VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN VELUX FONDEN

V I L L U M K A N N R A S M U S S E N F O N D E N 

V E L U X F O N D E N 

2006

Årsskrift 2006 

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN 

VELUX FONDEN

B A G G R U N D O G F O R M Å L

BAGGRUND OG FORMÅL 

Civilingeniør Villum Kann Rasmussen, dr.techn. h.c. (1909-1993) stiftede 

i 1971 den nuværende VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN ved at 

overdrage hovedparten af sine aktier til den nystiftede fond. Ti år senere 

stiftede han VELUX FONDEN gennem en kontant donation. 

VKR Gruppen, som Villum Kann Rasmussen grundlagde i 19 1, ud- 

vikler, fremstiller og markedsfører VELUX ovenlysvinduer og andre 

bygningskomponenter, der bringer dagslys, frisk luft og et bedre miljø 

ind i menneskers hverdag. VKR Gruppen har ca. 13.000 medarbejdere i 

mere end 0 lande og havde i 200 en nettoomsætning på 1 ,2 mia. kr. 

Moderselskab for VKR Gruppen er VKR Holding, hvis hovedaktionær 

stadigvæk er VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN. 

Fra indtægter i form af aktieudbytte fra VKR Gruppen og afkast af fondenes 

grundkapital uddeles beløb til en række samfundsnyttige formål. 

Begge fonde har et bredt almennyttigt sigte og støtter videnskabelige, 

kunstneriske, kulturelle og sociale formål. Desuden kan fondene uddele 

hædersgaver til personer, der har gjort en særlig indsats til forståelse af 

dagslysets værdi og betydning eller en tilsvarende indsats vedrørende industrielt 

fremstillede bygningskomponenter. 

VELUX FONDEN har desuden som sit særlige formål at yde støtte til ældres 

aktivitet samt forskning inden for gerontologi, geriatri og oftalmologi. 

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN har endvidere som særligt 

formål at uddele et årslegat til teknisk og naturvidenskabelig forskning. 

Årslegatet bærer stifterens navn og gives som en anerkendelse af en særlig 

værdifuld indsats inden for disse områder. 

Flere oplysninger findes på www.VELUXfondene.dk 

B A G G R U N D O G F O R M Å L

6 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Indhold ........................................................................................................... .7 

Forord ............................................................................................................ .9 

25 år, hvor én fond blev til to og få donationer til mange .........................10 

Kjeld Juel Petersen 

Uddelinger ....................................................................................................14 

Dagbog ..........................................................................................................32 

CLEAR – Center for Sørestaurering ...........................................................50 

Frede Østergaard Andersen 

På trods og fordi ...........................................................................................60 

Bjarne Lenau Henriksen 

Stamcellebehandling – status på Odense Universitetshospital ....................68 

Henning Beck-Nielsen 

Ribe Domkirkes Trekantrelief ......................................................................76 

Susanne Trudsø og Per Kristian Madsen 

Systembiologi og dataintegration ................................................................84 

Søren Brunak 

Den københavnske Ring ...............................................................................92 

Kasper Bech Holten 

Rejser til Mars i den nærmeste fremtid ......................................................100 

Per Nørnberg 

Hauchs Physiske Cabinet ............................................................................108 

Jørgen From Andersen 

Bestyrelser ...................................................................................................117 

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 

7

F O R O R D 

Foto: Ole Haupt.

FORORD 

Den 21. december 2006 var det 3 år siden, at civilingeniør Villum Kann Ras- 

mussen i 1971 oprettede den fond, der i dag bærer hans navn, VILLUM KANN 

RASMUSSEN FONDEN. Samme dag fyldte VELUX FONDEN 2 år. Bag stiftelsen 

af den første fond lå Villum Kann Rasmussens ønske om at fremtidssikre det 

firma, som han havde grundlagt. Bag hans beslutning om 10 år senere at oprette 

VELUX FONDEN lå et ønske om at give tilbage til det samfund, hvor hans initiativrigdom 

på det tidspunkt havde udfoldet sig i 0 år. Her i fondenes jubilæumsår 

ses resultatet af Villum Kann Rasmussens fremsynethed: Dels i VKR Gruppen, hvis 

forretningsområder i dag udgør en global koncern i fortsat vækst, og dels i de to 

tæt beslægtede, almennyttige fonde, som dette årsskrift omhandler. 

Jubilæumsåret har været et travlt år. De to fonde var i endnu højere grad end tidligere 

medvirkende til at bane vejen for en bred vifte af større projekter inden for 

forskning, formidling, kulturhistorie og sociale opgaver. 

I takt med fondenes stigende uddelingskraft blev der også arbejdet systematisk 

med en mere selvstændigt opsøgende indsats fra fondene. I 2006 førte det f.eks. 

til nye naturvidenskabelige forskningscentre såvel som en betydelig satsning på 

forskning i rehabilitering efter svær sygdom eller alvorlige ulykker. 

Stifterens ønske om særlig støtte til ældre medborgeres aktive liv er fortsat højt prioriteret. 

På baggrund af det stigende antal ældre i samfundet forventes det også at 

være et vigtigt felt for VELUX FONDENs uddelinger i de kommende år. Samtidig 

ruster VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN sig til at styrke sine uddelinger 

til fortrinsvis sociale og miljømæssige projekter også uden for Danmark. 

Vi håber med Årsskrift 2006 at give et indblik i fondenes arbejde og den indsats, 

der er ydet fra begge fondes bestyrelser og administration såvel som fra forfatterne 

til årsskriftets artikler. Det takker vi hermed alle for. 

Lars E. Kann-Rasmussen Hans Kann Rasmussen 

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN VELUX FONDEN 

F O R O R D 

9

2 år 

Fondenes tilblivelse 

I 2006 kunne de to fonde VILLUM KANN RASMUS- 

SEN FONDEN og VELUX FONDEN i fællesskab se 

tilbage på de første 2 år med uddelinger til almennyttige 

formål. 

Den tidligste af fondene, nu VILLUM KANN 

RASMUSSEN FONDEN, blev oprettet af civilingeniør 

Villum Kann Rasmussen allerede i 1971. De første 10 

år arbejdede fonden i relativ ubemærkethed, men skab- 

te grundlaget for de uddelingsmuligheder, som siden er 

opbygget og realiseret. Det skete med basis i afkast fra 

forretningsaktiviteterne i VKR-Gruppen, der blev stiftet 

1 0 V I L L U M K A N N R A S M U S S E N F O N D E N O G V E L U X F O N D E N 


og VELUX FONDEN 

Hvor én fond blev til to, 

og få donationer til mange 

AF KJELD JUEL PETERSEN 

Kjeld Juel Petersen (født 1953), cand.scient.pol.1981, siden 

2001 direktør for VILLUM KANN RASMUSSEN FONDENs 

og VELUX FONDENs fælles sekretariat. 

af Villum Kann Rasmussen i 19 1, og hvori fonden er 

hovedaktionær. I 19 1 oprettede Villum Kann Rasmussen 

yderligere VELUX FONDEN, som i de nærmeste 

efterfølgende år kom til at stå for langt hovedparten af 

de to fondes uddelinger til almennyttige formål. 

I de 2 år, som er gået siden 19 1, har de to fonde 

tilsammen støttet et stigende antal almennyttige projekter. 

De samlede uddelinger nåede således i jubilæumsåret 

2006 deres hidtil største omfang, som det 

fremgår af årsskriftets kapitel med oversigt over årets 

donationer. 

Fondene har gennem årene især stået for uddelinger i

Danmark, men efterhånden har især VILLUM KANN 

RASMUSSEN FONDEN også rettet sine uddelinger 

til projekter uden for landets grænser. 

Fundats og ansvarsdeling i de to fonde 

Begge fonde yder ifølge deres fundatser støtte til større, 

almennyttige opgaver med videnskabelige, kulturelle, 

kunstneriske eller sociale formål. Fondene har imidler- 

tid indbyrdes udviklet forskellige prioriteringer inden 

for de fælles generelle formål. Især inden for de seneste 

10 år er en sådan arbejdsdeling mellem fondene ble- 

vet tydelig: VELUX FONDEN har i dag især koncen- 

treret sine uddelinger på kulturelt betonede projekter, 

sundhedsvidenskab, humaniora og sociale formål, mens 

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN har mål- 

rettet sine uddelinger til forskning og formidling inden 

for de naturvidenskabelige og tekniske områder, samt 

til sociale, miljømæssige og kulturelle projekter. 

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN indledte 

Nydambåden. Foto: Nationalmuseet. 

først efter en årrække større selvstændige uddelinger, 

ud over den særlige fundatsbestemte uddeling af et årslegat 

til teknisk og naturvidenskabelig forskning. Fondens 

nyere uddelinger har fortrinsvis været rettet mod 

de naturvidenskabelige og tekniske områder samt mod 

sociale, miljømæssige og kulturelle projekter i og uden 

for Danmark. De senere års vækst afspejles af, at fonden 

i perioden 19 2- 6 uddelte 27.000.000 kr. – 20 år senere 

var uddelingerne mere end 20 gange større. 

En beskeden, men alligevel stigende andel af fondens 

uddelinger er gået til projekter i andre (europæiske) 

lande. Blandt de seneste eksempler kan nævnes støtten 

til opførelse af et skolehus for hjemløse i den polske by 

Poznan (se fondenes årsskrift 200 ). 

VELUX FONDEN blev oprindelig oprettet på et fundatsgrundlag, 

der særligt sigtede på at støtte en aktiv 

ældretilværelse, bl.a. ved direkte støtte til ældres aktiviteter. 

Som en naturlig konsekvens blev også forskning 

V E L U X F O N D E N O G V I L L U M K A N N R A S M U S S E N F O N D E N 

1 1

Barkaskolen for hjemløse i Poznan, Polen. 

Kongernes Jelling. Fotos udlånt af Wohlert Arkitekter A/S. 

1 2 V I L L U M K A N N R A S M U S S E N F O N D E N O G V E L U X F O N D E N 

vedr. aldring, aldersrelaterede sygdomme og synstruende øjensygdomme 

samtidig sat i front. Der er gennem årene løbende blevet uddelt mange 

mindre donationer til navngivne, aktive ældre. Beløbsmæssigt har det, 

som årene er gået, imidlertid været de relativt få, men større, enkeltdonationer 

især til forskning i øjensygdomme, der er kommet til at veje 

tungest blandt de særligt fundatsprioriterede områder. 

I det samlede billede fylder det aldersrelaterede område beløbsmæssigt 

dog i dag mindre end tidligere. Det skyldes den meget betydelige vækst, 

der med tiden er sket i donationer til andre større, almennyttige opgaver. 

Fælles større opgaver 

De to fonde er inden for de senere år jævnligt gået sammen om at løfte 

særligt store opgaver, især med sociale eller kulturelle formål. I alt 

er der over de sidste 10 år uddelt sådanne fællesdonationer for næsten 

300.000.000 kr. En af de første større fællesdonationer gik til opførelse 

af udstillingshuset ”Kongernes Jelling”. Det blev indviet i år 2000 og 

formidler den 1000-årige historie bag verdensarvsmonumenterne i Jelling 

og den danske kongeslægt. Blandt fællesdonationer med et socialt 

formål kan nævnes en større bevilling til renovering af Kvindehjemmet på 

Jagtvej i 200 . Desuden kunne Nationalmuseets besøgende i 2003-0 , 

på baggrund af en fællesdonation fra de to fonde, tage Nydambåden i 

øjesyn. Båden, der er det bedst bevarede skibsfund fra romersk jernalder 

og en tidlig forløber for vikingeskibet, blev fundet i Nydam Mose på Als 

i 1 63, udlånt af landsmuseet i Schleswig og indgik i en særudstilling om 

kongeriget Danmarks tilblivelse i slagskyggen af Romerriget.

Kunst 

Humaniora og 

samfundsvidenskab 

Sundheds- og lægevidenskab 

Fundtatsprioriterede formål 

Sociale formål, inkl. kollegier 

Naturvidenskab og teknisk forskning 

Kulturelle projekter, inkl. museer 

0 5 10 15 20 25 30 

Vækst og udvikling 

Samlet set er der sket mere end en tidobling i VILLUM KANN 

RASMUSSEN FONDENs og VELUX FONDENs uddelinger siden de 

første års parløb i 0’ernes begyndelse. Alene i de sidste år er der således 

uddelt ca. 0.000.000 kr. Så stor en vækst i uddelingerne havde ikke 

kunnet rummes alene inden for de oprindelige fundatsprioriterede områder, 

når de høje krav til projekternes kvalitet samtidig skulle fastholdes. 

Dette er også en væsentlig begrundelse for, at det gennem de seneste år er 

blevet aktuelt at udvikle nye prioritetsområder for fondenes uddelinger. 

I figuren vises i runde tal fordelingen på 

hovedformål af VILLUM KANN RASMUSSEN 

FONDENS og VELUX FONDENS uddelinger i 

årene 2002-2006 (pct.). 

V E L U X F O N D E N O G V I L L U M K A N N R A S M U S S E N F O N D E N 

1 3

UDDELINGER 2006 

1 U D D E L I N G E R 

De to fonde har i 2006 bevilget støtte på i alt 317.3 2.262 kr. fordelt 

på 226 donationer og modtog i årets løb i alt 1. 37 ansøgninger. Uddelingerne 

fordeler sig som anført nedenfor. 


VILLUM KANN RASMUSSENs årslegat 

til teknisk og naturvidenskabelig forskning 

2. 00.000 kr. 

GALATHEA III PROjEKTER 

Aarhus Universitet, Afd. for Marin Økologi m.fl 

Professor Kathrine Richardson m.fl. 

Projekt: Kulstofs kredsløb fra nord til syd langs Galathea III’s rute 

3.000.000 kr. 

Københavns Universitet, Zoologisk Museum 

Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen m.fl. 

Projekt: Indsamling af invertebrater og fisk 

på Galathea III´s rute 

1. 00.000 kr. 


Professor Jon Fjeldså 

Projekt: Indsamling af molekylære data til analyse af 

spurvefugles diversitet på øer i det asiatiske-australske område 

600.000 kr.

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), 

Kvartærgeologisk Afd. 

Seniorforsker Antoon Kuijpers m.fl. 

Projekt: Marine geovidenskabelige undersøgelser 

af det tidligere Dansk Vestindien 

1.100.000 kr. 

Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. For Atmosfærisk Miljø 

Seniorforsker Henrik Skov 

Projekt: Den globale fordeling af kviksølv i troposfæren 

2.000.000 kr. 

Danmarks Tekniske Universitet, 

Center for Biologisk Sekvensanalyse 

Lektor Nikolaj Blom 

Projekt: Polarhavenes DNA 

1.000.000 kr. 

Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri 

Professor Michael M. Hansen 

Projekt: Den europæiske åls gydebiologi, rekruttering 

og genetiske bestandsstruktur i Sargassohavet 

2.200.000 kr. 

Formålet med Professor Rasmus Bros forsk- 

ningsprojekt ”metabonomisk cancerdiagno- 

stik” på Den Kongelige Veterinær- og 

Landbohøjskole” er at udvikle og anvende 

kemometriske metoder, der kan bidrage 

til løsning af væsentlige problemer inden 

for kræftdiagnostik, livsstilssygdomme, 

naturmedicin og processtyring. Med støtte 

fra VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN 

kan Rasmus Bro fortsætte arbejdet med at 

udvikle metoder til at håndtere de meget 

store datamængder, der anses for en stor 

udfordring for det internationale videnskabelige 

miljø nu og i fremtiden. Foto: Stock. 

xchng. 


1

Syddansk Universitet, Biologisk Institut 

Lektor Marianne Holmer m.fl. 

Projekt: Tropiske Havgræsser 

300.000 kr. 

RUC, Institut for Biologi & Kemi 

Professor Ole Andersen 

Projekt: Forurening i det marine miljø 

og indsamling af invertebrater 

2.100.000 kr. 

RUC, Institut for Biologi & Kemi 

Lektor Hans Ramløv Mortensen 

Projekt: Undersøgelser af antifryseproteinsystemer hos 

antarktiske fisk med specielt henblik på ”Antarktisk 

Sølvfisk” 

300.000 kr. 

Københavns Universitet, Biologisk Institut, 

Center for Makroøkologi 

Lektor Henning Adsersen 

Projekt: Sammenlignende undersøgelser af 

plantepopulationer og plantesamfund på 

Galapagos-øerne og Isla de la Plata 

300.000 kr. 

Danmarks Miljøundersøgelser, 

Afd. for Arktisk Miljø 

Seniorforsker Jakob Tougaard m.fl. 

Projekt: Lyd i oceanerne 

600.000 kr. 

VKR CENTRES OF ExCELLENCE 

Syddansk Universitet, Biologisk Institut m.fl. 

Lektor Frede Østergaard Andersen 

Etablering af Center for Sørestaurering – CLEAR 

2 .000.000 kr. 

1 6 U D D E L I N G E R 

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole m.fl. 

Professor Jan Sørensen og lektor Ole Nybroe o.a. 

Etablering af Center for Environmental and 

Agricultural Microbiology – CREAM 

2 .000.000 kr. 

DTU, Center for Biologisk Sekvensanalyse 

og Rigshospitalet 

Professor Søren Brunak og overlæge Anders Juul 

VKR-center med focus på molekylær bioinformatik 

2 .200.000 kr. 

ANDRE BEVILLINGER: 

Aarhus Universitet, 

Institut for Fysik og Astronomi 

Lektor Hans Kjeldsen 

Designstudie til etablering af et globalt teleskopnet- 

værk (SONG) 

13 .000 kr. 

Frelsens Hær, København 

Informationschef Lars Lydholm 

Tagrenovering, Baggersmindelejren i Dragør 

2.1 1.7 1 kr. 

Dansk Naturvidenskabsformidling 

Direktør Mikkel Bohm 

Videreførelse af tilskudsordningen til DNF 

1.200.000 kr. 

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 

Institut for Økologi 

Professor Henriette Giese 

Projekt: Selvkannibalisme som en virulensfaktor 

hos plantepatogene svampe 

.260.000 kr.

Dr.phil. Inge Schellerup har i en årrække 

forsket i ændringsprocesser af kulturland- 

skabet på østlige skråninger i Andesbjer- 

gene med særligt henblik på at analysere 

kultur og økologi mellem Amazonas lav- 

land og Andes højland i kulturmødesitua- 

tionen. Undersøgelsesområdet er aktuelt 

under hårdt pres af betydelige demografi- 

ske ændringer og ledsagende skovrydning. 

I. Schellerups arbejde bakkes op af Perus 

forskningsråd, og med støtte fra VILLUM 

KANN RASMUSSEN FONDEN kan det et- 

nologiske forskningsprojekt blive en fase- 

afslutning og en syntese af I. Schellerups 

arbejde i Sydamerika. Billederne fra Ceja 

de Montana, junglens øjenbryn, giver for- 

håbentlig indtryk af isolerede bosættelser, 

der rydder skov for at give plads til huse, 

kvæg og marker. Foto: Victor Quipuscoa og 

Inge Schellerup. 


1 7

Ikkafjorden og dens kalksøjler er en økologisk 

niche i Grønland med enestående biologisk 

mangfoldighed. Hvis forudsigelserne 

om fremtidens klima i Arktis er korrekte, vil 

Ikka-søjlerne være borte indenfor de næste 

10-20 år. Forskerne på Galathea III ekspeditionen 

søgte bl.a. efter mikroorganismer, 

som producerer enzymer, der er virksomme 

ved lave temperaturer, f.eks. til brug i vaskepulver. 

Foto: Richard Martin. 


Københavns Universitet, Arktisk Institut 

Cand.mag., eskimolog Leise Johnsen 

Tillægsbevilling til videnskabelig og teknisk bearbejdelse af en samling 

farvedias efterladt af fotografen Jette Bang 

100.000 kr. 

Dr. phil. Inge Schellerup, Nationalmuseet 

Projekt: Ceja de Montana, junglens øjenbryn 

– et forsvindende kulturlandskab 

3.3 9.000 kr. 

DTU, Institut for Miljø og Ressourcer 

Lektor Peter Kjeldsen 

Projekt: BIOCOVER – reduktion af drivhusgasudledning fra 

lossepladser ved hjælp af bioaktive afdækningslag 

37 . 0 kr.

Sct. Georgs Gilderne, Hillerød 

Grønlands Ingeniørkollegium 

Major Hans Foss 

Opførelse af kollegium med 2 boliger 

for ingeniørstuderende i Grønland 

20.000.000 kr. 

Københavns Universitet, juridisk Fakultet 

Dekan, professor, dr.jur. Vagn Greve 

Renovering og indretning af 10 værelser på nyt 

internationalt kollegium i København 

13.000.000 kr. 


Professor Niels P. Kristensen 

Projekt: Historisk biogeografi af den sydlige halvkugles 

kontinenter belyst gennem en fylogenetisk analyse 

af mostæger – Hemiptera-Coleorrhyncha Peloridiidae 

1.977.3 kr. 

DTU, MIC, Afd. for Mikro- og Nanoteknologi 

Professor Anja Boisen 

Apparatur til optisk karakterisering af 

mikrobjælkesensorer 

3 6.70 kr. 

St. joseph Children’s Home, Slovakiet 

Mrs. Vahancikova Turzovka 

Etablering af udendørs terrasse til mentalt og fysisk 

handicappede børn og unge mellem 3 og 2 år 

120.000 kr. 


Institut for Fødevarevidenskab 

Professor Rasmus Bro 

Forskningsprojektet ”Metabonomisk 

Cancer-diagnostik” 

7.000.000 kr. 


Institut for Grundvidenskab 

Lektor Knud J. Jensen 

Anskaffelse af udstyr til ”Automated, 

Parallel Solid-Phase Peptide Synthesis” 

0.000 kr. 

Pindstrup Centret 

Direktør Lars Juul-Madsen, 

bestyrelsesformand Per Bendix 

Opbygning af handicap familieafdeling 

på Brogården i Strib 

.000.000 kr. 

Uddelingerne i VILLUM KANN RASMUSSEN 

FONDEN beløb sig i 2006 i alt til 215.451.175 

kr. (inkl. fondens andel af samdonationer med 

VELUx FONDEN). 


1 9

VILLUM KANN RASMUSSEN POST DOC STIPENDIER 2006 

Navn 

Martin Juhl Kemisk Institut, Danmarks 

Tekniske Universitet 


Ph.d.-institution eller 

nuværende jobinstitution Post.doc-institution Projekt 

Jane Stubbe University of Pennsylvania School 

of Medicine 

Kasper Planeta Jensen Department of Chemistry, 

Yale University 

Harvard University, Department of 

Chemistry and Chemical Biology 

University of Pennsylvania School 

of Medicine, Institute for Translational 

Medicine Therapeutics 

Danmarks Tekniske Universitet, 

Kemisk Institut 

Brian Møller Andersen University of Florida Københavns Universitet, 

Nano-Science Center 

Allan Hjarbæk Holm Department of Chemistry, 

University of Padova, Italy 

Morten Gram Pedersen Institut for matematik, 

Danmarks Tekniske Universitet 

Esben Bjørn Madsen Molekylærbiologisk Institut, 

Aarhus Universitet 

Totalsyntese af manzamine A – et nyt og 

lovende alkaloid med biologisk aktivitet 

over for både kræft og malaria 

Betydning af COX-2 og prostacyklin 

/ thromboxan ratio i kardiovaskulære 

sygdomme studeret i transgene mus 

Design af metalloproteiner: Synergi 

mellem teori og eksperiment 

Stærke Korrelationer i Superledere og 

Transport gennem Kulstof Nano-tråde 

Aarhus Universitet, Kemisk Institut Fleksible metoder til overflademodifikation 

af polymerer 

University of Padova, Department 

of Information Engineering 

Syddansk Universitet og Bereich 

Gentik, Ludwig Maximilians Universität, 

Institut for biokemi og 

molekylærbiologi 

Jacob Kongsted Kemisk institut, Aarhus Universitet Lund University, Department 

of Theoretical Chemistry 

Tine Greibe COM, 

Danmarks Tekniske Universitet 

Kristoffer Arnsfelt Hansen Datalogisk Institut, 

Aarhus Universitet 

Jakob Kjelstrup-Hansen Institut for Micro og -Nanoteknologi, 

Danmarks Tekniske 

Universitet 

BLOKBEVILLINGER – NOVEMBER 2006 

Chalmers Universitet, 

Quantum Device Physics 

University of Chicago, 

Department of Computer Science 

Syddansk Universitet, 

Mads Clausen Instituttet 

Bevillingshaver Ansættelsessted 

Lektor. Dr.ir. Idelfonso Tafur Monroy COM centret, Danmarks Tekniske Universitet 

Direktør, professor, ph.d. Kristian Helin BRIC, Københavns Universitet 

Lektor Tjalfe G. Poulsen Sektion for Miljøteknik, Aalborg Universitet 

Professor, dr.scient. Eske Willerslev Biologisk Institut, Københavns Universitet 

Lektor, ph.d. Torben Heick Jensen Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet 

Matematisk modellering af insulinvesiklers 

dynamik og bifasisk insulinsekretion 

A phosphoproteomic analysis of the LCO 

induced receptormediated signal transduction 

cascade 

Forbedrede energi baserede scoringsfunktioner 

for ligand-bindings affiniteter 

Komponenter for kvante-kryptografi og 

– computering 

Kompleksitetsteori og Boolske kredsløb 

Organiske nanofibre af funktionaliserede 

molekyler 

Seniorforsker, ph.d. Charlotte Jacobsen Afd. for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser, 

Lektor, ph.d. Luis Alberto Bagatolli Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet 

Lektor, ph.d. Anders H. Lund Biotech Research and Innovation Centre, Københavns Universitet 

Lektor, ph.d. Lars Hemmingsen Institut for Grundvidenskab, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

Forskningslektor, ph.d. Steen Brønsted Nielsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet 

Lektor, dr.scient. Steen Hannestad Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet 

Professor Flemming Besenbacher og professor Jørgen Kjems Interdisciplinært Nano Center, Aarhus Universitet 

Forskningsprofessor Martin Kristensen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet 

Professor, ph.d. Thomas Bjørnholm Nano-Science Center, Københavns Universitet 

Professor, dr.scient. Michael Gjedde Palmgren Institut for Plantebiologi, Den kgl. Veterinær-og Landbohøjskole 

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN etablerede i 2003 en pulje på 20.000.000 kr. m.h.p. at styrke ansættelsesmulighederne for særligt 

talentfulde post.doc.-kanditater ved danske universiteter og højere læreanstalter indenfor det naturvidenskabelige og tekniske område. 

Denne pulje blev i 2005 forøget med yderligere 30.000.000 kr. til samme formål foruden, at der blev mulighed for at søge blokstipendier fra 

samme pulje. I 2006 blev der uddelt 7.500.000 kr. fra puljen til post.doc.stipendier og 12.000.000 kr. til blokstipendier.

VELUX FONDEN 

DAGSLYS HÆDERSPRISER 

Arkitekt, m.a.a, professor Vilhelm Wohlert 

300.000 kr. 

Arkitekt, m.a.a. Claus Wohlert 

300.000 kr. 

ÆLDRE MENNESKERS AKTIVITET 

I alt 5.325.227 kr. (fordelt på 171 donationer). 

Heraf følgende større donationer: 

journalist, forfatter Anne Wolden-Ræthinge 

Færdiggørelse af interviewbog med kunstneren Per Kirkeby 

200.000 kr. 

Fotograf Marianne Grøndahl 

Arbejdslegat til udførelse af fotografisk skildring af 

Folketinget på Christiansborg 

3 0.000 kr. 

Akvarel, der viser vikinge-genstande fra 

Irland. Givet til Worsaae og Nationalmuseet 

af The Royal Irish Academy i 1847. Nu i mu- 

seets arkiv. Med støtte fra VELUX FONDEN 

kan Nationalmuseet udgive dr.phil. J. Jensens 

bog om J.J.A. Worsaae i forbindelse med 

Nationalmuseets 200 års jubilæum i 2007. 


2 1

Hovedkilden til nordisk mytologi er den verdensberømte 

Snorres Edda skrevet på Island 

i ca. 1240, og værket oversættes for første 

gang i sin helhed til dansk af Kim Lembek 

og Rolf Stavnem i samarbejde med Den 

Arnamagnæanske Samling, Københavns 

Universitet. VELUX FONDEN støtter oversættelsesprojektet, 

der ventes at udkomme 

som bog på Gyldendals Forlag i 2007. Her 

ses træsnit af Ernst Hansen (1892-1968), der 

viser Fenris ulven, der sluger Odin. Foto: 

Venligst udlånt fra Den Arnamagnæanske 

Samling. 


Forskningsstipendiat, cand.phil. Kirsten Dreyer 

Trykning og illustration af bogen ”H.C.Andersens 

brevveksling med Henriette Scavenius” 

100.000 kr. 

Det Kgl. Danske Kunstakademi, Konservatorskolen 

Fhv. dir. for De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg, 

Mogens Bencard 

Udgivelse af det afsluttende bind 6 af ”Ribe Excavations 1970-1976” 

200.000 kr. 

Forskningsstipendiat, cand.phil. Kirsten Dreyer 

Støtte til bearbejdelse og udgivelse af H.C.Andersens 

brevveksling med familien Wulff/Koch 

30.377 kr. 

Musiketnolog, fhv. lektor Michael Hauser 

Udgivelse af afhandlingen ”Traditional Inuit Songs 

from the Thule Area” 

233. 00 kr. 

Fhv. museumsinspektør Villads Villadsen 

Udgivelse af C.W.Eckersbergs dagbøger 1 10-1 3 

300.000 kr. 

Nationalmuseet, København 

Forskningschef Per Kristian Madsen 

Udgivelse af fhv. museumsinspektør, dr.phil., Jørgen Jensens bog: 

”Et archæologisk Vikingetog - J.J.A.. Worsaaes rejse til England, 

Skotland og Irland 1 6 – 1 7” 

00.000 kr. 

Spor Media 

Producer Helle Toft Jensen og Gunvor Bjerre 

Dokumentarfilmen: ”At Visne” - om kroppens forfald og bevidsthedens 

fortsatte kreativitet med læge Tage Voss som prisme. 

2 0.000 kr.

Arktisk Institut 

Direktør Bent Nielsen, projektleder civilingeniør Hans P. Steenfos 

og civilingeniør Jørgen Taagholt 

Projekt: Grønlands Teknologiske Udviklings Historie 

120.000 kr. 

Filminstruktør Gabriel Axel 

Hæderspris 

0.000 kr. 

Kgl. skuespiller Ghita Nørby 

Hæderspris 

0.000 kr. 

Billedhugger Bertel Thorvaldsen efterlod 

sig et arkiv på godt 4.000 breve fra familie, 

venner, kunder og sit store netværk af 

europæiske kunstnere. Oprettelsen af det 

nye forskningscenter på Thorvaldsens Museum 

er støttet af VELUX FONDEN, og man 

kan nu indlede udgivelse af det omfattende 

kildemateriale på internettet. Brevene er 

en rig kilde til ikke blot dansk, men også 

europæisk kunst- og kulturhistorie, og de 

fremlægges på originalsproget og suppleres 

med forklarende kommentarer frit 

tilgængeligt for alle i databasen på museets 

hjemmeside. På D.C. Blunchs maleri fra 

1837 ”Kunstnere på La Gensolai i Rom” sidder 

Thorvaldsen til højre, mens C.F. Hansen 

ses på vej ind ad døren. Foto: Venligst udlånt 

fra Thorvaldsens Museum. 


2 3

Nethindeløsning er en alvorlig øjensygdom, 

som ubehandlet i langt de fleste tilfælde 

giver anledning til svært synstab eller blindhed. 

Nethindeløsning skyldes ofte, at der 

er opstået et hul eller en rift på nethinden. 

Det kan være nødvendigt at operere med 

en særlig teknik, hvor øjets glaslegeme 

erstattes med silikoneolie. Desværre kan 

silikoneolien påvirke nethindens funktion 

og føre til nedsat syn. Det vides endnu ikke 

hvorfor. En speciel elektrofysiologisk undersøgelse 

kan muligvis give en større viden 

om, hvordan silikone påvirker nethindens 

funktion. VELUX FONDEN støtter forskning 

i øjets sygdomme på blandt andet Odense 

Universitetshospital under ledelse af professor 

A. K. Sjølie, der venligst har udlånt 

ovenstående illustration. 


GERONTOLOGI OG GERIATRI 

Aarhus Universitet, Fysiologisk Institut 

Lektor, forskningsleder, dr.med. Kimmo Jensen 

Hjerneforskningsprojekt vedrørende Parkinsons syge 

00.000 kr. 

jysk Pædagog Seminarium 

Cand.pæd., lektor, ph.d. Helle Krogh Hansen 

Projekt: Forståelser hos nye særlige grupper af omsorgspersonale 

91.2 0 kr. 

Aarhus Universitet, Psykologisk Institut 

Lektor Lars Larsen 

Udgivelse af bogen ”Som tiden går – en bog om aldringens psykologi” 

100.000 kr. 

Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik 

Ergoterapeut, M.Sc, ph.d-studerende Mette Andresen 

og lektor Lis Puggaard 

Projekt: Autonomi, selvvurderet velbefindende 

og fysisk formåen hos fysisk svage ældre på plejehjem 

1.12 .996 kr. 

Odense Universitetshospital, Endokrinologisk Afdeling M 

Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Kim T. Brixen 

Projekt: Væksthormon-IGF-I-systemets betydning 

for peak bone mass og osteoporose hos mænd 

00.000 kr. 

OFTALMOLOGI 

Københavns Universitet, Øjenpatologisk Institut 

Øjenlæge, dr.med. Ghassan Alyahya 

Projekt: Matrixmetalloproteinaser secerneret af uveale melanomer 

– en undersøgelse af disses rolle ved udvikling af melanoma associated 

spongiform scleropathy (MASS) 

13.000 kr.

Odense Universitetshospital, Øjenafdeling E 

Overlæge, dr.med. A.K.Sjølie 

Projekt: Forebyggelse af blindhed og synstab 

ved sygdomme på nethinden 

.000.000 kr. 

STØRRE OPGAVER 

Rigshospitalet, Kardiologisk afd. B 

1. reservelæge, dr.med. Eva Prescott 

Projekt: Maintain – vedligeholdelsestræning til patienter med kronisk 

venstresidigt hjertesvigt sammenholdt med vanlig behandling. 

Et randomiseret klinisk forsøg 

0.000 kr. 

Københavns Universitet, Institut for Nordiske Studier 

Mag.art., ph.d. Bergur Moberg 

Post.doc projekt om færøsk modernisme 

970.7 7 kr. 

Københavns Universitet, Sociologisk Institut 

Cand.scient.soc., ph.d. Ole Bjerg 

Tillægsbevilling til projektet: Syg i virkeligheden 

– skitse til et postmoderne sygdomsparadigme 

200.000 kr. 

Mag.art., ph.d. Bergur Mobergs post.doc.projekt 

”Udfordring fra Udkanten – om 

færøsk modernisme” sætter særligt William 

Heinesens, men også Jørgen Frantz Jacobsens 

forfatterskaber ind i en europæisk 

kontekst. De to forfattere, der er afbildet i 

1919 med Heinesen til venstre, korresponderede 

i lange perioder. Blandt andet hidtil 

ikke offentliggjort materiale inddrager projektet 

den nævnte korrespondance. Projektet 

er støttet af VELUX FONDEN. Foto: Venligst 

udlånt af Bergur Moberg. 

Aktive ældre bygger miniby, som viser Løkken 

omkring år 1900. Foto: Ussing Olsen. 


2

Hans A. Schrøder har fået støtte til udgivelse 

af bedstefaderen Vilhelm Schrøders optegnelse 

fra livet i København i begyndelsen af 

1900-tallet. Foto: Devantier Forlag. 

Teater Hedeland kan med støtte fra blandt 

andet VELUX FONDEN få moderniseret orkestergrav 

og sceneforhold på teaterets 

udendørsscene. Udbygningen ventes afsluttet, 

så opførelsen af Bizets opera Carmen i 

det udendørs amfi-teater i 2007 kan finde 

sted i nyrenoverede rammer. Foto: Venligst 

udlånt af Teater Hedeland. 


Kirkens Korshærs Hovedkontor 

Kampagneleder Torben Larsen og korshærsleder Ingrid Flye Jensen 

Renovering og ombygning af Kirkens Korshærs lokaler 

i Torvegade på Christianshavn 

30.000 kr. 

Københavns Universitet, Den Arnamagnæanske Samling 

Cand.mag. Kim Lembek og ph.d. Rolf Stavnem 

Oversættelse af Snorres Edda til dansk med indledning og kommentarer 

26 .100 kr. 

Cubus Film ApS 

Producent Peter Borgwardt 

Optagelse af Det Kgl. Teaters opførelse af ”Nibelungens Ring” 

med henblik på udgivelse af dvd 

1.233.000 kr. 


Forskningchef Per Kristian Madsen 

Undersøgelse af bevaringstilstanden for Jelling-stenene 

1.2 0.000 kr.

Thorvaldsens Museum, København 

Museumsdirektør Stig Miss og mag.art. Jonas Bencard 

Oprettelse og drift af center m.h.p. udgivelse 

af B. Thorvaldsens brevarkiv på Internettet 

.191.912 kr. 

Teater Hedeland, Hedehusene 

Teaterdirektør Claus Lynge 

Udbygning af orkestergrav og scene på Teater Hedeland 

1.900.000 kr. 

Højby Kirkes Menighedsråd 

Formand Inger Nielsen 

Støtte til restaurering af kirkens kalkmalerier 

900.000 kr. 


Dr.phil. Svend Nielsen 

Tillægsbevilling til afsluttende dateringsundersøgelse 

af bivoks i Gundestrupkarret 

0.000 kr. 

Tidligere skibsnavigatør Torben Abd-El Dayem 

beretter på baggrund af Ove Geddes 

afrapportering om dennes rejse til Ceylon 

og Indien illustreret med kort og tegninger 

fra 1600-tallets Ceylon. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet, 

Esbjerg. 

Københavns Rådhus er et enestående såkaldt 

Gesamtkunstwerk. Arkitekten Martin 

Nyrops bygning står 100 år efter sin 

indvielse i 1905 fuldstændig uændret og 

anvendes fortsat til sit oprindelige formål. 

At Martin Nyrop arbejdede med rådhusets 

udformning helt ned i detaljen, skildres af 

Niels Vest Film i en dokumentarfilm støttet 

fra VELUX FONDEN, der forventes at få premiere 

efteråret 2007. Foto: Nils Vest Film. 


2 7

Fotografen Marianne Grøndahl har i 2006 

som den første fået tilladelse til at følge 

arbejdet i Folketinget fra kælder til kvist. 

Projektet skildrer liv og arbejde på Christiansborg, 

der danner rammen om den lovgivende 

magt. Projektet er støttet af VELUX 

FONDEN. Ovenfor ses for en gangs skyld 

M. Grøndahl i gang med sit kamera i folketingssalen 

foruden MF’erne S. Pind og B. 

Rønn Hornbech. Foto: Polfoto. 


Torshavn Kommune 

Borgmester Hedin Mortensen 

Erhvervelse af forfatteren William Heinesens hus 

3. 7 .000 kr. 

Københavns Universitet, Institut for Nordisk Filologi 

Lektor, dr.phil. Johnny Kondrup 

Udarbejdelse af grundbog på dansk om editionsfilologi 

1.2 0.000 kr. 

Aarhus Universitet, Institut for Historie 

Adjunkt, ph.d. Niels Wium Olesen 

Projekt: Dansk politik med Thorvald Stauning som omdrejningspunkt 

922. kr. 

Nils Vest Film, København 

Filminstruktør Nils Vest 

Dokumentarfilm om Københavns Rådhus 

i anledning af rådhusets 100-års jubilæum 

0.000 kr.

Den Selvejende Institution Borups Højskole 

Forstander Jørn Wendelboe 

Restaurering af højskolens vinduer 

1.000.000 kr. 

Rigshospitalet 

Hospitalspræst Christian Busch 

Renovering af Rigshospitalets kirkerum 

1.000.000 kr. 

Amtssygehuset i Glostrup, 

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed 

Forskningsleder, afd.læge, ph.d. Allan Linneberg 

Projekt: Allergi i befolkningen - udvikling i forekomst og studier 

af gen-miljøinteraktion. 

1.3 7.6 1 kr. 

Uddelingerne i VELUx FONDEN 

beløb sig i 2006 i alt til 101.931,087 kr. (inkl. fondens andel af 

samdonationer med VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN). 

Thorvald Stauning (1873-1942) er en af de 

betydeligste danske politikere. Han var me- 

get bevidst om, at en national politisk kul- 

tur skulle lade sig inspirere og påvirke af de 

internationale forhold. Her ses Stauning på 

Amalienborg Slotsplads den 3. april 1920 på 

vej til Chr. X. Billedet indfanger et symbolsk 

øjeblik og et vendepunkt i dansk demokra- 

tihistorie. Vi er midt i Påskekrisen. Byen er 

i oprør, fordi kongen imod de parlamen- 

tariske principper har afsat den radikale 

regering. Stauning lader kongen forstå, at 

majestæten og selve monarkiet er på farlig 

kurs. Kongen kom på andre tanker. Foto: 

Venligst udlånt af Københavns Bymuseum. 


2 9

Dr.phil. Johnny Kondrup kan med VELUX FONDENs støtte udarbejde den første håndbog på dansk i editionsfilologi, som er videnskaben 

om udgivelse af ældre litteratur, uanset om det er som bog eller i elektronisk form. Bogen omhandler primært værker forfattet efter bog- 

trykkerkunstens opfindelse og går ud fra en moderne, historisk-sociologisk opfattelse af tekster. Håndbogen fremlægger de faktorer, der 

i praksis indvirker på tekstens udformning. Ovenfor vises en side fra S. Kierkegaards manuskript til Afsluttende Uvidenskabelig Efterskrift, 

som det blev afleveret til trykkeren i 1846. Foto: Venligst udlånt af Det Kgl. Bibliotek. 

3 0 U D D E L I N G E R


og VELUX FONDEN 

Moesgård Museum, Århus 

Museumsdirektør J. Skamby Madsen 

Opførelse af ny udstillingsbygning 

100.000.000 kr. 

Sankt Annæ Gymnasium, København 

Rektor Povl Markussen 

Renovering af Sankt Annæ Salen 

.90 .272 kr. 

Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter, Lejre 

Centerleder, mag.art. Lars Holten 

Opførelse af Velkomstcenter og Personalehus 

2 .000.000 kr. 

Fælles uddelinger beløb sig i 2006 til i alt 130.905.272 kr. 

De to fonde har med en fælles donation 

sikret, at Lejre Forsøgscenter kan få etab- 

leret tidsvarende publikums- og persona- 

lefaciliteter. Der bygges et velkomstcenter, 

som integreres i landskabet med respekt 

for områdets enestående natur, og som vil 

opfylde de mest tidssvarende krav til bære- 

dygtig konstruktion, materialevalg og drift. 

Forsøgscenteret forventer, at byggeriet er 

færdigt medio 2008. Illustration venligst 

udlånt fra Lejre Forsøgscenter. 

V I L L U M K A N N R A S M U S S E N F O N D E N O G V E L U X F O N D E N 

3 1

DAGBOG 2006 

Illustrationens smukke farver gengiver et 

fokusområde for Center for Miljø- og Jord- 

brugsmikrobiologi – CREAM. Billedet viser, 

hvorledes bakterier (de grønne) fortærer 

en krystal af miljøgiften phenantren (blå). 

Forskernes studier af omsætningsprocesser 

af organiske fremmedstoffer sigter på at 

fremskaffe løsninger for praktisk jordrens- 

ning, vurdering af jordkvalitet såvel som 

grundvandstrussel. Det nye Center of Excel- 

lence på Landbohøjskolen ledes af profes- 

sor Jan Sørensen og samarbejder med an- 

dre danske forskningsinstitutioner. Centret 

er finansieret af VILLUM KANN RASMUSSEN 

FONDEN med en bevilling på 25.000.000 kr. 

Foto: Jan Sørensen. 

3 2 D A G B O G

På vej til Mars 

Den 11. januar inviterede Tycho Brahe Planetarium under medvirken af 

HKH Kronprins Frederik til premiere på den første dansk producerede 

IMAX-Film. Astronomiforestillingen ”På Vej til Mars” er en kortfilm pro- 

duceret af Tycho Brahe Planetarium i samarbejde med Sirius Film som led 

i Planetariets arbejde for at styrke interessen for og udbrede kendskabet 

til naturvidenskaben. 

Forestillingen dokumenterede de nye animations- og computerbaserede 

muligheder, som man nu råder over, og som tillader Planetariet at kunne 

indfri sin ambition om at blive producent af IMAX-film i fuldt format. 

Projektet er muliggjort med støtte på 1.700.000 kr. fra VILLUM KANN 

RASMUSSEN FONDEN og giver Tycho Brahe Planetarium udsigt til 

at blive en af de forholdsvis få seriøse producenter på verdensplan, der 

producerer og viser IMAX-film med et vidensskabende indhold. 

Tycho Brahe Planetarium kan nu med støtte 

fra VILLUM KANN RASMUSEN FONDEN pro- 

ducere film med 3D-teknik og dermed styr- 

ke formidlingen til børn og unge om ver- 

densrummet og udforskningen af det med 

sonder, satellitter og rumskibe. Tycho Brahe 

Planetariums kortfilm om livet i regnskoven 

viser, at man behersker teknikken. Med stor 

effekt blev et premierepublikum pludselig 

mødt af den veloplagte slange med kløftet 

tunge, som ses herunder. Foto: Tycho Brahe 

Planetarium. 

D A G B O G 

3 3

3 D A G B O G 

Dialog i Mørke 

Den 19. januar 2006 kunne Experimentarium i overværelse af HH Prin- 

sesse Alexandra slå dørene op for noget så usædvanligt som en usynlig 

udstilling, tilrettelagt som en sanseoplevelse, der skal give seende forstå- 

else for synshandicappedes vilkår og erfaringer. I løbet af en time guides 

de besøgende rundt i totalt mørke, vejledt af synshandicappede og med 

mulighed for at opleve skov og park, cafébesøg og trafikeret bymiljø, som 

det opleves, når man er berøvet synsindtryk. 

Med et forventet besøgstal på 30.000 i 2006 er det besluttet at forlænge 

udstillingen, der er støttet af VELUX FONDEN med 00.000 kr., endnu 

et år. I alt 2 personer, der lever med synsnedsættelse, har deltaget i udstillingens 

tilrettelæggelse, og den samme gruppe varetager de daglige opgaver 

forbundet med udstillingen (pladsbestilling, billetkøb, turledsagelse, 

etc.). Erfaringer viser, at denne gruppe vil være bedre stillet til at søge 

anden beskæftigelse, når udstillingen slutter med udgangen af 2007. 

VILLUM KANN RASMUSSENS 

Årslegat til teknisk og naturvidenskabelig forskning 

Professor, centerleder Søren Brunak, modtog den 23. januar 2006 VIL- 

LUM KANN RASMUSSENs Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig 

Forskning på 2. 00.000 kr. som en anerkendelse af hans forskning 

og undervisning inden for bioinformatik. Søren Brunak er professor ved 

BioCentrum, DTU, og er leder af Center for Biologisk Sekvensanalyse. 

Søren Brunaks personlige indsats har været afgørende for, at Danmark på 

et tidligt tidspunkt har opnået en markant international position inden for 

et så vigtigt forskningsfelt som bioinformatikken. Bioinformatikken beskæftiger 

sig med den computermæssige udnyttelse af de hastigt voksende 

datamængder, som indsamles ved sekventering af genomer og proteiner 

og vil udgøre en hjørnesten i udviklingen af nye lægemidler og vacciner, 

som vil kunne skræddersyes til det enkelte menneskes genetiske forudsætninger. 

Søren Brunak har bidraget med en artikel om sin forskning til 

dette årsskrift. 

Professor john Donaldson udnævnt 

til gæsteprofessor ved Københavns Universitet 

Den 2. februar holdt professor John D. Donaldson tiltrædelsesforelæs- 

ning som gæsteprofessor ved Institut for Matematiske Fag, Københavns 

Universitet. Professor Donaldson er ekspert i anvendt matematik, specielt

inden for numerisk analyse og partielle differentialligninger og deres an- 

vendelse. Han har tidligere blandt andet været ansat ved Johnson Space 

Center i Houston, USA, hvor han bidrog til de matematiske modeller, 

der ligger bag det amerikanske Space Shuttle program. Ved Institut for 

Matematiske Fag forventes det, at han kan opbygge et nyt forsknings- og 

undervisningsområde inden for partielle differentialligninger, og at han 

ved sine evner til formidling kan inspirere de studerende til at interes- 

sere sig for matematikkens anvendelse i det praktiske liv. Professoratet 

er finansieret af VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN som led i 

Fondens ønske om at styrke de naturvidenskabelige fagområder. 

Koncert med Nikolaj Znaider i Operaen 

Den 29. januar 2006 afholdt Nikolaj Znaider koncert i Operaen. Koncer- 

ten fandt sted som led i hans forpligtelser til vederlagsfrit at optræde ved 

en årlig koncert i Det Kongelig Teaters regi. Koncerten udgør Nikolaj 

Znaiders modydelse for at låne den Stradivarius violin, som Teatret i 2002 

fik doneret af VELUX FONDEN og VILLUM KANN RASMUSSEN 

FONDEN i samarbejde med Knud Højgaards Fond. Et beløb svarende 

til det sparede honorar overføres fra Det Kongelige Teaters billetindtæg- 

ter fra koncerten til anvendelse i forbindelse med de undervisningsforløb 

bl.a. på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, som udgør den an- 

den del af Znaiders modydelser med sigte på generelt at styrke ungdom- 

mens interesse for den klassiske musik og specifikt at højne uddannelsen 

af danske konservatoriestuderende. 

Krig og Kærlighed 

Fotografen Henrik Saxgren rejste på 2 år ca. 20.000 km i hele Norden 

for at afdække de primære årsager til, at mennesker bryder op fra deres 

udgangspunkter, krydser kontinenter og slår rod et ukendt sted. På sine 

rejser kom H. Saxgren i kontakt med 2 3 immigranter og deres familier 

fordelt på mere end 100 nationaliteter, der nu er bosat over hele Norden. 

VELUX FONDEN har støttet tilvejebringelsen af det dokumentariske 

materiale, der ligger til grund for bogen med 92 .000 kr.: ”Krig og Kærlighed”, 

som udkom 26. februar i Danmark. Saxgren har tilstræbt en 

stram komposition af billeder såvel som tekst, så den formidlede viden 

forstyrres mindst muligt af holdninger. Materialet har i sommeren 2006 

været vist på en udstilling i København og er efterfølgende vandret videre 

til flere af Nordens største byer. 

Fotografen Henrik Saxgrens tilfældige 

møde med en gruppe tamiler på Lofoten 

i 1997 blev afsæt for hans foto-odyssé om 

indvandring til Norden de sidste 20–30 år. 

Med støtte fra VELUX FONDEN skildres i 

bogen og udstillingen: Krig og Kærlighed 

de to centrale grunde til, at mennesker flytter 

sig i følge Henrik Saxgren. Det samlede 

projektmateriale vil blive opbevaret for eftertiden 

på en forskningsinstitution. Foto: 

Henrik Saxgren. 

D A G B O G 

3

Viborg Stiftsmuseum har gennemført et 

tværfagligt forsknings- og metodeudvik- 

lingsprojekt i forbindelse med udgravnin- 

gen af en smedje fra vikingetiden i Viborg 

Søndersø. Projektet er støttet fra VELUX 

FONDEN, og dets resultater er med støtte 

fra samme fond samlet i en to binds udgi- 

velse, hvorfra man ser både de afdækkede 

fletvægge minutiøst afmærkede og en vel- 

bevaret drejet skål i buksbom, der er 7,6 cm 

høj og med en diameter på 14,9 cm diame- 

ter ved randen. Foto: Viborg Stiftsmuseum. 

3 6 D A G B O G 

Viborg Søndersø 

- tværfaglig forskning og metodeudvikling i dansk byarkæologi 

”Viborg Søndersø 101 -1030 – Arkæologi og naturvidenskab i et værkstedsområde 

fra vikingetiden” er den afsluttende publikation om et tværfagligt 

forskningsprojekt, der indledtes i 2001 med udgravningen af en 

smedje fra vikingetid ved Viborg Søndersø. VELUX FONDEN har støttet 

forskningsprojektet såvel som publikationen, der udkom d. . marts, 

med i alt 3.27 .000 kr. Projektets målsætning var at afprøve nye tværfaglige 

forsknings- og arbejdsmetoder, at videreudvikle kendte metoder 

inden for både udgravningsproces og efterfølgende bearbejdning, samt 

at tilvejebringe ny kulturhistorisk viden om bl.a. urbanisering i den sene 

vikingetid. Udgravnings- og dokumentationsmetoder, som ikke tidligere 

har været introduceret eller kombineret i Danmark, blev taget i brug. 

Foruden smedjen, som primært blev anvendt til fremstilling af stål og 

støbning i sølv og bronze, omfatter fundet store mængder værkstedsaffald 

fra en kammager, en skomager, en garver og et andet metalværksted, 

hvor man har raffineret sølv. Håndværksaffaldet lå opblandet med keramik, 

kværnsten, dyreknogler m.v., altså almindeligt husholdningsaffald. 

En latrin med indhold fortæller om, hvad man har spist. Udgravningsresultat 

blev et andet end forventet, og her viste de benyttede metoder 

sig at blive af overordentlig stor betydning for tolkningen af resultaterne. 

Publikationen diskuterer de afprøvede metoder og fremlægger resultaterne 

af de mange analyser af insekter, knogler og parasitter; planterester, 

pollen og træ; metal-, hjortetak- og læderaffald, øvrige fund samt bygningskonstruktionerne. 

Den nye viden sættes ind i en kulturhistorisk og 

historisk sammenhæng, og alle bogens 26 forfattere har med hver sin metode 

kastet nyt lys over spændende sider af dagliglivet for 1000 år siden 

ved Viborg Søndersø. De dendrokronologiske dateringer af bygningstømmer 

og hegnspæle har givet en usædvanligt snæver dateringsramme 

for aktiviteterne: 101 til ca. 1030. Det nuancerede billede af, hvad der er 

foregået inden for dette korte tidsrum, tolkes bl.a. i lyset af de landspolitiske 

begivenheder, idet det formodentlig var på tinget i Viborg, at Knud 

den Store, bl.a. som konge af England, lod sig hylde, da han i vinteren 

1019-20 var i Danmark for at sikre sig tronen. 

Projektets resultater vedr. metodeudvikling er desuden samlet i en let tilgængelig 

internetpublikation, Manual for Viborg Søndersø - Byarkæologisk 

udgravning og tværvidenskabelige undersøgelser på webadressen 

www.viborgstiftsmuseum.dk/viborgsoendersoemanual.

D A G B O G 

3 7

Udsmykningen af Viborg Domkirke ud- 

ført i frescoteknik er maleren Joachim 

Skovgaards (1856-1933) hovedværk. Med 

støtte fra VELUX FONDEN er der etableret 

en ny lyssætning, der giver gode mulighe- 

der for, at domkirkens mange besøgende 

for første gang kan se den markante ud- 

smykning af kirkens hvælv med bibelske 

motiver udført mellem 1901 og 1906. Foto: 

Gunver Hansen. 

3 D A G B O G 

Professor i neurologi, dr.med. Gundhild Waldemar, 

Neurocentret, Rigshospitalet 

Med sigte på at opnå en så tidlig diagnosticering som muligt og dermed 

øge effekten af den kliniske indsats har Hukommelsesklinikken på Rigs- 

hospitalet tilrettelagt et forskningsprojekt med det formål at undersøge 

arten og betydningen af tab af hjernevæv og neurale forbindelser i hjernen 

hos ældre mennesker med risiko for demens. Projektet, der er støttet af 

VELUX FONDEN med .23 .21 kr., vil bl.a. rette sig mod billeddiagnostiske 

markører for demenssygdomme. Den nuværende diagnosticering 

sker ved neuropsykologisk undersøgelse, der vurderer hukommelsessvækkelse 

samt forandring i personlighed og adfærd, når disse allerede i vidt 

omfang er indtrådt. Projektet gennemføres i samarbejde med Hvidovre 

Hospital, MR-skanningsafdelingen samt DTU, Institut for Informatik og 

Matematisk Modellering. I forbindelse med at dr.med. Gundhild Waldemars 

blev udnævnt til professor i neurologi, holdt hun den 2 . marts 

2006 en tiltrædelsesforelæsning. 

Lyssætning af Viborg Domkirke 

Den 2. april blev der blændet op for en ny lyssætning af Viborg Domkirke, 

som på basis af den nyeste teknik gør det muligt at etablere mange 

forskellige lyssætninger af kirkerummet. Det betyder ikke mindst, at Joakim 

Skovgaards freskoudsmykning af domkirkens indre nu fremtræder 

langt mere synlig og farverigtig. Foruden at løse denne primære opgave 

har belysningsarkitekt Gunver Hansen med placering af næsten 200 armaturer 

sikret, at vidt forskellige behov for belysning kan imødekommes 

samtidigt, lige fra den enkeltes behov for at kunne læse en tekst, over 

lyssætning ved kirkelige handlinger koncentreret i kirkens kor til en total 

oplysning af kirkerummet ved gudstjenester og koncerter. Projektet er 

gennemført med støtte fra VELUX FONDEN på i alt 9 . 3 kr. 

Indvielse af Argondaterings Laboratoriet ved RUC 

Den 6. april blev Argondaterings Laboratoriet indviet på Roskilde Universitetscenter 

efter godt et års ombygning og installation af et nyt moderne 

massespektrometer. Laboratoriet har fået navnet QUAD-Lab, som 

henviser til laboratoriets hovedfunktion, nemlig at kunne aldersbestemme 

prøver og materialer fra de sidste 200.000 år, eller mere, dvs. fra en stor 

del af kvartærtiden (Quaternary Dating Laboratory). I forbindelse med 

indvielsen blev der afholdt et seminar med indlæg af forskere fra andre

D A G B O G 

3 9

Den grønlandske forfatter, billedkunstner 

og billedhugger Hans Lynge (1906-1988) er i 

2006 blevet hædret med en udgivelse. Hans 

Lynges store betydning for at synliggøre 

grønlandsk kunst er åbenbar. Bogen rummer 

hidtil ukendte tekster af Hans Lynge 

foruden tegninger, oliebilleder og skulpturer 

og er udgivet med støtte fra VELUX 

FONDEN. Foto: Forlaget Rhodos. 

0 D A G B O G 

institutioner, som er potentielle brugere af laboratoriets faciliteter via et 

tværvidenskabeligt forskningsnetværk. Laboratoriet er oprettet ved Insti- 

tut for Miljø, Teknologi og Samfund under ledelse af lektor Michael Sto- 

rey på baggrund af en bevilling på 12.000.000 kr. fra VILLUM KANN 

RASMUSSEN FONDEN, som også indbefatter laboratoriets drift i en 

-årsperiode. Laboratoriet, der er ganske unikt også i en international 

sammenhæng, kan aldersbestemme bjergarter ved at måle indholdet af 

ædelgassen argon med et massespektrometer af en helt ny generation. 

Med det nye udstyr kan der foretages meget mere præcise aldersbestemmelser 

end tidligere. Apparaturet skal anvendes i en række projekter, hvor 

alderen af vulkanske askelag skal bruges til bl.a. at udvikle klimamodeller 

samt give aldersinformation om præhistorisk DNA-materiale. Forskningen 

ved laboratoriet vil involvere både iskerneforskere, oceanografer, vulkanologer, 

maringeologer, palæontologer og evolutionsbiologer.

Renæssancen i Danmark 

Tredive danske forskere har med nyskrevne artikler medvirket til den an- 

tologi, der blev fællesnævner og grundbog for de omkring 1000 aktivite- 

ter i løbet Renæssanceåret. På baggrund af støtte fra VELUX FONDEN 

på 2 .000 kr. kunne antologien præsenteres den 2 .0 .2006. Den giver 

et bredt dækkende indtryk af de inden- såvel som udenlandske udviklingsstræk 

og aktører, der prægede det danske samfund op i perioden 

fra 1 00 til 16 0. Med officiel åbning 16.09.2006 markerede Nationalmuseet 

renæssanceåret med en særudstilling, hvor Tycho Brahe var det 

naturlige omdrejningspunkt. Tycho Brahe (1 6-1601) udgav i 1 9 i 

forbindelse med den afsluttende rejse fra Danmark til Prag et værk på 

latin om sine bygninger og instrumenter på Hven. Værket ”Mechanica” 

indeholdt også en selvbiografi og udkom i ganske få eksemplarer. Det er 

aldrig blevet udgivet på dansk, men med støtte på 200.000 kr. fra VIL- 

LUM KANN RASMUSSEN FONDEN blev en dansk version muliggjort 

i 2006 og ventes præsenteret primo 2007. 

Maleri fra ca. 1625 af den adelige familie 

Jakob Ulfeldt og Birgitte Brockenhuus med 

deres ti sønner, seks døtre og hund. Familien 

er anbragt i fuldendte italienske renæssanceomgivelser, 

som igen er inspireret af 

interiøret i en gammel romersk villa. Der 

spises ikke, der tales ikke. Billedet skal vise 

den magtfulde familie, men ikke en konkret 

begivenhed. Foto: fra antologien: Danmark 

og Renæssancen 1500- 1650, s. 52. 

D A G B O G 

1

Den kvindelige hovedperson, Brunhilde, 

er omdrejningspunktet for Det Konge- 

lige Teaters internationalt berømmede og 

komplette opførelse af Richards Wagners 

Nibelungens Ring. Med kgl. operasanger 

Tina Kiberg i rollen som Brünhilde skildres 

et samfunds og en kulturs storhed og fald 

og en ny tids mulige begyndelse. Støttet af 

VELUX FONDEN har Cubus Film A/S optaget 

”The Copenhagen Ring”, og udgivelse på 

dvd forventes i 2007. Foto: Martin Mydt- 

skov Rønne. 

2 D A G B O G 

The Copenhagen Ring 

I slutningen af april indledte Cubus Film ApS filmoptagelserne af den 

tyske komponist Richard Wagners operaværk i fire dele ”Nibelungens 

Ring”, der blev opført på Operaen i København, den første opsætning 

af ”Ringen” på Det Kongelige Teater siden 1912. VELUX FONDENs 

støtte på 1.233.000 kr. gjorde det muligt at iværksætte en af kommerciel- 

le interesser uafhængig optagelse af den unikke opførelse, som dermed, 

ved Fondens krav om deponering af råoptagelserne på Det Kongelige 

Bibliotek, er sikret for eftertiden. Ny teknik ved filmoptagelserne har også 

skabt muligheder for en filmvenlig optagelse af forestillingerne, ligesom 

operaværket ved en udgivelse på DVD vil blive forsynet med surround 

sound. Filmudgaven af Nibelungens Ring vil få titlen The Copenhagen 

Ring og ventes at styrke interessen for opera- og teaterkunst både i Dan- 

mark og udlandet. Projektet er nærmere omtalt i en særskilt artikel i dette 

årsskrift.

Forskning i rehabilitering 

Med udsigt til en betydelig vækst i antallet af ældre vil behovet for reha- 

bilitering efter svær sygdom være stigende i de kommende år. På dansk 

grund har rehabiliteringsforskningen endnu langtfra opnået det omfang, 

som ses i nærtstående lande, selvom behovet ikke er væsensforskelligt. 

Efter en lang konsultationsproces med efterfølgende indkaldelse af interessetilkendegivelser 

og ansøgninger bedømt af internationale specialister 

besluttede VELUX FONDEN i 200 at satse 10.000.000 kr. på opbygning 

inden for de næste år af et dansk brohoved for udvikling af et 

med tiden fagligt bredt funderet forskningsmiljø inden for rehabilitering 

efter svær sygdom. Der satses i første omgang på rehabilitering efter sygdomme 

i eller skader på centralnervesystemet samt efter kræftsygdomme, 

ryglidelser og hjertesygdomme. Den 27. april 2006 lanceredes projektet 

med tiltrædelsesforelæsning af professor dr.med. Bengt Sjølund på Syddansk 

Universitet. Bengt Sjølund er med udgangspunkt i sin mangeårige 

erfaring fra svensk forskning inden for området ansat som ledende og 

koordinerende professor for den nye danske satsning. 

SIMI, Scandinavian International Management Institute 

Ved etablering i 1991 af den erhvervsdrivende fond bag Scandinavian International 

Management Institute, SIMI, blev grundstenen lagt til et uddannelsessted 

på internationalt niveau for nordiske erhvervsledere. Den 

23. maj indviede SIMI en større udvidelse af sine undervisningsfaciliteter, 

der har skullet imødekomme en stadigt stigende efterspørgsel, der aktuelt 

fører til en årlig produktion af ca. 200 nye kandidater fordelt over en bred 

vifte af kompetencer fra Executive MBA til kortere diplomuddannelser 

for regionens nøgleindustrier. Nybygningen er realiseret med støtte fra 

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN på 1.000.000 kr. 

Glasmuseet i Ebeltoft 

Glasmuseet i Ebeltoft har med støtte på fra bl.a. VELUX FONDEN på 

1. 00.000 kr. gennemført en omfattende udvidelse, der blev indviet den 

2 . juni. Museet får hermed mulighed for at vise en større del af sin samling 

på ca. 1 00 genstande inden for glaskunsten, skabt af 600 kunstnere 

fra 0 lande. Halvdelen af genstandene tilhører museets samling, mens 

den anden halvdel er udlånt i kortere eller længere perioder af aktive glaskunstnere 

fra mange lande, hvorved museet opnår en løbende udskiftning 

og aktualitet i sin udstilling. 

Ryglidelser er blandt de forskningsområder, 

som VELUX FONDEN støtter under fællesbe- 

tegnelsen rehabilitering, der ifølge et offi- 

cielt udredningsarbejde defineres som:”en 

målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces 

mellem en borger, pårørende og fagfolk.” 

Blandt forskningsprojekterne er afklaring 

af årsager til ryg- og lændesmerter og mu- 

ligheder for nye behandlingsformer – bl.a. 

de såkaldte Modic-forandringer i ryghvirv- 

lerne. Foto: Claus Manniche. 

D A G B O G 

3

Siden 1970 har Moesgaard Museum ved 

Århus rummet forhistorisk museum foruden 

universitetsinstitutter for arkæologi 

og etnologi. Udbygningsplaner har været 

flere år undervejs, men i 2006 vandt Henning 

Larsens Tegnestue blandt syv forslag 

konkurrencen om at tegne et nyt museum. 

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN OG 

VELUX FONDEN har bidraget betydeligt til 

projektets virkeliggørelse. Foto: Moesgaard 

Museum. 

D A G B O G 

Moesgård Museum, Århus 

Efter et flerårigt tilløb festligholdt Moesgård Museum d. 16. maj pro- 

jekteringsstart på et nyt museumsbyggeri til museets forhistoriske og et- 

nografiske samling. Det nye museum er tegnet af Henning Larsens teg- 

nestue efter forudgående arkitektkonkurrence og indlejrer sig med sine 

ca. 1 .000 m2 i landskabet på en måde, der kan give associationer til 

”Elverhøj”. Museet bliver det første nybyggede kulturhistoriske museum 

i Danmark i mange år og får en enestående beliggenhed lige nord for 

de gamle museumsbygninger på Moesgård, højt placeret i det kuperede 

morænelandskab ved Moesgaard strand og med udsigt ud over Århus 

Bugten. Det nye Moesgård Museum, der opføres med samdoneret støtte 

på 100.000.000 kr. fra VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN og 

VELUX FONDEN, forventes at kunne åbnes for publikum i 2011. Åbningen 

vil hermed markere museets 1 0 års jubilæum.

Galathea III-ekspeditionen 

Under devisen ”videnskab, opdagelse og uddannelse” satte Galathea III- 

ekspeditionen den 11. august kursen mod verdenshavene med forventet 

hjemkomst måneder senere. Forinden var Forsvarets inspektionsskib 

”Vædderen” blevet ombygget til at huse de ca. 0 forskningsprojekters 

medarbejdere og udstyr samt et hold journalister. Ruten går fra København 

via Færøerne og Grønland syd om Afrika og til Australien, Antarktis, 

Sydamerika, Nordamerika og tilbage til København. Formålet med ekspeditionen 

er at styrke dansk forskning og at øge interessen og forståelsen 

for moderne videnskab, hvilket bl.a. tilstræbes ved, at moderne kommunikationsteknologi 

bringer ekspeditionen direkte ind i danske folkeskoleog 

gymnasieklasser. Ekspeditionen vil sætte fokus på forskningsområder 

som meteorologi, biologi, oceanografi, geologi, antropologi, arkæologi 

og historie, og den planlagte kurs vil blandt andet byde på gensyn med 

en række af de farvande og områder, som også de to tidligere Galatheaekspeditioner 

besøgte. Galathea I-ekspeditionen 1 - 7 havde det hovedformål 

at undersøge øerne i Det Bengalske Hav, at udbygge handelen 

med Kina og at overdrage blandt andet Trankebar til englænderne. Galathea 

II-ekspeditionen 19 0- 2 blev bl.a. kendt for sine fund af levende 

organismer på havdybder ned til 10 km. Galathea III vil for eftertiden 

nok mest blive kendt for anvendelse af moderne, automatiserede forskningsinstrumenter, 

formidling af forskning og undersøgelser af organismer 

med molekylær-biologiske metoder til afsløring af organismernes 

genetiske forhold. 

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN har støttet i alt 1 af Galathea 

III’s forskningsprojekter med i alt 21.109.630 kr. og især de projekter, 

der har klima- eller miljørelateret indhold. Desuden har der været 

lagt vægt på at støtte projekter, som lå i forlængelse af de tidligere Galathea-ekspeditioner. 

Digitalt læringsværksted på Havredal Gl. Skole 

Havredal Gl. Skole har længe ønsket at øge kapaciteten og det faglige indhold 

for skolens 3-årige tilbud til unge med boglige vanskeligheder. Den 

26. august 2006 blev en tilbygning med digitalt læringsværksted samt 

køkken på Havredal Gl. Skole indviet. Skolen arbejder med IT i hverdagen, 

så træningen ved brugen af IT forøger elevens skriftlige kommunikationsfærdigheder. 

Computere og håndholdte computere anvendes som 

kompenserende hjælpemidler via billedprogrammer, og der kombineres 

Gl. Havredal Skole ved Karup er et bo-, 

virke- og værested, der foruden praktisk 

medhjælperuddannelser nu også kan imødekomme 

elevernes store interesse for at 

kunne anvende it-teknologi. VELUX FON- 

DEN har støttet ny tilbygning og etablering 

af det nye digitale læringsværksted. Foto: 

Gl. Havredal Skole. 

D A G B O G

En omfattende modernisering af Louisiana 

Kunstmuseum er afsluttet bl.a. med støtte 

fra VELUX FONDEN og VILLUM KANN RAS- 

MUSSEN FONDEN. Museets arkitektoniske 

linie blev i sin tid lagt af arkitekt m.a.a. 

Vilhelm Wohlert og er videreført af arkitekt 

m.a.a. Claus Wohlert. Kendetegnende 

for arkitekterne Wohlert er anvendelse af 

dagslysets arkitektoniske muligheder tilpasset 

de konkrete behov. Ovenfor ses Krumgangen 

i museets sydfløj og på højre side 

ses indgangen til Børnemuseet. Foto: Jens 

Frederiksen. 

6 D A G B O G 

med talegengivelse af tekst i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver. 

Projektet er gennemført med støtte på 1. 00.000 kr. fra VELUX FON- 

DEN 

Københavns Amts Øjenafdeling er flyttet til Amtssygehuset i Glostrup 

Den 2 . august 2006 foretog Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen 

den officielle indvielse af Øjenafdelingens nye faciliteter på Amtssygehuset 

i Glostrup. Øjenafdelingens aktiviteter, herunder faciliteterne fra laboratoriet 

for klinisk øjenfysiologi, er flyttet fra Amtssygehuset i Herlev til 

Glostrup, hvor der er skabt forbedrede patientforhold. Afdelingen ledes 

af professor, dr.med. Henrik Lund-Andersen, og dens forskningsindsats 

er rettet mod diabetiske nethindesygdomme, udvikling af ny teknologi 

og nye undersøgelsesprincipper, specielt vedrørende diabetesrelaterede 

synslidelser. VELUX FONDEN støttede i 1999 med .610.000 kr. etableringen 

af Laboratorium for Klinisk Øjenfysiologi på Amtssygehuset i 

Herlev, som altså nu har fundet nye og bedre rammer. 

Frederiksberg Slot – Paradekøkkenet 

Efter gennemgribende restaurering blev Dronning Sofie Magdalenes 

Pandekagekøkken (Paradekøkken) på Frederiksberg Slot genåbnet d. 22. 

september 2006 i overværelse af HM Dronning Margrethe II og HKH 

Prins Joachim. Paradekøkkenet stod færdigt i 173 og er i dag det eneste 

bevarede af sin art i Danmark. Frederiksberg Slot blev bygget af Fr. IV 

som lystslot 1699-1709, og Chr. VI flyttede i 1730 residensen til Frederiksberg 

Slot. Hoffet behøvede plads, og kongen bad hofbygmester 

Lauritz de Thura (1706- 9) om at opføre sidefløje, så de forbandt slottet 

og portbygningen. I østfløjen blev det nye, i europæisk hofsammenhæng 

moderigtige køkken på blot 3, x 6 m opført og beklædt med mere end 

1 00 vægfliser fra Porcelænsfabrikken i Store Kongegade (senere Den 

Kgl. Porcelænsfabrik). I disse køkkener optrådte de kongelige eller adelen 

eksempelvis som kroholderpar for gæster. Restaureringen er gennemført 

med støtte fra VELUX FONDEN på 2.27 .000 kr. 

Dagslyspriser til arkitekterne Vilhelm Wohlert og Claus Wohlert 

Den 2. oktober 2006 overrakte VELUX FONDENs bestyrelsesformand 

Hans Kann Rasmussen Fondens særlige dagslyspris til arkitekt m.a.a. Vilhelm 

Wohlert og arkitekt m.a.a. Claus Wohlert. Priserne på hver 300.000 

kr. er uddelt i anerkendelse af en mangeårig indsats for æstetisk og praktisk

inddragelse af dagslyset, såvel i moderne byggeri som i forbindelse med 

renoveringer og nyindretninger af rum. Priserne blev overrakt på Loui- 

siana Kunstmuseum i Humlebæk, som er et af Vilhelm Wohlerts hoved- 

arbejder gennem hans ca. 0-årige virke, der også omfatter et professo- 

rat på Kunstakademiets Arkitektskole. Claus Wohlert har været ansvarlig 

for de seneste års store renoveringsarbejder på museet i Humlebæk samt 

opførelsen af Udstillingshuset Kongernes Jelling såvel som udvidelse og 

nyindretning af Davids Samling i København, et nyt forhistorisk museum 

i Bahrain samt en række enfamiliehuse. 

Sammen har arkitekterne Wohlert drevet fælles tegnestue, hvor de i par- 

løb har stået for bl.a. Vejleå Kirke i Ishøj. 

D A G B O G 

7

Nationalmuseet udgav i 2006 fjerde og sidste 

bind af værket om den danske herregård, 

der belyser herregårdenes betydning 

for det danske samfunds udvikling. Udgivelsen 

er støttet af VELUX FONDEN. Roeoptagning 

ved Vallø, moderne stordrift ved 

den gamle allé. Foto Roberto Fortuna. 

D A G B O G 

Center for Miljø- og jordbrugsmikrobiologi: 

CREAM – et VKR Centre of Excellence 

Under medvirken af miljøminister Connie Hedegaard blev det tredje 

forskningscenter under VKR Centres of Excellence-programmet indviet 

den 11. oktober på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Center for 

Miljø- og Jordbrugsmikrobiologi, i kort form CREAM, skal i de kom- 

mende år forske i jordforureninger med organiske fremmedstoffer, 

f.eks. pesticider, olieprodukter, medicinrester etc. for med nyeste mikro- 

biologiske, biokemiske og kemiske analysemetoder helt ned på mikro- 

skala at forstå, hvordan fremmedstofferne nedbrydes, herunder også via 

hvilke, eventuelt skadelige, mellemprodukter, inden de udvaskes og ned- 

siver i drænvand og grundvand. CREAM er støttet med en bevilling på 

2 .000.000 kr., og centeret er oprettet på initiativ af VILLUM KANN 

RASMUSSEN FONDEN. CREAM omfatter forskergrupper fra Landbohøjskolen, 

Danmarks Tekniske Universitet og Danmarks og Grønlands 

Geologiske Undersøgelser. 

Louisiana Museum for Moderne Kunst 

Louisiana Museum for Moderne Kunst i Humlebæk var efter stifteren 

Knud W. Jensens død i 2000 i risiko for at blive offer for sin egen succes 

som følge af rivende besøgsvækst og stor international bevågenhed. 

Bygningsmassen levede efterhånden hverken klimamæssigt eller med hensyn 

til sikkerhedsforanstaltninger op til det store besøgstal, og museets 

enestående anseelse, også uden for Danmarks grænser, var i farezonen 

– og dermed også museets evne til fortsat at tiltrække moderne kunst 

fra udenlandske museer. Museets nye ledelse satte derfor et omfattende 

renoveringsprogram i værk, som bl.a. modtog støtte fra VILLUM KANN 

RASMUSSEN FONDEN og VELUX FONDEN på i alt 2 .000.000 

kr. Hermed finansieredes den samlede renovering af museets Sydfløj fra 

19 1. Efter et næsten altomfattende, -årigt renoveringsprogram kunne 

Louisiana den 31. oktober fejre det færdige resultat og fremvise det bl.a. 

for de mange bidragsydere, der således har bidraget væsentligt til at fremtidssikre 

museets helt særlige position. 

Center for sørestaurering: CLEAR – et VKR Centre of Excellence 

Der har i mange år været gjort ofte omfattende forsøg på at restaurere de 

mange ferskvandssøer, som har lidt skade af menneskeskabte udledninger 

af næringssalte og miljøfremmede stoffer til ferskvandssystemerne, men

hidtil med varierende og ofte skuffende resultater. Den 30. november 

blev et nyt forskningscenter til forbedring af det videnskabelige grund- 

lag for sørestaurering gennem forskning i de komplekse samspil mellem 

biologiske og fysisk-kemiske processer indviet på Syddansk Universitet i 

Odense. Centret, der er døbt med akronymet CLEAR, er med en bevil- 

ling på 2 .000.000 kr. oprettet på initiativ af VILLUM KANN RASMUS- 

SEN FONDEN. Lederen af CREAM, som samler forskere fra Syddansk 

Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og 

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, har bidraget til dette 

årsskrift med en særskilt artikel. 

Dagslys indfald på J.F. Willumsens museum i 

august 2006. Foto: Kjeld Juel Petersen. 

D A G B O G 

9

CLEAR 

Center for SøreStaurering 

0 C L E A R - C E N T E R F O R S Ø R E S TA U R E R I N G

AF FREDE Ø. ANDERSEN, KAJ SAND-JENSEN OG ERIK JEPPESEN 

Frede Østergaard Andersen (f. 1947), kan- 

didat fra Københavns Universitet 1974. I 

1975 ansat ved Biologisk Institut, Syddansk 

Universitet – Odense, i dag lektor i akvatisk 

økologi samme sted. Flere længere forsknings- 

ophold i udlandet. Forskningsleder for CLEAR-centeret. 

Kaj Sand-Jensen (f. 1950), kandidat fra 

Københavns Universitet 1975, lektor i fersk- 

vandsbiologi ved Københavns Universitet og 

i 1987 udnævnt til professor i planters økologi 

og fysiologi ved Aarhus Universitet. Siden 

1998 professor i ferskvandsbiologi ved Biologisk Institut, Køben- 

havns Universitet. Forskningsophold i USA og Spanien. Medlem 

af Danmarks Naturvidenskabelige Akademi og Det Kongelige 

Videnskabernes Selskab. 

Erik Jeppesen (f. 1951), kandidat fra Køben- 

havns Universitet 1978. Seniorstipendiat ved 

Københavns Universitet og siden 1984 ansat 

som seniorforsker ved Danmarks Miljøun- 

dersøgelser. Forskningsprofessor ved DMU 

og Aarhus Universitet siden 2002 og adjungeret professor ved 

Chinese Academy of Sciences, Wuhan siden 2004. Flere kortere 

forskningsophold i udlandet. 

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN har i 2006 

doneret 25.000.000 kr. til Center for Sørestaurering, hvis 

styregruppe ledes af lektor Frede Østergaard Andersen. 

Centeret har deltagelse af forskergrupper fra Syddansk 

Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Miljø- 

undersøgelser og Danmarks og Grønlands Geologiske 

Undersøgelser. Centeret samler nogle af de bedste danske 

ferskvandsforskere i en fagligt tværgående indsats for at 

forbedre det videnskabelige grundlag for sørestaurering 

gennem forskning i de komplekse samspil mellem biologiske 

og fysisk-kemiske processer. De deltagende institutioner 

besidder kompetencer inden for emnerne biologisk 

struktur og dynamik i søer, næringssaltes kemi i søvand 

og søbund, vandplanters udbredelse og funktion i søer, 

vandbalancer og grundvandsstrømning samt matematisk 

modellering. Desuden inddrages forskere med supplerende 

kompetencer. Arbejdet vil i første omgang blive organiseret 

omkring fem ‘værkstedssøer’: Frederiksborg Slotssø, 

Væng Sø og Hampen Sø i Vejle Amt, Nordborg Sø på 

Als og Tvorup Hul i Thy, som repræsenterer nogle af 

de danske søtyper, hvor restaureringsbehovet er størst. 

Mindre intensive studier vil samle op på erfaringer fra 

andre restaureringsindgreb og sætte ind med supplerende 

undersøgelser. Den mest centrale forskningsopgave bliver 

at belyse, hvordan forskellige typer af indgreb påvirker de 

interne processer i søerne, samt at gennemføre forsøg, der 

kan vise veje til vellykkede restaureringsindgreb. 


1

Om sommeren kan blågrønalger (også kal- 

det cyanobakterier) danne ’vandblomst’ i 

de meget næringsrige søer. Blågrønalgerne 

indeholder gasvakuoler, som får dem til 

at flyde i vandoverfladen som et lag grøn 

maling. Disse alger har en række uønskede 

effekter: de kan være giftige, de giver me- 

get høje pH-værdier i vandet, de kan binde 

atmosfærisk kvælstof, de skygger under- 

vandsplanterne bort, og der kan være et 

stort iltforbrug og lugtgener ved deres for- 

rådnelse. Foto: Martin Søndergaard. 

Søernes aktuelle tilstand 

Mange danske søer er grønne og uklare på grund af for stor algevækst 

som følge af for mange næringsstoffer. Selv om tilførslen af næringsstof- 

fer fra byer, industrier og landbruget er reduceret de senere årtier, er de 

fleste af søerne forsat grønne, og dette problem har vist sig at være ved- 

varende og forklares med frigivelse af især fosfat fra søbunden om som- 

meren. Denne interne gødningsproces kaldes ’intern fosforbelastning’ og 

skyldes, at fosfat, der er bundet til jern i søbunden, bliver frigivet, når 

iltkoncentrationen ved bunden falder om sommeren, og jernet opløses. 

Fosfaten stimulerer opblomstring af alger i vandet. I løbet af sommeren 

og om efteråret synker algerne til bunds, hvor de nedbrydes, og fosfaten 

igen frigives til fornyet brug det næste år. Mange søer har en ringe vand- 

gennemstrømning om sommeren, og derfor skylles næringsstofferne kun 

langsomt ud med afløbet. I disse søer kan dette uheldige interne kredsløb 

fortsætte i årtier. 

2 C L E A R - C E N T E R F O R S Ø R E S TA U R E R I N G 

Andre danske søer modtager stadig for store mængder af næringsstof- 

fer gennem tilløbene, og det første skridt hen mod en bedre tilstand vil 

naturligvis være at nedsætte tilførslerne. En tredje gruppe søers uklare 

tilstand forstærkes trods reducerede næringsmængder af en uhensigts- 

mæssig fiskesammensætning. Rovfisk som gedde har dårlige livsbetingel- 

ser i uklart vand, hvorimod fisk som brasen og skalle, der æder dyre- 

plankton, har gode betingelser og kommer måske derfor til at dominere 

fiskebestanden. Når det sker, bliver der for lidt dyreplankton til at æde

planteplanktonet med fortsat grønne søer til følge. Desuden roder brasen 

og skalle op i bunden, når de søger føde dér, og det betyder flere nærings- 

stoffer og mere suspenderet stof i vandet. En fjerde type danske søer har 

fra naturens hånd været fattige på næringsstoffer, fordi de ligger i områder 

med sandjord omgivet af næringsfattige heder, nåleskove eller klitter. De 

næringsfattige søer har haft klart vand og en vegetation domineret af små 

vandplanter med korte stive blade siddende i en roset umiddelbart over 

bunden, deraf navnet rosetplanter. Karaktérplanten er den smukke Tve- 

pibet Lobelie med blå blomster, der sidder på lange blomsterskafter højt 

over bunden. Mange af Lobelie-søerne er nu i en dårlig tilstand, fordi de 

modtager for store mængder næringssalte via grundvand, overfladevand 

eller nedbør. Resultatet bliver øget algevækst, udvikling af trådalger på ro- 

setplanternes blade og indvandring af store vandplanter; alt dette bidrager 

til at skygge og ødelægge levevilkårene for rosetplanterne. Algetilvækst 

bidrager også til ophobning af organisk stof (mudder) i søbunden i en 

grad, så de små rosetplanter får problemer med at trives. 

Restaureringsbehov 

Både i Danmark og i udlandet har man gennem mange år forsøgt at 

restaurere forurenede søer, men de fleste restaureringer har ikke været 

langtidsholdbare. Desværre findes der endnu ikke tilstrækkelig viden om, 

hvorledes de forskellige metoder griber ind i søernes komplicerede bio- 

Rosetplanten Tvepibet Lobelie (med blå/ 

lyseblå blomster) er karaktérplante for næ- 

ringsfattige søer med klart vand. I denne sø 

har øget tilførsel af næringsstoffer betydet, 

at alger vokser på plantens blade, at orga- 

nisk stof har hobet sig op på bunden, og 

at tagrørene (i baggrunden) breder sig ud 

i søen. Rosetplanternes vækst er således 

truet af skygning og dårlige vækstforhold i 

søbunden. Foto: Frede Ø. Andersen. 

logiske og kemiske kredsløb. Det er netop formålet med det nye Center Foto: Biopix 


3

Danmarks dybeste sø, Furesø (38 m dyb), 

havde for 100 år siden klart vand med en 

meget artsrig bestand af større under- 

vandsvandplanter (i alt 35 arter) foruden et 

alsidigt dyreliv. Siden er søen blevet forure- 

net med fosfor, i takt med at befolkningen 

i søens opland voksede. Konkret blev van- 

dets klarhed (sigtdybden) mere end halve- 

ret pga. algevækst, hvilket medførte tilba- 

gegang af undervandsvandplanterne. Efter 

at belastningen med fosfor til søen blev 

nedsat i 1975, er vandets klarhed forbedret, 

og undervandsplanternes dybdeudbredelse 

er forøget, men 11 arter mangler stadig, og 

planternes indbyrdes hyppighed er ikke som 

før (øverste delfigur). Det skyldes muligvis, 

at søbunden er blevet mere næringsrig, og 

at indvandring og spredning af arterne sker 

meget langsomt, da planterne også er for- 

svundet fra andre søer i nærheden af Fure- 

sø. Mange arter af snegle, muslinger og in- 

sekter er desuden forsvundet fra søen. For 

at genskabe det alsidige plante- og dyreliv 

i søen indledte man i 2003 et restaurerings- 

projekt med opfiskning af dyreplankton- 

ædende fisk og tilførsel af ilt til den dybeste 

del af søen for at nedsætte fosforfrigivelsen 

fra bunden. Til trods for dette har myndig- 

hederne i sommeren 2006 måttet fraråde 

badning i søen pga. af blågrønalger. Grafik 

modificeret efter Kaj Sand-Jensen. 

ANTAL ARTER AF VANDPLANTER 

SIGTDYBDE (M) 

FOSFORBELASTNING (TONS PR. ÅR) 

C L E A R - C E N T E R F O R S Ø R E S TA U R E R I N G 

40 

30 

20 

10 

0 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

40 

30 

20 

10 

1900 1920 1940 1960 1980 2000 

1900 1920 1940 1960 1980 2000 

Kloakering og WC 

Fosforholdige 

vaskemidler 

Langskudsplanter (store) 

Langskudsplanter (små) 

Kransnålalger 

Grønalger 

Mosser 

Aflastning og 

rensning 

0 

1900 1920 1940 1960 1980 2000 

ÅR

for Sørestaurering (CLEAR) at tilvejebringe en meget bedre forståelse 

af mekanismerne bag søernes biologiske og kemiske kredsløb og på den 

baggrund at udvikle bedre restaureringsmetoder. Dernæst er målet at 

opnå nuanceret viden om, under hvilke forhold de forskellige metoder er 

mest hensigtsmæssige. Centeret vil sætte fokus på to typer af søer, der har 

særlige behov for restaurering, nemlig: 1) de meget næringsrige og uklare 

søer og 2) tidligere næringsfattige søer, som nu er blevet så næringsrige, 

at det truer den enestående plantevækst. 

Metoder 

Centerets undersøgelser vil både omfatte laboratoriestudier og studier i 

søer under naturlige forhold, der er eller vil blive restaureret. To af de fem 

’værkstedssøer’ vil få tilsat aluminium, som skal bryde den årligt tilbage- 

vendende interne belastning med fosfor. Ved tilsætning af f.eks. alumini- 

umklorid til søvandet hydrolyseres det og danner hvide snefnuglignende 

udfældninger, der synker mod bunden. Udfældningerne binder det oplø- 

ste fosfat i søvandet, som bringes med ned på søbundens overflade, hvor ud- 

fældningerne derefter danner en barriere for frigivelse af fosfat fra søbunden. 

Den meget næringsrige sø har kraftig alge- 

vækst, ofte af blågrønalger, om sommeren. 

Det uklare vand skygger undervandsplan- 

terne bort. Langs bredden vokser tagrørene 

tæt og højt. Foto: Frede Ø. Andersen. 

V I L L U M K A N N R A S M U S S E N F O N D E N

Prøvetagning af søbunden i Frederiksborg 

Slotssø, som er blevet behandlet med alumi- 

nium i 2005, og hvor der er sket en opfisk- 

ning for at øge græsningen på planteplank- 

tonet. Søen er en af CLEAR’s værkstedssøer. 

Foto: Henning S. Jensen. 

6 C L E A R - C E N T E R F O R S Ø R E S TA U R E R I N G 

En række spørgsmål bør imidlertid afklares for at vurdere metoden. Hvor 

længe holder behandlingen, hvor hurtigt begraves aluminium i søbunden, 

i hvilke typer af søer kan behandlingen bruges, og hvilke andre stoffer i 

vandet kan påvirke effekten af aluminium? I to søer (hvoraf den ene også 

behandles med aluminium) vil fisk, der æder dyreplankton, blive fjernet, 

og der vil blive udsat rovfisk, således at græsningen på algerne forøges. 

Denne metode indebærer altså en manipulering af fødekæden. 

Om aluminiums giftighed 

Ved tilsætning af f.eks. aluminiumklorid til søvandet hydrolyseres det og 

danner hvide snefnuglignende udfældninger, der synker mod bunden. 

Udfældningerne binder det opløste fosfat i søvandet, som bringes med 

ned på søbundens overflade, hvor udfældningerne derefter danner en bar- 

riere for frigivelse af fosfat fra søbunden. Ved pH-værdier mellem ,

og 9 går aluminium ikke i opløsning igen, og det optages derfor ikke af 

organismerne. Undersøgelser i søer, der har fået tilført aluminium, har da 

heller ikke vist forhøjede koncentrationer af aluminium i fisk og smådyr. 

Faktisk har vi observeret, at dansemyglarver laver gange i udfældningerne 

i søbunden. 

I de tidligere næringsfattige søer er problematikken noget anderledes. 

Målet er her er at retablere eller standse tilbagegangen af de sjældne, 

udrydningstruede og for søerne vigtige rosetplantearter. Rosetplanterne 

spiller nemlig en afgørende rolle for at tilbageholde næringsstoffer i sø- 

bunden. Derfor vil det være vigtigt at forstå grundene til deres tilbage- 

gang i søerne. Skyldes det skygning fra algerne i vandet og på bladene, 

dårlig ilttransport til rødderne eller det større iltforbrug af det organiske 

stof i søbunden? Og vil rosetplanterne spire frem fra frø i søbunden, hvis 

man fjerner det organiske lag i overfladen af søbunden? Dette vil eksperi- 

mentelt blive undersøgt i en af søerne. 

Dernæst er transportvejene for næringsstoffer til denne søtype dårligt 

kendte. Formodentlig er tilførslen af næringsstoffer til søerne med grund- 

vand vigtig, men denne er ikke tidligere blevet målt i Danmark. Centeret 

vil derfor studere de forskellige mulige kilder til næringsstoffer, herunder 

via grundvandet, men også undersøge, hvorledes næringsindholdet æn- 

dres ved forskellig udnyttelse af arealerne omkring søen, og når grund- 

vandet siver igennem den bevoksede søbund. En del af restaureringen 

af disse søer kan måske derfor komme til at bestå i etablering af særligt 

beskyttede zoner omkring søerne. 

Overordnede sammenhænge 

Alle restaureringsmetoders formål er at få nedbragt algeproduktionen i 

vandet, da en mindre produktion vil nedsætte udsynkningen af organisk 

stof fra vandet til søbunden, og iltforholdene vil derfor kunne forbed- 

res. For at kunne følge sådanne mulige ændringer vil vi etablere selvre- 

gistrerende målestationer, der løbende kan måle ilt, temperatur, lys og 

andre forhold i søerne og dermed give mulighed for at sammenligne de 

forskellige restaureringsmetoders indflydelse på iltstofskiftet i søerne. 

Fødekæden mellem planterne, dyrene og bakterierne vil også ændre sig 

ved restaurering, men samtidig vil der være et feedback fra selve fødekæ- 

den på kredsløbet af næringsstoffer. Derfor vil det være vigtigt også at 

-1 

P conc. (mg L) 

2.0 

1.8 

1.6 

1.4 

1.2 

1.0 

0.8 

0.6 

0.4 

0.2 

0.0 

Fødekæden i en sø. Fra venstre mod højre 

ses planteplankton (alger), dyreplankton, 

dyreplanktonædende fisk og til sidst rov- 

fisk. Ved biomanipulation opfiskes de dyre- 

planktonædende fisk, og der udsættes evt. 

flere rovfisk, således at dyreplanktonets 

græsning på planteplanktonet forøges, og 

vandet bliver klarere. Grafik: Peter Stæhr, 

Danmarks Miljøundersøgelser. 

2000 

Al addition 

2001 

2002 

2003 

2004 

TP 

DIP 

Grafen viser det vekslende indhold af total- 

fosfor (TP) og opløst fosfat (DIP) i søvandet 

i Sønderby Sø på Fyn. Den blev restaureret 

ved tilsætning af aluminium i oktober 2001, 

hvorved indholdet straks faldt med 97%, 

fordi opløst fosfat blev bundet til aluminium 

og ført ned til søbunden. Der ses imidlertid 

langsomt stigende fosforkoncentrationer 

i årene derefter. Af hensyn til fremtidige 

sørestaureringer er det vigtigt at finde ud, 

hvad denne stigning skyldes. Grafik: Peter 

Stæhr, Danmarks Miljøundersøgelser. 

2005 


7

Lysintensitet 

(µmol Kv m-2 s-1 ) 

%O 2 Vind (m s -1 ) T(°C) 

1350 

1100 

850 

600 

350 

100 

17.8 

17.6 

17.4 

17.2 

17.0 

16.8 

10 

Målebøje på en sø. På bøjen sidder der instrumenter, 

der i luften måler vindens hastighed 

og retning, luftfugtighed og temperatur, 

og i vandet måler temperatur, lys 

og iltkoncentration. Målingerne foretages 

med stor hyppighed og gemmes i en datalogger. 

Graferne viser, hvorledes disse 

parametre kan variere i løbet af et døgn. 

Resultaterne kan bruges til at beregne søens 

fotosyntese og respiration. I forbindelse 

med sørestaurering er det vigtigt at vide, 

hvorledes disse processer ændrer sig. Derfor 

vil der blive udsat målebøjer i tre af værkstedssøerne. 

Grafik: Peter Stæhr. 

5 

0 

115 

110 

105 

100 

Overflade 

0.3 m 

0.8 m 

2.5 m 

1 m 

2 m 

3 m 

4 m 

03 06 09 12 

Timer 

15 18 21 

følge ændringer i fødekædernes opbygning i værkstedssøerne såvel som 

koblingen mellem processerne i vandet og i søbunden. 

Et af målene med sørestaurering er at genskabe undervandsvegetationen, 

da denne har vist sig at have en lang række positive effekter på søernes 

tilstand, såsom binding af næringsstoffer, formindsket ophvirvling af par- 

tikler og skjul for dyreplankton, rovfisk og smådyr. Planterne medvirker 

både direkte og indirekte til, at vandet bliver klarere, så derfor vil det 

være vigtigt at studere etableringen af vandplanter i forbindelse med 

restaureringen. 

C L E A R - C E N T E R F O R S Ø R E S TA U R E R I N G 

Da søbunden kan tilbageholde, men også frigive betydelige mængder af 

næringsstoffer, vil der blive gennemført detaljerede kemiske undersøgelser 

af næringsstoffer og deres bindingsformer i værkstedssøernes bund. 

Nyere forskning peger på betydningen af biologiske samspil mellem bund 

og vand for vandets klarhed og mulighederne for skift mellem den klarvandede 

og uklare tilstand i lavvandede søer. Centeret vil foretage detaljerede 

studier af disse samspil. De samme målemetoder vil i videst mulige

Det er gennem en årrække blevet undersøgt, hvordan bl.a. ud- 

sætning af geddeyngel kan bruges som biomanipulationsredskab 

til genopretning af næringsstofbelastede søer. Foto: Biopix. 

omfang blive anvendt, så måleresultater fra søerne kan 

sammenlignes og danne grundlag for opbygning af 

økologiske modeller. Det gælder teoretiske såvel som 

simple empiriske og komplekse dynamiske modeller. 

Målet er at kunne udvikle modeller af ’hvad-hvis-ty- 

pen’, der skal kunne anvendes til at forudsige tilstanden 

i en sø, hvis og når der iværksættes en bestemt type 

restaurering. 

Tværfaglig forskning 

For at kunne undersøge de komplekse biologiske og 

kemiske sammenhænge i søerne er det nødvendigt at 

arbejde tværfagligt. Derfor har CLEAR sikret eksper- 

tise i: biologi, økologi, biogeokemi, hydrogeologi, nu- 

merisk modellering og statistik. Centeret har deltagelse 

af forskningsgrupper ved Biologisk Institut på Syd- 

dansk Universitet, Ferskvandsbiologisk Laboratorium 

og Geologisk Institut på Københavns Universitet, Afd. 

for Ferskvandsøkologi på Danmarks Miljøundersøgel- 

ser, og Afd. for Hydrologi på Danmarks og Grønlands 

Geologiske Undersøgelse. 

Der er i Danmark en lang tradition for undersøgelser af 

de ferske vande, og der findes derfor forskningsgrup- 

per, der har en høj international status. Gennem årtier 

er der i Danmark indsamlet data fra søerne via et na- 

tionalt overvågningsprogram. Data der giver en vigtig 

viden om naturlige variationer og ændringer over tid. 

Informationerne er lagret i en stor database, der gør 

det muligt at foretage sammenligninger og endelig at 

danne baggrund for vurdering af udviklingen i ikke- 

restaurerede søer, f.eks. som følge af klimaændringer. 

Den meget lange tradition for undersøgelser af danske 

søer har etableret tidsserier for udviklingen i nogle af 

søerne. Derfor kan vi for eksempel sammenholde ud- 

viklingen i Furesøs tilstand med søens forureningshi- 

storie over de sidste hundrede år, men desuden også 

med de seneste års forsøg på at restaurere søen. Der 

er således i Danmark en enestående baggrund for at 

studere restaurering af søer. 


9

6 0 P Å T R O D S O G F O R D I 

På trods 

og fordi 

AF BJARNE LENAU HENRIKSEN 

Bjarne Lenau Henriksen, (f.1948) cand.teol. 1975, har arbejdet i Kir- 

kens Korshær siden 1968 først som frivillig medarbejder, fra 1974 – 1979 

derefter som præst og leder af Sct. Nicolai Tjenesten, sogne- og korshærspræst 

i Maria Kirke i Istedgade og leder af Mariatjenesten fra 1979 – 1986. 

Blev i 1987 udnævnt til generalsekretær for landsorganisationen Kirkens 

Korshær og sognepræst ved Hellig Kors Kirke i København. 

Kirkens Korshær og Frelsens Hær er blandt de højt respekterede frivillige 

organisationer i Danmark, der i flere generationer har støttet samfundets 

marginaliserede grupper. Selv om samfundet tilsyneladende i disse år bliver 

rigere, konstaterer organisationerne, at behovet for deres indsats ikke reduceres. 

Tværtimod kommer nye grupper til, grupper der adskiller sig ved ikke 

at være præget af hjemløshed, misbrug eller kriminalitet. I de frivillige organisationer 

er begrebet ’grå fattigdom’ nu alment kendt og beskriver grupper, 

der hidtil har kunnet svare enhver sit, men som nu må søge økonomisk hjælp 

hos hjælpeorganisationerne. VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN 

og VELUx FONDEN har doneret op mod 15.000.000 kr. til de to organisationer 

over en længere årrække. Senest har Kirkens Korshær modtaget 

500.000 kr. til værestedet på Christianshavn og Frelsens Hær har modtaget 

2.100.000 kr. til renovering af taget på Baggersmindelejren ved Dragør.

Kirkens Korshær startede efter inspiration fra England i København i 1912, i 1918 Århus og 1924 i Ålborg. Opgaverne spænder fra varme- 

stuer til herberger, omsorgsarbejde blandt misbrugere og hjemløse og til genbrugsbutikker. Her foregår et uformelt integrationsarbejde 

blandt andet i butikken på Nørrebro, hvor 30 kvinder efter måske mange år i flygtningelejre nu styrkes i kontakten med det omgivende 

samfund. Foto: S.P. Sørensen. 

Det menneskeliv, der udfolder sig i organisationer som 

Kirkens Korshær og Frelsens Hær rundt om i landet, 

er præget af tilværelsens mørke sider. Det gælder livet 

på dagog natvarmestuerne og værestederne, på her- 

bergerne for hjemløse, i bofællesskaberne for løsladte 

fanger, for psykisk syge, stofmisbrugere, for hjemløse 

alkoholikere, i Mariatjenesten på Vesterbro i Køben- 

havn, i Sct. Nicolai Tjenesten, i Arresthustjenesten, på 

sommerlejrene for ubemidlede forsørgere: alle steder 

fortæller om et liv, der ligger langt uden for den danske 

normalitetsstandard, hvad smerte, lidelse og elendig- 

hed angår. Men samtidig fortælles der om, at dette liv 

sammen med samfundets udstødte og marginaliserede 

mennesker er værd at være sammen med, dag ud og dag 

ind, år ud og år ind. På trods af og fordi: 

På trods af meningsløsheden i det enkelte menneskes 

liv. Den fylder undertiden alt for meget og giver ikke 

rum for andet end fortsat nedtur. Den er svær at trænge 

ind i og at ændre. Men man kan følges med den en mil 

eller to, så den ikke er helt alene. Vi skal kunne følges 

med det andet menneskes meningsløshed. Selv om det 

er hårdt. 

På trods af den samfundsmæssige udvikling, der fast- 

holder de elendigste i elendigheden og skaber rige ud- 

viklingsmuligheder for ny elendighed. De politiske og 

folkelige holdninger gavner de stærke og tilsidesætter 

de svage. I praksis er der fuld gang i produktionen af 

nye svage, som står parat til at overtage de svagestes 

position, når de er forsvundet ud af virkeligheden. 


6 1

På trods af et mere og mere kommercialiseret men- 

neskesyn, der sætter det dyrebare menneskeliv på ud- 

salg. Noget for noget, hedder det. Ingen milde gaver 

og venlig forståelse. Du er til salg for det, du kan. Kan 

du ikke noget, er der ingen, der vil købe dig. 

På trods af den håndfaste håbløshed med de utallige 

fraværende fremtidsperspektiver for de fattige, svage og 

udstødte, som er blevet en etableret gruppe i det dan- 

ske velfærdssamfund. 

På trods af den daglige oplevelse af afmagt, som er så 

kraftig, at man ikke kan gøre andet end at læne sig op 

ad den for at se, hvor meget den kan holde til. 

Fordi det altid giver mening at mødes, når mennesker 

vil fortælle hinanden, at livet er livet værd på trods af 

tvivl og smerte. Dette møde skal ikke give dokumenterbare 

resultater, så man lettere kan søge offentlige midler 

til fortsat livsindholdsskabende nærvær. Det skal 

bare være der, opleves, føles og tros. 

Fordi det altid giver mening at være sammen, spise 

sammen, le sammen, græde sammen, tale sammen, lytte 

sammen, gøre noget sammen, være mennesker sammen. 

Banalt måske? Joh, men mennesker kan overleve 

på det. Man kan dø af ikke at have et menneske at smile 

til eller græde hos. 

Fordi det er livsnødvendigt for mennesket at have et 

andet menneske at sige god dag til og farvel til, og som 

kender en ved navn og som kan sige til en: ”Hvor er 

det lang tid siden! Jeg har tænkt på dig”. Der går nødvendighed 

i samværet. Vi kan ikke uden hinanden. Vi er 

afhængige af hinanden. 

Fordi hvert eneste menneske er agtelse værd. Uanset 

fejl, mangler og nederlag. Den gensidige agtelse løfter 


vore liv op på et plan, hvor vi kan se ud over håbløshedens 

mørke og hente lyset så meget ind, at vi kan se 

hinanden som dem, vi også er. 

Fordi vi alle har længsler og drømme, som for det meste 

ligner hinanden: længslen efter kærlighed, drømmen 

om tryghed. Intet er større, mærkeligere og mere overvældende 

end virkeligheden. Vi skal ikke længes væk fra 

den eller drømme os ud af den. Tværtimod skal vi længes 

og drømme os ind i virkeligheden. Mens vi gør det, 

skal vi tro på, at hjælp er et svar på den ubetingede værdi, 

ethvert menneske har. Denne ubetingede værdi kan 

man ikke forhandle om eller handle med. Den kommer 

fra Gud selv. Livet er Hans værk. Han vedkender sig det 

helt ud i hjælpeløshedens afmagt. Det er dér, vi møder 

Ham. Det er en troskendsgerning, der ligger dybt inde 

i vort sociale engagement. 

Håbet 

Når man færdes i Kirkens Korshær og Frelsens Hær 

kommer man uvilkårligt til at håbe håndgribeligt, længes 

med indædt tålmodighed og vente med vedholdenhed. 

For livet er i dag. Det er døden også. Men vi håber 

sammen og forsøger at give dagen i dag den dybde, 

enhver dag skal have, fordi den måske viser sig at være 

den sidste. Håbet er godt, og håbet gør godt ved at 

skabe liv her og nu, og det henter den fremtid, som 

måske aldrig bliver til noget. Håbet er til at føle på og 

til at føle med. Håbet findes i mange størrelser. Et lille 

bitte håb kan ende med at blive dagens store glæde. 

I håbet ligger kimen til oprøret mod meningsløsheden. 

Håbet indeholder protesten mod enhver form for nedgørelse, 

undertrykkelse og ødelæggelse af menneskelivet. 

Håbet går positivt ind og bliver i det foragtede 

og forkastede menneskeliv og synliggør det som det, vi 

tror på, det er: Guds elskede skaberværk. Håbet bruger 

helst ikke mange store ord. Det opererer derimod ved 

sit konkrete, fysiske nærvær.

Kirkens Korshær har i dag knapt 400 ansatte og op mod 6.000 frivillige fordelt over hele landet. Blandt andet tilbyder Kirkens Korshær via 

Sct. Nikolaj Tjenestens 350 frivillige og 70 præster anonyme samtaler alle ugens dage til kl. 3 om natten. Foto: S.P. Sørensen. 

Agtelsen 

Denne væren til stede sammen med det foragtede og 

udstødte liv er en anerkendelse af dets værdighed, af 

dets legitimitet blandt mennesker. Det daglige nærvær 

er et udtryk for agtelse af selv det tilsyneladende mest 

håbløse liv. Derfor: der er intet menneskeliv, der er 

fremmed for håbet. 

Håbet tør risikere selv at blive mistænkeliggjort og kri- 

minaliseret, når det stiller sig ved siden af det ilde- og 

uglesete menneskeliv. Det er noget, der mærkes i tider, 

hvor dele af befolkningen i stigende grad er bange for 

det anderledes, det fremmede og uforståelige. Én ting 

er, at nogle mennesker er bange for narkomaner og 

flygtninge. Men man bør være mere bange for et sam- 

fund, der ikke vil have plads til dem. Man bør være end- 

nu mere bange for et samfund, der ikke vil give plads til 

de mennesker, der hjælper dem. Nimby-effekten (not 

in my backyard) er udbredt. De udstødte skal helst kun 

agere i TV og ikke på virkelighedens synlige gadeplan. 

Mangfoldigheden 

Storbyer, mindre byer og småbyer rundt omkring i det 

danske land får udvidet deres verdenshorisont i disse 

år. Mennesker med andre religioner, kulturer og natio- 

naliteter kommer til os med al deres anderledeshed og 

med håbet om at få lov til at blive selvstændige, men 

integrerede mennesker i det danske samfund. Et sådant 

møde er aldrig problemfrit, men det behøvede nok ikke 

at blive så konfliktfyldt, som det er lykkedes at gøre det 

i dansk sammenhæng. 

Vi synes, det er lykkedes Danmark at integrere ”de 

fremmede” rigtig godt på bunden af samfundet. Ikke 

alene er der et hav af undersøgelser med store stati- 

stikker, som fortæller os om den sociale elendigheds 


6 3

På Østerbro i København udfolder der sig 

en bred vifte af aktiviteter i Frelsens Hærs 

renoverede lokaler. Her ses mor/barngrup- 

pe i foredrags- og kirkesalen. Frelsens Hær 

etablerede sig i Danmark i 1887, og der er 

stadig stort behov for organisationens ar- 

bejde. Op til julen 2005 fordelte Frelsens 

Hær 3.200.000 kr. til 6.000 trængende fami- 

lier. Foto: Bent Dahl Jensen. 

6 P Å T R O D S O G F O R D I 

grænseoverskridende kraft. Det er som om, de værste sociale problemer 

koncentreres blandt de fremmede. Arbejdsløshed, kriminalitet, isolation 

og flerdobbelt udstødelse er åbenlyse livsvilkår for mange mennesker med 

anden etnisk baggrund end dansk. 

Kernen 

Vi har en årelang tradition for at mødes med mennesker med anden 

etnisk baggrund end dansk og med anden trosmæssig baggrund end kri- 

stendommen. Vi tager imod nødstedte mennesker uanset deres etnicitet. 

Hjælpen er i begyndelsen meget praktisk betonet, men den udvikler sig 

hurtigt til meget mere, hvor der dannes netværk og skabes rammer om 

et fællesskab, som den enkelte føler sig tryg i og udvikler sig i. Man lærer 

dansk, rejser på sommerlejr, tager på ture, mødes til syning og en række 

andre aktiviteter. 

I Kirkens Korshærs lille multikulturelle Genbrugscafé i Blågårdsgade på 

indre Nørrebro i København mødes over 30 kvinder fra Tyrkiet, Afgha- 

nistan, Marokko, Iran, Irak, Palæstina, Jordan, Libyen og Syrien. Mange 

er flygtninge, som er vokset op og har boet i flygtningelejre hele deres 

liv. De lever isoleret og tør ikke bevæge sig uden for deres kendte ram- 

mer. For sådan er de opdraget i flygtningelejren: man bliver inden for 

grænserne og går ikke uden for! Selv om de nu bor lovligt i Danmark, 

lever de, som om de stadigvæk er flygtninge. Deres liv er præget af en ind- 

groet angst, som følger dem alle steder. Men de fortæller om deres håb,

håbet for deres børn og børnebørn. Deres håb rækker alligevel fremad. 

Genbrugscaféen er deres mødested, hvor de fungerer som butiksfrivillige 

og er sammen og støtter hinanden. Det kan åbne og sætte gang i deres 

lukkede tilværelse. 

På en række af vore varmestuer og herberger møder vi stadig flere mænd 

med anden etnisk baggrund end dansk. De er typisk ikke bare udstødte af 

det danske samfund, men også udelukket fra deres eget netværk. Mange 

er alvorligt psykisk syge, de har umenneskelige livserfaringer og tortur 

bag sig. De har et kolossalt behov for fundamental omsorg. 

I de kommende år skal vi intensivere vores indsigt i en verden, som nok er 

os fremmed, men som aldrig kan være os uvedkommende. Den ligeværdi- 

ge dialog er kernen i mødet. Den standser ikke, fordi der er dele af denne 

fremmede verden, hvis adfærd og holdninger vi må tage afstand fra. 

At mødes ansigt til ansigt er ikke altid det værste, der kan ske mellem 

mennesker. Når vi ser direkte på hinanden, kan usikkerhed, myter og 

fordomme smuldre. Vi er med til at fremme integrationen, når vi byder 

mennesker fra en helt anden verden velkommen i vort fællesskab. Selv 

bliver vi berigede af dette møde. Midt i alt det uoverskuelige, vanskelige 

og tilsyneladende uforståelige er det vigtigt at holde fast i, at mennesker 

kan berige hinanden med al hinandens forskellighed. Vi skal ikke stille os 

på angstens side, men på tilliden og håbets side! Jo mere vi tror på os selv, 

desto mere tillid viser vi andre. 

I den nyrenoverede Baggersmindelejr ved 

Dragør kan Frelsens Hær nu tilbyde som- 

merferieophold for børnefamilier omfat- 

tet af ”grå fattigdom”. Foto: Bent Dahl 

Jensen. 


6

Lavthængende kontanthjælpsloft 

De svage, de udsatte, de fattige, de udstødte får ingen 

del i den velfærdsreform, som de velstillede danskere 

er så optaget af. Velfærdsreformens målgrupper er i vid 

udstrækning almindelige normaldanskere, som lever et 

trygt liv. I det af regeringen nedsatte ’Rådet for socialt 

udsatte’ har vi kunnet konstatere, at velfærdsudspillet er 

blottet for positive initiativer over for socialt udsatte. 

Rådet har påpeget det absurde i, at en velfærdsreform 

skal ramme de mest sårbare mennesker i samfundet ved 

at undtage dem fra det almindelige sociale sikkerheds- 

net, og at man vil bruge kraftige økonomiske såkaldte 

incitamenter over for mennesker, der er ude af stand til 

at følge dem. 

I disse år genoplever Kirkens Korshær, Frelsens Hær 

og en række andre frivillige sociale organisationer tid- 

ligere tiders store sociale problemer. Vore målgrupper 

er under konstant udvikling. Hjemløse, misbrugere og 

psykisk syge suppleres nu med dem, der med et ord fra 

30’erne og 0’erne kaldes ubemidlede familier. 

En ny fattigdom er på vej. Den fortæller om mennesker, 

som mangler det nødvendige for at opretholde et 

almindeligt anerkendt familieliv på et bæredygtigt materielt 

niveau. Her ligger store udfordringer fremover. 

Inden for de sidste år er der sket en markant udvikling 

i det, man kunne kalde den ’grå’ fattigdom. Her 

er tale om mennesker, hvis liv ikke er præget af misbrug, 

kriminalitet eller hjemløshed. De har været vant 

til at kunne svare enhver sit under ofte vanskelige vilkår. 

Det er især mennesker, der lever under et lavthængende 

kontanthjælpsloft, og flygtninge, der lever af en beskåret 

kontanthjælp, såkaldt starthjælp, som henvises til os 

af offentlige myndigheder. Deres økonomiske situation 

er så smal, at de får hjælp til daglige fornødenheder. 

Det er ikke kun ved juletid, vi har kontakt med dem. 

Det er hele året. Sommerlejre specielt med henblik på 

børnenes trivsel er blevet en integreret del af vort arbejde 

og ligeledes arrangementer, hvor vi mødes og spiser 


middag sammen eller foretager kulturelle udflugter, 

som kan give de gode og meningsfyldte oplevelser, alle 

mennesker har brug for. 

Vi bakker op omkring barnedåb, børnefødselsdage, 

konfirmationer, så de kan fejres med en god dansk gennemsnitsværdighed. 

Vores opgave er at hjælpe med den værdighed og nænsomhed, 

som ethvert råb om hjælp bør kommes i møde 

med, at gøre håbet håndgribeligt i ord og handling 

med den omsorg, varme og nærhed, som kan gøre livet 

menneskeligt. 

Fremtiden 

De frivillige organisationer som Kirkens Korshær, Frelsens 

Hær og mange andre udvikler sig til vigtige aktører 

på den socialpolitiske arena. Det er et bredt politisk ønske, 

at civilsamfundet genindtræder i rollen som aktiv 

medspiller i løsningen af samfundets sociale problemer. 

På en lang række områder indgås der tætte samarbejdsrelationer 

mellem det frivillige sociale arbejde og stat 

og kommuner, ofte i den form, hvor det offentlige udbyder 

arbejdsopgaverne, og de frivillige organisationer 

efterfølgende byder ind på udførelsen. 

Man kan argumentere acceptabelt for nødvendigheden 

af denne udvikling. Men hvis de frivillige organisationer 

fremover vil lade sig kalde frivillige, er det vigtigt, at de 

har så megen ideologisk og økonomisk uafhængighed, 

at de har mulighed for fortsat at være selvstændige i 

et opsøgende pionerarbejde, hvor de er igangsættere af 

socialt arbejde og tager pulsen på livet på bunden af 

samfundet. 

Man kan med en vis ret konstatere, at det frivillige 

sociale arbejde i høj grad er rammet ind af velfærdssamfundets 

mangfoldige behov. Dets legitimitet hentes 

ikke så meget i dets egen traditionsbårne menneske- og 

samfundsforståelse, men mere og mere i den offentlige 

verdens konkrete behov. 

Det frivillige sociale arbejde skal bevare sin evne til at

være kritisk modmagt, som tør solidarisere sig betingelsesløst med sine 

målgrupper. Vi skal fortsat kunne være det provokerende alternativ til det 

etablerede sociale establishment. Vi skal være pionerer, som initierer hjæl- 

peindsats uden hensyn til dokumenterbar nytteværdi og uden hensyn til 

aktuelle modestrømninger i socialpolitikken. Vi skal undgå at udvikle os 

til at fungere som offentligt drevne og kontrollerede private institutioner 

og organisationer. 

Kirkens Korshær og Frelsens Hær vil få rigeligt med arbejdsopgaver frem- 

over. Men vi får fortsat brug for hjælp til at arbejde frit. 

I uge 46 (13.-19. november 2006) benyttede 

mere end 1.200 personer dagligt en af Kir- 

kens Korshærs varmestuer med tilbud om et 

billigt måltid og samtale med ansatte eller 

frivillige. Blandt gæsterne i Fedtekælderen 

på Christianshavn er mange grønlændere. 

Foto: S.P. Sørensen. 


6 7

Stamcellebehandling 

6 S TA M C E L L E B E H A N D L I N G 

- status på Odense 

Universitetshospital 

AF HENNING BECK-NIELSEN 

Henning Beck-Nielsen (f. 1945), medicinsk kandidat 1972 fra Aarhus Univer- 

sitet, dr. med. fra samme universitet 1972 på afhandling om insulinreceptorer. 

Overlæge på Hvidøre Hospital 1986, overlæge på Odense Universitetshospital fra 

1989, professor i endokrinologi samme sted siden 1998. 

Professor, overlæge, dr.med. Moustapha Kassem, forskningsadjunkt Ulrik Frand- 

sen, 1.reservelæge, ph.d. Axel Diederichsen, ph.d.-studerende, cand. med. Malthe 

Kristiansen, overlæge dr.med. Per Thayssen. 

VELUx FONDEN bevilgede i 2004 3.000.000 kr. til Center for Stam- 

cellebehandling ved Odense Universitetshospital til forskning og udvikling af 

stamceller, for at Danmark kan blive førende i anvendelse af stamceller til pa- 

tientbehandling. Stamceller defineres som celler, der kan reproducere sig selv. 

De er selvfornyende, og deres næste generations celler specialiserer sig. Stamceller 

er grundlaget for udvikling, vækst, fornyelse og reparation af cellevæv 

i kroppen fra fosterstadium til livets ophør. Center for Stamcellebehandling 

i Odense er en unik forskningsenhed i Danmark, hvor basale forskere, kliniske 

forskere og læger samarbejder for at forstå de tidlige stadier af cellespecialisering. 

Den viden kan bruges til at udvikle nye metoder til anvendelse 

af stamceller i behandlingen af en række kroniske og hyppige sygdomme som 

f.eks. diabetes, osteoporose og Parkinson-sygdomme.

Hvad er stamceller? 

Stamceller er celler, som både kan danne nye kopier af sig selv (selvforny- 

else) og give ophav til andre typer af celler. Stamceller findes fra begyn- 

delsen af fosteranlægget (det befrugtede æg), senere i fosteret, hos den 

nyfødte og i stort set alle væv hos voksne dyr og mennesker. Stamceller 

er udgangspunktet for den tidlige udvikling og vækst af fosteranlægget 

og fosterets forskellige væv og organer. Stamceller er samtidig grundlaget 

for vækst og vedligeholdelse af væv og organer efter fødslen og i hele 

voksenlivet. Begrebet ’stamcelle’ dækker altså ikke én, men mange for- 

skellige slags stamceller. De skelnes fra hinanden ved deres forekomst i det 

helt tidlige fosteranlæg (kaldet embryonale stamceller) eller i de nydan- 

nede væv og organer i den efterfølgende fosterperiode, hos voksne og i 

navlestrengsblod (kaldet voksne stamceller, somatiske eller vævsderiverede 

stamceller). 

Embryonale stamceller 

Embryonale stamceller findes i det meget tidlige fosterstadie, og cellerne 

har to unikke egenskaber: 1) de kan dele sig uendeligt uden at forandre 

sig, og 2) de har samtidigt potentialet til at danne alle specialiserede celletyper 

i den menneskelige organisme. Disse egenskaber betyder, at det 

potentielt vil være muligt at lave tilstrækkeligt med organspecifikke celler 

til fremtidens cellebaserede sygdomsbehandling. 

Embryo 

Embryonale stamceller 

Ectoderm 

Endoderm 

Mesoderm 

Hud 

Hjerne- og nerveceller 

Brystkirtel og svedkirtler 

Brystkirtel/fordøjelsessystem 

Lunge 

Lever 

Blodceller/blodårer 

Knogle 

Bindevæv 

Muskelvæv 

Embryonale stamcellekulturer kan etableres 

fra den indre cellemasse og er pluripotente, 

dvs. cellerne bevarer evnen til stadig 

at kunne modne sig til alle specialiserede 

celletyper, som kroppens organer og væv er 

sammensat af. Den første større specialisering 

sker tidligt i fosterudviklingen, hvor de 

tre kimlag ekto-, endo- og mesoderm dannes. 

Illustrationer til artiklen venligst udlånt 

af forfatterne. 


6 9

Humane embryonale stamcellekulturer 

etableres efter, at den indre cellemasse, 

der er isoleret fra en 5-7 dage gammel 

blastocyst, opdyrkes på såkaldte feederceller, 

der består af musefibroblaster. 

Når embryonet er 6-7 dage gammelt, er det 

blevet til en blastocyst, en celleklump med 

en ydre cellemasse og en indre cellemasse 

(ICM). 

7 0 S TA M C E L L E B E H A N D L I N G 

Embryo 

Embryonale stamceller Feederceller i en petriskål 

Stamcellekulturer i laboratoriet 

Indre cellemasse 

Humane embryonale stamcellekulturer dannes fra kunstigt befrugtede 

æg (embryoner), der er blevet tilovers i fertilitetsklinikkerne, og som un- 

der normale omstændigheder ville blive kasseret. Fertilitetslægerne ser 

nøje på embryonernes kvalitet, og kun dem af højeste kvalitet bruges 

til behandling af det barnløse par. Der kræves tilladelse fra donorparret, 

før overskudsembryoner kan anvendes til at igangsætte en embryonal 

stamcellekultur og stamcelleforskning. 

I stamcellelaboratoriet vokser embryonet i varmeskab, en såkaldt inkubator. 

Den er 37 grader varm præcis ligesom miljøet i kvindens livmoder. 

I varmeskabet danner de befrugtede æg, når de er -7 dage gamle, en 

blastocyst, der består af en ydre cellemembran (trophoektoderm) og en 

indre cellemasse (ICM) bestående af ca. 100 celler. For at lave en human 

embryonal stamcellekultur må man isolere blastocystens indre cellemasse 

fra det omkringliggende trophoektoderm. Den indre cellemasse overføres 

derefter til celledyrkningsskåle, der indeholder såkaldte feeder-celler, der 

består af musefibroblaster. Musefibroblaster kaldes feeder-celler, eftersom 

de danner en række proteiner, som får de embryonale stamceller til at 

vokse uden at forandre sig ved såkaldt symmetrisk celledeling. 

I løbet af de følgende uger etableres en egentlig cellekoloni, der består 

af ensartede umodne stamceller. Cellekolonien vokser, og med jævne 

mellemrum flyttes cellekolonierne til nye dyrkningsskåle med friske musefibroblaster. 

Når det lykkes at flytte cellekolonierne flere gange, etableres en 

egentlig embryonal stamcellekultur, hvor en del af cellerne kan nedfryses

til senere brug, og andre kan anvendes til karakterisering og forskning. 

På Odense Universitetshospital har vi indtil nu etableret fire velkarakte- 

riserede humane embryonale stamcellekulturer i laboratoriet, og vi har 

derudover importeret yderligere fem reference stamcellekulturer fra samarbejdspartnere 

i Sverige og ved Harvard Universitet i Boston, USA. 

Fra stamceller til betacelle 

På Odense Universitetshospital bruger vi mange ressourcer på at sikre 

diabetespatienter den bedst mulige behandling. Desværre udvikler for 

mange type I-diabetespatienter med tiden en række alvorlige senkomplikationer. 

Dette skyldes bl.a., at insulinbehandlingen ikke kan erstatte 

den insulinproducerende betacelles meget fintfølende styring af blodsukkerkoncentrationen. 

Selv hos velregulerede patienter vil små udsving i 

blodsukkerkoncentrationen med tiden medføre irreversible biologiske 

reaktioner, der til sidst skaber senkomplikationer som f.eks. øjen-, nyre-, 

nerve- og hjerte/karsygdomme. 

En optimal kur mod sygdommen vil være at kunne genetablere patientens 

betacellemasse. Betacellen har den unikke evne at kunne regulere blodsukkerkoncentrationen 

ved at producere og udskille insulin præcist efter 

behovet. I dag kan dette kun ske ved transplantation af en hel donorbugspytkirtel 

eller isolerede insulinproducerende celler fra bugspytkirtlens 

Langerhanske øer. 

Forskere fra Alberta Universitet i Canada har vist, at transplantation af 

isolerede insulinproducerende celler til leveren kan anvendes som behandling 

af nogle diabetiske patienter. Der er imidlertid alt for få donororganer 

til denne procedure, idet der skal bruges 6-9 donororganer for at 

behandle en patient. Behovet for at finde alternative kilder til insulinproducerende 

celler er åbenbart. 

Forskere også på Odense Universitetshospital er meget fokuserede på at 

etablere metoder til modning af humane embryonale stamceller til funktionelle 

insulinproducerende celler til patientbehandling. Det er vores 

håb for det første på længere sigt at kunne forsinke eller måske helt at 

undgå udviklingen af alvorlige komplikationer. For det andet at diabetikerne 

efter transplantation af stamceller selv skal kunne producere den 

insulin, der er nødvendig for at få et normalt blodsukker og derved undgå 

de alvorlige komplikationer, der kan følge med diabetes. Skal det lykkes, 


7 1

a 

b 

Diaphragma 

Lever 

Spiserør 

Portal vene 

galdeblære 

bUgSPytkIrtEL 

Donor 

7 2 S TA M C E L L E B E H A N D L I N G 

mave/tarm 

galdegang 

På nuværende tidspunkt undersøges det i verdensomspændende 

kliniske forsøg, om type I-diabetes kan behandles ved celleterapi 

gennem transplantation af bugspytkirtlens insulinproducerende 

Langerhanske øer. De første resultater tyder på, at nogle type 

I-diabetespatienters sygdom kan afhjælpes betydeligt ved denne 

behandlingsform. A): Behandlingsmetoden er relativt enkel, idet 

de Langerhanske øer isoleres fra doneret bygspytkirtel og uden 

større kirurgiske indgreb sprøjtes ind i leveren hos recipienten. 

De transplanterede celler vil efter at have sat sig fast i leverens 

blodsystem begynde at producere insulin efter behov A): Et af 

de store problemer ved metoden er, at der skal anvendes op til 

InSULInProDUCErEnDE 

LangErhanSk ø 

EmbryonaLE StamCELLEr (hESC) SPECIaLISErEDE hESC 

(bUgSPytkIrtELStamCELLEr) 

rECIPIEnt 

mED tyPE 1 DIabEtES 

Isolerede øer 

Portal vene 

I leveren 

udskiller de 

transplanterede øer 

insulin 

InSULInProDUCErEnDE CELLEr 

ni donororganer til behandling af én patient. Der er derfor be- 

hov for at finde alternative kilder til insulinproducerende celler, 

før denne behandlingsform kan anvendes til en større gruppe 

patienter. En af mulighederne er, at der kan dannes insulinproducerende 

celler fra embryonale stamceller B): Embryonale 

stamcellekulturer kan i dag styres til at danne celler, som udtrykker 

proteiner, der normalt er specifikke og helt centrale for 

bugspytkirtlens udvikling. Der arbejdes nu meget intensivt på at 

etablere metoder, så de embryonale stamcellekulturer kan udvikles 

yderligere til insulinproducerende celler.

er det imidlertid nødvendigt at fokusere på grundforsk- 

ningen, idet der endnu er mange uafklarede spørgsmål 

vedrørende stamcellers fundamentale biologi. 

Den tidligste cellespecialisering 

Et af de helt centrale spørgsmål er at forstå de meka- 

nismer, der kan kontrollere den helt tidlige udvikling 

fra udifferentieret celle til en mere differentieret (spe- 

cialiseret) celle. I embryoets (fosteranlæggets) meget 

tidlige udvikling dannes forstadier til det, som skal blive 

til komplette organsystemer som kimlag. Det indre lag 

(endoderm) udvikles til fordøjelses- og åndedrætsorga- 

ner, det ydre lag (ektoderm) udvikles til hud, nervesy- 

stem og sanseorganer. Fra det indre lag kommer også 

det mellemste lag (mesoderm), som udvikles til binde- 

væv, brusk, ben, muskler og blodårer. For at vi i fremti- 

den kan lave organspecifikke celler til celleterapi, bliver 

det helt centralt at finde metoder, der kan regulere de 

embryonale stamcellers kimblads specifikke udvikling. 

Forskningsgruppen har blandt andet med støtte fra 

VELUX FONDEN fokuseret på at identificere de me- 

kanismer, der regulerer dannelsen af endoderm, efter- 

som bugspytkirtlens insulinproducerende celler udvik- 

les fra dette kimblad. Det er for nylig lykkedes at etab- 

lere en metode, så de humane embryonale stamceller i 

høj grad kan styres til at danne endodermale celletyper 

med udtryk af tarm-, lever- og bugspytkirtelspecifikke 

proteiner. Vi anvender nu dette modelsystem til mere 

præcist at identificere mekanismer, der specifikt kan 

styre stamcellens udvikling i retning af insulinprodu- 

cerende celler. I den forbindelse er det også lykkedes 

at danne celler, som udtrykker proteiner, der normalt 

er specifikke og helt centrale for bugspytkirtlens ud- 

vikling. På diabetiske dyremodeller undersøger vi, om 

disse celler reelt vil kunne danne funktionelle insulin- 

producerende celler. Det er vores mål at 1) opdyrke et 

stort antal af disse celler, 2) vise ’proof of concept’ gen- 

nem cellebaseret behandling af diabetiske mus og grise 

og 3) starte kliniske forsøg på diabetikere. 

Sammenfattende er det vores forventning og håb, at 

diabetespatienter i fremtiden kan behandles med insu- 

linproducerende celler baseret på humane embryonale 

stamcellekulturer. 

Stamceller til patientbehandling 

Samtidig med at vi forsker i embryonale stamceller, har 

vi på Center for Stamcellebehandling i Odense startet to 

kliniske projekter til behandling af patienter med deres 

egne stamceller. Disse stamceller er isoleret fra knogle- 

marven og opkoncentreret i laboratoriet. De anvendes 

til behandling af patienter med blodprop i hjertet og 

manglende blodforsyning til ben. 

Ny behandling af hjertesygdom 

Større blodpropper i hjertet kompliceres hyppigt med 

udvikling af hjertesvigt, som er forbundet med stor sy- 

gelighed og høj dødelighed. Indtil for nyligt har man 

formodet, at hjertemuskelcellerne efterfølgende ikke 

havde mulighed for at gendannes, men laboratorieun- 

dersøgelser og dyreforsøg har de senere år påvist celler 

i knoglemarven, der kan videreudvikles til muskelcel- 

ler eller blodårer. På den baggrund har man tilbudt 

patienter med akut eller kronisk hjertesygdom stamcellebehandling. 

Knoglemarven består imidlertid af mange forskellige typer 

af celler, og antallet af stamceller heri er meget lavt, 

kun ca. 1%. Der er udført enkelte undersøgelser, hvor 

patienter med akut eller kronisk hjertesygdom har fået 

indsprøjtet ovenstående stamceller i et eller flere områder 

af hjertet. Det er gjort enten via kranspulsårerne 

eller direkte i hjertemusklen i forbindelse med bypassoperation 

eller via katetre i venstre hjertekammer. 

Resultaterne er opmuntrende, for patienterne har givet 

udtryk for lindring af generne, og samtidig er der påvist 


7 3

forbedringer af hjertefunktionen. Der har ikke været 

beskrevet betydende bivirkninger. 

Virkningsmekanismen er uklar, men flere muligheder 

er nævnt: nydannelse af blodårer i hjertet, beskyttelse 

af lidende hjertemuskelceller eller nydannelse af hjertemuskelceller. 

Det har på Odense Universitetshospital 

resulteret i to forskningsprojekter med stamcellebehandling 

til hjertepatienter. 

DANCELL-CHF 

Patienter med hjertesvigt plages typisk af åndenød eller 

brystsmerter ved beskeden fysisk aktivitet. De har 

meget høj sygelighed og stor dødelighed på ca. 1 % 

pr. år uanset maksimal behandling med medicin, ballonbehandling 

af kranspulsårerne eller bypassoperation. 

Patienter med stabilt kronisk hjertesvigt trods maksimal 

behandling tilbydes DANCELL-CHF-stamcellebehandling 

i den syge kranspulsåre. Formålet er at 

vurdere ændringer i størrelse og funktion af venstre 

hjertekammer målt ved hjerteskanning før og otte måneder 

efter stamcellebehandling i kranspulsåren. Det 

er ikke en lodtrækningsundersøgelse, og det er frivilligt 

at deltage. Det er beregnet, at man med deltagelse 

af 3 patienter i projektet med en stor sandsynlighed 

vil kunne påvise en betydende forskel. Hypotesen er, 

at knoglemarvsstamceller vil kunne fremme dannelse af 

nye blodårer og deraf følgende forbedre blodgennemstrømningen 

i hjertet og endelig medføre forbedret 

funktion af hjertet. 

For at sikre, at patienterne er i en stabil fase, følges de 

ambulant i fire måneder med blodprøver, hjerteskanninger, 

belastningsprøver på kondicykel og måling af 

blodcirkulationen i kranspulsåren inden indsprøjtning 

af knoglemarvsceller. Patienterne vil herefter to gange 

med fire måneders mellemrum blive behandlet med 

indsprøjtning af oprensede knoglemarvsstamceller i 

7 S TA M C E L L E B E H A N D L I N G 

hjertets kranspulsårer. De primære undersøgelser vil 

blive gentaget med fire måneders intervaller op til et år 

efter første stamcellebehandling. 

Under indlæggelse udtages først knoglemarv under en 

let rus fra patientens bækkenkam. Knoglemarven oprenses 

i laboratoriet, og samme dag indsprøjtes de oprensede 

knoglemarvsstamceller i patientens kranspulsårer. 

Stamcellerne indgives direkte i den syge kranspulsåre 

via et kateter, der indføres i pulsåren i lysken og videre 

til hjertet. Udtagningen af knoglemarv er forbundet 

med let ubehag, mens der er en meget lille risiko for 

alvorlige komplikationer forbundet med undersøgelse 

af kranspulsårerne. De første resultater forventes i slutningen 

af 2006. 

DANCELL-STEMI 

Patienter indlagt akut med en stor blodprop i hjertet 

har en stor risiko for senere at udvikle hjertesvigt. I pilotprojektet 

tilbydes ti patienter stamcellehandling i den 

syge kranspulsåre med henblik på at undgå udvikling af 

hjertesvigt som følge af blodproppen. Patienterne undersøges 

med hjerteskanning før og fire måneder efter 

stamcellebehandlingen. Herefter planlægges en større 

samlet undersøgelse. Hypotesen er, at stamcellerne vil 

kunne beskytte hjertemuskelcellerne mod død. 

Stamceller ved åreforkalkning 

Den vestlige verdens levestil med fed kost, rygning og 

mangel på motion kombineret med en høj gennemsnitslevealder 

er på længere sigt forbundet med betydelig 

risiko for udvikling af åreforkalkning. Åreforkalkning 

nedsætter blodforsyningen til underben og fødder, 

hvilket resulterer i symptomer i form af smerter i læggen 

ved gang og tendens til dannelse af bensår, der let 

går betændelse i. På nuværende tidspunkt er den eneste 

effektive behandling en ’omkørselsoperation’, hvor 

blodet ledes uden om de forsnævrede kar. Da denne

operation af tekniske årsager ikke kan tilbydes alle, ledes 

der efter nye behandlingsformer. 

Flere dyreforsøg samt et mindre antal forsøg på men- 

nesker har nu vist, at stamceller, der er taget fra mod- 

tagerens egen knoglemarv og indsprøjtet i lægmusku- 

latur med dårlig karforsyning, kan stimulere dannelsen 

af nye kar med bedring af blodforsyningen til følge. 

Patienten får længere gangdistance, øget ankelblodtryk 

og bedre heling af kroniske sår. Vi har derfor iværksat 

en undersøgelse af, hvorvidt indsprøjtning af stamceller 

fra patientens egen knoglemarv i lægmuskulatur med 

meget dårlig blodforsyning kan stimulere dannelsen af 

nye kar og reducere symptomer såvel som objektive mål 

for øget blodforsyning til underbenet. 

Patienterne har forud for deltagelse i studiet gennem- 

gået undersøgelser for eventuel ’omkørselsoperation’ 

med blandt andet kontrastundersøgelse af karrene i det 

truede ben. Er operation ikke mulig af tekniske årsager, 

eller ønsker patienten ikke operation, tilbydes patienten 

at deltage i undersøgelsen. Såfremt patienten accepte- 

rer, vil han/hun få målt blodtryk i underbenet. Efter- 

følgende blodprøver vil blandt andet belyse, hvor godt 

en eventuel diabetes er reguleret, blodprocent, nyre- 

funktion og kolesteroltal. Endvidere måles ilttryk i fod 

og underben med anvendelse af såvel en elektrode, der 

kan måle trykket direkte, samt med anvendelse af kon- 

trastmiddelmetode, der sprøjtes ind i huden. I tilfælde 

af at patienten lider af diabetes, bliver der taget billeder 

af øjenbaggrunden for at udelukke, at dannelse af nye 

kar finder sted, der teoretisk set kunne forværres ved 

stamcelleindsprøjtningen. 

Bugspytkirtelstamceller. 

Patienten indlægges i et døgn i forbindelse med stam- 

celleindsprøjtningen. Om morgenen på indlæggelsesda- 

gen anlægges et kateter til rygmarvsbedøvelse. Herefter 

bliver knoglemarven udtaget fra hoftebenskammen ved 

indstik. Knoglemarven føres til laboratoriet, hvor stam- 

cellerne udvindes i løbet af formiddagen. Stamcelle- 

koncentratet returneres til operationsgangen, hvor det 

indsprøjtes i patientens lægmuskel på det ben med det 

laveste ankelblodtryk ved hjælp af 0 injektioner med 

en tynd nål. Patienten forbliver indlagt døgnet ud til 

observation for eventuelle komplikationer. 

En måned efter stamcelleindsprøjtning gentages kontrastundersøgelsen 

af underbenet med henblik på afdækning 

af, i hvilken grad dannelse af nye kar er forekommet. 

Fem patienter er behandlet i henhold til 

denne protokol. 

Fremtidige perspektiver 

Stamcelleterapi og celleterapi er en ny form for behandling, 

som vil øge lægernes muligheder for at behandle 

hyppige kroniske sygdomme. Der er fortsat stort behov 

for forskning og udvikling af metoder, som kan introducere 

stamcelleterapi i klinikken. Det er vores håb, at 

Danmark ved hjælp af støttemidler fra private fonde og 

offentlige institutioner vil blive et førende land i det nye 

forskningsfelt til gavn for patienter i Danmark og den 

øvrige verden. 


7

Ribe Domkirkes 

Trekantrelief 

AF SUSANNE TRUDSØ OG PER KRISTIAN MADSEN 

Per Kristian Madsen (født 1953), 

cand.mag. i middelalderarkæologi og 

kunsthistorie fra Aarhus Universitet, 

1981. Museumsinspektør for Den antikvariske 

Samling i Ribe, 1982-95, 

derefter museumsleder på Vejle Museum, 

1995-98. Ansat på Nationalmuseet 

som overinspektør for Danmarks Middelalder og Renæssance 

fra 1999-2002. I 2003 udnævnt til museumschef på Nationalmuseet, 

Forsknings- og formidlingsafdelingen. 

Blandt Ribe Domkirkes indgange er den såkaldte Katho- 

veddør på søndre tværskibsgavl af særlig art og betydning. 

Navnet skyldes et sagn knyttet til det middelalderlige lø- 

vehoved med en dørring i flaben og omgivet af fire øgler 

eller ’mus’, der endnu sidder på døren i dens nuværende 

udformning fra begyndelsen af 1900-årene. 

Tympanon og Trekantrelieffet er begge i kraft af stør- 

relse og motiver ganske enestående i dansk sammenhæng 

og udtryk for en gådefuld tidende om kirkens budskab, 

kirkebygningens tolkning og datidige historiske begiven- 

heder og personer. 

Bevaringen af portalen og ikke mindst de udsatte skulp- 

turværker har længe haft Nationalmuseets, de kirkelige 

7 6 R I B E D O M K I R K E S T R E K A N T R E L I E F 

Susanne Trudsø (født 1961), exam. 

art. i nordisk arkæologi fra Københavns 

Universitet, 1984. Afgang som 

kulturhistorisk konserveringstekniker, 

Kunstakademiets Konservatorskole, 

1988. Ansat på Ny Carlsberg Glyptotek 

som konserveringstekniker, 1988-89. I 

1989 ansat på Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen som konserveringstekniker. 

Siden 1996 tillige konserveringsfaglig kirkekonsulent. 

myndigheders og Domkirkens menighedsråds fulde op- 

mærksomhed. Portalens synlige skader og spor af forvit- 

ring, der syntes at være på Trekantrelieffet, nærede ønsket 

om en tilbundsgående viden om bevaringstilstanden, før 

et eventuelt indgreb blev besluttet. Derfor og sammen- 

holdt med de planer om en nybygning syd for Domkirken 

og en mulig omlægning af pladsen omkring kirken har 

VELUx FONDEN støttet afholdelse af et internationalt 

forskningsseminar og dernæst et undersøgelsesprogram 

om bevaringstilstanden for Ribe Domkirkes Trekantrelief 

med godt 2.000.000 kr., der udføres under Nationalmuseets 

ledelse. En tilsvarende undersøgelse af jellingstenene 

støttes af VELUx FONDEN. Resultatet heraf afventes.

Tolkningen af relieffets motiv og dets datering har været diskuteret i over 100 år. Så meget er dog sikkert, at noget lignende findes næppe 

hverken på dansk eller udenlandsk grund, og at den sammenfletning og ageren på tværs af Himlens og Jordens sfære, der er tale om, efter 

alt at dømme kan repræsentere personer af kongelig æt fra dansk højmiddelalder. Forslagene har spændt fra bl.a. Christoffer I (død 1259 i 

Ribe) over Valdemar den Store og hans søn og dronninger og til Knud den Hellige og fra en datering til første del af 1100-årene til lige efter 

midten af 1200-årene. Foto: Robert Fotuna. 


7 7

Trekantrelieffet 

Museet foretog i 2001 en besigtigelse af Trekantreli- 

effet, der med sin næsten fem kvadratmeter store fi- 

gurdækkede flade er Danmarks største middelalderlige 

skulpturværk. Stærkt fremspringende profiler indram- 

mer relieffet på alle tre sider og danner en ret stejl spids- 

gavl. 

Selve den stenbyggede portal består af to dele. Nederst 

flankerer søjleindfatningen døråbningen, og over denne 

ses det halvrunde tympanon i reliefhugget granit med 

en fremstilling af Korsnedtagelsen. Mens denne del af 

portalen stammer fra Domkirkens primære byggefase, 

det vil sige anden del af 1100-årene, er det såkaldte 

Trekantrelief ovenover først opsat senere, det vil anta- 

gelig sige et stykke ind i 1200-årene eller ifølge et af de 

seneste dateringsforslag lige efter århundredets midte. 

Relieffet er opbygget af sandstensblokke i syv skiftegan- 

ge, og motivet har en symmetrisk komposition. Cen- 

tralt er relieffets væsentligste indskrift ’CIVITAS HIE- 

RVSALEM’ (Det himmelske Jerusalem), og lige under 

er relieffets to hovedpersoner; den kronede Kristus og 

himmeldronningen Maria, domkirkens værnehelgen, 

holdende et kors mellem sig. Under det himmelske par 

ses et kongepar, hvoraf kongen holder et kors i fællig 

med Jomfru Maria, samt en mand med korsprydet hue, 

der synes at presse sin arm opefter mod Kristus, der 

griber om mandens oprakte hånd. 

Omkring og over dette centrale motiv er der en hær- 

skare af engle med brusende vinger og allerøverst i 

spidsen Gudfaders hånd. Englene bærer lange stolaer, 

hvoraf flere har latinske versalindskrifter. Under relief- 

fets hovedpersoner og englene ses et mylder af kvin- 

der og mænd, hvoraf man kun ser hoveder og hænder. 

De bærer kroner, huer, hovedlin, eller er barhovedede. 

Desuden er der opstrakte hænder, som hver holder et 

hoved op mod centralmotivet. I forhold til Trekant- 

relieffets storslåede komposition er selve håndværket 

påfaldende ringe. Centralmotivet er dog hugget med 

7 R I B E D O M K I R K E S T R E K A N T R E L I E F 

stor akkuratesse, mens de nedre ansigter er sært for- 

trukne, og hænderne er pølsede. Spor efter bemaling, 

forgyldning eller pålagt stuk blev ikke konstateret ved 

besigtigelsen. 

Den efterfølgende rapport tog udgangspunkt i, at en 

nedtagning af Trekantrelieffet til fordel for en nyopsat 

kopi næppe var en mulighed, og den anbefalede mere 

dybtgående undersøgelser. Samtidig skulle bevarin- 

gen af Trekantrelieffet også indgå i et mere overord- 

net projekt vedrørende udformningen af hele pladsen 

omkring Ribe Domkirke. Allerede Det særlige Kirke- 

syn påpegede nødvendigheden af, ’at der foreligger en 

helhedsplan for området omkring Domkirken, hvorved 

alle problemer med Kathoveddørens sikring, Linde- 

gaarden, tilstødende bebyggelse og udformningen af 

det omkringliggende terræn og bygninger kan belyses 

grundigt’. 

Det blev blandt andet drøftet, om Trekantrelieffet og 

portalen kunne sikres ved at opføre en bygning foran 

Kathoveddøren. Med til historien hører nemlig også, at 

Trekantrelieffet i en lang periode var dækket af tagrum- 

met på den murede processionsgang omkring Lindegaarden. 

I 173 forsvandt det meste af processionsgangen, 

hvorved placeringen af relieffet og hele portalen 

pludselig kom til at ligge udendørs og dermed fik sine 

betingelser for bevaring drastisk ændret. De sidste små 

300 år har skulpturen altså har været udsat for vind og 

vejr og det tilmed i den tid, hvor den menneskeskabte 

forurening har været stærkest. 

Internationalt seminar 

Et internationalt ekspertseminar anbefalede i 2003 et 

ikke-destruktivt undersøgelsesprogram af Trekantrelieffet, 

der bl.a. skulle omfatte: en præcis tredimensional 

opmåling af relieffet ved lysscanning, en kortlægning 

af bjergarterne og fugematerialerne, en kortlægning af 

den aktuelle bevaringstilstand ved visuel bedømmelse 

samt vurdering af den historiske bevaringstilstand

edømt ud fra ældre fotomateriale, kortlægning af vejr- og saltpåvirkning 

samt øvrige bygningsmæssige forhold. Hertil kom sammenligning med 

de to kendte afstøbninger af relieffet fra omkring år 1900 og 19 7, der 

ville kunne frembringe det mest præcise grundlag for en eventuel ny kopi. 

Programmet skulle gerne besvare, hvorvidt relieffet mister fysisk materiale, 

om sandstenene er under nedbrydning og på grund af hvad. 

Undersøgelsesprogram – Tre analyser 

Den petrokemiske analyse viste, at relieffet hovedsagelig består af Bremersandsten 

med en enkelt kalksten øverst i relieffet. Undersøgelsen viste, at 

der i stenene findes ganske svag foliation eller lagdeling, men at den antagelig 

har været usynlig på den friske sten. Det forklarer stenenes tilfældige 

orientering i relieffet, og heller ikke i dag kan man påvise sammenhæng 

mellem lagdeling og nedbrydning på nær et sted, hvor foliationen synes 


7 9

at have ledt vand i stenen. Til gengæld er indslag af 

pyrit i enkelte lag såvel som zoner med højere lerind- 

hold af betydning for stenens modstandsdygtighed og 

dermed nedbrydning. 

Der ses derfor på relieffet mindre partier, hvor ler og 

nedbrudt pyrit i en gullig til rød farve forvitrer dybt, 

mens relieffet i øvrigt fremstår med kun svagt forvitret 

overflade. Til gengæld står mineralet baryt frem ved sin 

hårdhed. 

Både Domkirkens gipskopi af relieffet fra 19 7 og den 

kopi, som Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg 

Slot har fra omkring 1900 af Trekantrelieffets 

centralmotiv, er blevet 3D-scannet. Konklusionen var, 

at nogle sten ikke haft påviselig nedbrydning i de sidste 

knapt 0 år. Hermed menes, at nedbrydningen har været 

mindre end 1 mm, mens andre dog har haft et materialetab 

på op til mm i samme tidsrum. Forklaringen 

skal findes i stenblokkenes nævnte geologiske forskel, 

og mere præcist påviser sammenligningen af lysscanningerne 

en sammenhæng mellem nedbrydning og graden 

af pyrithindhold i stenen. Takket være gipskopierne 

blev det muligt for første gang at udføre et sådant 3Dscanningsprogram 

af original og kopier i Danmark. 

Med Vadehavet og Nordsøen tæt på Ribe har saltanalyser 

været oplagte at gennemføre, da omgivelser, vejr 

og vind har indlysende stor betydning for Trekantrelieffets 

bevaringstilstand. Saltanalyse af flere af relieffets 

sandsten viste, at ingen af prøverne indeholdt nitrat eller 

sulfasalte i betydende mængder, ej heller natriumklorid 

trods nærheden til havet. Til gengæld indeholdt 

alle prøver gips, og generelt vil denne gips kunne være 

årsag til nedbrydning af værtsmaterialet, det vil sige 

sandstenen. Den føromtalte ene kalksten øverst i relieffet 

kan meget vel med sit calciumindhold være kilde til 

al gipsdannelsen på relieffet. Det er med andre ord en 

ret uheldig omstændighed, at denne sten er indbygget 

i relieffet. 

Det er ganske overraskende, at der ikke forekommer 


natriumklorid i prøverne. Våddeponering af havsalt er 

normalt stor ved Vestkysten, og det måtte forventes, at 

salt afsættes på relieffet med den fremherskende vind 

fra vest. Når der alligevel ikke er salt i overfladen, må 

det skyldes, at saltet vaskes bort af nedbør. Det er ikke 

undersøgt, om salt er trængt dybere ind i stenen. 

Klimaundersøgelse 

Da klimaet kan medvirke til en nedbrydning af relieffets 

sten og fuger, har man registreret klimaparametrene 

over en sammenhængende periode på omtrent et år fra 

september 200 til august 2006. Overfladetemperatur 

på relieffet og på murfacaden ved siden af er blevet målt 

foruden overfladefugt på lodret- og vandretstillede 

kondensfølere. Desuden er lufttemperaturen og den 

relative luftfugtighed målt og endelig nedbøren sidst 

i perioden, da relieffets fugtbalance påvirkes af fugt i 

form af regndråber såvel som tåge. 

Det er muligt at måle mængden af vand, der rammer 

overfladen direkte, men dette er ikke nødvendigvis et 

udtryk for den mængde fugt, der optages i den porøse 

overflade. Dette skyldes, at overfladen hurtigt vandmættes, 

hvorefter opsugningen bestemmes af sandstenens 

porestruktur og ikke af den tilførte vandmængde. 

Hvis regnmængden overstiger den mængde, der kan 

opsuges, vil den overskydende del af regnen løbe væk. 

Hertil kommer, at dele af relieffet vil ligge i læ og derfor 

ikke påvirkes af regnen, hvilket gipsdannelsen (muligvis 

på grund af kalkstenen) netop er et tegn på. Omvendt 

vil der være perioder med kondensation, som ikke opfanges 

af en regnmåler. 

Når solen skinner direkte på relieffet, påvirker dette 

naturligvis overfladetemperaturen. Ved vintertide ses 

således, at temperaturen kan stige til 2 º C inden for 

få timer for derefter at falde tilbage til udgangspunktet. 

Dette giver anledning til betydelig termisk stress og til 

kraftig udtørring af overfladen. Dertil kommer, at varmetabet 

om natten i form af udstråling til omgivelserne

etyder, at overfladetemperaturen kan falde flere grader under frysepunktet 

hver nat. Sådanne frysepunktspassager forekommer dagligt i perioder 

hen over vinteren, og der er således målt ca. 0 frysepunktspassager i 

løbet af vintermånederne. 

Termoundersøgelse 

Kondensdannelse på relieffet uden en tilsvarende på facaden ved siden af 

relieffet førte til målinger, der viste, at facaden hele tiden var et par grader 

varmere end relieffet. Dette gav en mistanke om, at relieffets enkelte dele 

ikke har kontakt til det bagvedliggende murværk, hvorfor det ville være 

3D-scanning i august 2005 gav en fuld- 

stændig præcis dokumentation af Trekantrelieffets 

fysiske udstrækningsdimensioner. 

Teknologien er ikke-destruktiv og hurtig, 

da millioner af punkters indbyrdes beliggenhed 

kan fastsættes på få sekunder. I det 

computerskabte virtuelle miljø registreres 

de komplekse overfladers fysiske form med 

nøjagtighed på hundrededele millimeter. 

Resultatet af scanningen kan, når man måtte 

ønske det, bearbejdes og omsættes i en 

fysisk reproduktion f.eks. som en udfræsning 

i sandsten, forudsat at man løbende 

opgraderer de digitale informationer. Foto: 

Bue Tryel. 


1

interessant med en termografering. 

Ved en termografering måles temperaturen på en over- 

flade ved at måle bølgelængden på den varmeudstrå- 

ling, som overfladen udsender. De ideelle betingelser 

for en termografering er en vinterdag med udetempe- 

ratur omkring 0° C. Temperaturen var ca. -2º C den 

januardag i 2006, hvor undersøgelsen af Trekantrelief- 

fet fandt sted. Den viste, at relieffet ikke har samme 

termiske inerti som den omgivende facade, hvilket kan 

tolkes derhen, at relieffet ikke har kontakt til det bag- 

vedliggende murværk. 

Desuden afslørede undersøgelsen en cirkelformet tem- 

peraturforskel, som dog forsvandt, da solen begyndte 

at skinne. Spørgsmålet er, om der kan være et skjult 

vindue bag relieffet, eller om der engang var en cirkel- 

formet blænding eller åbning på dets inderside? 

Bevaringstilstand 

De enkelte stenblokke i Trekantrelieffet er gennem- 

gået visuelt og bedømt for deres bevaringstilstand og 

nedbrydningsfaktorer. Mange steder ses flagedannelse, 

men kun i meget små områder svarende til måske ½- 

1% på en stenbloks samlede overflade. Resten af overfla- 

den er således intakt, og visse steder er værktøjssporene 

så tydelige, at man føler, at den middelalderlige sten- 

hugger eller den, som måske engang har hugget dele 

af fladen op, lige har lagt mejsel og hammer fra sig for 

en kort pause. Desværre er der også partier af relieffet, 

som er erstattet af mørteludfyldninger, fordi sandstenen 

her er gået helt tabt. Imellem disse bevaringsmæssige 

yderpunkter ses der gipshinder og gipsskorper, hvilket 

også bekræftes af saltanalyserne. Ligeledes ses rustrøde 

udfældninger, hvilket bekræftes af den petrografiske un- 

dersøgelse, som viste både pyrit og baryt. Sanding er 

konstateret, hvor sandkorn løsner sig fra materien, og 

sprækkedannelse er et andet nedbrydningsfænomen. På 

rammen omkring relieffet er reliefforvitring ganske ud- 

talt, ligesom gipsskorper også dominerer her. 


Undersøgelsen har omfattet en kortlægning af fugerne, 

og der er fundet mindst tre forskellige fuger. En tendens 

kunne være, at ikke-intakte fuger kan have medført en 

fugttransport ind imellem to stenblokke og medført 

lagdelinger langs stenblokkenes kanter. Termograferin- 

gen viste desuden, at fugerne er en anelse varmere end 

sandstenen, hvorfor exfolieringer langs kanterne også 

kan skyldes termisk stress. 

Forvitring i dybden er til gengæld meget svær at kon- 

statere på todimensionelle fotos. Samlet set synes beva- 

ringstilstanden imidlertid ikke at være forringet igen- 

nem de sidste årtier bortset fra de meget pyritholdige 

områder, hvor lysscanningen viser et materialetab. 

Klimamålingen viste som nævnt, at der ved vintertide 

opstår en stresssituation på solskinsdage ved pludselig 

opvarmning af den yderste overflade. Tidligere, før det 

nærliggende hus syd for kirken brændte ned, må dette 

have skygget om eftermiddagen, ligesom arresten skyg- 

ger om formiddagen. Stresssituationen kan derfor ikke 

have været så udtalt førhen, og en anbefaling kunne 

være at bygge et hus i samme højde igen for at undgå 

denne opvarmning af relieffet ved vintertide. En anden 

anbefaling kunne være en udskiftning af kalkstenen 

øverst i relieffets ramme for at undgå kilden til gipsdan- 

nelse, ligesom man kunne overveje at fjerne de allerede 

dannede gipsskorper og gipshinder ved en afrensning 

med laserlys. Trekantrelieffets udtryk kunne derved 

blive mere ensartet. 

Endelig må det stå klart, at en delvis overdækning næp- 

pe vil have nogen større virkning, samt at en eventuel 

bygning foran Kathoveddøren bør være af tunge, var- 

meabsorberende materialer og ikke domineret af glas- 

vægge, dersom den overhovedet bør rejses. 

Tympanonfeltet 

Tympanonfeltet, der er i granit, fremstiller Jesu nedta- 

gelse fra korset, og det har også gennemgået en lysscan- 

ning, ligesom bevaringstilstanden er visuelt bedømt.

Tympanonfeltet blev ligesom Trekantrelieffet restaure- 

ret i 19 7, og en rapport oplyser, at feltet var sprængt af 

ild og var i en sådan tilstand, at det ikke længere kunne 

bære sig selv. Derfor blev der indlagt en bronzebjælke 

under tympanonfeltet, og den blev gjort så bred, at den 

tillige kunne bære den bagved støttende cementmur. 

Desuden er der lagt et bronzebånd omkring tympanon. 

Mellem de enkelte fragmenter blev der udstøbt med et 

elastisk og mindre hårdt materiale. 

Situationen i dag er, at der er opstået en revne i en gam- 

mel revne mod øst i relieffet, højst sandsynligt forårsa- 

get af det tryk, som Trekantrelieffet ovenfra påvirker 

portalen og tympanon med. For at flytte de statiske 

kræfter er der blevet opsat en aflastningskonstruktion i 

stål under tympanon, efter at det ved prøvegravninger 

og geotekniske undersøgelser i jorden foran portalen 

var konstateret, at bæredygtigheden var i orden, og at 

murværk og portal stod stabilt. En ultralydsscanning 

af tympanon afslørede, at den på ydersiden dybt relief- 

huggede sten næppe er mere end -60 cm tyk. Dette 

blev bekræftet ved at hugge et hul i cementmuren inde 

i kirken bag tympanon, hvor der viste sig at være et 

hulrum mellem tympanon og cement, og at cementen 

antagelig ikke hæfter til hele bagsiden af tympanon. En 

frilæggelse kan efter opsætning af den tiltrængte aflast- 

ningskonstruktion måske lade sig gøre, idet det under 

alle omstændigheder er tydeligt, at den nuværende ce- 

mentmur er af yngre dato, muligvis fra istandsættelsen i 

19 7. Imidlertid må man formode, at der også fra først 

af har været murværk eller puds bag tympanon, men 

ihukommende den cirkulære aftegning i murværket bag 

Trekantrelieffet kunne også andre løsninger være tænkelige 

– og at se tympanons bagside er fristende. 

Et eksempel på kondensdannelse er uge 38, hvor det var tørvejr hele ugen. Alligevel er der fuldt udslag på den vandretstillede kondensmåler, 

hvilket skyldes, at relieffets overfladetemperatur falder ned under dugpunktet i løbet af aftenen og først når op over dugpunktet igen i 

løbet af den efterfølgende formiddag. Så selv om det var tørvejr, var relieffet alligevel udsat for opfugtning og udtørring grundet solindstråling 

hver dag, og relieffet fremtrådte vådt, sådan som det ofte er tilfældet på dage uden regn. Konklusionen er altså, at fugtbelastningen 

på relieffet ikke kan undgås alene ved at afskærme mod regn. Grafik: Poul Klenz Larsen. 


3

Systembiologi 

og 

dataintegration 

AF SØREN BRUNAK 

Søren Brunak (født 1958), ph.d. 1991, professor ved Danmarks 

Tekniske Universitet 1999. Leder af Center for Biologisk Sekvens- 

analyse ved DTU. Æresdoktor ved Stockholm Universitet 2002. 

S Y S T E M B I O L O G I O G D ATA I N T E G R AT I O N 

Foto: Morten Holtum Aps. 

Klassisk naturvidenskab har undersøgt sit forskningsemne 

ved at skille det ad i mindre dele på baggrund af en hypo- 

tese. Den voldsomme vækst i informationsmængde såvel 

som teknologi har ført til udviklingen af nye forsknings- 

metoder, som modtager af Villum Kann Rasmussens Års- 

legat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning, Søren 

Brunak beskriver som ikke-hypotesedrevet forskning. Der 

er tale om et paradigmeskift inden for den naturvidenska- 

belige forskning. Prisen på 2.500.000 kr. skal ifølge Søren 

Brunak anvendes til forskning, der på sigt kan medvirke 

til udvikling af lægemidler med færrest mulige bivirkninger.

I mange år har biologien og lægevidenskaben forsøgt 

at finde ud af, hvordan levende væsener fungerer ved at 

skille dem ad og forstå komponenterne enkeltvis. Stra- 

tegien har været ganske succesfuld, selv om der stadig 

er masser af uløste problemer at tage fat på. Mange af 

de lægemidler, vi kender i dag, er blevet til på denne 

måde, men forskningen har i de sidste 10 år skiftet ka- 

rakter. Man er gået i gang med at producere massive 

mængder af eksperimentelle data, der i højere grad kan 

bruges til at forstå det levende som en slags systemer 

af vekselvirkende komponenter. Håbet er, at man på 

den måde kan opnå ny viden om meget komplicerede 

sygdomme og i forhold til lægemidler f.eks. undgå bi- 

virkninger, der typisk opstår, fordi man kommer til at 

påvirke et helt system og ikke blot en enkelt uafhængig 

komponent. 

I det humane genomprojekt har man bestemt ind- 

holdet af gener i menneskets arveanlæg og har fundet 

2 .000-30.000 af dem. De bliver kreativt udnyttet til 

at producere hundredtusindvis af forskellige proteiner, 

som man ligeledes er gået i gang med at bestemme. 

Dermed er tiden blevet moden til at forsøge at sætte 

gener og proteiner sammen til større helheder og prøve 

at forstå, hvordan generne sammen kan løse en kompliceret 

opgave, som ikke nødvendigvis kan koges ned til 

summen af enkelte geners biokemiske funktion. 

Økonomien som analogi 

Man kan sammenligne denne problemstilling med vanskelighederne 

med at forstå samfundets økonomiske 

system, hvor det kan være svært at forklare, hvorfor 

renten over en kort periode pludselig falder eller stiger 

drastisk, eller hvorfor der lige pludselig ligger 1 milliarder 

kroner mere i statskassen, end regeringen regnede 

med kun - uger forinden. Selv om man har en masse 

viden om de enkelte processer i et sådant system, f.eks. 

lønniveauet for hver enkelt borger, arbejdsløsheden og 

inflationen, kan det være vanskeligt at overskue, hvordan 

systemet egentlig fungerer og især at forudsige, 

hvordan det vil opføre sig i fremtiden, selv på meget 

kort sigt. 

Modelorganismer og computere 

Mennesket med dets komplicerede immunsystem og 

centralnervesystem, hvor hjernen er blevet kaldt det 

mest komplekse system, man endnu er stødt på i universet, 

er naturligvis ikke det enkleste væsen at forstå. 

Derfor har der i mange år også været tradition for at 

studere såkaldte modelorganismer, der er mere overskuelige, 

og som kan give et simplere billede af grundlæggende 

mekanismer. Man har derfor også tidligt 

bestemt arveanlæggene for mange bakterier, gærarter, 

bananfluer og simple orme. Mange af disse organismer 

er naturligvis også interessante i sig selv bioteknologisk 

set, hvor de som cellefabrikker kan bruges til at producere 

en lang række forskellige produkter. 

Disse massive mængder af data fra mange forskellige 

arter har gjort det nødvendigt inden for biologien at 

tage store computere i brug – noget der ikke har været 

tradition for på samme måde som f.eks. inden for fysikken. 

De mange genomprojekter medfører, at antallet 

af nye DNA- og proteinsekvenser vokser eksponentielt 

i de internationale databaser. Det samme gør information 

om sekvensernes funktion og afstamning og ofte 

også om deres molekylære struktur. For tiden (august 

2006) fordobles antallet af sekvenser hver 10. måned. 

Det betyder, at der om 10 måneder vil findes dobbelt 

så mange data, som der er blevet bestemt, siden man i 

19 0’erne for alvor begyndte at bestemme rækkefølgen 

af de molekylære byggesten i biologiske sekvenser. 

Computeren og det bioinformatiske forskningsområde, 

der har udviklet sig, har også været en væsentlig faktor 

i denne udvikling. En af de teknikker, man benytter 

V I L L U M K A N N R A S M U S S E N F O N D E N

I disse år udvikler biologien og den medicinske forskning sig i retning af en netværksforståelse af det levende som systemer. Her ser man, 

hvordan forskellige proteiner vekselvirker med hinanden i en struktur, der minder om illustrationer af relationer mellem mennesker eller 

om forbindelserne i computernetværk. 

6 S Y S T E M B I O L O G I O G D ATA I N T E G R AT I O N

sig af, er dataintegration. Det vil sige, at man samkører 

forskellige former for biologiske data, der ofte vil være 

komplementære, så de hver for sig bidrager unikt til 

forståelsen af et system. 

En celle bliver til to 

Noget af det mest fundamentale ved det levende er, at 

det kan kopiere sig selv – én celle kan blive til to. Pro- 

cessen har relevans på alle niveauer fra det befrugtede 

ægs udvikling til organisme og til et dagligdags eksem- 

pel som hævning af brød, hvor celledelingen og den 

kuldioxid, gærcellerne i den forbindelse producerer, 

gør dejen luftig. Hertil kommer naturligvis sygdomme, 

der er relateret til ’celledelingsfejl’, som f.eks. cancer 

og som ovenfor nævnte bioteknologiske produktion af 

proteiner, når cellen bruges som fabrik. 

Cellernes evne til at dele sig har aldrig været reduceret 

til at være betinget af et enkelt gen. Mange gener spiller 

derimod en væsentlig rolle, når DNA’et og andre af cel- 

lens komponenter skal kopieres. Mange gener bruges 

kun hyppigt i visse faser af cellecyklus, hvor de så er ud- 

trykt maksimalt. Ved at bruge såkaldte DNA-chips kan 

man måle, hvor meget hvert enkelt at de cirka 6.000 

gærgener bliver brugt, og ved at lave det samme eks- 

periment, f.eks. hvert 10. minut, kan man lave en slags 

tegnefilm med snapshots over, hvilke og hvor meget 

de 6.000 gærgener bliver brugt under cellecyklus (der i 

bagegær typisk varer omkring to timer). 

Et designprincip for proteinkomplekser 

Alle disse gener koder for proteiner, og det særlige ved 

dem er, at de typisk arbejder sammen i såkaldte proteinkomplekser, 

hvor et vist antal proteiner arbejder sammen 

om at løse en bestemt opgave. Man kan f.eks. bruge 

massespektrometri til at finde ud af, hvilke proteiner 

der vekselvirker med hinanden. Denne form for data er 

også i hastig vækst, og mange nye databaser er dukket 

op. Ved at samkøre de tidslige tegnefilmsdata med de 

statiske protein-protein-vekselvirkningsdata kan man 

få et tidsligt indblik i, hvordan disse proteinkomplekser 

dannes, der er så helt essentielle for celledelingsprocessen. 

Mange af de tegnefilm over genekspression, man har 

lavet med DNA-chips i de seneste år, har vist, at gener 

og proteiner bliver udtrykt, lige præcis når der er brug 

for dem. Hverken før eller senere. Med vores datasamkørsel 

har vi vist, at cellecyklus ikke er organiseret på 

denne måde. I stedet er der tale om ‘til tiden-aktivering’ 

af komplekser, hvor de periodisk udtrykte proteiner 

bruges til at aktivere komplekserne præcis, når de 

skal bruges. Mange komponenter i disse komplekser er 

dog udtrykt ret konstant. 

Systembiologisk kan vi på denne måde trække et overordnet 

eller såkaldt holistisk designprincip ud, som går 

på tværs af alle komplekserne, hvor traditionel biologisk 

forskning typisk fokuserer på et enkelt gen eller 

et enkelt kompleks ad gangen. Da alle disse data kom 

fra gæreksperimenter, har vi vist, at gærcellecyklus tilsyneladende 

er designet på denne måde, men altså ikke 

noget om, hvordan det ser ud i andre organismer. 

Fra gær til menneske 

Det har længe været kendt, at i forskellige organismer 

er det mange af de samme gener, der er vigtige for cellecyklus. 

Men det frustrerende er, at i én organisme kan 

ét bestemt gen være periodisk udtrykt, mens det selv 

samme gen i andre organismer er mere eller mindre 

konstant. Selv i encellede organismer som bagegær og 

spaltegær kan der være meget stor forskel. 

Vi har derfor gentaget samkøringsanalysen i flere forskellige 

organismer og integreret gen-tegnefilm og 

protein-protein-vekselvirkningsdata for hver af dem. Vi 

kan vise, hvordan tre forskellige proteinkomplekser ser 


7

En cirkel, der beskriver cellecyklus, hvor de gener, der er udtrykt periodisk er farvekodede efter, hvornår i cellecyklus genet er mest udtrykt. 

Celledelingen foregår kl. 12 og tager i gær cirka 2 timer. De proteiner, som generne koder for, vekselvirker med andre proteiner og danner 

proteinkomplekser, som man ser inde i cirklen. De proteiner, hvor gode vekselvirkningsdata endnu ikke er blevet produceret, er blevet uden 

for cirklen. Som man kan se, er næsten alle proteinkomplekserne en blanding af farvede og hvide komponenter – et designprincip, som 

tilsyneladende bliver brugt til at aktivere et proteinkompleks på det rigtige tidspunkt i cellecyklus, netop når dets opgave skal løses. 

S Y S T E M B I O L O G I O G D ATA I N T E G R AT I O N

M 

G 2 

Cation 

transport 

APC 

SCF 

Farve markerer det tidspunkt i cellecyklus, hvor et givet gen bliver brugt mest, og hvor man normalt forventer, at der er mest af det protein, 

genet koder for. Figuren viser, at cellecyklus helt generelt køres af proteinkomplekser, hvor kun et vist antal komponenter i hvert kompleks 

udtrykkes periodisk (de farvede), mens resten har en mere konstant ekspression (de hvide). Man kan sige, at vi bruger én type data til at 

tilføje “tid” til en anden type data. 

MCM/ORC 

Tubulin 

related 

Pho85cyclin 

Mitoticexit 

SPB 

M/G 1 

Regulation 

ofmeiosis 

Glycogen 

synthesis 

Cdc28-cyclin 

Protein 

kinase A 

Cell wall 

Nucleosome/ 

budformation 

Sister 

chromatid 

cohesion 

Transcription 

factors 

DNA replication 

Histones 

DNA 

polymerase 

DNA replication 

and repair 

Septin 

filaments 

G 1 

S 


9

Tre proteinkomplekser vist i tre forskellige 

organismer, bagegær, spaltegær og menne- 

ske. På grund af genduplikationer gennem 

evolutionen er der ikke lige mange kom- 

ponenter i de forskellige organismer. Man 

ser, at de periodiske proteiner ikke er de 

samme i forskellige organismer, men at det 

designprincip med en blanding af farvede 

og hvide proteiner (som blev fundet i gær) 

også holder i andre organismer. 

9 0 S Y S T E M B I O L O G I O G D ATA I N T E G R AT I O N 

ud i bagegær, spaltegær og menneske. Der er ikke altid det samme antal 

komponenter i de forskellige organismer, og vi kan se, at der er store for- 

skelle på, hvad der er periodisk og konstant. Væsentligt er imidlertid, at 

det designprincip, som vi fandt i bagegær, ser ud til at være det samme i 

de andre organismer, også når man inkluderer mange andre komplekser. 

Ikke-hypotesedrevet forskning 

Denne form for systembiologi handler om dataintegration, samkørsel af 

forskellige former for biologiske data og involverer ikke i sig selv eksperi- 

menter. Ideen er at tilføje biologien og den medicinske forskning noget 

nyt og på ingen måde at kaste vrag på al den forskning, der effektivt fører 

til resultater på god og sædvanlig reduktionistisk vis. Man kalder ofte 

denne nye type forskning for ikke-hypotesedreven, fordi man ikke starter 

med en antagelse for så at gå i gang med at producere eksperimentelle 

data, der kan bekræfte teorien. Derimod begynder man med de eksperi-

mentelle data, som andre har produceret, og leder så efter noget nyt og 

overraskende, der dukker op, og som man ikke på forhånd havde tænkt på. 

Perspektivet er ikke blot at opdage ting, der er generelle for en bestemt 

organisme eller for alle organismer, men også at identificere det, der er 

specifikt for det enkelte individ. Selv om det har taget mere end 10 år 

at bestemme en ”gennemsnitsudgave af de menneskelige arveanlæg” (til 

en udgift i omegnen af 20 milliarder kroner), er der mange, der regner 

med, at prisen om -10 år kan komme helt ned på nogle få hundrede 

kroner. Man kan derfor også se på, hvordan det enkelte individs særlige 

versioner af generne eventuelt kan ændre forskellige processer, herunder 

cellecyklus, og skabe viden, der kan benyttes i forbindelse med design af 

individualiseret medicin. Målet er at bruge denne viden til at forbedre og 

forlænge menneskeliv ved at udnytte data og computere til det yderste. 

De molekylære mekanismer, der styrer cel- 

ledelingen, har stor betydning i forbindelse 

med mange forskellige sygdomme, f.eks. 

cancer, hvor cellerne deler sig med stor hast. 

Billedet viser cancerceller fra æggestokke, 

der deler sig. 


9 1

Den københavnske 

Ring 

AF KASPER BECH HOLTEN 

Kasper Bech Holten (f. 1973) instruktør i ind- og udland, 

kunstnerisk leder af Århus Sommeropera 1996 – 2000. Fra år 

2000 operachef på Det Kongelige Teater. 

9 2 D E N K Ø B E N H AV N S K E R I N G 

Foto: M. Mydtskov Rønne. 

Kun ganske få gange er den tyske komponist Richard 

Wagners operaværk fra 1876, Nibelungens Ring blevet 

opført i sin helhed i Danmark. Det Kongelige Teaters op- 

sætning af Den Københavnske Ring i det nye Operahus i 

2006 var instrueret af operachef Kasper Bech Holten, der 

havde lagt den musikalske ledelse i hænderne på chefdiri- 

gent Michael Schønwandt. Næsten umærkeligt for publi- 

kum blev de fire operaforestillinger også optaget på film. 

Fortællingen om det 20. århundrede i Brünhildes skik- 

kelse blev optaget af CUBUS FILM A/S, der med nye 

og utraditionelle placeringer af kameraer foran, bagved og 

over scenen har gennemført optagelser, så man vil kunne 

præsentere hidtil ukendte elementer i den gigantiske fore- 

stilling på dvd i løbet af 2007. Optagelsen blev støttet af 

VELUx FONDEN med en donation på 1.200.000 kr.

v e l u x f o n d e n 

9 3

Brünhilde blev omdrejningspunktet for 

operachef Kasper Bech Holtens opsætning 

af Nibelungens Ring. På foregående side ses 

kgl. operasanger Tina Kiberg som Brünhil- 

de, der søger tilbage i slægtens historie for 

at forstå sit eget liv. Ovenfor ses Brünhilde 

med sin udkårne Siegfried, fremført af kgl. 

operasanger Stig Fogh Andersen. Bemærk 

også den moderne scenografi, som den ny 

operabygning åbner mulighed for. Fra Rag- 

narok. Foto: M. Mydtskov Rønne. 

9 D E N K Ø B E N H AV N S K E R I N G 

I april og maj 2006 gik drømmen i opfyldelse. Den første opførelse af 

Wagners gigantværk Nibelungens Ring på Det Kongelige Teater i næsten 

et århundrede gik over scenen i sin helhed fire gange – og heldigvis blev 

produktionen, ikke mindst takket være velvillig støtte fra VELUX FON- 

DEN fastholdt på dvd. 

For os på Det Kongelige Teater har det været en forrygende oplevelse at 

grave sig så dybt ned i et værk i flere år; de første forberedelser begyndte i 

2001, premieren på den første af de fire dele af værket fandt sted i 2003, 

og det var altså i ugerne op mod sommerferien i 2006, at vi kunne glæde 

os over det samlede resultat. 

Vi er alle sammen blevet ældre undervejs, og arbejdet med at genopsætte 

de enkelte dele af Ringen har givet os mulighed for at prøve idéer af, 

som i nogle tilfælde blev hængende og i andre blev strøget igen. Mange 

detaljer blev ændret undervejs, men den grundlæggende idé bag vores 

fortælling blev faktisk til meget hurtigt; en familiesaga med Brünnhilde 

i centrum. 

Richard Wagners Nibelungens Ring er en fantastisk vision. Et værk, som 

ikke ligner noget andet i musikhistorien, og som for altid ændrede den 

måde, vi tænker på, når vi beskæftiger os med opera. Et værk, som er 

udtænkt af en multibegavelse, der levede i grænselandet mellem vision

og virkelighed, som både skrev tekst og musik til en tidløs og univer- 

sel mytologisk musikfortælling om menneskets valg og fravalg. En multi- 

begavelse, som samtidig havde virkelighedssans og dramatisk tæft nok til 

også at skabe et af de mest medrivende og vedkommende sceniske værker 

i verdenshistorien. 

Komponisten, forfatteren, tænkeren og mennesket Richard Wagner er 

blevet skældt ud, tilbedt, hadet, forgudet, hånet og idoliseret som ingen 

anden i operaens verden. Der er skrevet flere bøger om ham og hans vær- 

ker end om nogen anden komponist, og Nibelungens Ring er uden tvivl 

det mest gennemanalyserede og omdiskuterede musikdramatiske værk 

overhovedet. Med sine fire dele med omkring 1 timers musik i alt er det 

på ingen måde en normal opera, men en hel verden man kan drage ind i 

og bruge år af sit liv på at blive klogere på – og af. 

Fortællingen om det 20. århundrede 

Ringen er med andre ord et uendeligt rigt værk, der siden 1 76 uafbrudt 

har beskæftiget såvel kunstnere som intellektuelle og har affødt flere ekstreme 

tolkninger end noget andet operaværk. Ringen er et værk, som 

kan læses på uendeligt mange niveauer. Ringen er så rig, fordi ikke én 

tolkning kan hævde at have patent på indholdet i værket. 

Den storslåede scenografi, hvor man aner 

Siegfrieds døde krop i flammerne. Fra Ragnarok. 



9 5

Som den eneste dansker der har dirigeret 

ved Festspillene i Bayreuth, var musikchef 

Michael Schønwandt selvskrevet til at løfte 

det musikalske ansvar for Det Kongelige Te- 

aters opførelse. Her sammen med Det Kon- 

gelige Kapel i 2003 forud for opførelsen af 

Valkyrien . Foto: M. Mydtskov Rønne. 

9 6 D E N K Ø B E N H AV N S K E R I N G 

Vores tolkning af Ringen er en familiesaga. En fortælling om en families 

storhed og fald i tre generationer, som vi kender den fra Bibelen, fra de 

store romaner og fra Godfather-trilogien. For hvert enkelt menneske ud- 

gør familien jo en egen mytologi, og en families historie kan virke som en 

miniudgave af en hel verdens historie: det enkelte menneskes verden. 

Tiden i centrum 

Wagner skrev Ringen præcis samtidig med, at mange af de tankesæt, der 

kom til at dominere det 20. århundrede, blev til. I Ringen har Wagner 

igennem en families historie foregrebet mange af de konflikter og pro- 

blemstillinger, som skulle præge det århundrede, der blev menneskets hi- 

stories på én gang mest grusomme, mest voldsomme og mest kraftfulde. 

Vores familiesaga bliver derfor samtidig her i begyndelsen af det 21. år- 

hundrede historien om det 20. århundredes måde at tænke på og de store 

tankesæt og konflikter, der flåede det i stykker. 

På den måde mødes familiesagaen med verdenshistorien. Ringens historie 

spænder over det meste af et århundrede, og vi vil gerne gøre det tydeligt, 

hvordan tiden går, mens historien fortælles. Det er vigtigt, at man mær- 

ker, hvordan tiden er gået mellem Rhinguldet og Valkyrien, og fra denne 

videre til Siegfried, og det kan være svært, hvis det hele bare foregår i en 

ubestemmelig, mytologisk tid. Derfor “smager” hver af de fire operaer 

visuelt af en del af det 20. århundrede, fra start til slut. 

En feministisk familiesaga 

Vores fokus i denne familiehistorie vil være Brünnhilde, som i Ringen

udvikler sig fra en viljesløs pige, der knapt er mere end et spejlbillede af 

sin far, til en selvstændigt tænkende og forstående kvinde, der gør op med 

de mænd, som har kostet hende så megen smerte og krævet så store ofre 

af hende. Den kvindelige forståelse af verden bryder til slut i Ringen gen- 

nem de gamle maskuline ideologiers kamp om at vinde magten og forløse 

verden. Er det mon vejen frem i en individualiseret, globaliseret verden? 

Vores udgave af Ringen foregår i et drømmeunivers, hvor spor, erindrin- 

ger, motiver og minder hober sig op som i et gigantisk neuralt netværk 

med associationer på kryds og tværs, der næsten kan minde om den glo- 

baliserede verden og internettets måde at kommunikere på. Men selv om 

vores Ring vil ”smage” af det 20. århundrede, er det ikke en realistisk eller 

konkret fortælling. Den handler først og fremmest om en kvinde, der på 

randen af afgrunden har mistet overblikket, men som forsøger at forstå sit 

eget liv gennem minderne om, hvordan hun blev den kvinde, hun blev, 

og hvorfor hun fik det liv, hun fik. For i sidste ende er Ringen en dybt 

personlig beretning om et menneskes drømme og bevidsthedsudvikling, 

spejlet i den verden, der omgiver det. Den københavnske Ring er først og 

fremmest en kvindes drøm – Brünnhildes historie. 

Nu er Brünnhildes drøm kun levende i vores erindring – dekorationerne 

til produktionen findes ikke mere, og desto mere glædeligt er det derfor, 

at det snart vil kunne lade sig gøre at genskabe oplevelsen hjemme i stuen 

foran fjernsynet. 

Koncentration hos Kasper Bech Holten ved 

sceneprøve på operaen Siegfried i maj 2005. 



9 7

CUBUS Film ApS har venligst stillet disse 

billeder til rådighed fra opførelsen af 

forestillingen Ragnarok, der viser en af de 

simpleste og mest nøgne scener i Ringen. 

”Til at optage den viste sekvens blev kameraer 

placeret inde i siden af scenografien, 

og de giver sammen med det fjernstyrede 

kamera i sufflørkassen intense og nærværende 

billedmuligheder, vi ikke kunne have 

fået fra salen”. Foto: Billedproducer Uffe 

Borgwardt. 

9 8 d e n k ø b e n h av n s k e r i n g 

Den københavnske Ring. 

Af Uffe Borgwardt 

Opgaven var på en gang fantastisk visuel og fantastisk besværlig. Utrolig 

visuel, eftersom scenograferne fra starten holdt en unormalt høj detalje- 

ringsgrad, i håb om at forestillingen ville blive filmet. Dertil var alle perso- 

ner på scenen hele tiden i gang med noget. Ikke bare den syngende, men 

også bi-personerne var hele tiden i aktivitet. Vi ønskede derfor at kunne 

fortælle en billedhistorie af de mange ting, der sker samtidig på scenen. 

Forestillingen var meget besværlig, fordi mange af scenografierne er luk- 

kede i siderne og med loft på. Man kunne umiddelbart kun tage billeder 

lige forfra, men med opfindsomhed og stor velvilje fra teatret fandt vi 

løsninger, der giver overraskende billeder. Vi savede små kighuller i sce- 

nografien, hvorigennem vi kunne tage billeder, og vi fik tilladelse til at 

placere fjernstyrede kamerahoveder på størrelse med en håndbold inde i 

scenografien og nede ved siden af suffløsen. På den måde kunne vi filme 

personerne fra siderne, så vi kunne filme den intense øjenkontakt imellem 

dem, og vi kunne få personerne på linje i vores billeder, så vi i ét billede 

kunne se mere end én person ad gangen. Det kan man sjældent, hvis man 

er bundet til kameraplaceringer i salen. 

Besværlighederne rakte ud over de lukkede scenografier, for teatret havde 

til fulde udnyttet det nye operahus’ tekniske muligheder. Scenegulvene 

bevægede sig derfor op og ned både fem og ti meter, frem og tilbage i 

hele den halve fodboldbanes længde og drejede rundt først den ene vej 

og så den anden. 

Alle var derfor lidt nervøse for, at fotografer, der gemte sig bag en kulis- 

sevæg, ikke flyttede sig på det rigtige tidspunkt og pludselig drejede med 

ind på scenen eller blev hejst farligt højt op i luften. Når vi havde taget 

højde for sikkerheden for alle personer og kendte koreografien på bagscenen, 

så var det stadig en udfordring med kabeltrækkene til kameraerne. 

Kablerne ville hurtigt blive klippet over af de store elevatorer, der kører 

scenegulvene op og ned, hvis de lå henover de forkerte steder. Og hvad 

gør man med et kabeltræk ind til en scenografi, der drejer mere end 360 

grader rundt? 

Vi fik det løst. Det var enormt flot at filme og har resulteret i levende billeder, 

hvor man som kommende seer vil komme tættere på figurerne og 

opleve flotte billeder med masser af liv i. En oplevelse der vil adskille sig 

fra den mulighed, man havde fra publikumssæderne.

Brünhilde er sikker på, at det må være Siegfried, der kommer hjem, da flammerne omkring hende bryder ud igen. Tina Kiberg i Ragnarok. 


Richard Wagner blev født 1 13 i Leipzig og døde 1 3 

i Venedig. 

I 1 afsluttede Wagner et handlingsresumé til, hvad 

han forventede skulle være én opera bygget på Nibelungmyten. 

Året efter indledte han som 3 -årig kompositionsarbejdet 

hertil, men projektet udviklede sig, 

og først i 1 7 satte Richard Wagner i en alder af 62 år 

punktum på det sidste partitur. 

I 1 7 havde Wagner ellers afsluttet partiturerne til 

Rhinguldet og Valkyrien og var i gang med partituret 

til Siegfried, men måtte af økonomiske grunde henlægge 

projektet og koncentrere sig om at afslutte arbejdet 

med to andre operaer. Tristan og Isolde blev opført i 

1 9 og Mestersangerne 1 67. 

I 1 69 uropføres Rhinguldet, i 1 70 Valkyrien, og i 

1 71 færdiggøres partituret til Siegfried. I 1 72 flytter 

Wagner til Bayreuth, og i 1 7 afsluttes partituret til 

Ragnarok. 

I 1 76 opføres Nibelungens Ring skrevet, komponeret 

og dirigeret af Richard Wagner ved det første festspil 

i det nybyggede hus i Bayreuth. Wagners kommentar 

efter første komplette opførelse lød: ”Næste gang gør 

vi det helt anderledes.” 

Indtil 2006 var Nibelungens Ring kun opført i alt 6 

gange af den Kongelige Opera. Det var mellem 1909 

og 1912. I 197 opførte den svenske opera ved et gæstespil 

hele Ringen på Det Kongelige Teaters Gamle 

Scene. Værket er endvidere blevet opført af Den jyske 

Opera i Aarhus i sin helhed i 19 7 og 1996. 


9 9

ars 

M 

Rejser til 

i den nærmeste 

fremtid 

AF PER NØRNBERG 

Per Nørnberg (født 1942) cand.scient. i geografi fra Århus Universitet 1973, adjunkt samme sted og ph.d.-grad i 1980 på afhandling 

om mineralogi og forvitringsprocesser. Siden 1980 lektor på Geologisk Institut, Århus Universitet, leder af Mars Simulations Labo- 

ratoriet oprettet 1999 på Århus Universitet. 

Mars Simulerings Laboratoriet har i 2005 modtaget 

2.600.000 kr. i støtte fra VILLUM KANN RASMUSSEN 

FONDEN til dansk deltagelse i et Marsforskningsprojekt. 

Bevillingen er givet til lektor Per Nørnberg, Geologisk 

Institut. Simulerings Laboratoriet er et tværfagligt samar- 

bejde mellem fire naturvidenskabelige institutter. Labora- 

toriet skal deltage i mineralogiske og klimatiske studier på 

den Europæiske Rumfarts Organisation, ESA’s ExoMars 

1 0 0 R E J S E R T I L M A R S 

mission, som flyver til Mars om ca. fem år. Bevillingen 

vil sætte laboratoriet i stand til at udvikle to instrumen- 

ter, som skal monteres på et fjernstyret køretøj, som skal 

medbringes på missionen til Mars. Begge instrumenter 

har fokus på vindforholdene, men vil endvidere bidrage til 

ny viden om det røde støv, som er karakteristisk for Mars, 

såvel som støvets mineralogi.

Mars i kikkerten 

Mars er som Venus en meget synlig planet på himlen, og man 

ved faktisk ikke, hvem der opdagede den, men vi ved om Mars, 

at den fik navn efter den romerske krigsgud, fordi planetens røde 

farve minder om blod. I den sammenhæng er det tankevækken- 

de, at blodet har sin farve fra jern i hæmoglobin, ligesom Mars 

har sin farve fra jernoxidet hæmatit. 

Mars har altid fascineret mennesket, og den fascination blev ikke 

mindre, da den hollandske fysiker Christian Huygens, som var 

den første, der var i stand til at fremstille en virkelig kvalitets- 

kikkert, vendte sin kikkert mod Mars og kunne lave detaljerede 

beskrivelser af strukturer på overfladen af planeten. Han tegnede 

i 16 9 det første kort over Mars og markerede her det senere 

benævnte Syrtis Major som en V-formet struktur. 

Senere (1672) beskrev han også polarkapperne på Mars. Hans 

iagttagelser af Mars gav ophav til mange spekulationer om kanaler, 

plantevækst, årstiders skiften og marsbeboere, der kulminerede 

omkring år 1900 med debatten om eksistensen af 

kunstige kanaler på Mars’ overflade. Det var ikke før, at amerikanernes 

Mariner-sonder under deres forbiflyvninger i midten af 

tresserne sendte detaljerede billeder af Marsoverfladen tilbage til 

Jorden, at vores forestillinger om kanaler, årstider og marsmænd 

blev endeligt begravet. Med billederne fra Mariner-sonderne 

stod det klart, at Mars’ overflade var en tør og kold ørken. 

Tættere på 

Senere Marssatelitters billeder og især Viking-sondernes målinger 

fra 1976 og fremefter rejste dog velbegrundet tvivl om, hvorvidt 

klimaet på Mars altid havde været sådan. At der ikke kunne 

spores liv, hvor Viking-sonderne landede, viste det materiale, de 

gravede op. Billedmateriale, spektroskopiske målinger og kemiske 

analyser viste dog et mere nuanceret billede af planeten. 

Resultaterne blev bearbejdet i mange år derefter, men først ca. 

20 år senere begyndte man igen at sende sonder til Mars. Hvem 

husker ikke den lille Pathfinder-bil, som vi alle i 1997 fulgte på 

TV? Den mission åbnede op for en række opfølgende missioner 

Ricciolis kobberstik fra 1651 viser, hvordan det Kopernikanske 

heliocentriske verdensbilledes vejes op mod 

Tycho Brahes ‘subgeocentriske’ verdensbillede og findes 

for let. 

JORDEN MARS 

Masse (kg) 6,0 x 1024 6,4 x 1023 

Diameter (km) 

Middel 

12756 6787 

massefylde (g/cm3 ) 

Undslip 

5,52 3,94 

hastighed (m/sec) 11200 5000 

Gravitationen 

Gennemsnitsafstand 

1 G 0,38 G 

til Solen (AU) 1 1,52 

Rotationsperiode 

(150 mill. km) (228 mill. km) 

(timer) 

Omdrejningsperiode 

23,93 (døgn) 24,62 (sol) 

(dage) 

Middel overflade 

365,26 686,98 

temperatur (°C) +15 (+20) -63 (-140) 


1 0 1

til Mars, som gang på gang har væltet vore hypoteser 

om forholdene og dannelsesprocesser på planeten. 

Mars har kun halvt så stor en diameter som Jorden. 

Dens masse er ti gange mindre end Jordens, og tyng- 

dekraften er kun ca. en tredjedel. Atmosfæren er tynd 

(7 mb mod Jordens 1013 mb) og består næsten ude- 

lukkende af CO 2 . Det er ikke noget indbydende sted 

for liv, men har det mon altid været sådan? 

Ny viden 

Vi ved i dag, at det har det ikke. Der er med de sene- 

ste målinger fra især de to amerikanske rover-køretøjer, 

som nu på tredje år bevæger sig rundt på Mars, kom- 

met mange sikre resultater om en tidligere vådere og 

varmere Mars. Planeten er dog først og fremmest præ- 

get af, at overfladen har en vulkansk oprindelse. Der 

har i tidligere tider været store områder med saltholdigt 

vand, hvori der er aflejret forvitrede geologiske mate- 

rialer, som er nedbrudt fra de vulkanske bjergarter. Der 

er store områder med klitter og tykke og udbredte lag 

med lagdelte sandaflejringer, som vi i Danmark kender 

fra grusgrave. Der er store flodlejer, som i dag er tørre, 

men som i tidligere tider er udgravet af store mængder 

rindende vand. Vi ved også, at laget af rødt støv, som 

dækker hele planeten, og som vi tidligere troede var et 

tykt lag, nu viser sig at være så tyndt, at det let kan suges 

op af små skypumper, som så afslører det mindre kemisk 

forvitrede, gråsorte, vulkanske materiale nedenunder. 

Det røde støvlag er centimeter til millimeter tyndt, og 

det er et meget interessant resultat, som fortæller, at 

de iltende forhold, som skal til for at omdanne den grå 

basalt til røde jernoxider, ikke har været dominerende 

i en målestok, som kan sammenlignes med de iltende 

forhold på Jorden. Hvis det er liv, der på Mars har til- 

ført ilten til jernoxidationen, ligesom på Jorden, hvor 

ilten kom ind i atmosfæren med blågrønalgerne, så har 

de forhold ikke kunnet komme til at dominere Mars- 


overfladen. Men det udelukker ikke, at der tidligere kan 

have været liv på Mars, og heller ikke at det kunne have 

overlevet i lommer under overfladen. 

Liv på Mars 

Her er vi ved det vigtigste argument for at udforske 

Mars. For den europæiske rumfartsorganisation (ESA) 

og den tilsvarende amerikanske (NASA) og for alle 

andre deltagere i deres missioner er hovedinspirations- 

kilden perspektivet i, at der er eller kan have været liv 

andre steder i universet. Hvis man finder spor af liv på 

Mars, og hvis man kan påvise, at dette liv er opstået 

uafhængigt af biosfæren på Jorden, vil Jorden ikke læn- 

gere være enestående i betydningen af at huse biologisk 

aktivitet. 

Mars Simulerings Laboratoriet 

For at kunne svare på spørgsmålet om liv på Mars laves 

der detaljerede måleprogrammer på planeten. Mars- 

forskning er en meget langsigtet affære. Missioner til 

Mars planlægges med en tidshorisont på en halv snes år. 

De faglige teams bruger flere år på at kvalificere sig til at 

deltage i NASA’s og ESA’s programmer. Det har også 

været betingelserne for Mars Simulerings Laboratoriet 

ved Aarhus Universitet, som er et tværfagligt samarbej- 

de mellem fire naturvidenskabelige institutter. 

Her arbejder biologerne med mikrobiologisk over- 

levelse under Marsforhold, og kemikere med iltnings- 

processer på Marsoverfladen skabt af det stærke ultra- 

violette lys, som med Mars’ tynde atmosfære når ned 

til overfladen. Geologerne arbejder med mineralogi af 

bjergarter og det røde støv, og fysikerne foretager må- 

linger af vindstyrke og vindretning, støvopladning og 

mineralogiske og kemiske bestemmelser på de geolo- 

giske materialer. Marsforskning er meget international, 

hvilket betyder, at vi i Aarhus − ud over samarbejdet 

med rumfartsorganisationerne ESA og NASA − har

samarbejde med universiteter og virksomheder i en lang række europæi- 

ske lande samt USA og Canada. 

Laboratoriet blev startet i 1999 og fik fra starten mulighed for at lave en 

vindtunnel, som er i stand til at skabe de daglige atmosfæriske overfla- 

deforhold på Mars stabiliseret over en længere periode. Det viste sig ved 

forundersøgelserne samt ved fremlæggelsen af de første kongresindlæg 

og de første publikationer, at det er den eneste eksisterende vindtunnel 

med de egenskaber. I vindtunnelen kan vi lave eksperimenter, som endnu 

ikke kan laves andre steder. Det har betydet, at vi har kunnet foretage 

unikke eksperimenter, publicere resultaterne, og at vi har kunnet teste 

dele af en lang række andre gruppers instrumenter samt lave realistiske 

Mars eksperimenter. 

Ud over vindtunnelen har Laboratoriet også lavet et kammer til mikro- 

biologiske eksperimenter under Marsforhold og fremstillet flere mindre 

kamre til kemiske og fysiske eksperimenter. 

Kommende flyvninger 

Til NASA’s første flyvning til Mars (Phoenix missionen i 2007) er der i 

Aarhus udviklet en vindsensor, som kan måle vindhastighed og vindret- 

ning. Vindsensoren kaldes med et engelsk ord for Telltale. Det refererer 

til de tynde snore, som sidder på sejlskibes sejl og hjælper med til trimnin- 

gen. Hele instrumentet er en halv snes centimeter højt. 

Mars Simulerings Laboratoriets struktur 

(P. Nørnberg). 

Mars vindtunnelen (H. Bechtold) Simulati- 

ons Laboratoriets vindtunnel har et målerør 

i vindtunnelen (blå), som måler ca. 1,5 m og 

har en diameter på 40 cm. Den ligger inde i 

sit eget returrør (orange) for at skaffe plads 

til hele konstruktionen inde i en ståltank 

(grå) på ca. 3 x 1 meter. Den blå flange til 

højre kan køles ned med flydende kvælstof 

og har gennem stænger til vindtunnelen, 

som så også køles ned. Den røde turbine, 

der ses i højre ende af vindtunnelen, sætter 

luften i bevægelse. Slusen oven over tanken 

samt vinduerne i siderne og i bunden bru- 

ges ved instrumentmontering og til at lave 

observationer igennem. Turbinen roteres 

med den grønne aksel, der er forbundet til 

en elmotor. Der kan opnås vindhastigheder 

fra 0 til 40 m/sek. 


1 0 3

Vind- og støvmåleren LAMDA til ESA, Exo- 

Mars. Er her vist inde i vindtunnelen. (J. 

Merrison). 

Telltale-vindmåleren til NASA Phoenix, den 

måler ca. 10 cm i højden (H. Bechtold). 

1 0 R E J S E R T I L M A R S 

Phoenix-landeren er tegnet af NASA og er en faststående konstruktion, 

der vil lande på planeten i maj 200 . Landingen vil foregå forholdsvis tæt 

på Mars’ nordpol (70o N), hvor man ved, at is af vand befinder sig tæt under 

overfladen. Her vil Phoenix-landerens arm med sin skovl kunne tage 

materiale op fra den ismættede jord. Den jord skal placeres i instrumenter, 

som kan varme den op og lave kemiske og fysiske analyser på materialet. 

Det er håbet ud fra de analyser at kunne bidrage til historien om, hvorvidt 

der er eller har været liv på Mars. På landeren vil der blive rejst en meteorologimast 

kort efter landingen med vindsensoren siddende i toppen. 

Vindsensoren, som Mars Laboratoriet er ansvarlig for, er nødvendig for at 

kunne måle vindhastighed og vindretning, som skal kendes, når landerens 

arm graver prøver op og skal hælde dem i instrumenterne på landerens 

dæk. Det er vigtigt, at f.eks. den fine del af prøverne ikke blæser væk, 

således at man kommer til at analysere på materiale, der giver et skævt billede 

af forholdene. På denne måde indgår vi som et led i eftersøgningen 

af liv på Mars. 

Instrumenter fra Århus 

Med bevillingen fra VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN blev det 

som nævnt muligt for Mars Simulations Laboratoriet også at deltage i 

ESA’s næste flyvning til Mars. Her skal laboratoriet levere to instrumenter. 

De har begge relation til vinden, det røde støv og støvets mineralogi. 

Det er meget usikkert at måle vindhastigheder og -retning i Mars’ tynde 

atmosfære. Her har en laserbaseret vindmåler, som er udviklet på Mars 

Simulations Laboratoriet, vist sig at være velegnet. Den er derfor blevet 

valgt af ESA til at blive sendt med ExoMars-mission i 2011. Vindmåleren 

kan tillige måle støvets opladningsegenskaber og støvtætheden. 

Med kendskab til vindhastighed og vindretning får man mulighed for at 

sige noget om strømningsmønsteret på Mars og få bedre kendskab til klimaet. 

På Mars er der meget koldt, og luften kan derfor ikke indeholde ret 

megen fugtighed. Det betyder, at atmosfæren det meste af tiden vil have 

en meget lav relativ luftfugtighed (den %-del vand, som luften kan indeholde 

i forhold til vandmætning ved en given temperatur). Vi kender det 

fra om vinteren, når vi lukker kold luft ind i stuen og varmer den op til 20 

grader, så bliver luften meget tør. I den tørre luft vil støvpartiklerne have 

lettere ved at holde på deres ladning og dermed være elektriske, som vi 

kender det fra støv i tør luft på Jorden. De opladede partikler vil “klæbe”

RøntgendetektorerMössbauerdrev 

og 

-elektronik 

til alt det, de rammer, og det er i mange sammenhænge en uheldig egen- 

skab ved støvet på Mars. Støvet kan sætte sig på instrumenter, linser, 

solpaneler og, hvis der kommer bemandede flyvninger til Mars, også på 

astronauternes rumdragt. Støvet vil være meget vanskeligt at rense af og 

vil i øvrigt have kemiske egenskaber, som kan medvirke til nedbrydning 

af rumdragterne. Det er kendt fra Viking-landernes analyser, at støvet er 

stærkt oxiderende, og det er også observeret på de bemandede flyvninger 

til Månen. Støvets elektriske egenskaber er interessante ud fra en ren vi- 

denskabelig synsvinkel, men er også en vigtig risikofaktor ved bemandede 

flyvninger til Mars. Derfor vil vi med vores instrument undersøge støvets 

elektriske egenskaber. 

Det andet af Mars Laboratoriets instrumenter, der skal med på Exo- 

Mars missionen, er en udbygning af et allerede eksisterende Mössbauer- 

spektrometer fra universitetet i Mainz. Det er specielt egnet til at under- 

søge mineraler, som indeholder jern, og det er jo heldigt, når det drejer 

sig om planeten Mars, hvor jern er det tredje hyppigst forekommende 

grundstof i overfladen. Det indgår i en meget stor del af det basaltiske 

vulkanske materiale, som Marsoverfladen består af, og det er jern, der i 

iltet form er skyld i den røde farve, vi ser, når vi retter øjet mod Mars. 

Farvestoffet her er ’svenskrødt’ (hæmatit), det som en del svenske huse 

er malet med. 

Mars’ overflade 

Mössbauerkilde 

CEMSdetektor 

Principskitse af Mössbauer-instrumentet, 

der er specielt egnet til at undersøge mi- 

neraler, som indeholder jern, som er det 

tredjehyppigst forekommende grundstof 

i overfladen. Det eksisterende instrument 

måler på to energier, som trænger igen- 

nem henholdsvis ~150 μm og ~75 μm stof. 

Det giver information om hele prøven, man 

ser på, hvis den er 2-50 μm tyk, som støv og 

støvaggregater på Mars typisk er. Simulations 

Laboratoriet skal udvikle en detektor, 

der kan måle på elektroner, som kun trænger 

ud fra et ganske tyndt lag af materiale 

(0,3 μm). Det vil betyde, at vi nu ud over 

den hidtidige mineralogiske information 

fra hele prøven også får information fra det 

alleryderste forvitrede lag af en prøve og 

dermed ny viden om forvitringsforholdene 

på Marsoverfladen. (P. Gunnlaugsson). 


1 0

Phoenix-landeren tegnet nær 

Mars’ nordpol, hvor den er plan- 

lagt til at lande i 2008 (NASA). 


Perspektiv og fremtid 

Perspektivet i den eftersøgning af fortidigt eller eventuelt nutidigt liv på Mars ræk- 

ker tilbage til diskussionen om det kopernicanske verdensbillede. Med offentlig- 

gørelsen af sit berømte værk i året 1 3: De Revolutionibus Orbium Coelestium, 

startede Kopernicus sin revolution mod opfattelsen af Jorden som universets cen- 

trum. I den diskussion blev en allerede i datiden berømt dansker, Tycho Brahe, en 

vigtig deltager, som illustreret i Riccolis kobberstik. 

Hvordan kunne det gå sådan? Jo, Tycho Brahe kan nok påstås at være grundlæg- 

geren af den moderne naturvidenskab, idet han strengt holdt sig til at bygge sine 

antagelser på observationer i stedet for på spekulationer. Dog kan han med sin 

forankring i kristendommen og som Frederik II’s hofastrolog ikke helt undsige 

sig spekulationer. Men det var netop i samspillet mellem de hidtidige konklusioner 

bygget på utilstrækkeligt underbyggede antagelser og så Tycho Brahes kontrol af 

datidens “data” ved hjælp af observationer, at Tycho Brahe skilte sig ud. Tycho 

Brahe var nok tiltalt af Kopernicus’ system, men hans observationer stemte bedst

overens med hans eget system med Jorden i centrum af universet. Derfor måtte 

han som naturvidenskabsmand holde sig til konklusionen på sine egne observatio- 

ner. Det var en yderst rimelig antagelse. Tycho Brahes observationer var meget 

nøjagtige. Usikkerheden var nede på et bueminut (1/60 grad), og de var vel at 

mærke lavet uden kikkert. Det var de observationer, der satte Kepler i stand til at 

opstille sine tre planetlove. 

Hvis man finder spor af liv på Mars – og hvis man kan påvise, at dette liv er op- 

stået uafhængigt af biosfæren på Jorden – vil den kopernicanske revolution være 

tilendebragt. Jorden er da heller ikke længere enestående i betydningen af at huse 

biologisk aktivitet. 

Det er Mars Simulations Laboratoriets ambition at bidrage til den diskussion, og vi 

håber at være med til at gøre Danmark mere synligt i Marsforskningen. Vi er end- 

nu i en pionerperiode, men med anerkendelsen af vores arbejde i ESA og NASA er 

vi nu kvalificerede til som dansk hold på internationalt plan at være med dér, hvor 

diskussionen foregår. 

Den amerikanske rover Spirits 

landingsmodul efterladt i Mars- 

landskabet (NASA). 


1 0 7

1 0 H A U C H S P H Y S I S K E C A B I N E T 

Hauchs 

Physiske 

Cabinet 

AF JØRGEN FROM ANDERSEN 

Jørgen From Andersen (f. 1945) cand. 

scient. 1975, adjunkt/lektor ved Sorø Aka- 

demis Skole 1986. Siden 1994 tilsyn med 

Hauchs Physiske Cabinet under Stiftelsen 

Sorø Akademi 

A.W. Hauch opbyggede i slutningen af 1700-tallet en unik 

samling af instrumenter, så han som en af de første i Dan- 

mark kunne gennemføre forsøg i fysik og kemi i større 

omfang. Hauch kom imidlertid ud i økonomiske proble- 

mer og måtte i 1815 tage imod Kong Fr. VIs tilbud om 

at købe hans samling. I 1827 blev instrumentsamlingen 

overdraget Sorø Akademi, hvor den efter relativt få år blev 

opmagasineret og gik i glemmebogen. I 1970’erne blev 

de første skridt taget til en systematisk registrering af den 

unikke samling. De mange instrumenters unikke hånd- 

værksmæssige kvalitet har skabt ny interesse om Hauchs 

Physiske Cabinet, og med en donation på 2.000.000. kr. fra 

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN er samlingen 

blevet genopstillet i moderne rammer på Sorø Akademi.

Fysikinstrumenter på mode 

Oplysningstiden i 1700-tallet var bl.a. kendetegnet ved den systematiske 

udforskning af naturen gennem eksperimenter. Behovet for instrumenter 

og apparatur voksede, og de bedste blev udviklet af dygtige instrument- 

magere i samråd med naturforskerne. I kølvandet på denne udforskning 

opstod behovet for og ønsket om at formidle den stadig voksende viden 

om naturen. Instrumentmagerne udviklede derfor et pædagogisk set up, 

hvor fysikkens love så at sige blev skåret ud i mahogni. Særligt engage- 

rede personer etablerede fysiske kabinetter, hvor de underholdt hinanden 

med spektakulære forsøg. Det var England og Holland, der førte an, men 

Frankrig, Italien, Tyskland og Sverige var også med. 

Denne udvikling nåede først sent til Danmark. Der var to tilløb, det ene 

på Sorø Akademi, hvor Jens Kraft underviste i mekanik med en lille in- 

strumentsamling, og det andet var professor i medicin Kratzenstein, der 

afholdt nogle ganske underholdende forelæsninger over eksperimental- 

fysikken ved Københavns Universitet. Et egentligt naturvidenskabeligt 

miljø kendes dog ikke, før P.C. Abildgaard på eget initiativ i 1770 etab- 

lerede Veterinærskolen i København. Abildgaard ville sætte den ekspe- 

rimentelle naturvidenskab på dagsordenen. I 1779 kom han i kontakt 

med den hesteinteresserede unge major ved Livgarden, Adam Wilhelm 

Hauch, og det skulle snart vise sig, at den unge mand interesserede sig 

for andet end heste. 

Hauch blev ganske enkelt grebet af Abildgaards syslen med fysiske og 

kemiske eksperimenter, og han blev efterhånden meget engageret i P.C. 

Abildgaards plan om at sætte fokus på naturvidenskaben. Militærkarrieren 

blev afbrudt, og en stor arv åbnede muligheder for at realisere planen. 

Nye erkendelser 

Hauch kunne nu drage udenlands for at købe udstyr og tilegne sig det 

nyeste inden for forskning og formidling. En -måneders dannelsesrejse 

gennem bl.a. Holland og England sluttede i Paris i foråret 17 9, hvor 

Hauch mødte den franske kemiker Antoine L. Lavoisier, der er kendt for 

eftertiden som grundlægger af den moderne kemi ved bl.a. at give en forklaring 

på forbrændingsprocessen, opstille lov om materiens konstans og 

kontrollabel vejningsmetode. Af Lavoisier lærte Hauch, at vand var sammensat 

af hydrogen og oxygen. Det var en revolutionerende opdagelse, 

Den parisiske postarbejder Vera fik den idé 

at udnytte vandets vedhængskraft til at 

løfte det. Ved at trække et uldent tov op af 

vandet og vride det fik man altså pumpet 

vand op. Højde 105 cm. Foto: Steen Jensen. 

Hauch udtænkte dette udladnings elektrometer 

– et apparat til at måle elektricitetsmængder 

– ved at tælle hvor mange gnister 

den kunne frembringe. Højde 35 cm. Foto: 

Steen Jensen. 


1 0 9

Hauch udtænkte dette apparat til måling 

af luftens godhed, dvs indholdet af ilt: Det 

ene glas fyldes med den luft, der skal undersøges, 

f.eks. en prøve fra hestestalden. Det 

andet glas fyldes med NO. Når de to luftarter 

blandes, vil ilten i staldluften optages 

af NO og danne NO2, så det samlede 

volumen formindskes. Højde 50 cm. Foto: 

Steen Jensen. 

1 1 0 H A U C H S P H Y S I S K E C A B I N E T 

som Hauch påtog sig at underbygge gennem en række grundige og over- 

bevisende eksperimenter. 

A. W. Hauch blev kaldt hjem for i 17 9 at tiltræde stillingen som chef for 

de kongelige stalde. Den tilhørende embedsbolig gav Hauch mulighed 

for at indrette og opbygge sit fysiske kabinet i Staldmestergården. Fysik- 

ken skulle altså ikke være hans levebrød, og da han senere fik tilbudt et 

fysikprofessorat i Gøttingen, valgte han at forblive i Kongens tjeneste. 

Ved siden af sine embedspligter fandt han dog tid til at forske, til at op- 

finde nye apparater og til at formidle den nye viden om naturens kræfter 

gennem forelæsninger og en lærebog, der udkom i 179 og senere blev 

oversat til tysk og svensk. 

I 179 blev Hauch udnævnt til Hofmarskal og allerede år senere til 

Overhofmarskal. Det betød, at hans videnskabelige sysler blev nedtonet, 

men han vedblev at supplere og passe den fysiske instrumentsamling, som 

efterhånden var vokset til den 3. største i Europa. Den blev omtalt som en 

seværdighed i Vejviseren, og Hauch viste den gerne frem og demonstre- 

rede kemiske og fysiske forsøg for de besøgende. De større samlinger var 

angiveligt to royale samlinger i henholdsvis London og Paris. 

Hauchs store satsning havde båret frugt, og selv om det er svært at på- 

vise, er der ingen tvivl om, at Hauchs Physiske Cabinet var med til løfte 

naturvidenskaben i Danmark og føre den frem til den plads, den skulle få 

i løbet af 1 00-tallet. 

Samlingen skifter ejer 

Den enorme investering i instrumenter og apparatur bragte Hauch ud i 

økonomiske vanskeligheder, der forværredes af nogle uheldige hushandler 

og statsbankerotten i 1 13. For at hjælpe Hauch ud af krisen tilbød 

Kongen, Frederik VI, i 1 1 at købe samlingen for en pæn sum penge. 

I forbindelse hermed blev det første katalog over samlingen udarbejdet. 

Kataloget opregner 7 0 genstande, men samlingen rummede formodentlig 

flere effekter, og den forblev i Staldmestergården i endnu 12 år 

under Hauchs tilsyn. H. C. Ørsted, der var blevet professor i fysik ved 

universitetet med en samling, der langt fra kunne måle sig med Hauchs, 

fik i forbindelse med Kongens formelle erhvervelse af samlingen også adgang 

til at benytte instrumenterne fra Hauchs Cabinet.

Samlingen foræres bort 

21. maj 1 27 befandt Kongen og Hofmarskalen sig i Sorø i anledning af 

indvielsen af den nye hovedbygning på Sorø Akademi og genoprettelsen 

af den 1-årige akademiske undervisning. 

Her fik Kongen eller muligvis Hauch eller begge to en pludselig ’indskydelse’. 

Den store instrumentsamling skulle flyttes til Sorø for at kunne 

benyttes i den akademiske undervisning (latinskolen havde ikke naturvidenskab 

på programmet). Det er stadig uafklaret, hvad der lå bag denne 

’indskydelse’. 

A.W. Hauch var faktisk på det tidspunkt i gang med at udarbejde et stort 

prestigeværk om samlingen med tegninger og beskrivelser af instrumenterne 

og deres brug og havde vel stadig brug for at have adgang til den, 

og H.C.Ørsted, der flittigt lånte af instrumenterne til sin undervisning, 

var nærmest rasende. Måske var baggrunden for gaven, at Hauchs nevø 

Carsten Hauch var blevet ansat ved Sorø Akademi som lærer i naturfagene, 

men var udeblevet. Rektor var på nippet til at ansætte en anden. For 

at undgå denne skandale kunne overdragelsen af samlingen måske både 

lokke Carsten Hauch og formilde rektoren? 

Samler støv 

Samlingen kom i hvert fald til Sorø, hvor den blev modtaget med nogen 

skepsis, (”For de penge, det kostede at istandsætte, pudse og flytte samlingen, 

kunne Akademiet have fået en ny og bedre egnet samling til undervisningen”, 

lød det). Og efter kun få år i de flotte sale endte de fleste 

af instrumenterne da også på lofter og i pulterkamre. 

Fra 1 36–1 3 udkommer 1. bind dog af A.W. Hauchs stort anlagte 

beskrivelse af samlingen, andet bind blev aldrig afsluttet, primært fordi 

Hauch døde i 1 3 . 

Fornyet interesse 

Der skulle gå næsten 1 0 år, før den fine gamle samling blev fundet frem 

igen og stillet op sammen med akademiets andre naturvidenskabelige 

samlinger i en af akademiets bygninger kaldet Vænget, der var blevet lukket 

som alumnat i 197 . 

Baggrunden herfor var, at der på internationalt niveau blandt videnskabshistorikere 

var opstået en særlig interesse for de videnskabelige instrumenters 

historie. 

Spiralpumpen er en af samlingens klenodier 

opfundet af kandestøber Andreas Wirz 

fra Zürich i 1754. Opstillet i Firenze, hvor 

den løftede 4 kander vand i 50 fods højde 

på 2 minutter. Højde 190 cm. Foto: Steen 

Jensen. 


1 1 1

Der er bevaret 19 lysbilleder – kolorerede 

glasplader – som ved hjælp af en laterna 

magica kunne projiceres op på en skærm 

eller en røgsky ledsaget af lydeffekter. Disse 

populære multimedieshow gik under navnet 

fantasmagori. Foto: Steen Jensen. 

A.W.Hauch (1755-1838). 

Kammerherre, staldmester og overhofmarskal. 

En mand med en ufattelig arbejdsevne. 

I perioden fra 1790-1800 formåede 

han at opbygge sin store instrumentsamling, 

forske, opfinde nye apparater, holde 

forelæsninger samtidig med sine embedspligter. 

Han bragte den eksperimenterende 

naturvidenskab til Danmark. Foto: Steen 

Jensen. 

1 1 2 H A U C H S P H Y S I S K E C A B I N E T 

Hermed blev det klart, at den hauchske samling stadigvæk var blandt de 

største og fineste i verden af sin slags, ligesom samlingen udgør et væsent- 

ligt og fornemt dokument om oplysningstidens vilje til at skabe sig viden 

og forståelse om naturens indretning. Lektor ved Sorø Akademis Skole 

Hemming Andersen påbegyndte en gennemgribende registrering og be- 

skrivelse af instrumenterne, samtidig med at der blev udført restaurering 

og konservering af samlingen. 

Spørgsmålet var nu, om samlingen også kunne interessere andre end 

fagfolk. De første forsøg med åbning af samlingen var skuffende. Der 

manglede ressourcer til formidling. I 199 overtog lektor Jørgen From 

Andersen opsynet med samlingen, og i 1996 etablerede videnskabshistoriestuderende 

Jan Tapdrup en stor særudstilling udelukkende med instrumenter 

fra Hauchs Physiske Cabinet på Stenomuseet i Århus, der tydeligt 

demonstrerede samlingens store formidlingsmæssige potentiale. 

Et såkaldt Hauchudvalg bestående af videnskabshistorikere og museumsfolk 

blev oprettet med henblik på at udvikle udstillingsmuligheder for 

Hauchs Physiske Cabinet. 

Samlingen nyopstilles 

Det afgørende gennembrud kom, da Undervisningsministeriet i 2002

Beyers konkave himmelglobus, der viser stjernehimlen hvælvet rundt 

om den lille jordklode i midten. Højde 47 cm. Foto: Steen Jensen. 


1 1 3

Det magiske springvand, der lukker vandet 

ud med mellemrum, styret af lufttrykket, 

som reguleres af det vand, der løber ud. 

Højde 63 cm. Foto: Steen Jensen. 

1 1 H A U C H S P H Y S I S K E C A B I N E T 

bevilgede 1.600.000 kr. til en egentlig nyopstilling. En udstillingsarki- 

tekt, en scenograf og en videnskabshistoriker blev engageret til sammen 

med lektor J. From Andersen at løse den pædagogiske udfordring, det 

er at skulle udstille instrumenter og maskiner, der tilsyneladende kan en 

masse ting, men bag glas og uden for den besøgendes rækkevidde og på 

en sådan måde, at beskuerens interesse vækkes og helst fastholdes. 

Beslutningen blev at sætte fokus på de smukke materialer, det enestående 

håndværk og samlingens mangfoldighed og variation. Hvis det skulle lyk- 

kes, krævede det en delikat kombination af montrer, lys og skiltning, som 

langt overskred det oprindelige budget. Her var det så VILLUM KANN 

RASMUSSEN FONDEN trådte til med en støtte på knapt 2.000.000 

kr. Stiftelsen Sorø Akademi sørgede for, at lokalerne på Vænget fremstod 

som den perfekte ramme om nyudstillingen, der blev indviet 2 . september 

200 under overværelse af Hendes Majestæt Dronningen. 

Publikums reaktioner efter besøg i samlingen viser, at det er lykkedes at 

give instrumenterne en eksponering, der gør besøget til en oplevelse også 

for den uindviede. 

Spændende fordi 

Her har vi den store spændende pædagogiske udfordring, der vil blive 

løst i samarbejde med skolens elever. Det bliver en lærerig proces for alle 

involverede at arbejde med de ideer og tankegange, der ligger bag mange 

af de instrumenter, der var med til at udvikle den naturvidenskabelige 

erkendelse og skabe de teknologiske fremskridt for 200 år siden. 

Gennem små fysik- og kemiprojekter vil det vise sig, hvad de enkelte 

apparater kan og har været brugt til. Det er også tanken at lave kopier, 

så forsøg kan efterprøves, såvel som animationer, der kan illustrere virkemåden. 

I det små som det store kan A.W. Hauchs unikke samling bibringe den 

moderne naturvidenskab et historisk perspektiv. A.W. Hauchs Physiske 

Cabinet var for 200 år siden en øjenåbner, der satte naturvidenskaben på 

dagsordenen i Danmark. I dag kan samlingen med synsoplevelser, tekniske 

udfordringer, overraskelser og finurligheder blive en attraktion og 

medspiller i et nye store science-center ved Sorø Akademi.

Alt hvad der er bevaret af den store instrumentsamling, der kom til Sorø i 1827, er nu opstillet. I alt 750 genstande fordelt over syv rum på 

tilsammen 230 m 2 . De store elektricermaskiner står frit på gulvet. Ellers er de fleste genstande bag glas. Foto: Steen Jensen. 


1 1

1 1 6 B E S T Y R E L S E R

BESTYRELSER 

I VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN er bestyrelsens personkreds 

og konstituering uændret i forhold til sidste år. 

I VELUX FONDEN udtrådte mag.art. Aino Kann Rasmussen (formand) 

efter det normale, fundatsbestemte maksimum på 10 års medlemskab. 

Som bestyrelsesmedlem og formand er Hans Kann Rasmussen indtrådt. 


Akademiingeniør Lars E. Kann-Rasmussen (formand) 

Direktør Nils Havsteen (næstformand) 

Koncerndirektør Søren Bjerre-Nielsen 

Professor Andrew Jackson 

Professor Kristian Stubkjær 

Fhv. nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen 

Julie Kann Wilson, observatør 

VELUx FONDEN 

Akademiingeniør Hans Kann Rasmussen (formand) 

Ambassadør Hans Henrik Bruun (næstformand) 

Cand.mag. Anne-Margrete Ogstrup-Pedersen 

Institutleder, fil.dr. Hans Peter Jensen 

Gymnasierektor Marianne Zibrandtsen 

Kamilla Kann Rasmussen, observatør 

B E S T Y R E L S E R 

1 1 7

1 1 K O L O F O N


VELUX FONDEN 

Tobaksvejen 10 

DK-2 60 Søborg 

Tlf.: (+ ) 39 69 11 

Fax: (+ ) 39 66 0 2 

E-mail: fond@VELUX.com 

www.VELUXfondene.dk 

Direktion: 

Direktør, cand.scient.pol. Kjeld Juel Petersen 

Juridisk sekretær: 

Advokat Kai Michelsen 

Advokatfirmaet Jonas Bruun 

Revisor: 

Statsaut. revisor Svend Ørjan Jensen 

Revisionsfirmaet Grant Thornton 

Årsskriftet er udgivet i januar 2007 

Redaktion: Kjeld Juel Petersen og Ragnhild Riis 

Layout: Jens Raadal 

Produktion: Marketingbrokers Aps. 

Tryk: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri A/S 

ISSN 090 -101 

K O L O F O N 

1 1 9

2006

VILLUM KANN RASMUSSEN FONDEN VELUX FONDEN

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?