Valhøj Skole SFO

PRAKTIKSTEDETS NAVN 

ADRESSE 

POSTNR. OG BY 

TLF. NR. 

MAIL ADRESSE 

HJEMMESIDE 

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET 

INST. NR.: ________________ (indsættes af uddannelsesinstitutionen) 

INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING 

ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE 

ALDERSGRUPPE 

ANTAL STUER / AFDELINGER 

ÅBNINGSTIDER 

PERSONALENORMERING 

FAGGRUPPER OG FUNKTIONER 

KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN 

PRAKTIKSTEDET 

SFO VALHØJSKOLE 

Rødager alle 102 

2610 Rødovre 

Sfovalhoej@gmail.com 

INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING 

SFO 1+2+3 

Gruppeordning for autister. 

1 

a. Idræts SFOén Det Hvide Hus 

b. Den keative SFO med fokus 

på leg og læring Valnødden 

c. Fritidsklubben Bybjerget 

d. ungdomsklubben Bybjerget 

e. Gruppeordningen for autister 

Valfritten. 

Idræts SFO 85 børn 8 ansatte, 13 – 17.00 fredag til 16 

Kreativ SFO 70 børn 6 ansatte, 13 – 17.00 fredag til 16 

Frittidsklub 60 børn Ungdomsklub70 børn og unge. I alt 6 

ansatte, 13 – 17 ungdomsklub 16 – 22. 

Gruppeordning 14 børn og 6 ansatte, 13 - 16 

ANSATTE 

På SFO Valhøj skole er der primært 

pædagoger ansat. Der er dog 2 pæd. 

medhjælpere ansat. 

SFO leder Dan S Rasmussen 

Dato for udfyldelse:____29.3 2010_________________________ Udfyldt af: Dan Schønewald Rasmussen 

___________________________________

PRAKTIKSTEDETS FORMÅL 

Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. 

Alle afdelinger hører under folkeskoleloven og refererer til bestemmelserne i dagtilbudsloven. Gruppeordningen 

referer ligeledes til loven om social service. 

KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE 

Børnene og de unge der bruger vores tilbud i SFO 1, 2 eller 3 er alle inden for normal området. Vi modtager børn 

fra et bolig område der både tæller socialt bolig byggeri og villa kvarterer. Vi har ca. 30% nydanske familier i vores 

institutioner. 

Gruppeordningen: Velfungerende autister. Alle diagnosticeret inden autisme spektret. 

KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER 

Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor 

I alle afdelinger arbejder vi med anerkendende relationer. Det er vores faglige røde tråd fordi vi tror på at vi 

gennem anerkendelse kan være den bedste version af os selv mest muligt. Vi tager udgangspunkt i AI 

(appreciative inquiry). Det betyder at vi insisterer på at lede efter det der virker. 

PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING 

Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling 

Fælles for alle afdelinger er at de sjældent arbejder stueopdelt. Oftest foregår aktiviteterne på tværs af alder. Der 

kan i projekter og ved ture være aldersopdeling. 

PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR 

Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. 

Alle afdelinger har en dagligleder. Dog har gruppeordningen en koordinator. Øverst i ledelsesstrukturen er SFO 

lederen. Ledelsesgruppen har ugentlige møder. Det sikrer at alle har en god fornemmelse af hvad der rører sig i 

hele organisationen. Det forventes af lederen på SFO Valhøj, at man arbejder med anerkendende ledelse. Hvilket 

har som konsekvens at lederen skal kunne give ansvar fra sig for samtidig at være tydelig når man tager ansvar på 

sig. 

Hver afd. har et materiale budget som de har fuld beslutningskompetence til. 

2

INTERNT SAMARBEJDE 

Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. 

I alle afdelinger er der personalemøde hver fredag fra kl. 10 – 12. 1 gang hver anden måned er der 

fællespersonalemøde. Her kan der være temaer på dagsordenen. Foredragsholdere, eksterne konsulenter eller 

interne oplægsholdere står for programmet. 

På SFO Valhøj har vi nedsat et pædagogisk udvalg med repræsentanter fra alle afdelinger. De står for social 

arrangementer, administrerer personaleklubben, kommer med indspark til at løfte fagligheden, etc. 

Ledelsen står for en sommerfest og en julefest. 

EKSTERNT SAMARBEJDE 

Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner 

I alle afdelinger samarbejde vi på tværs af fag og forvaltningsgrupper. PPR, Fysio og Ergo terapeuter, PUC, 

socialforvaltning, Idrætsforeninger, Børnehaver, vuggestuer, TV, Radio. 

ØVRIGE FORHOLD 

Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. 

Der indhentes straffeattester og børneattester. Man underskriver en tavshedspligt. Vi har aftaler og nedskrevne 

regler for magtanvendelse. Vi har en handlemappe i hver afdeling. 

A. UDDANNELSESPLAN 

Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. 

SÆRLIGE FORHOLD 

DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET 

Tilknytning til gruppe/stue/afdeling 

Den studerende vil i samarbejde med sin vejleder og resten af personalet blive tilknyttet den gruppe børn der synes 

mest tryg for den studerende. 

3

FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER 

Studerende til Idræts SFOén skal have interesse for og lyst til at arbejde med idræt som pædagogisk redskab. 

Studerende til gruppeordningen skal være studerende som har en del erfaring i det pædagogiske felt. 

ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE 

Den studerende vil som alle andre medarbejdere få en gennemskuelig arbejdsplan. Man har selv indflydelse på 

planen. Men det er vigtigt for os, især i starten at man som ny ved hvad man skal beskæftige sig med. 

ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I 

Personalemøder, pædagogisk rådsmøde, personaleweekends, SFO/ skole samarbejde. 

TILBUD TIL DEN STUDERENDE 

Fri kaffe/ the og frugt, hver dag. Deltage på lige vilkår med resten af personalet på undervisningsdage, foredrag, 

fagligeinput. 

FORBESØG 

FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE 

Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? 

På formødet deltager SFO lederen og Praktikvejlederen. Vi glæder os til høre hvem den studerende er og vi ser 

frem til at fortælle mere konkret om den aktuelle afdeling. Der udarbejdes et foreløbigt mødeskema. De første dage 

på institutionen gennemgås. 

PRAKTIKVEJLEDNING 

PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER 

Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? 

4

Praktikvejledere er alle uddannet pædagoger. Alle har praktikvejleder uddannelsen. Ved interesse kan SFO 

lederen bidrage til vejledningen af den studerende. 

ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING 

Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? 

Praktikvejledningen er indarbejdet i praktikvejlederens årsnorm. Det betyder at der er afsat tid til vejledningen. Den 

foregår typisk 2 timer ugentligt. 

PRAKTIKDOKUMENTET 

Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? 

Praktikvejlederen bruger praktikdokumentet som udgangspunkt i samtalerne med den studerende. Ligeledes er det 

også udgangspunktet når den studerende på personalemøder fortæller om hvor i forløbet han/ hun er kommet til. 

ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN 

Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen 

Godkendelse af læringsmål jf. § 15 stk. 2 

Hvordan og hvornår finder det sted? 

Udtalelse jf. § 14, stk. 3 


Afsluttende evaluering og indstilling jf. § 22 


LINJEFAG 

5

BØRN OG UNGE 

Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? 

SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE 

UDTRYK, MUSIK OG DRAMA 

VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK 

SPECIALISERING 

Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? 

Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen 

MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE 

MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 

1. PRAKTIKPERIODE 

6

CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER 

Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er jf. Bilag 7 i 

uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler 

Generelle CKF’er for alle tre praktikperioder 

a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske 

praksis 

b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis 

c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring 

d) Etik, værdier og menneskesyn 

e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og 

udvikling af pædagogisk praksis 

7

1. praktikperiode: Den pædagogiske relation 

a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces 

b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen 

indflydelse på og betydning for relationen 

c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer 

d) Magt og etik i relationer 

1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL 

8

Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i 

uddannelsesbekendtgørelsen 

Hvor og hvordan kan den studerende: 

Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis 


Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer 


Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer 


Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis 


Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder 

LITTERATUR 

Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode 


9






praksis 






10

2. praktikperiode: Den pædagogiske institution 

a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende 

b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling 

c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis 

d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår 

e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse 

f) Internt og eksternt samarbejde 


11




Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde 


Deltage i udviklings- og forandringsprocesser 


Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer 


Dokumentere og formidle pædagogisk praksis 


Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis 

LITTERATUR 



12






praksis 






13

a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt 

3. praktikperiode: Den pædagogiske profession 

b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder 

c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, 

d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder 

e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces 

f) og professionens historiske og kulturelle udvikling 

g) Professionsbevidsthed og -identitet 

h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 

14





Beherske den pædagogiske praksis 

og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession 


Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov 


Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe 

kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt 


Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis 

på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder 


Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling 

LITTERATUR 


15

B. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER 

BØRN OG UNGE 

Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er for specialiserings-området, Børn 

og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. 

Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser 

Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, 

i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår 

Inklusion og eksklusion 

Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter 

Brugerinddragelse og rettigheder, 

herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner 

Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats 

Forebyggende arbejde og interventionsformer 

Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende 

Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud 

Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole 

16

MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE 

Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er for specialiserings-området, 

Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. 

Illustrér gerne med eksempler 


Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår 

Funktionsnedsættelse og livsmuligheder 


Omsorg, magt og relationsdannelse 

Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle 

Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen 

Brugerinddragelse og rettigheder 

Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, 

herunder centrale handicappolitiske målsætninger 

Kompensationsmuligheder 

Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer 

17

MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 

Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF’er for specialiseringsområdet, 

Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. 

Illustrér gerne med eksempler 


Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår 


Omsorg, magt og relationsdannelse 

Opsøgende arbejde og interventionsformer 

Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen 

Brugerinddragelse og rettigheder 

Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen 

Misbrug og psykiske lidelser 

Truede familier, sorg og krise 

18

Valhøj Skole SFO

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?