilling, 

prøve 

6,92 

7,26 

7,84 

Matematik, 

mundtlig, 

standpunkt 

7,07 

7,32 

7,47 

Dansk, orden, 

standpunkt 

8,17 

8,19 

7,90 

Matematik, 

mundtlig, 

prøve 

7,67 

7,41 

7,97 

Dansk, orden, 

prøve 

Karakter gns. 


7,25 

7,36 

7,53 

Engelsk, 

skriftlig, 

standpunkt 

Karakter gns. 

8,13 

6,85 

7,61 

Dansk, 

mundtlig, 

standpunkt 

7,92 

8,15 

8,10 

Engelsk, 

skriftlig, 

prøve 

6,63 

6,66 

7,56 

Dansk, 

mundtlig, 

prøve 

Engelsk, 

mundtlig, 

standpunkt 

Appendiks B 

8,33 

7,78 

8,60 

7,38 

7,19 

7,61 

Matematik, 

skriftlig, 

standpunkt 

8,83 

7,50 

7,97 

Engelsk, 

mundtlig, 

prøve 

8,44 

7,97 

7,95 

Side 132 af 138


10.2 


Nøgletal: Karakterer, 10. kl., tilbudsfag 

Karaktergennemsnit, 10. kl., tilbudsfag. 

Karakterer, 10. kl., tilbudsfag: Skoleår 2006/2007 

Holeby Skole 



Holeby Skole 




Fysik/kemi, 

prakt./mundt., 

standpunkt 

8,00 

6,58 

8,00 

Fransk, 

skriftlig, 

prøve 

Fysik/kemi, 

prakt./mundt., 

prøve 

7,50 

6,92 

8,00 

Fransk, 

mundtlig, 

standpunkt 

Tysk, skriftlig, 

standpunkt 

7,00 

6,57 

7,08 

Fransk, 

mundtlig, 

prøve 

Tysk, skriftlig, 

prøve 

Karakter gns. 


5,50 

6,67 

7,46 

Karakter gns. 

Tysk, 

mundtlig, 

standpunkt 

7,50 

6,32 

7,82 

Tysk, 

mundtlig, 

prøve 

Appendiks B 

7,25 

6,84 

8,35 

Fransk, 

skriftlig, 

standpunkt 

Side 133 af 138


10.3 



Nøgletal: Karakterer, 10. kl., vurderinger og evalueringer 

Karaktergennemsnit, vurderinger og evalueringer, 10. klasse. 

Karakterer, 10. kl., vurderinger og evalueringer: Skoleår 2006/2007 

Holeby Skole 



Obligatorisk 

selvvalgt 

projekt 

opgave 

8,27 

8,67 

8,78 

Karakter gns. 


Appendiks B 

Side 134 af 138


11. Nøgletalssamling: Klager 

11.1 



Nøgletal: Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning 

Viser antal klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. 

Tal forefindes ikke pr. skole. 

Kilde: Sekretariatet for skolesektoren 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





Kommune 

Skoleår 


2 

Klager 


Appendiks B 

Side 135 af 138


11.2 



Nøgletal: Klager til kommunalbestyrelsen iht. lovens § 51, stk. 1 

Viser antal klager over skolen til kommunalbestyrelsen iht. lovens § 51, stk. 1 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Sum 

Skoleår 


0 

0 

0 

0 

0 

0 

2 

0 

0 

2 

0 

1 

0 

0 

2 

0 

0 

7 

Klager 


Appendiks B 

Side 136 af 138


12. Nøgletalssamling: Samfundsresultater 

12.1 



Nøgletal: Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 

Overgange til ungdomsuddannelser fra 9. og 10. klassetrin. 


10. klasser 

Erhverv. uddannelser 

Social- og sundhed udd. 

Gymnasiale uddannelser 

Andre uddannelser 

Ikke direkte i uddannelse 

Overgang til 10. klasser: 

- folkeskolen 

- folkeskole m/ brobygning 

- fri grundskole 

- fri grundskole m/ brobygning 

- efterskole 

- efterskole m/ brobygning 

- hus- og håndarbejdsskole 

- tilmeldt 10. skoleår 

Overgang til erhvervsuddannelserne: 

- De merkantile udd. 

- Teknologi og kommunikation 

- Bygge og anlæg 

- Håndværk og teknik 

- Fra jord til bord 

- Mekanik, transport og logistik 

- Service 

- Faglært landmand 

Overgang ril social- og sundhedsuddannelserne: 

- Grundforløbet 

- Social- og sundhedshjælper 

- Pædagogisk grunduddannelse 

Overgang til de gymnasiale uddannelser: 

- Studentereksamen - stx 

- Studenterkursus 

- Højere forberedelseseksamen - hf 

- Højere handelseksamen - hhx 

- Højere teknisk eksamen - htx 

Overgang til andre uddannelser: 

- EGU - erhvervsgrunduddannelse 

- Uddannelser som ikke er nævnt ovenstående 

Elever, der ikke går direkte i uddannelse 


Appendiks B 

Side 137 af 138




Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse: Skoleår 2006/2007 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 




Sum 



Gurreby Skole 


Centralskole 

Havneskolen 

Holeby Skole 

Landskolen 







Rødby Skole 





10. klasser 

16 

17 

17 

21 

8 

33 

9 

9 

12 

23 

11 

8 

Erhverv. 

uddannelser 

8 

4 

17 

6 

10 

30 

6 

41 

4 

4 

5 

6 

Social- og 

sundhed udd. 


0 

0 

3 

0 

0 

6 

0 

1 

0 

0 

0 

0 

Gymnasiale 

uddannelser 

184 141 

10 180 

44,4 

56,7 

39,5 

52,5 

34,8 

30,0 

45,0 

8,7 

40,0 

67,6 

28,9 

47,1 

22,2 

13,3 

39,5 

15,0 

43,5 

27,3 

30,0 

39,4 

13,3 

11,8 

13,2 

35,3 

0,0 

0,0 

7,0 

0,0 

0,0 

5,5 

0,0 

1,0 

0,0 

0,0 

0,0 

0,0 

Elever 

12 

6 

6 

10 

5 

40 

5 

51 

13 

7 

22 

3 

33,3 

20,0 

14,0 

25,0 

21,7 

36,4 

25,0 

49,0 

43,3 

20,6 

57,9 

17,6 

35,0 26,9 

1,9 34,3 

% 

Andre 

uddannelser 

0 

2 

0 

0 

0 

0 

0 

1 

0 

0 

0 

0 

0,0 

6,7 

0,0 

0,0 

0,0 

0,0 

0,0 

1,0 

0,0 

0,0 

0,0 

0,0 

Ikke direkte i 

uddannelse 

Appendiks B 

0 

1 

0 

3 

0 

1 

0 

1 

1 

0 

0 

0 

3 7 

0,0 

3,3 

0,0 

7,5 

0,0 

0,9 

0,0 

1,0 

3,3 

0,0 

0,0 

0,0 

0,6 1,3 

Sum 

36 

30 

43 

40 

23 

110 

20 

104 

30 

34 

38 

17 

525 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

100,0 

Side 138 af 138

Kvalitetsrapport - Folkeskoler - 2007/2008 - Lolland ... - Lolland skoler

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?