Rapportering på den tredobbelte bundlinje 2001 - Novo Nordisk

Rapportering på den tredobbelte bundlinje 2001 

dialog om dilemmaer

2 .. 

4 .. 

5 .. 

6 .. 

8 .. 

9 .. 

10 .. 

12 .. 

14 .. 

16 .. 

18 .. 

20 .. 

27 .. 

30 .. 

31 .. 

35 .. 

37 .. 

38 .. 

40 .. 

44 .. 

45 .. 

46 .. 

48 .. 

50 .. 

51 .. 

53 .. 

55 .. 

56 .. 

58 .. 

63 .. 

64 .. 

66 .. 

66 .. 

67 .. 

68 .. 

Indhold 

Lars Rebien Sørensen: Dialog om dilemmaer 

Rapportens omfang 

Fokus på sundhed 

Resumé 

Rapportering på den tredobbelte bundlinje 

Opfølgning på mål 

Værdier i praksis: udvikling af indikatorer for den 

tredobbelte bundlinje 

En ny dagsorden: globalisering og virksomheders 

rolle 

Vision og værdier: en levende model for god 

selskabsledelse 

Partnerskaber om vores fælles ansvar 

Socialt ansvar i globalt perspektiv 

Bedre adgang til sundhed 

Debat om patenter 

Medarbejdernes sundhed på dagsordenen 

Medarbejderne har ordet: muligheder for udvikling 

En aktiv indsats for ligebehandling 

En multikulturel tilgang til det europæiske marked 

Vurdering af leverandørers sociale ansvar 

Fra idé til produkt: en etisk balancegang 

Klinisk forskning og etik 

Prioriteter i forskning og udvikling 

Miljøledelse – en vej mod bæredygtighed 

Gæring: vores kerneteknologi 

En international tilgang til miljøledelse 

Måling af miljøpræstationen 

Overholdelse af miljøkrav 

Transport: en væsentlig miljøbelastning 

Vurdering af vores økonomiske fodaftryk 

Økonomi som beslutningsværktøj 

Miljøøkonomisk regnskab 

Sundhed i et samfundsøkonomisk perspektiv 

Dokumentation 

Uafhængige erklæringer 

Udvalgte data for 2001 

Definitioner

Tak for mange værdifulde bidrag 

Denne rapport er resultatet af Novo Nordisks løbende dialog og samspil med interne og eksterne 

interessenter. Uden deres bidrag og engagement ville vi ikke have kunnet udgive den. Vi er glade for, 

at så mange vil arbejde sammen med os, gennem fælles projekter eller andre former for dialog, og for 

deres indsats for at realisere de mål, vi er fælles om. Vi bestræber os på at overholde vores forpligtelse 

til at leve op til deres forventninger. 

Vi modtager meget gerne kommentarer, spørgsmål og forslag til rapporten. Oplysninger om 

kontaktpersoner findes ved artiklerne og bagest i rapporten. 

Shanthala Shamarao har sin egen historie 

Hun er én blandt over 100 millioner mennesker i udviklingslandene, 

som lever med en sygdom, de måske ikke engang 

er klar over de har, men som de sandsynligvis vil dø af. 

Diabetes – også kaldet ‘den stille dræber’ – er et globalt 

problem. Sygdommen udbredes dag for dag; den rammer 

hårdt i den tredje verden, og især voksne mennesker i den 

produktive alder. Derfor bliver det stadig mere kritisk at 

bekæmpe sygdommen effektivt. 

Er det mon ikke belæg nok for at kalde til handling, eller 

udnytter vi blot dette som en mulighed for at appellere til 

læserens følelser? Døm selv. Vi har truffet vores valg. Vi har 

lovet at være der for Shanthala og for alle andre, som sætter 

deres lid til os i håb om at få en bedre livskvalitet. Vi ser ikke 

os selv som blot en lægemiddelvirksomhed med en portefølje 

af produkter, vi kan tilbyde dem, der har råd og adgang 

til behandling. I en stærkt konkurrencepræget branche har vi 

valgt en anden vej til at opnå konkurrencedygtige forretningsresultater. 

Vi kalder det den tredobbelte bundlinje i praksis.

dialog 

Lars Rebien Sørensen 

Adm. direktør 

lrs@novonordisk.com 

4442 3311 

2 

Dialog om dilemmaer 

Man siger, at det er en virksomheds værdier, 

der ligger til grund for dens tilgang til og 

forståelse af bæredygtig udvikling. Sådan er 

det også for Novo Nordisk, og sådan har det 

været, siden virksomheden blev skabt i en 

kælder for næsten 80 år siden. Kerneværdierne 

– rygraden i vores virksomhed – er 

uforandrede, og vi har holdt os konsekvent til 

dem, også i turbulente tider. Og det er med 

disse værdier som omdrejningspunkt, at vi nu 

i mere end 10 år har arbejdet med den tredobbelte 

bundlinje – socialt og miljømæssigt 

ansvar og økonomisk rentabilitet – og hvert år 

rapporterer om vores præstation. 

Engagementet i vores vision bringer os hver 

dag lidt tættere på vores ultimative mål: at 

overvinde diabetes. 

Det gør en forskel, om man lever efter sine værdier 

eller blot taler om dem. Det gør også en forskel, 

om virksomhedens værdier er i overensstemmelse 

med ens personlige livsanskuelse. Det er i sidste 

ende afgørende for, om man får succes eller fiasko. 

Vi tror på, at vi med en konsekvent, værdibaseret 

fremgangsmåde kan fastholde vores position i 

markedet. Det kræver et godt ry, og en af de 

måder, vi virkelig måler det på, er, at medarbejderne 

er stolte af at arbejde i Novo Nordisk og af 

den måde, vi gør tingene på. I den seneste medarbejderundersøgelse 

var 85% enige i udtalelsen 

“Novo Nordisks resultater på de sociale og miljømæssige 

områder er vigtige for virksomhedens 

fremtid”. 

Nok tjener vi penge på kampen mod diabetes, men 

vi sætter også betydelige ressourcer ind i projekter, 

der ikke nødvendigvis giver noget økonomisk 

afkast, men som er med til at skabe bedre livsvilkår 

for mennesker med diabetes. Vi samarbejder med 

forskningsinstitutioner verden over for at finde 

bedre metoder til at forebygge og behandle sygdommen, 

og vi arbejder sammen med de forskellige 

parter i sundhedssystemet om at etablere 

behandlingsmuligheder, som er tilgængelige og 

økonomisk overkommelige. 

Nye ledere bedømmes ofte på deres første 100 

dage i embedet. Jeg trådte til, lige efter at Novo 

Nordisk var blevet reorganiseret som en fokuseret 

healthcare-virksomhed, der var bedre rustet til 

at møde kundernes, medarbejdernes og aktionærernes 

krav. Vi kom godt fra start, men snart 

befandt vi os i et sandt stormvejr, da en stærk 

koalition af NGO'er satte spørgsmålstegn ved hele 

lægemiddelindustriens forretningsgrundlag. På 

hjemmebane blev Novo Nordisk i det tidlige forår 

2001 i de danske medier kritiseret for at deltage 

i den retssag, som lægemiddelindustrien havde 

anlagt mod den sydafrikanske regering. Globalisering 

blev pludselig til en krig mellem ‘det gode 

og det onde’, mellem rig og fattig, mellem store 

virksomheder og den enkeltes menneskerettigheder. 

Sagen kom dermed til at blotlægge nogle af de 

meget vanskelige dilemmaer, vi som samfundsborgere 

er nødt til at tage stilling til. 

Dengang blev jeg citeret for at sige, at vi ikke er 

en humanitær organisation. Vi kan ikke bare 

forære vores produkter væk eller give afkald på 

vores immaterielle rettigheder. Men vi har lovet at 

være der for dem, som har brug for den pleje og 

behandling, vi kan tilbyde. Med det løfte har vores 

virksomhed en særlig forpligtelse til at sikre bedre 

adgang til medicin og behandling for mennesker 

med diabetes i verdens fattigste lande. Diabetes 

udvikler sig hurtigere, end vi kan følge med. Hvor 

gerne vi end ville, kan vi ikke sikre livsvigtig 

behandling til de mere end 150 millioner, der i dag 

har sygdommen. Vi har brug for nye, bæredygtige 

forretningsmodeller. Fremtiden for millioner af 

mennesker – og for Novo Nordisk – kræver en aktiv 

indsats for at ændre den barske virkelighed i disse 

lande. Der er brug for direkte hjælp i form af produkter 

til rimelige priser samt investeringer i opbygning 

af en infrastruktur for diabetesbehandling. 

Som led i en målrettet og fokuseret global strategi 

til bekæmpelse af diabetes har vi lanceret et 

ambitiøst projekt, LEAD-initiativet – Leadership in 

Education and Access to Diabetes care. Det er 

Novo Nordisks bud på bedre adgang til sundhed på 

verdensplan. Under LEAD-initiativet har vi oprettet 

Verdensdiabetesfonden, som Novo Nordisk vil støtte 

med omkring 500 mio. kr. over de næste 10 år.

“Vi er i færd med at definere en model for socialt ansvar, som giver mening for vores aktionærer, vores medarbejdere og 

alle dem, som har gavn af vores lægemidler. Her lægger vi vægten på områder, hvor der er brug for vores evner, kompetencer 

og kommercielle interesser. Naturligvis er der et element af egennytte i det. Det er netop det, der gør modellen bæredygtig.” 

Inden vi kunne påtage os denne væsentlige 

økonomiske forpligtelse, skulle vi naturligvis sikre 

opbakning fra aktionærerne. Det glæder mig at 

kunne sige, at de større institutionelle investorer, 

vi talte med, alle var positivt indstillede. De er også 

bekymrede for udviklingen. De forventer også, at 

vi tager vores ansvar som global samfundsborger 

alvorligt. Det samme gør vores medarbejdere, forretningspartnere 

og kunder samt NGO'er og andre 

væsentlige interessenter. Det ved vi, fordi vi er i 

daglig dialog med dem. 

Den største udfordring for en bæredygtig udvikling 

er fattigdomsproblemet. Kløften mellem rig og fattig 

bliver stadig bredere. 

Antiglobaliseringsbevægelsen er én reaktion på 

denne udvikling. En anden er virksomheders stigende 

fokus på deres sociale ansvar. I en tid 

præget af store forandringer må vi sætte nye 

dagsordener og bygge partnerskaber med andre, 

der har de samme visioner som vi. 

Hvis verden var perfekt, kunne virksomheder 

koncentrere sig om at drive forretning. Men årets 

begivenheder har jo på mange måder mindet mig 

– og alle andre – om, at vores verden langt fra er 

perfekt. Der skal investeres mange flere ressourcer 

i arbejdet for demokrati, tolerance og personlig 

integritet. Jeg mener stadig, at Novo Nordisk ikke 

er en humanitær hjælpeorganisation, men derfor 

kan vi godt være en human virksomhed – en 

virksomhed med hjertet på rette sted. 


3

4 

Rapportens omfang 

I denne rapport gør vi rede for, hvordan vi ser 

på Novo Nordisks præstation i forhold til den 

tredobbelte bundlinje – social og miljømæssig 

ansvarlighed og økonomisk rentabilitet. 

Rapporten er udgivet i marts 2002 og beskriver 

virksomhedens aktiviteter i kalenderåret 

2001. Den er således et supplement til den 

Finansielle Årsrapport og Årsskriftet, som 

omhandler virksomhedens forretningsaktiviteter 

og finansielle præstation i årets løb. 

Ved udarbejdelsen af rapporten har vi fulgt op på 

vores mål for 2001, og vi fremlægger nye, langsigtede 

mål for bæredygtig udvikling og gør rede for 

vores tilgang til og holdninger til væsentlige emner. 

Rapporten omtaler årets milepæle, de vigtigste 

begivenheder og mest påtrængende emner. Se 

mere i Internet-versionen af rapporten på 

www.novonordisk.com/sustainability 

Følger globale retningslinjer 

Novo Nordisk er medunderskriver af FN’s Global 

Compact, og ved at efterleve Global Reporting 

Initiative (GRI) tjener denne rapport til at opfylde 

kravene i Global Compact. Novo Nordisk har været 

medlem af GRI siden dets start og er med til at 

udvikle retningslinjerne for GRI. En fuldstændig 

oversigt over, hvordan vi overholder standarderne, 

findes i Internet-versionen af rapporten. 


Alle kvantitative data og de informationssystemer, 

der er brugt til at generere data til rapporten, er 

verificeret ved en formel, ekstern verifikation udført 

af Deloitte & Touche. Simon Zadek har foretaget en 

uafhængig verifikation af rapportens kvalitet med 

hovedvægten lagt på oplysningernes relevans og 

fuldstændighed. Som noget nyt vurderes også virksomhedens 

underliggende læringsproces og evnen 

til at identificere og sætte sig langsigtede, bredere 

sociale og miljømæssige mål. 

Data management – CATCH-konceptet 

Alle data i denne rapport håndteres via Novo 

Nordisks koncept for data management, CATCH. 

CATCH-konceptet består af flere elementer: 

definitioner, procedurer og værktøjer. 

Konceptet sikrer gyldigheden af de rapporterede 

data og understøtter organisationens fokus på 

konstant forbedrede resultater på den tredobbelte 

bundlinje. 

Som et element i CATCH-konceptet indførte vi i 

2001 et miljø-informationssystem. Ved hjælp af en 

ny web-applikation rapporteres miljødata direkte 

fra alle vores produktionsanlæg og overføres til et 

centralt data warehouse, hvor de aggregeres, 

analyseres, følges op og, endelig, rapporteres og 

verificeres. Alle miljødata i rapporten bortset fra 

data om ozonnedbrydende stoffer administreres via 

miljø-informationssystemet. 

Som en følge af reorganiseringen af Novo Nordisk 

i 2000 omfatter denne rapport kun data for 2000 

og 2001. 2001, det første år som en fokuseret 

healthcare-virksomhed, vil følgelig være det nye 

referenceår for vores præstation. 

Novo Nordisk i Bagsværd 

Miljø- og Socialrapport 2001 

Denne rapport, som udgives på dansk og engelsk, henvender 

sig til en meget bred kreds af interessenter. Mens nogle 

ønsker at nærlæse rapporten, vil andre måske blot orientere 

sig i den. Vi har forsøgt at imødekomme begge typer læsere 

ved at lade den trykte rapport og Internet-versionen supplere 

hinanden. 

Vi redegør også for påvirkninger og aktiviteter på lokalt plan. 

Vores otte største produktionssteder har udarbejdet individuelle 

rapporter om deres miljømæssige og sociale præstation i 

2001. Disse rapporter er udgivet på de lokale sprog, og en 

engelsk version af rapporterne findes i pdf-format på 

Internet.

Fokus på sundhed 

Novo Nordisk er en fokuseret healthcarevirksomhed 

med speciale i behandling af 

kroniske sygdomme. Vi er markedsleder inden 

for diabetesbehandling, hvor vi har en bredere 

produktportefølje end nogen anden virksomhed. 

Desuden er Novo Nordisk førende med 

produkter til behandling af blødersygdomme 

samt væksthormon- og klimakteriepræparater. 

Vores produktion er baseret på bioteknologi, og 

vores lægemidler fremstilles ved gæring og ved 

brug af genetisk modificerede mikroorganismer. 

Novo Nordisks nettoomsætning i 2001 var knap 

24 mia. kr. Vi sælger vores produkter i 179 

lande, og 99% af salget ligger uden for Danmark. 

Vores globale markedsandel inden for insulin 

er 45%, mens den for diabetesbehandling er 

14%, med en andel på 5% i USA, 35% i Europa 

og 25% i Japan. 

Novo Nordisk har hovedkontor i Danmark og er 

repræsenteret i 68 lande i fem verdensdele. 

Virksomheden har mere end 16.000 ansatte på 

verdensplan. Heraf arbejder de 65% i Danmark, 

hvor størstedelen af produktionen foregår. 

Øvrige produktionssteder er USA, Frankrig, 

Japan, Kina og Sydafrika. 

Produktportefølje 

Insulin, insulinanaloger og injektionssystemer udgør 

91% af salget inden for diabetesbehandling. 

Resten er tabletproduktet NovoNorm ® (Prandin ® 

i USA) til behandling af Type 2-diabetes. 

I 2001 lancerede vi to nye systemer til injektion af 

insulin. Det ene er InDuo ® , verdens første 

kombinerede insulininjektionssystem og blodsukkermåler, 

som produceres og markedsføres i 

samarbejde med LifeScan Inc. Det andet er 

FlexPen ® , en ny engangspen til injektion af 

insulin, som ventes at erstatte den nuværende 

NovoLet ® pen. Yderligere to produkter, 

InnoLet ® og Innovo ® , henvender sig til forskellige 

grupper insulinbrugere. Nye, mere avancerede 

produkter vinder udbredelse, heriblandt vores hurtigtvirkende 

insulinanalog NovoRapid ® (NovoLog ® i 

USA). 

I 2001 nåede vi vigtige milepæle inden for en 

række projekter, der nærmer sig deres afslutning: 

NN622, en ny andengenerations-insulinsensitiser 

med dobbelt virkning, påbegyndte Fase 3 af 

det kliniske udviklingsforløb i november. Desuden 

har AERx ® iDMS, et system til inhalation af 

insulin, som udvikles i samarbejde med Aradigm 

Corporation, opnået såkaldt ‘proof of concept’ 

(klinisk bevis for effekt), og Fase 3-undersøgelser 

ventes påbegyndt i 2002. 

NovoSeven ® anvendes i stigende grad til behandling 

af erhvervet hæmofili. Desuden er der stadig 

større tillid til, at produktet kan anvendes ved operationer, 

og et antal kliniske NovoSeven ® -studier er 

igangsat. 

Humant væksthormon markedsføres af Novo 

Nordisk under navnene Norditropin ® og 

Norditropin ® SimpleXx ® . Blandt vores klimakteriepræparater 

er Activelle ® , Vagifem ® og 

Novofem ® , et nyt, lavdosis-sekvenspræparat, som 

lanceres i Europa i 2002. 

Novo Nordisk Fonden 

Novo A/S 

Novozymes A/S Novo Nordisk A/S 

Novo Nordisk 

datterselskaber 


serviceselskaber 

Struktur 

Novo Nordisks aktiekapital er inddelt i A- og B-aktier. 

Novo Nordisks A-aktier ejes af Novo A/S, et ikke-børsnoteret 

dansk aktieselskab, der er 100% ejet af Novo Nordisk 

Fonden. Novo Nordisks B-aktier er noteret på fondsbørserne 

i København og London samt på New York Stock Exchange 

i form af American Depositary Receipts (ADR’er). 

I 2000 blev enzymforretningen udskilt fra Novo Nordisk, 

og Novozymes er nu et søsterselskab, som ligeledes er 

noteret på Københavns Fondsbørs. De to virksomheder har 

et fælles sæt kerneværdier, ‘Charter for virksomhederne i 

Novo Gruppen’, og en fælles model for virksomhedsledelse. 

Novo Nordisks salg 

pr. terapiområde 

5

6 

Resumé 

Dette års rapport om Novo Nordisks implementering 

af den tredobbelte bundlinje i 

vores daglige drift tager udgangspunkt i 

de tre overordnede forpligtelser: socialt og 

miljømæssigt ansvar og økonomisk 

rentabilitet. Vi sætter også nye mål. 

Med titlen ‘Dialog om dilemmaer’ ønsker vi at 

redegøre for vores aktiviteter åbent og ærligt. 

Vi er i dialog med vores interessenter om de 

vanskelige spørgsmål, vi skal tage stilling til. 

Som i foregående år er rapporteringen bygget op 

omkring Novo Nordisks kerneværdier, og hvordan 

vi omsætter dem i praksis. 

I de kommende år ser vi tre væsentlige temaer: 

Globalisering, bæredygtig udvikling og virksomhedsledelse 

Industriens ændrede rolle og øgede sociale 

ansvar 

Interessenternes krav om gennemsigtighed, 

dialog og ansvarlighed 

Denne rapport redegør for, hvordan Novo Nordisk 

vil tage udfordringerne op. Erhvervslivet må vise 

vejen, når det gælder en mere bæredygtig fremtid, 

og her kan den tredobbelte bundlinje være en god 

ramme at arbejde ud fra. 

En strategi på tre søjler 

Vores strategi i forhold til den tredobbelte bundlinje hviler 

på tre søjler: 

For det første har vi en ledelsesstruktur, som understreger 

vores forpligtelser til at arbejde for bæredygtig udvikling og 

overholde internationale konventioner. Disse overordnede 

målsætninger udmøntes i konkrete mål for virksomheden og 

den enkelte medarbejder, som indgår i virksomhedens 

Balanced Scorecard og de årlige medarbejdersamtaler. 

For det andet søger vi dialog med vores interessenter, så vi 

bliver opmærksomme på nye problemstillinger. Novo 

Nordisks udviklingskurve kan bruges til at følge, hvordan 

temaer som miljø, bioetik og socialt ansvar, herunder menneskerettigheder 

og global sundhed, flytter sig på kurven. 

For det tredje har vi opfølgningsprocedurer, der skal sikre en 

løbede forbedring i den globale implementering af Novo 

Gruppens Charter og udvekslingen af bedste praksis. Novo 

Gruppen har et konsulentteam, de såkaldte facilitatorer, der 

systematisk overvåger og vurderer de enkelte enheders præstation. 

Den årlige rapportering på den tredobbelte bundlinje 

viser, hvordan vi over for interessenter står til regnskab for 

vores værdier og handlinger. 


I Novo Gruppens Miljø- og Socialrapport 2000 

skrev vi: “Vi foregiver ikke at have alle svarene.” 

Det gør vi stadig ikke. Vi tror snarere på værdien 

af åbent og ærligt at fremlægge data og de 

problemstillinger, vi står over for. Enkle løsninger 

er sjældne. I et globalt samfund, der kendetegnes 

ved kompleksitet og evigt skiftende roller, træffes 

de rigtige valg i høj grad på grundlag af et sammenhængende 

værdisæt og en anerkendelse af, 

at andre synspunkter kan være lige så rigtige. 

Gode beslutninger træffes i en afvejning af modsatrettede 

synspunkter og på en måde, der tilgodeser 

alle interesser. Sådan omsætter vi vores 

værdier i praksis. 

Ofte står vi over for vanskelige dilemmaer. Vores 

aktiviteter ligger inden for områder, hvor vores 

værdier og etik dagligt udfordres. I rapporten 

præsenterer vi nogle af de væsentligste 

spørgsmål, Novo Nordisk står over for – som farmaceutisk 

virksomhed, som global virksomhed, 

som samfundsborger og som arbejdsgiver. 

I årets løb har vi mødt mange mennesker med andre holdninger 

end vores. Vi har bedt nogle af dem om at kommentere 

udviklingen på en række væsentlige områder og 

give deres bud på en ideel løsning. Det er så op til os at 

vælge vejen, som vil føre i den retning. 

1. Hvordan kan vi drive forretning i en uretfærdig, ulige 

verden, samtidig med at vi respekterer verdens mangfoldighed? 

2. Hvordan kan vi forbedre adgangen til sundhed og sætte 

rimelige priser på vores produkter, samtidig med at forretningen 

forbliver rentabel? 

3. Hvordan kan vi beskytte vores patentrettigheder og 

samtidig bidrage til at dele viden, som kan redde liv 

og generere indtægter for andre? 

4. Hvordan kan vi fremme mangfoldighed og ligebehandling 

og samtidig fastholde en virksomhedskultur med fælles 

værdier? 

5. Hvordan kan vi tage fornødent hensyn til dyrevelfærd og 

samtidig anvende dyr til forsøg for at opfylde sikkerhedskravene 

til lægemidler? 

6. Hvordan kan vi anvende bioteknologi til at skabe væsentlige 

fremskridt og samtidig respektere offentlighedens 

utryghed ved genteknologi? 

7. Hvordan kan vi fortsat øge produktionen og vores brug af 

ressourcer og samtidig bidrage til bæredygtig udvikling?

Milepæle i 2001 

Denne rapport bygger på et omfattende datamateriale, 

som er tilgængeligt i Internet-versionen af 

rapporten. Her findes også en kommenteret oversigt, 

som sammenholder årets præstation med GRIretningslinjerne. 

Tilslutning til Global Compact 

In 2001 udvidede Novo Nordisk sin forpligtelse til 

at leve op til de højeste internationale standarder 

ved sin tilslutning til Global Compact, som er 

etableret af FN’s generalsekretær Kofi Annan. 

Strategiske værktøjer 

Der er udviklet et nyt sæt præstationsindikatorer 

for yderligere at integrere indsatsen i forhold til 

den tredobbelte bundlinje. 

Samspil med interessenter 

I 2001 afsluttede vi DAWN, den hidtil største 

undersøgelse af de psykosociale aspekter af diabetes. 

Vi undersøgte, hvordan diabetes påvirker 

patienter, deres familier og plejepersonale, og vi 

spurgte ansatte inden for sundhedssektoren om 

deres synspunkter. I årets løb har vi også holdt en 

række rundbordssamtaler med NGO'er om adgang 

til sundhed i udviklingslandene. 

Adgang til sundhed 

Novo Nordisk har lanceret en række initiativer, som 

understøtter WHO’s strategi for bedre adgang til 

sundhed. Dette program vil være et væsentligt bidrag 

til at skabe bedre livskvalitet for mennesker 

med diabetes, ikke mindst i udviklingslandene. 

Socialt ansvar i leverandørkæden 

Vi har afsluttet et vellykket pilotprojekt om vurdering 

af vores leverandørers miljømæssige og sociale 

præstation. Kravene til social ansvarlighed er blevet 

udbygget, og vi har udviklet et selv-evalueringsværktøj, 

som tages i brug i 2002. 

Ligebehandling på arbejdspladsen 

Vi har udviklet et sæt værktøjer, der kan hjælpe 

ledere med at stimulere mangfoldighed som en 

måde til at fremme ligebehandling på arbejdspladsen. 

Mål og handlingsplaner for 2002 følges 

op med intern uddannelse og fokusering på emnet 

i koncernledelsen. 

Miljøledelse 

ISO14001-miljøledelsesystemet er ved at blive 

indført på alle produktionsanlæg. Processen, der 

integreres i det nuværende ISO 9001-system, 

ventes afsluttet i 2003. Med henblik på effektiv 

styring af hele leverandørkæden inddrages datterselskaber 

og leverandører i projektet. 

Dyrevelfærd 

Nye prototyper af bure mv. til dyr er blevet udviklet 

og evalueret i samarbejde med eksterne eksperter. 

Vi er ophørt med dyreforsøg i forbindelse med produktkontrol 

af 24 udvalgte varenumre og har gjort 

fremskridt med yderligere 5. Der er nedsat etiske 

komitéer, som skal sikre høje interne etiske standarder 

for dyreforsøg. 

Analyse af samfundsøkonomisk virkning 

I vores arbejde med at videreudvikle den økonomiske 

bundlinje har vi udviklet et sæt indikatorer 

i overensstemmelse med GRI’s anbefalinger. 

Desuden har vi iværksat en indledende analyse 

af den samfundsøkonomiske virkning af vores 

aktiviteter rundt om i verden. 

Hovedtal for vores præstation 

Økonomisk 2001 2000 

Nettoomsætning (mio. kr.) 23.776 20.811 

Resultat af primær drift (mio. kr.) 5.614 4.816 

Resultat før skat (mio. kr.) 6.030 4.840 

Årets resultat (mio. kr.) 3.865 3.087 

Miljømæssig 

Vandforbrug (1.000 m3 ) 1.790 1.429 

Energiforbrug (1.000 GJ) 1.838 1.732 

Øko-produktivitetsindeks (ØPI) for vand * 102 110 

Øko-produktivitetsindeks (ØPI) for energi * 114 111 

Biprodukt (biomasse) (1.000 m3 ) 147 141 

Spildevand (1.000 m3 ) 1.424 1.121 

Social 

Medarbejdere i alt 

Frekvens af arbejdsulykker 

16.693 13.752 

(pr. mio. arbejdstimer) 

Frekvens af arbejdsbetingede lidelser 

8,2 8,4 

(pr. mio. arbejdstimer) 2,2 1,7 

* ØPI er et øko-produktivitetsindeks, som sætter det samlede 

udbytte af produktionen i forhold til ressourceforbruget. 

En stigning i indekset er udtryk for en positiv udvikling. 

7

dialog 

Lise Kingo 

Direktør 

Stakeholder Relations 

lki@novonordisk.com 

4442 3861 

8 

Rapportering 

på den tredobbelte bundlinje 

Novo Nordisk har i mere end 10 år arbejdet 

systematisk på at implementere den tredobbelte 

bundlinje. Vi har indbygget denne 

tankegang i vores ledelsesstrukturer og i den 

systematiske vurdering af den enkeltes indsats. 

På vores vej mod bæredygtighed følger 

vi en udviklingskurve, og vi arbejder tæt sammen 

med mange forskellige partnere og andre 

virksomheder om at nå et fælles mål. Vi vil 

arbejde ihærdigt for løsninger, som er kommercielt 

attraktive, økologisk nødvendige og 

moralsk forsvarlige. 

Vores arbejde med bæredygtig udvikling begyndte 

med en indsats på miljøområdet, hvor vi udviklede 

metoder til at indarbejde miljøledelse i vores beslutningsprocesser. 

Da vi senere tog nye emner op, 

som f.eks. bioetik og socialt ansvar, tog vi udgangspunkt 

i denne nu velprøvede tilgang og de tilhørende 

ledelsessystemer. Metoden er illustreret i vores 

udviklingskurve, som hjælper os til at kortlægge 

fremskridt på vejen mod bæredygtig udvikling. 

Denne systematiske tilgang til emnerne hjælper os 

til at implementere den tredobbelte bundlinje i 

praksis. I afsnittet ‘Miljøledelse – en vej mod bæredygtighed’ 

på s. 46 er der et eksempel på, hvordan 

denne metode anvendes i praksis. 

grad af læring 

Novo Nordisks udviklingskurve 

socialt ansvar, herunder 

menneskerettigheder 

bioetik 

global sundhed strategisk gennemgang 

erkendelse af behov for ændring 

påvirkninger fra interessenter 

miljø, arbejdsmiljø 

grad af integration 

Vores strategi bygger på seks processer: 

Forankre: aktivt involvere medarbejdere 

på alle niveauer 

Globalisere: samarbejde internationalt 

Uddanne: sikre uddannelse for alle medarbejdere 

Rapportere: udgive årlige rapporter med mål, 

opfølgning og dokumentation 

Integrere: i beslutningsprocesserne tage hensyn 

til såvel økonomiske som miljømæssige og 

sociale aspekter 

Inddrage: føre dialog og indgå i partnerskaber 

med relevante interessenter. 

I dag skal vi forholde os til emner som globalisering, 

global sundhed, menneskerettigheder, bioetik 

og dyrevelfærd. Hvert af disse spørgsmål rejser 

dilemmaer, som vi er nødt til at forholde os til, hvis 

vi skal bevare vores position. Vi skal være meget 

opmærksomme på, at der er tale om komplekse 

problematikker, hvor der sjældent er en indlysende 

løsning. Virksomhedens samfundsøkonomiske 

virkning er et andet emne i den aktuelle debat, og 

også her bliver vi nødt til at udvikle værktøjer til at 

måle vores præstation, som rækker videre end 

regnskabstallene. 

Disse tiltag bringer os videre på vejen mod bæredygtig 

udvikling. Vi dokumenterer samtidig, at 

bæredygtighed også er en god forretning. På den 

måde er den tredobbelte bundlinje en del af det, 

der giver virksomheden værdi for dens aktionærer. 

Vi tror på, at en forretningsmodel, som bygger på 

den tredobbelte bundlinje er det eneste rigtige. Det 

giver også god mening fra et forretningsmæssigt 

synspunkt og giver os mulighed for at være en synlig 

aktør på den globale scene. 

integration i forretningen 

dialog med interessenter 

og rapportering 

formulering af proaktiv strategi 

Udviklingskurven viser 

fremskridt på vejen mod 

bæredygtig udvikling. 

I 2001 har vi haft fokus 

på socialt ansvar, herunder 

global sundhed og 

menneskerettigheder. På 

alle tre områder har vi 

lanceret nye initiativer, der 

flytter emnerne højere op 

mod fuld integration i forretningen.

Opfølgning på mål 

I Novo Nordisk har vi forpligtet os til løbende at forbedre vores miljømæssige, sociale og økonomiske 

præstation. Høje mål og rapportering om vores fremskridt på disse områder er centrale 

elementer i ledelsessystemet, ‘Novo Nordisk-vejen’. Tabellen viser, hvordan det gik i 2001. Der er 

mere detaljerede oplysninger i Internet-versionen af rapporten. 

Afsnit Mål Status 

Tværgående 2001 Udvikle et sæt nøgleindikatorer for social ansvarlighed samt de øvrige dele af den 

tredobbelte bundlinje, s. 10 

Sociale 2001 Afslutte den første gennemgang af vores sociale ansvar og udvikle en strategi 

for implementering, s. 8 

2001 Sikre, at frekvensen af arbejdsulykker ikke stiger, og fortsætte initiativer for at reducere 

antallet, hvor det er muligt, s. 30 

2001 Indsamle baggrundsoplysninger fra hver produktionsenhed/land om faktorer, der har 

betydning for antallet af arbejdsulykker, s. 30 

2001-02 Udvikle strategier for ligebehandling på arbejdspladsen, s. 35 

2001-02 Indgå i dialog med udvalgte, centrale leverandører og gennemføre pilotprojekter vedrørende 

sociale aspekter ved vurdering af leverandører, s. 38 

2001-02 Undersøge, hvordan Novo Nordisk kan forbedre medarbejdernes sundhed 

2001-02 Afslutte og kommunikere resultaterne fra DAWN-undersøgelsen 

(Diabetes Attitudes, Wishes and Needs) for at afdække de adfærdsmæssige, sociale og 

psykologiske aspekter af diabetes, s. 26 

2001-02 Igangsætte udviklingen af en ‘bæredygtig forretningsmodel’ for at give diabetikere i 

fattige lande bedre adgang til diabetesbehandling, s. 20 

2001-02 Assistere i udvikling og implementering af nationale diabetesstrategier, s. 26 

Miljømæssige 2001 Stigning i øko-produktivitetsindekset for energi med 4 procentpoint, s. 52 

2001 Stigning i øko-produktivitetsindekset for vand med 5 procentpoint, s. 52 

2001-02 I højere grad inddrage medarbejderne i den globale implementering af ISO 14001, s. 50 

2001-02 Forbedre metoderne til rapportering af emissioner fra transport og anvende resultaterne til at 

mindske miljøbelastningen i samarbejde med vores transportører, s. 55 

2001 Fortsat arbejde på at erstatte og/eller fjerne brugen af gener for antibiotikaresistens 

i GMM'erne i vores produktion, s. 49 

2001 Etablere Novo Nordisk principper for fremtidig anvendelse af humant materiale i forskning 

og udvikling af lægemidler som et led i gennemførelsen af Europarådets konvention om 

menneskerettigheder og biomedicin, s. 44 

2001 Afskaffe dyreforsøg til produktkontrol af 29 udvalgte varenumre, s. 40 

2001-02 Gennemføre forbedringer i opstaldningsbetingelserne for forsøgsdyr under hensyntagen til 

dyrenes grundlæggende behov, s. 40 

2001 Formalisere og videreudvikle en intern proces for etisk vurdering af dyreforsøg, s. 40 

... 

.. 

. 

målet nået 

fremskridt 

målet ikke nået; indgår i nye mål 

... 

... 

... 

. 

.. 

... 

.. 

... 

.. 

.. 

... 

. 

.. 

.. 

... 

... 

.. 

.. 

... 


9

dialog 

Lise Kingo 

Direktør 



4442 3861 


10 

Værdier i praksis: 

udvikling af indikatorer for den tredobbelte bundlinje 

Vi har en særlig forpligtelse til at gøre en indsats 

på de områder, hvor vi påvirker omgivelserne 

mest. Det kræver dyb indsigt i en 

lang række forskellige spørgsmål at vurdere 

omfanget af vores virkning på miljø, mennesker 

og samfund. Der er også brug for 

fakta. Indikatorer er en vigtig og konkret 

måde, hvorpå vi kan måle påvirkninger, så vi 

kan træffe velunderbyggede beslutninger, der 

støtter vores visioner. 

Vi har identificeret et sæt overordnede indikatorer, 

som kan bruges til at måle de vigtigste aspekter af 

Novo Nordisks arbejde med bæredygtig udvikling. 

Disse indikatorer, som findes i tabellen på modstående 

side, skal vise, om vi efterlever vores 

værdier i praksis – internt som eksternt. Nogle 

indikatorer kan umiddelbart bruges til at måle 

dette, mens andre mere indirekte tegner et generelt 

billede. 

Værdier i praksis 

Tre nye indikatorer viser, hvordan vi lever op til 

vores værdier, og i hvilket omfang medarbejderne 

ser miljømæssige og sociale spørgsmål som vigtige 

for virksomhedens fremtidige succes. 

Vores medarbejdere 

Fire indikatorer viser, hvordan vi varetager vores 

medarbejderes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, 

om medarbejderne mener, at de får tilstrækkelig 

uddannelse og udvikling, hvor mange 

der forlader os, og hvordan ligebehandling udvikler 

sig. 

Vores brug af forsøgsdyr 

To indikatorer viser, hvordan det går med at nedbringe 

antallet af forsøgsdyr og med at forbedre 

deres opstaldningsvilkår. 

Øko-produktivitet og miljøkrav 

To overordnede miljøindikatorer bygger på princippet 

om øko-produktivitet. Vi ønsker at afkoble relationen 

mellem ressourceforbrug og miljøpåvirkning. 

På den måde kan vi vise, i hvor høj grad vi er i 

stand til at ‘producere mere med mindre’. Det er 

desuden vores politik fuldt ud at overholde lokale 

love og myndighedskrav. 

Samfundsøkonomisk bidrag 

Den mindst udviklede af de tre bundlinjer er den 

økonomiske, hvor vi bestræber os på at udvikle 

indikatorer for mere end blot regnskabstallene. Det 

er især vigtigt, fordi disse indikatorer ofte hænger 

sammen med de sociale og miljømæssige påvirkninger 

og således danner grundlag for beslutninger, 

som vedrører velfærd eller miljø. 

Vi har valgt fem af de finansielle indikatorer, som 

anvendes i rapporteringen til aktionærer og de 

finansielle markeder. Nogle af disse kan samtidig 

være udtryk for vores bidrag til samfundet og til 

andre interessentgrupper, som har økonomisk gavn 

af vores aktiviteter. Der er dog stadig brug for at 

videreudvikle de økonomiske indikatorer, så vi kan 

give et mere fyldestgørende billede af vores samfundsøkonomiske 

virkning. 

Udfordringer 

Vi står over for to store udfordringer. For det første 

skal vi udvikle meningsfyldte og brugbare indikatorer 

til at måle vores præstation på områder, som 

der endnu ikke rapporteres på, og indarbejde dem 

i vores CATCH-datakoncept. For det andet skal vi 

finde måder, hvorpå vi kan indsamle globale data i 

en decentral organisation. Endelig er det ikke alle 

data, som kan aggregeres i totaler. For eksempel 

baseres løn og andre personalegoder på lokale 

bestemmelser og behov. Vi forsøger at løse nogle 

af disse lokale/globale spørgsmål ved at udgive fabriksrapporter 

med data fra vores otte største 

produktionssteder. Se Internet-versionen af rapporten. 

Nye mål 

Vi har sat konkrete mål for, hvordan vi vil udvikle 

vores virksomhed på mellemlangt sigt. I tabellen 

vises en oversigt over de overordnede mål for de 

kommende år, mens mål og milepæle for de 

enkelte indsatsområder er anført i artiklerne.

Værdier i praksis 

Vores medarbejdere 

Vores brug 

af forsøgsdyr 

Øko-produktivitet 

og miljøkrav 

Samfundsøkomisk bidrag 

Indikatorer for Novo Nordisks tredobbelte bundlinje 

Disse overordnede indikatorer for den tredobbelte bundlinje knytter an til Novo Nordisks 

Balanced Business Scorecard, som også fokuserer på bæredygtig udvikling. 

Social, miljømæssig 

Indikator og økonomisk virkning Præstation 2001 Mål på mellemlangt sigt 

% af medarbejderne, som er enige eller meget 

enige i, at sociale og miljømæssige spørgsmål er 

vigtige for virksomhedens fremtid, s. 31 

% af medarbejderne, som mener, at ledelsen i ord 

og handling viser, at den lever op til Novo Nordisks 

værdier, s. 31 

% opfyldelse af handlingspunkter sat for 2001 

efter facilitatorernes gennemgang ud fra virksomhedens 

Charter og kerneværdier, s. 15 

Inddragelse af hensyn til 

bæredygtig udvikling i alle 

beslutninger 



beslutninger 



beslutninger 

Frekvens af arbejdsulykker, s. 30 Forøget livskvalitet for medarbejdere, 

bedre arbejdsgange 

og produktivitet samt mindre 

sygefravær 

85% 1 Følge op gennem obligatoriske 

klimaundersøgelser 



89,95% Følge op gennem obligatoriske 


Medarbejderomsætning, s. 32 Til- og afgang af viden 7,7 Nedbringe uønsket 

medarbejderafgang 


enige i, at deres arbejde giver dem mulighed for 

at bruge og udvikle deres kvalifikationer, s. 33 


enige i, at mænd og kvinder har samme 

muligheder hos NN (opdelt på M/K), s. 36 

Antal dyreforsøg, som er fjernet fra eksterne 

og interne specifikationer, s. 40 

Opstaldningsforhold for forsøgsdyr, der 

tager hensyn til dyrenes behov, s. 42 

Øget kompetence hos medarbejderne 

og større videnkapital 

i virksomheden 

Mere ligelig kønsfordeling 

på arbejdspladsen 

8,2% 2 



M: 73% 1 

K: 60% 1 

Dyrevelfærd Dyreforsøg fjernet fra produktkontrol 

af 24 udvalgte specifikationer. 

In vitro-celleanalyser til 

erstatning for glucagon-bioanalyse; 

fremskridt inden for de sidste 5 

Dyrevelfærd Nye prototyper udviklet og 

evalueret 

ØPI for vand, s. 52 Effektivt forbrug af energi 2% 5% 

ØPI for energi, s. 52 Effektivt forbrug af energi 14% 4% 

Overholdelse af miljøkrav, s. 53 Overholdelse af vilkår 60 overskridelser af miljøvilkår, 

5 utilsigtede udslip 

ISO 14001, s. 50 Færre overtrædelser af miljøvilkår 

og reduceret forbrug af 

råvarer, vand og energi 

Overskudsgrad, s. 60 Bidrag til virksomhedens 

effektivitet og vækst og investorers 

økonomiske formåen 

Vækst i resultat af primær drift (2000 til 2001), s. 60 Bidrag til virksomhedens 

effektivitet og vækst og investorers 

økonomiske formåen 

Samlede skatter i % af omsætning, s. 60 

(selskabsskat på overskud og tab/nettoomsætning) 

Bidrag til den nationale 

økonomiske kapacitet 

Forrentning af investeret kapital (ROIC), s. 60 Effektivitet af investeret kapital, 

bidrag til kapitalgrundlag og 

investorers økonomiske formåen 

Cash to earnings (tre-års gennemsnit) Bidrag til virksomhedens 

råderum med hensyn til kapital 

til rådighed (ressourcer) 

ISO 14001, procedurer og 

instrukser på plads på tværs 

i organisationen; uddannelse; 

miljøvurdering 

23,6% 25% 3 

Følge op gennem obligatoriske 


Bidrage til total afskaffelse 

af dyreforsøg ved biologisk 

produktkontrol inden 2004 

Fuld implementering af nye 

Novo Nordisk standarder 

for optimal opstaldning 

Ingen overskridelser 

og utilsigtede udslip 

16,6% 15% pr. år 3 

9,1% 

23,1% 25% pr. år 3 

56,4% 60% 3 

1) Tallene er fra klimaundersøgelsen, eVoice 2001. Resultaterne bygger på svar fra mere end 80% af vores medarbejdere. 

2) Tallene indbefatter alle danske medarbejdere og medarbejdere på fabrikker uden for Danmark. 

3) De finansielle mål er langsigtede vækstmål. 

Certificering af ISO 14001standarden 

på alle fabrikker 

i hele verden i 2003 

11


12 

En ny dagsorden: globalisering og virksomheders rolle 

Globaliseringen har særlig betydning for lægemiddelvirksomheder, 

fordi deres produkter og 

ekspertise er helt nødvendige i indsatsen for 

at afhjælpe fattigdom og forbedre livskvaliteten 

for millioner af mennesker i den 

tredje verden. 

Debatten om global sundhed, som fik ny kraft, da 

den sydafrikanske regering tog skridt til at se bort 

fra internationale patentaftaler, var i 2001 blot ét 

eksempel blandt mange situationer, hvor hele 

branchen, og dermed også Novo Nordisk, udsættes 

for offentlighedens kritik. Sagen gjorde medierne 

opmærksomme på en række emner, som branchen 

står overfor, og satte fokus på nogle af de dilemmaer, 

der opstår, når man som vi driver en virksomhed, 

der oprigtigt ønsker at optræde anstændigt 

og være ansvarlig for mennesker og miljø. 

I Novo Nordisk er vi overbeviste om, at fordelene 

ved globaliseringen er større end dens negative 

sider, og at vores aktiviteter skaber betydelig værdi 

i de samfund, hvor vi opererer. Vi ønsker at opnå 

en balance mellem på den ene side det at være 

konkurrencedygtige i markedet, og på den anden 

side kunne hjælpe dem, som er – og som bliver – 

ramt af sygdomme inden for vores fagområde, 

først og fremmest diabetes. Denne holdning er 

et væsentligt element i vores vision og er helt i 

overensstemmelse med vores værdier. 

Konkurrenceevne kræver globale rammer 

For at kunne forblive konkurrencedygtig er Novo 

Nordisk i stigende grad afhængig af en global 

økonomi med stærkere og mere effektive institutionelle 

rammer, som kan sikre en fair konkurrence 

og understøtte vores evne til at udvikle endnu 

bedre produkter og ydelser. De vigtigste elementer 

af et sådant system er: 

Handelsregler 

Immaterielle rettigheder 

Internationale aftaler inden for miljø og 

menneskerettigheder, erklæringer om fælles 

holdning til bæredygtig udvikling 

Internationale organisationer, som koordinerer 

udviklingen af nye aftaler blandt medlemslande 

og organisationer. 

Som en relativt lille virksomhed, set i sammenligning 

med andre medicinalvirksomheder, har Novo 

Nordisk begrænsede muligheder for at øve 

indflydelse i sådanne sammenhænge, men vi har 

formandsposten i en arbejdsgruppe under brancheforeningen, 

EFPIA, om TRIPS (Trade Related 

Intellectual Property agreement) og lægemiddelindustrien, 

og deltager i en FN komité, som arbejder 

på en erklæring om menneskerettigheder og virksomheder. 

Medmenneskelighed er en langsigtet 

investering 

I mange udviklingslande er der ikke adgang til selv 

de mest basale sundhedsydelser, og størstedelen af 

befolkningen har end ikke råd til den allerbilligste 

kopimedicin. Fattigdom er hovedårsagen – lave 

indkomster kombineret med mangel på basale 

sundhedsydelser, uddannet personale og distributionsnet. 

Udfordringerne er enorme, og der findes 

ingen enkle løsninger. 

Der er ved at være enighed om de skridt, der må 

tages. De fremgår af en ny rapport fra WHO’s 

Commission on Macroeconomics and Health, 

‘Investing in Health for Economic Development’. 

Hvis verden var perfekt, ville der blive investeret 

betydeligt i sundhed i de fattige lande, hovedsageligt 

finansieret ved øget udviklingsstøtte fra 

regeringer i de rige lande, men også ved at de 

stedlige regeringer ville omprioritere deres budgetter. 

Internationale organisationer ville fremme og 

koordinere aktiviteter på tværs af grænser, og 

lægemiddelindustrien ville sætte sine priser ned 

i de fattigste lande og bruge deres ekspertise til 

at udvikle nationale strategier til bekæmpelse af 

bestemte sygdomme, til at opbygge og udvikle 

sundhedssektoren i landet, til at forbedre distributionsnettet 

til medicin, og til at skabe flere 

midler til såvel forebyggelse som behandling. 

Men det går uendeligt langsomt fremad. Inden 

for Novo Nordisks primære forretningsområde, 

diabetesbehandling, er der et akut behov for, at 

der sker noget. Vi kan ikke læne os tilbage og 

blot se på, at katastrofen udvikler sig for øjnene 

af os. Som et helt konkret indspil til WHO’s anbefalinger 

har vi taget nogle vigtige første skridt til 

at investere i langsigtede forbedringer for alle. 

Se ‘Bedre adgang til sundhed’ på s. 20. 

Men vi kan ikke løfte denne store opgave alene. 

Alle parter har et ansvar for at bidrage og samarbejde 

om at udvikle bæredygtige løsninger.

Dilemma 1 2 3 4 5 6 7 

Hvordan kan vi drive forretning i en uretfærdig, 

ulige verden, samtidig med at vi 

respekterer verdens mangfoldighed? 

“I de seneste tre år har vi set, hvordan politik 

er kommet tilbage som en stærk faktor på 

verdensscenen. Hvad enten det drejer sig om 

Microsoft, medicinalvirksomheder eller giganterne 

inden for telekommunikation og energiforsyning, 

så har det vist sig, at regeringers 

rolle har været helt central. Nogle gange indtager 

staten rollen som den regulerende myndighed, 

andre gange gælder det liberalisering. 

Nogle gange forfølger den virksomheder, 

mens den andre gange subsidierer dem. Men 

uanset hvad, er den en spiller, som altid er 

med om bordet. 

Stater har først og fremmest deres berettigelse som 

garanter for sikkerhed. Den rolle har vi taget for 

givet, næsten overflødig i tiden efter, at den kolde 

krig blev indstillet. Nu bliver det igen påkrævet. Af to 

grunde. For det første, fordi den nye terrorisme vil 

gå efter at ramme økonomiske mål. I Osama Bin 

Ladens seneste video-meddelelse pegede han med 

stolthed på den økonomiske skade, som bombningerne 

af World Trade Center forvoldte. For det 

andet, fordi fjenden – til forskel fra mange fra 

fortiden – er diffus og lige så let kan gemme sig i et 

land som uden for det. Det betyder, at regeringer 

sandsynligvis vil få et betydeligt råderum for at 

beskytte handel og overvåge borgere. 

Virksomheder, som er dygtige til at forhandle med 

regeringer og internationale organisationer som 

f.eks. EU, vil klare sig godt i denne nye verdensorden. 

Virksomhederne må vurdere, hvor stor en del 

af deres forretning, som må forventes at blive påvirket 

af de nye omkostninger ved handel. Har de justin-time 

leverancesystemer, som kan blive forsinkede? 

Kan de samarbejde med regeringer om at sætte 

mere fart under grænsekontrollen? Står de over for 

nye problemer med forsikring? Alle disse problemer 

er helt nye, men de vil vokse sig større i den kommende 

tid. 

Virksomheder vil også være nødt til at finde måder, 

hvorpå de kan indgå i partnerskaber med regeringer 

i nye sammenhænge og være med til at påvirke den 

offentlige mening. Virksomheder har været konfronteret 

med en række nye spørgsmål i løbet af 90’erne, 

i takt med at aktivister og forskellige hjælpeorganisationer 

har drevet lobbyvirksomhed for at få dem til 

at ændre deres politikker. Der har været gjort forsøg 

med alliancer og netværker mellem virksomheder og 

disse nye grupper. Det er gode og nyttige initiativer. 

Men hvis de skal gøre en virkelig forskel, hvis de skal 

føre til reel forandring, så må staten også involveres. 

Den er hovedaktør i næsten ethvert land, fordi den 

skriver og håndhæver reglerne. Den er også den 

eneste, som har magt til at mægle mellem konkurrerende 

grupper og interesser. Enhver virksomhed, 

som ønsker at spille en rolle i samfundet, må lære, 

hvordan den agerer i forhold til regeringer. 

Virksomheder er vigtige; samfundet er vigtigt, men 

staten er suveræn. Og magt tæller, også i det 21. 

århundrede.” 

Dr Fareed Zakaria, 

Editor, Newsweek International, USA 

13

dialog 


Adm. direktør 

lrs@novonordisk.com 

4442 3311 


14 

Vision og værdier: 

en levende model for god selskabsledelse 

Hos Novo Nordisk tror vi på, at det at have en 

stærk selskabsledelse er det fundament, som 

en vision skal bygge på, og dét, virksomheden 

skal ledes efter. Det gælder i særlig grad i en 

tid, hvor globaliseringen gør verden stadig 

mere kompleks. God selskabsledelse kommer 

til udtryk i konkrete værdier, som alle forretningsmæssige 

beslutninger tager deres 

udgangspunkt i, og som omsættes i handling 

gennem virksomhedens politikker og 

ledelsessystemer. 

‘Charter for virksomhederne i Novo Gruppen’ 

danner rammen for Novo Nordisks model for 

selskabsledelse, som forpligter bestyrelsen til at 

overvåge virksomheden, herunder at der sker 

løbende forbedringer af indsatsen på den tredobbelte 

bundlinje – social og miljømæssig ansvarlighed 

og økonomisk rentabilitet. Charteret 

er det strukturerende princip, når beslutninger 

træffes, og for den måde, vi driver virksomheden 

fremad på, sådan som det er formuleret i ‘Novo 

Nordisk-Vejen’. Heri beskrives Vores Værdier, Vores 

Forpligtelser, Fundamentals og Metode – vores 

grundlæggende ledelsesprincipper. 

Charter for virksomhederne i Novo Gruppen 

Værdier 

Ansvarlige, Ambitiøse, Ansvarsbevidste, Samspil med 

interessenter, Åbne og ærlige, Parat til forandring 

Forpligtelser 

Økonomisk, Miljømæssigt og Socialt ansvar 

Fundamentals 

Metode 

> 

Rapportering på den tredobbelte 

bundlinje 

> 

Faciliteringer 

Organisational Audit 

Identifikation og forberedelse 

af afløsere til nøglestillinger 

Forpligtelser 

Økonomisk ansvar 

Vi vil løbende forbedre vores økonomiske resultater ved at 

sætte høje mål for vækst og værdiskabelse, ligesom vi vil 

opnå konkurrecedygtige resultater på disse områder. Vi vil 

opretholde en åben dialog med vores interessenter og leve 

op til internationale rapporteringsstandarder. 

Miljømæssigt ansvar 

Vi vil løbende forbedre vores miljømæssige resultater ved at 

sætte høje mål og lade miljømæssige og bioetiske overvejelser 

indgå som en integreret del af vores daglige arbejde. 

Vi vil opretholde en åben dialog med vores interessenter og 

årligt rapportere om vores miljøindsats. 

Vi støtter Det Internationale Handelskammers (ICC) 

Charter for Bæredygtig Udvikling 

Vi støtter FN’s Biodiversitetskonvention 

Socialt ansvar 

Vi vil løbende forbedre vores indsats på det sociale område 

ved at sætte høje mål og lade sociale, menneskerettighedsog 

arbejdsmiljømæssige overvejelser indgå som en integreret 

del af vores daglige arbejde. Vi vil opretholde en åben dialog 

med vores interessenter og årligt rapportere om vores indsats 

på det sociale område. 

Vi støtter FN’s Menneskerettighedserklæring 

Visionen viser vejen 

Vores vigtigste forretningsmål er udtrykt i vores 

Vision. Denne vision er udgangspunktet for vores 

politik på 13 centrale områder: kommunikation, 

udvikling, miljø, økonomi, arbejdsmiljø, informationsteknologi, 

jura, patenter, personale, indkøb, 

kvalitet, lovgivning og risikostyring. Politikkerne 

sætter operationelle retningslinjer på disse områder. 

Novo Nordisks vision: 

Vi vil være verdens førende virksomhed inden for 

diabetesbehandling 

Vi tilbyder produkter og service inden for andre 

områder, hvor vi kan gøre en forskel 

Vi leverer konkurrencedygtige forretningsresultater 

Et job hos os er aldrig bare et job 

Vores værdier afspejles i vores handlinger

God selskabsledelse 

Realisering af vores Vision, Charter og politikker er 

den enkeltes ansvar, men det er bestyrelsens, den 

administrerende direktørs, direktionens og komitéernes 

ansvar ud fra dette grundlag at udvikle en 

virksomhedsledelsesmodel, som er indrettet efter 

samfundets krav. Tre komitéer har særligt ansvar 

for den tredobbelte bundlinje, nemlig Novo 

Nordisks miljø- og bioetikkomité, komitéen for 

global sundhed, samt komitéen for socialt ansvar. 

Komitéerne spiller en central rolle i forhold til at 

identificere emner, vi må forholde os til, fastlægge 

politikker og udarbejde strategier, mål og handlingsplaner. 

Hver af dem har et direktionsmedlem 

som formand, som sikrer ledelsens opbakning og 

midler til at gennemføre de vedtagne aktiviteter. 

Novo Nordisks bestyrelse har valgt at efterleve de 

anbefalinger om god selskabsledelse i danske virksomheder, 

som fremgår af den netop udsendte 

rapport fra Nørby-udvalget. Anbefalingerne 

omhandler områder som forholdet mellem 

aktionærer og ledelse, interessenternes rolle, åbenhed 

og gennemsigtighed, bestyrelsens opgaver og 

ansvar, bestyrelsens sammensætning, vederlag til 

direktører og bestyrelsesmedlemmer samt 

risikostyring. Se den Finansielle Årsrapport. 

Balanced Scorecard binder strategi og 

handling sammen 

Vi har også integreret sociale og miljømæssige mål 

i vores Balanced Scorecard. Det er et ledelsessystem, 

der afvejer finansielle mål i forhold til ikkefinansielle 

mål og andre aktiviteter, der er med til at 

drive virksomheden fremad. Balanced Scorecard er 

en vigtig del af vores model for selskabsledelse, 

idet det sikrer overensstemmelse mellem strategi 

og praksis overalt i virksomheden. 

Disse mål er indbygget i den enkelte leders personlige 

præstationsmål, som vurderes årligt. Alt efter 

arbejdsområde kan der lægges større vægt på 

miljømæssige eller sociale aspekter, knyttet til de 

konkrete måder, hvorpå den pågældende enhed 

påvirker omgivelserne. 

Faciliteringer 

Med henblik på at overvåge virksomhedens præstation 

foretager vi regelmæssige vurderinger, 

såkaldte faciliteringer. Facilitator-funktionen blev 

etableret for fem år siden som en metode til at 

følge op på Charteret. Facilitator-teamet arbejder 

to og to og interviewer medarbejdere på alle 

niveauer i organisationen for at sikre, at hver enkelt 

enhed lever op til Novo Nordisks standarder. Alle 

enheder faciliteres hvert tredje eller fjerde år. 

Facilitatorerne har også til opgave at følge processer 

og projekter, identificere problemområder og 

foreslå forbedringer og løsninger. På den måde 

bidrager deres arbejde til erfaringsudveksling på 

ledelsesplan. 

Det strategiske perspektiv 

Stakeholder Relations er en strategisk enhed, der 

refererer direkte til den administrerende direktør og 

er repræsenteret i ovenstående tre komitéer. 

Stakeholder Relations skal fremme, udfordre og 

overvåge Novo Nordisks strategi for den tredobbelte 

bundlinje og være med til at gennemføre 

nye aktiviteter. En af nøglefunktionerne er at holde 

virksomheden ajour med nye tendenser inden for 

bæredygtig udvikling og hjælpe topledelsen med at 

fortolke og manøvrere inden for erhvervslivets nye, 

komplekse dagsorden. Samspillet med relevante 

interessenter, den årlige rapportering og kommunikation 

vedrørende den tredobbelte bundlinje 

hører også under denne enhed. 

Novo Academy: et læringsmiljø 

Med henblik på at hjælpe topledelsen og komitéerne med at løse de opgaver, de har ansvaret 

for, etablerede vi i 2001 Novo Group Academy. Det er et uformelt forum, hvor 

topledelsen og bestyrelsen fra alle selskaber i Novo Gruppen har lejlighed til at mødes, lære 

af hinanden og danne netværk. Akademiet har tre hovedformål. Det giver ledelsen i Novo 

Gruppen, herunder bestyrelsesmedlemmer, et globalt forretnings- og samfundsperspektiv; det 

introducerer relevante, banebrydende tendenser for markeder, kultur, politik og viden; og det 

skaber et rum, hvor topledelsen kan reflektere over samfundsspørgsmål og drøfte dem med 

kolleger. 

Novo Group Academy afholdt tre symposier i 2001, alle med globalisering og selskabsledelse 

som temaer. 

Trendspotting 

Akademiets symposier understøttes af nyhedsbrevet ‘Trendspotter’, som beskæftiger sig med 

emner inden for de overordnede temaer. I denne forbindelse har Novo Gruppen etableret et 

netværk af interne og eksterne ‘trendspottere’. Deres kommentarer til globale udviklingstendenser 

gengives i ‘Trendspotter’. 

15

dialog 

Lise Kingo 

Direktør 



4442 3861 

16 

Partnerskaber om vores fælles ansvar 

Rollerne i det globale samfund ændrer sig, og 

både virksomheder og NGO'er får større magt. 

Det indebærer en forpligtelse til at søge legitimering 

i den offentlige debat. Både virksomheder 

og NGO'er må forholde sig til spørgsmålet 

om, hvordan samfundet skal indrettes. 

Vi vælger måske forskellige veje, men vores 

visioner og endemål kan godt være de 

samme, så der er al mulig grund til at skabe 

nye fora for samarbejde på tværs af tidligere 

skel. Udviklingen går fra konfrontation til 

samarbejde, fra enkeltsager til helhedssyn, fra 

samarbejder om projekter til en mere strategisk 

platform. 

Novo Nordisk har gennem mange år baseret sin 

virksomhed på samspil med mange interessenter. Vi 

indgår i dialog med NGO'er, naboer, myndigheder, 

læger, sygeplejersker og patienter. For at sådanne 

aktiviteter kan lykkes, må begge parter være fordomsfri, 

være villige til at udveksle erfaringer og 

indstillet på forandring. Det er noget af det, vi har 

lært efter mere end ti års konstruktiv dialog med 

vores interessenter. Vi har også lært, at det er en 

god investering at bruge tid på at etablere et tillidsforhold. 

Flere dagsordener 

For Novo Nordisk er systematisk inddragelse af 

interessenter et vigtigt strategisk værktøj til at 

forstå nye tendenser, indsamle og anvende viden 

og information fra interessenterne. Når vi taler med 

forskellige interessenter, får vi indblik i en række 

forskellige spørgsmål og mulighed for at prioritere. 

Ved at lytte til interessenternes behov og måle 

vores præstation på den tredobbelte bundlinje 

bliver vi i stand til at styre risici, holde os ajour med 

samfundsdebatten og identificere muligheder og 

potentielle problemer. Denne tilgang er helt i tråd 

med de nye ledelsesmodeller for det 21. århundrede, 

som vi er ved at udarbejde. 

Dialogen med interessenterne har mange former – 

fra fabriksbesøg til indlæg på konferencer, fra 

rundbordssamtaler til formelt samarbejde gennem 

partnerskaber. Vi indgår i partnerskaber om alle 

aspekter af den tredobbelte bundlinje i praksis: 

sundhed, dyrevelfærd, miljø, sociale forhold og forretningsudvikling 

i retning af bæredygtig udvikling. 

Rapporten indeholder en række eksempler på 

sådanne partnerskaber. I Internet-versionen er der 

en oversigt over de organisationer og virksomheder, 

vi samarbejder med. 

Lederskab handler om at anerkende vores påvirkning 

af omgivelserne, kende de ressourcer, vi har til 

rådighed, og identificere, hvordan vi kan være med 

til at løse de dilemmaer, vi står overfor. Vi vil ikke 

blot reagere på forandring, vi vil også skabe forandring 

og vise vejen for andre. Vi vil fortsat arbejde 

på tværs af sektorer via netværk og partnerskaber. 

Vores ledestjerne er en fælles vision om velstand 

baseret på bæredygtig udvikling. 

Deltager i FN’s verdenstopmøde 

Der er en tæt sammenhæng mellem miljøproblemer 

og social utryghed. Nutidens største miljømæssige 

og sociale problemer er hver for sig rigeligt 

store opgaver for regeringer og internationale 

organisationer, men når de optræder sammen, 

bliver konsekvenserne uoverstigelige. Hvordan vi 

i de næste ti år tager fat på problematikken, bliver 

afgørende for vores bæredygtighed på længere 

sigt. FN’s verdenstopmøde om bæredygtig udvikling 

(WSSD) i Johannesburg, Sydafrika, i 2002 finder 

sted ti år efter starten af Rio-processen. Trods det, 

at der i dag gøres en bredere global indsats for 

bæredygtig udvikling, er de sociale uligheder i – 

og mellem – landene blevet større, og naturens 

ressourcer forbruges hurtigere og hurtigere. Som 

global virksomhed har vi en forpligtelse til at være 

med til at vende udviklingen. Derfor har vi 

involveret os i en række projekter, der skal fremme 

bæredygtig udvikling.

Et spørgsmål om tillid 

Et godt partnerskab bygger på dialog og tillid. 

Når man er fælles om såvel risici og ansvar som 

fordelene ved at arbejde mod fælles mål, må 

man stole på hinanden. I arbejdet for bæredygtig 

udvikling giver samarbejde mellem 

NGO'er og erhvervsvirksomheder mange fordele. 

For at samarbejdet skal lykkes, må begge 

parter afsætte tid til det og engagere sig fuldt 

ud. Der skal være klare spilleregler, parterne 

skal anerkende hinandens forskelle, og der 

skal være gennemsigtighed og økonomisk 

uafhængighed. Blandt de konkrete fordele for 

parterne er, at de opnår ny viden, nye færdigheder 

og kompetencer og muligheden for at 

lære af andre interessenter. Partnerskabet skal 

bygge på gennemsigtighed, repræsentation og 

ansvarlighed, både internt og eksternt. Det er 

også nødvendigt, at parterne på forhånd 

drøfter vigtige spørgsmål som beføjelser, 

ansvar og værdier, og at alle har en forståelse 

af, at man er fælles om ansvaret for projektets 

ultimative succes – eller fiasko. Det giver til 

syvende og sidst mere bæredygtige løsninger, 

end den ene part alene kunne udarbejde. 

Nordisk samarbejde om global udvikling 

Novo Nordisk deltager aktivt i et fællesnordisk 

samarbejde mellem en række interessenter med 

det mål at udarbejde en ny forretningsmodel for 

bæredygtig udvikling. Modellen skal bruges som 

værktøj til vurdering af, hvor ‘bæredygtighedsberedt’ 

en virksomhed er, og som tjekliste til at 

identificere påvirkninger og udfordringer. Indtil 

videre er 15 kendte nordiske virksomheder med 

i projektet. Novo Nordisk er en af de fire hovedsponsorer 

og er derfor kraftigt involveret i Nordic 

Partnership Forum i København i april 2002, forud 

for verdenstopmødet i Johannesburg. Det er hensigten 

at få de nordiske regeringer til at fremlægge 

resultaterne af konferencen ved FN’s topmøde. 

Initiativet blev iværksat af Verdensnaturfonden 

(WWF) i fire nordiske lande og Huset Mandag 

Morgen, en uafhængig dansk tænketank. Formålet 

med projektet er at udvikle en ny forretningsmodel, 

som på grundlag af nordiske værdier og holdninger 

inddrager bæredygtighed som en integreret del af 

virksomhedernes ledelse, organisation og udvikling. 

Målsætningen er at afdække de dilemmaer, barrierer 

og muligheder, virksomheder står over for i 

arbejdet med bæredygtighed, samt at komme med 

konkrete forslag til, hvordan virksomhederne kan 

være med til at sikre bæredygtig udvikling på 

globalt plan. 

En interaktiv interessentmodel 

Regeringer 


Leverandører 

NGO’er 

Myndigheder 

Patienter 

Borgere 

Brancheorganisationer 

Lokalsamfund 

Investorer 

Medier 

Universiteter 

Vores relationer til og kontakten med interessenterne afhænger 

af typen af samarbejde og engagement. Vi har 

udviklet den interessentmodel, som hjælper med at 

kortlægge de forskellige interessenters forhold til virksomhedens 

aktiviteter. Den nye, dynamiske model viser, hvor 

mange interesser der er på spil, og at forholdet til interessenterne 

ikke er statisk. Samme person kan godt repræsentere 

flere interessentgrupper, og nye interessenter kan pludselig 

dukke op på scenen. Gennemsigtigheden er også afgørende 

for forholdet. NGO-besøg har i høj grad bidraget til udviklingen 

af vores strategier på forskellige områder. Tidligere 

handlede sådanne møder om at opbygge en fælles forståelse 

og etablere en faktuel dialog, men i dag bliver vi ikke spurgt, 

‘hvad’ vi gør, men ‘hvorfor’ vi gør tingene sådan. Hvis vi skal 

bevare et godt forhold til interessenterne, er det vigtigt, at vi 

forstår betydningen af samspillet med dem. Det er et væsentligt 

element i den tredobbelte bundlinje. 


17


18 

Socialt ansvar 

i globalt perspektiv 

I vores rapport for 2000 begyndte vi at arbejde 

mere systematisk med begrebet ‘global 

sundhed’, som er et af de områder, hvor 

lægemiddelindustrien har et særligt socialt 

ansvar. Adgangen til basale sundhedsydelser 

hænger tæt sammen med diskussionen om 

globalisering, og hvad den betyder for den 

uretfærdige fordeling af verdens rigdomme, vi 

har i dag. Alle dele af samfundet må forholde 

sig til dette. Medicinalindustrien har en særlig 

forpligtelse, fordi dens produkter er samfundsnyttige 

og skaber bedre livs-kvalitet. 

En god livskvalitet bør ikke kun være forbeholdt 

dem, der har råd og adgang til sundhedsydelser. 

Derfor har vi taget en række initiativer, som vi 

kalder LEAD – Leadership in Education and Access 

to Diabetes care – herunder oprettelsen af 

Verdensdiabetesfonden. 

Socialt ansvar handler om at efterleve vores forpligtelse 

til at være en ansvarlig samfundsborger i alt, 

hvad vi gør, siger og involverer os i. Novo Nordisk 

definerer socialt ansvar som det at omsætte værdier 

i praksis i forhold til personalepolitik, menneskerettigheder, 

arbejdsmiljø og vores relationer 

til samfundet som helhed. Som vi havde planlagt, 

foretog vi i 2001 en grundig gennemgang af vores 

sociale forpligtelser. Den førte til, at vi satte fokus 

på to væsentlige spørgsmål: global sundhed med 

særlig fokus på udviklingslandene, og ligebehandling 

og mangfoldighed på arbejdspladsen. Vi identificerede 

også fremtidige udfordringer og prioriteter, 

som nu er en del af vores strategi for virksomhedens 

sociale ansvar. 

Som global samfundsborger har vi en forpligtelse 

over for det internationale samfund og de 

lokalsamfund, vi er en del af; over for vores kunder, 

medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere. 

Vi skal stå til regnskab for vores handlinger. Det 

bredere ansvar afspejles i dette års rapport om 

vores sociale præstation. Den spænder fra global 

sundhed til vores medarbejderes sundhed og 

sikkerhed, og fra ligebehandling på arbejdspladsen 

til systematisk vurdering af vores leverandørers 

sociale ansvar. 

I rapporten beskriver vi, hvordan vi udvikler en 

lærende organisation, deler erfaringer og opbygger 

viden – en af vores vigtigste ressourcer. Vores ansvar 

omfatter også en række bioetiske spørgsmål 

såsom dyreforsøg, brug af humant materiale til 

udvikling af lægemidler samt afvikling af kliniske 

forsøg. 

På alle disse områder står vi over for en række 

dilemmaer, som hænger sammen med virksomheders 

nye rolle i de samfund, de er en del af. 

Nogle af de mest presserende dilemmaer beskrives 

i dette afsnit: 

Hvordan kan vi forbedre adgangen til sundhed 

og sætte rimelige priser på vores produkter, samtidig 

med at forretningen forbliver rentabel? 

Hvordan kan vi beskytte vores patentrettigheder 

og samtidig bidrage til at dele viden, som kan 

redde liv og generere indtægter for andre? 

Hvordan kan vi fremme mangfoldighed og 

ligebehandling og samtidig fastholde en 

virksomhedskultur med fælles værdier? 

Hvordan kan vi tage fornødent hensyn til dyrevelfærd 

og samtidig anvende dyr til forsøg for 

at opfylde sikkerhedskravene til lægemidler? 

Lægemiddelindustrien vil uden tvivl ændre sig 

væsentligt for at tilpasse sig ændringerne i samfundet. 

Vi vil sandsynligvis finde mere bæredygtige løsninger 

på verdens store udfordringer – herunder 

det altoverskyggende problem med at bygge bro 

over de globale ‘kløfter’. Det må ske gennem partnerskaber 

mellem offentlige og private virksomheder 

samt initiativer, hvor forskellige interessenter 

finder sammen. 

Steve Kamau fra Kenya har Type 1-diabetes.

dialog 

Lars Almblom Jørgensen 

Koncerndirektør 

Produktion, Marketing 

og Salg 

laj@novonordisk.com 

4442 7058 

20 

Bedre adgang til sundhed 

I 2001 iværksatte Novo Nordisk LEAD-initiativet 

– Leadership in Education and Access to 

Diabetes care – som har til formål at forbedre 

diabetesbehandlingen i udviklingslandene. 

Initiativet afspejler Novo Nordisks vision om 

at være der, når der er brug for os, gerne gennem 

samarbejder lokalt og med andre nøgleinteressenter. 

Vi håber, at LEAD-initiativet kan 

være med til at skabe grundlag for et mere 

bæredygtigt sundhedssystem på globalt plan. 

Det skal ske gennem øget finansiering, rimelige 

priser og partnerskaber med vigtige interessenter 

om iværksættelse af nationale diabetesprogrammer. 

Lige nu står verden over for nogle ganske overvældende 

problemer. Mere end en milliard mennesker 

lever under fattigdomsgrænsen, og kløften mellem 

rig og fattig øges dag for dag. Fattigdom og økonomisk 

ulighed forværrer problemet med manglende 

adgang til sundhedsydelser og livsvigtig medicin. 

Udviklingslandene kæmper med en dobbelt 

sundhedsbyrde: Ikke alene lider folk af underernæring 

og almindelige infektioner, landene skal 

også håndtere nye problemer med kroniske sygdomme, 

hvoraf diabetes er en af de mest udbredte. 

Diabetes: en global epidemi 

Der er mere end 100 millioner diabetikere i udviklingslandene, 

og Verdenssundhedsorganisationen 

(WHO) forudsiger, at hvis der ikke sættes kraftigt 

ind med forebyggelse og behandling, kan tallet 

meget let fordobles inden for de næste 10-25 år. 

Det vil i høj grad påvirke landenes i forvejen skrøbelige 

sundhedsinfrastruktur. Befolkningstilvækst 

kombineret med stigende urbanisering og en 

ændret livsstil ligger til grund for denne udvikling. 

Diabetesproblemet stiller regeringerne i udviklingslandene 

over for en række dilemmaer med hensyn 

til at prioritere, udstikke politiske retningslinjer og 

sikre finansiering af et stigende antal konkurrerende 

sundhedsbehov hos deres borgere. For en 

virksomhed som vores, der har forpligtet sig til at 

tage et socialt ansvar, indebærer det også en 

række dilemmaer. Hvilken rolle skal vi have i 

udviklingslandene? Vil et større engagement fra 

vores side blive hilst velkommen? 

Hvordan kan vi udvikle nye, bæredygtige forretningsmodeller, 

som omfatter flere partnerskaber, 

mere engagement og mindre indtjening? Hvordan 

vil investorerne reagere på det? 

Førhen skulle en lægemiddelvirksomhed blot sørge 

for sygdomsbehandling. Nu forventes virksomheder 

også at tage et ansvar for sundhed i et langsigtet 

perspektiv. Udfordringerne kræver nytænkning og 

nye initiativer fra alle parter. Det håber vi at bidrage 

til gennem LEAD, men der findes ikke bare én løsning 

på det globale sundhedsproblem. Hvis problemet 

skal løses, skal mange forskellige interessenter 

arbejde sammen. 

Bekæmpelse af diabetes 

Novo Nordisk har arbejdet med diabetesbehandling 

i snart 80 år. Vi ønsker at vinde kampen mod diabetes, 

og vi tror, vi kan spille en væsentlig rolle i 

denne henseende i udviklingslandene. At fremme 

‘retten til sundhed’ er måske Novo Nordisks største 

og vigtigste sociale udfordring. Derfor har vi besluttet 

at gøre spørgsmålet om ‘global sundhed’ til et 

element i det sociale ansvar på den tredobbelte 

bundlinje. 

For at vise, hvad vi hidtil har opnået gennem samarbejde 

med vigtige aktører i sundhedssektoren, 

udgav vi i 2001 ‘Being there’, et kompendium over 

Novo Nordisks initiativer i udviklingslandene. Kompendiet 

beskriver over 100 eksempler på partnerskaber, 

initiativer til opbygning af infrastruktur og 

uddannelsesprogrammer, stipendier til diabetesforskning 

og bidrag til projekter i Asien, Afrika, 

Mellemøsten, Latinamerika og overgangsøkonomierne 

i Europa. 

Blandt initiativerne kan f.eks. nævnes Novo 

Nordisks diabetesinformationscenter i Egypten, 

hvor en læge, to patientvejledere og en produktspecialist 

har været med til at uddanne over 500 

sygeplejersker, 1.000 yngre læger og 500 børn 

med diabetes. Et andet projekt omfattede udvikling 

og finansiering af det første diabetes-websted på 

kinesisk, som Novo Nordisk i Kina stod for.

LEAD-initiativet 

Vores LEAD-initiativ bygger på WHO’s fire indsatsområder 

til fremme af adgangen til sundhed i 

udviklingslandene: 

Udarbejdelse af nationale sundhedsstrategier 

Opbygning af en national sundhedssektor 

Rimelige priser 

Økonomiske tilskud 

Inden for rammerne af LEAD har vi udviklet 

specifikke handlingsprogrammer for hvert af de 

fire WHO-indsatsområder. 

Nationale diabetesstrategier 

Gennem projektet ‘National Diabetes Strategies’ 

arbejder vi sammen med offentlige sundhedsmyndigheder 

i ca. 40 lande i hele verden om at iværksætte 

projekter, der skal skabe bedre diabetesbehandling 

i landet. Kun gennem partnerskaber kan 

vi imødegå truslen fra en global diabetesepidemi. 

Se ‘Værktøjer til diabetesstrategier’ på s. 26. 

DAWN-undersøgelsen 

For at få en bedre forståelse af de psykosociale 

aspekter af diabetes og indlede en dialog med 

mennesker med diabetes og deres behandlere 

iværksatte vi en indledende undersøgelse, som vi 

kaldte DAWN (Diabetes Attitudes, Wishes and 

Needs). Denne undersøgelse skal danne grundlag 

for udviklingen af nationale diabetesprogrammer. 

Undersøgelsen omfattede over 9.000 behandlere, 

beslutningstagere og diabetikere i hele verden og 

var dermed den hidtil største af sin art. Hensigten 

med DAWN har været at få en bedre forståelse af 

sygdommen, så den kan diagnosticeres tidligere, 

og så mennesker med diabetes får bedre mulighed 

for behandling og for at lægge deres livsstil om. Se 

‘En gryende forståelse’ på s. 26. 

Adgang til sundhed 

 

 

 

 

World Partner Programme 

Opbygning af nationale sundhedssektorer kræver 

større forståelse af de udfordringer, udviklingslandene 

står over for. Disse udfordringer klares bedst i 

partnerskab med lokale regeringer og andre centrale 

aktører inden for sundhedssektoren. Med 

lanceringen af vores World Partner Programme i 

2001 har vi taget et afgørende skridt i retning af at 

realisere vores mål for 2001-2002 om at udvikle en 

bæredygtig forretningsmodel for at give mennesker 

i fattige lande bedre adgang til diabetesbehandling. 

Vi har foretaget grundige analyser af diabetesbehandlingen 

i seks udviklingslande, nemlig Bangladesh, 

Malaysia, Tanzania, Zambia, El Salvador og 

Costa Rica. Med udgangspunkt i disse analyser regner 

vi med i 2002 at kunne udvikle bæredygtige 

forretningsmodeller, der kan bane vej for bedre 

adgang til diabetesbehandling, uden at det går ud 

over virksomhedens levedygtighed og rentabilitet. 

Se ‘Et vindue mod udviklingslandene’ på s. 24. 

Rimelige priser 

Prisen på behandling kan udgøre en væsentlig barriere 

i udviklingslandene. En styrkelse af sundhedsvæsenet 

skal følges af priser, der er til at 

betale. Derfor besluttede vi i 2001 at tilbyde vores 

insulinprodukter til det offentlige sundhedsvæsen 

i de 49 mindst udviklede lande (defineret af FN) til 

en pris, som højst udgør 20% af den gennemsnitlige 

pris i industrilandene i Nordamerika, Europa 

og Japan. Vi har valgt denne procentsats, fordi virksomheden 

dermed forbliver rentabel, samtidig med 

at vi lever op til vores målsætning om priser, der er 

til at betale. Vores insulinpriser er allerede væsentligt 

lavere i disse lande, men vi mener, at de 20% 

vil gøre en forskel for flere af de fattigste lande. 

WHO’s indsatsområder Novo Nordisks initiativ 

Udarbejdelse af nationale sundhedsstrategier Nationale diabetesstrategier 

Opbygning af en national sundhedssektor DAWN og World Partner Programme 

Rimelige priser Rimelige priser 

Økonomiske tilskud Verdensdiabetesfonden (WDF) 

 


21

Mål 

Udvikle en ‘bæredygtig 

forretningsmodel’ i 2002 

for, hvordan vi kan 

hjælpe mennesker med 

diabetes i fattige lande til 

at få adgang til diabetesbehandling. 

Alle datterselskaber skal i 

2002 udarbejde en plan 

for, hvordan de vil vurdere 

behovet for at medvirke 

til at udvikle og 

implementere en national 

diabetesstrategi i deres 

marked. 

Formidle resultaterne af 

DAWN-undersøgelsen på 

workshops og konferencer 

i 2002 og indgå i dialog 

med involverede 

parter for at forbedre 

kvaliteten af diabetesbehandlingen. 


22 

World Diabetes Foundation 

Vi er imidlertid opmærksomme på, at selv 

væsentligt nedsatte priser kan være for høje for de 

allerfattigste. Derfor har vi besluttet at oprette 

Verdensdiabetesfonden (WDF), som skal støtte projekter, 

der skal forbedre diabetesbehandlingen i 

udviklingslandene. Novo Nordisk vil donere ca. 500 

mio. kr. i projektstøtte til WDF over de næste 10 år. 

Se ‘Hvordan kan WDF hjælpe?’. 

Iværksættelse af strategien 

Med denne strategi, rettet mod WHO’s fire indsatsområder, 

ønsker vi at dele den viden og erfaring 

om forebyggelse og behandling af diabetes, som vi 

har oparbejdet gennem mere end 75 år. Vi vil 

bidrage til at udvikle den nødvendige infrastruktur, 

så lokale sundhedsvæsener bliver i stand til at 

behandle sygdommen, tilbyde vores insulinprodukter 

til overkommelige priser og gennem WDF øge 

vores økonomiske støtte til sundhedsvæsenet i de 

allerfattigste lande. 

Succeskriterierne for LEAD-initiativet vil være, at et 

stigende antal regeringer finansierer og iværksætter 

nationale diabetesstrategier, at udviklingslandene 

udbygger deres nationale sundhedsvæsener til 

behandling af kroniske sygdomme, at flere får råd 

til insulin, fordi prisen sættes ned, og at de WDFfinansierede 

projekter udmønter sig i konkrete 

resultater i form af øget opmærksomhed omkring 

diabetes, bedre behandling og bedre resultater for 

nogle af de fattigste mennesker med diabetes. 

Opfølgning på initiativer 

Vi vil måle og rapportere om, hvordan det går med 

LEAD-initiativet i de kommende år. For eksempel 

følger vi udviklingen i de 40 lande, som i 2001 

valgte at samarbejde med os eller iværksætte deres 

egne diabetesprogrammer. Vi forsøger at måle, om 

resultaterne af DAWN-undersøgelsen afspejles i retningslinjerne 

for nationale diabetesprogrammer, 

og vi vil sikre, at erfaringerne fra undersøgelsen 

offentliggøres og udmøntes i forslag, som kan 

forbedre forholdene for diabetikere rundt om i 

verden. Vi registrerer, hvor mange af de fattigste 

lande, der vælger at købe vores insulin til de nedsatte 

priser. Det kan give os et fingerpeg om, 

hvorvidt der er behov for sådanne tiltag, og om 

prisniveauet er rimeligt. Hvordan vi kan måle og 

rapportere om WDF’s succes, afhænger af de specifikke 

projekter, men vi kan f.eks. måle 

forbedringerne inden for forebyggelse, diagnosticering 

og behandling af diabetes, antallet af 

uddannede behandlere samt fremskridt inden for 

distribution af medicin og adgang til effektiv diabetesbehandling. 

Hvordan kan WDF hjælpe? 

Verdensdiabetesfonden (WDF) oprettes af Novo 

Nordisk for at forbedre diabetesbehandlingen i 

udviklingslandene. Med en kapital på 500 mio. kr. 

skal WDF støtte projekter, der skal øge kendskabet 

til og viden om diabetes. Der ydes også støtte til 

projekter inden for forebyggelse, diagnosticering 

og behandling af diabetes, kapacitetsopbygning, 

uddannelse af sundhedspersonale og forbedret 

distribution af medicin. 

Der bliver tale om en uafhængig dansk fond. 

Bestyrelsesmedlemmerne bliver førende diabetesspecialister, 

NGO-repræsentanter og repræsentanter 

for Novo Nordisk. En bred vifte af interessenter 

arbejder således sammen om projektet. 

NGO'er, diabetesforeninger og virksomheder kan 

søge om tilskud fra WDF. Fonden vurderer 

de enkelte projektansøgninger på grundlag af kriterier, 

som bestyrelsen fastsætter. Projekter, som 

opfylder kriterierne, forelægges bestyrelsen til 

godkendelse. Ud over bidragene fra Novo Nordisk 

vil WDF forsøge at skaffe midler fra andre kilder. 

Se mere på 

www.worlddiabetesfoundation.org

Dilemma 1 2 3 4 5 6 7 

Hvordan kan vi forbedre adgangen til sundhed 

og sætte rimelige priser på vores produkter, 

samtidig med at forretningen forbliver 

rentabel? 

“Diabetes er en betydelig byrde for sundhedsvæsenerne 

i udviklingslandene i det sydlige 

Afrika. Konsekvenserne af denne kroniske 

sygdom og de medfølgende komplikationer 

for mennesker med diabetes og deres familier 

er ganske uoverskuelige. Sygdommen udbredes 

i en takt, der lægger yderligere pres på 

samfund, som allerede har nået grænsen for, 

hvad de kan magte, med andre sygdomme 

såsom malaria, tuberkulose og HIV/AIDS. 

De i forvejen knappe ressourcer – mennesker 

og sundhedsvæsener – bliver strakt til det 

yderste. 

Det ulykkelige ved diabetes i udviklingslandene er, 

at ‘nye tilfælde’ og stigningen af sygdomstilfælde 

især sker blandt mennesker i alderen 45-64 år. Når 

denne gruppe, som ellers er den mest produktive 

i samfundet, rammes i så tidlig en alder, overstiger 

den samfundsøkomiske effekt af sygdommen og 

dens komplikationer, og de udgifter den indebærer, 

langt de fattigste landes økonomiske formåen. 

I mange udviklingslande overstiger alene prisen for 

behandling af mennesker med diabetes langt det 

årlige sundhedsbudget pr. indbygger. 

Lægemiddelindustrien kan hjælpe på flere måder. Den 

kan styrke lokale diabetesforeninger ved at hjælpe 

dem i gang med f.eks. et økonomisk tilskud og udvikling 

af en infrastruktur. Den kan arrangere og 

sponsorere oplysningskampagner som f.eks. på World 

Diabetes Day. Den kan etablere ekspertcentre i 

forskellige områder, hvor der kan ydes kvalificeret 

diabetesbehandling. Den kan finansiere oplæring og 

uddannelse af forskellige typer medarbejdere i sundhedssektoren. 

Den kan støtte udviklingen af undervisningsmaterialer 

og retningslinjer for behandling i 

klinikkerne og være med til at udbrede disse. Og den 

kan stille midler til rådighed for de mennesker, hvis liv 

afhænger af daglig medicin (insulin, nåle, tabletter), 

og som ikke selv har råd til behandling. 

Det er enorme krav at stille til lægemiddelindustrien. 

Naturligvis ønsker enhver virksomhed at tjene penge, 

men der må også være en grad af menneskelighed 

bag. Der må være en etisk og moralsk forpligtelse, 

og en del af fortjenesten må kanaliseres tilbage i 

systemet for at sikre, at der i det mindste er adgang 

til en minimumstandard af behandling for dem, som 

ikke selv har råd.” 

Dr. Kaushik Ramaiya, 

Shindu Medical Center, Tanzania 

23

24 

Et vindue mod udviklingslandene – en status 

på World Partner Programme 

I 2001 etablerede vi World Partner Programme 

(WPP) med henblik på at blive i stand til at udvikle 

bæredygtige forretningsmodeller, der kan forbedre 

adgangen til diabetesbehandling i udviklingslandene. 

Vi så nærmere på seks udviklingslande for at 

få en bedre indsigt i diabetes i disse lande og bane 

vejen for partnerskaber med lokale, nationale og 

internationale aktører på sundhedsområdet om 

forbedring af diabetesbehandlingen. Vi valgte at 

koncentrere os om Bangladesh, Malaysia, Tanzania, 

Zambia, El Salvador og Costa Rica for at opnå 

geografisk spredning mellem tre verdensdele – 

Asien, Afrika og Mellemamerika – som alle står 

over for en voksende diabetesudfordring. Det 

anslås, at 75% af stigningen i Type 2-diabetes vil 

ske i udviklingslandene. Denne stigning er et resultat 

af livsstilsændringer, f.eks. vægtforøgelse, mindre 

fysisk aktivitet og kostændringer. 

Khalfani Saidi Muhingo fra Tanzania har Type 2-diabetes. 

Behov for opmærksomhed og viden 

Vi har foretaget grundige undersøgelser, selv om 

manglen på pålidelige data i visse lande ofte 

vanskeliggjorde arbejdet. Vi har talt med patienter, 

patientforeninger, sygeplejersker og læger samt 

sundhedsmyndigheder. Vi har besøgt klinikker og 

hospitaler. Vores undersøgelser viste, at flere af landene 

står over for de samme udfordringer. Således 

kæmper både Tanzania og Zambia mod akutte 

infektioner og kroniske sygdomme på én gang. 

Med undtagelse af Costa Rica og Malaysia, som 

begge har opnået en forholdsvis høj levestandard 

inden for de seneste 15 år, er landene bebyrdet 

med vedvarende fattigdom og hastig befolknings- 

tilvækst. Det påvirker deres mulighed for at 

opbygge et stabilt og velfungerende sundhedsvæsen. 

Fire af de seks lande er kendetegnet ved et 

ringe sundhedsvæsen, manglende adgang til 

offentlige sundhedsydelser samt uregelmæssig 

medicinforsyning. 

Manglende opmærksomhed og bevidsthed om 

emnet blandt borgere og sundhedspersonale betyder, 

at mange mennesker ikke får stillet diagnosen 

diabetes. Og hvis de gør, er sygdommen ofte 

dårligt reguleret med mange senkomplikationer til 

følge. Adgangen til medicin og udstyr besværliggøres, 

fordi der i perioder mangler et offentligt 

sundhedsvæsen, og situationen forværres nu og da 

af naturkatastrofer, som vi har set det i Bangladesh 

og El Salvador. 

Et land som Costa Rica giver imidlertid grund til 

optimisme med hensyn til forbedring af diabetesbehandlingen 

i udviklingslandene. Siden slutningen 

af det 19. århundrede er landets demokratiske 

udvikling kun blevet afbrudt af to korte voldsperioder. 

Generelt har Costa Rica en stabil økonomi, 

og levestandarden er forholdsvis høj. 

Fattigdommen er reduceret kraftigt i de seneste 

15 år, og der er etableret et stærkt socialt sikkerhedsnet. 

Praktisk talt alle costaricanere har adgang 

til et omfattende og i det store og hele effektivt 

tilskudsbaseret system, som andre lande skeler 

misundeligt til, ikke blot i Mellemamerika, men 

også i resten af den tredje verden. Tilskuddene 

sikrer, at stort set alle diabetikere har lige adgang 

til god behandling, herunder faciliteter, behandlere, 

udstyr og medicin. 

Kritiske succesfaktorer 

På grundlag af vores foreløbige undersøgelse er vi 

kommet frem til en række nøglefaktorer, der er afgørende 

for effektiv diabetesbehandling, bl.a. det 

at have lokale forkæmpere. Det kan f.eks. være en 

læge, en ansat i sundhedsvæsenet eller en aktiv 

lokal diabetesforening. De kæmper for at få iværksat 

nationale programmer til forebyggelse og regulering 

af diabetes og for løbende forbedringer 

inden for diabetesbehandlingen. I El Salvador og 

Bangladesh er de lokale diabetesforeninger således 

med til at gøre insulinen billigere for de fattigste 

patienter ved at levere den til spotpris eller helt 

gratis. Foreningerne spiller også en væsentlig rolle, 

når det gælder sundhedsydelser og -uddannelse.

Andre kritiske succesfaktorer er adgang til 

økonomisk overkommelig behandling for diabetikere, 

en velorganiseret og godt administreret 

offentlig sundhedsinfrastruktur samt uddannelse 

af både behandlere og patienter. Endelig skal der 

være politisk vilje til at bruge betydelige 

økonomiske ressourcer på at bekæmpe diabetes. 

Nassoro Juma fra Tanzania har Type 2-diabetes. 

Vores studier af de seks lande har vist, at den politiske 

vilje gør en væsentlig forskel. I Malaysia har 

sundhedsministeriet således erklæret, at diabetes 

har højeste prioritet inden for sundhedsområdet, 

og der er udarbejdet en national handlingsplan og 

strategier til forbedring af diabetesbehandlingen. 

I Costa Rica har myndighederne i erkendelse af den 

store betydning af kroniske sygdomme for folkesundheden 

nedsat et nationalt udvalg, som skal 

udarbejde strategier og handlingsplaner for forebyggelse 

og behandling af disse sygdomme inden 

for de næste 10 år. Costa Rica har også en national 

diabetesplan. Selv Zambia, der kæmper for blot at 

kunne tilbyde sine borgere de mest elementære 

sundhedsydelser og slås med de katastrofale følger 

af sygdomme som HIV/AIDS, tuberkulose og malaria, 

har nedsat en arbejdsgruppe for kroniske sygdomme. 

I El Salvador er man også i færd med at 

udarbejde et nationalt program for forebyggelse og 

behandling af kroniske sygdomme, herunder en 

national diabetesplan. 

Novo Nordisk kan bidrage 

Kortlægning af de vigtigste succeskriterier gør det 

lettere for os at se, hvordan Novo Nordisk bedst 

kan bidrage til at forbedre diabetesbehandlingen 

i udviklingslandene i samarbejde med andre interessenter. 

For eksempel kan vi arbejde sammen med 

lokale diabetesforeninger om at oplyse nationale 

sundhedsmyndigheder om omfanget af diabetes 

med henblik på at etablere en landsdækkende 

diabetesinfrastruktur. Det gør vi allerede. Vi hjælper 

også de lokale forkæmpere i nogle af landene med 

at sikre patienterne behandling og medicin. For 

eksempel stiller Novo Nordisk 10% af den insulin, 

diabetesforeningen i Bangladesh udleverer til de 

fattigste patienter på sit centrale behandlingscenter, 

gratis til rådighed. Centeret behandler rundt 

regnet 450.000 patienter, dvs. ca. 15% af diabetikerne 

i landet. Vi støtter også uddannelses-, 

oplysnings- og forskningsprogrammer i Bangladesh 

i samarbejde med foreningen. 

Der kan også indgås partnerskaber mellem 

offentlige og private organisationer om finansiering, 

udvikling og iværksættelse af offentlige oplysningskampagner. 

I Malaysia har vi således identificeret 

et behov for at integrere forebyggelsen af 

diabetes og hjerte-kar-sygdomme, og i El Salvador 

er indsatsen målrettet mod uddannelse af højrisikogrupper 

samt løbende uddannelse af læger og 

sygeplejersker. 

Endelig samarbejder vi med andre interessenter 

om at tilbyde teknisk assistance ved udvikling af 

protokoller til dataindsamling, udvikling af fælles 

retningslinjer for diabetesbehandling og undersøgelser 

af diabetesbehandlingen. 

Efterhånden som vi udbygger vores World Partner 

Programme, prøver vi at få mange andre interessenter 

med, så de fattigste i verden hurtigst 

muligt får adgang til grundlæggende sundhedsydelser. 

Inddragelsen af lokalsamfundet og vigtigheden 

af at mobilisere en bred vifte af offentlige 

og private organisationer og samfundet som 

helhed må ikke undervurderes, når det gælder 

adgangen til sundhed i disse seks lande – og 

mange andre lande i samme situation. 


25

26 

En gryende forståelse 

DAWN (Diabetes Attitudes, Wishes and Needs) er 

den største undersøgelse af de sociale og psykologiske 

aspekter af diabetes nogensinde. Den blev 

planmæssigt afsluttet, så vi kunne offentliggøre en 

del af resultaterne på World Diabetes Day i 2001. 

Undersøgelsen blev sponsoreret af Novo Nordisk og 

gennemført i samarbejde med et uafhængigt 

ekspertpanel. Undersøgelsen omfattede 9.298 

behandlere, beslutningstagere og patienter i hele 

verden. Her er nogle af de vigtigste resultater: 

Social støtte og følelsesmæssig balance er 

afgørende, hvis patienten selv skal regulere 

sin sygdom. 

De aktuelle standarder for diabetesbehandling 

omfatter ikke evidensbaseret håndtering af 

psykologiske spørgsmål. 

Diabetesbehandlingen kan forbedres ved at 

kombinere specifik psykologisk støtte med den 

rette medicinske behandling. 

Chen Zexing fra Kina har Type 2-diabetes. 

Som mange andre kroniske sygdomme kræver diabetes 

både professionel medicinsk behandling og 

en stor indsats fra patienten – i form af kostomlægning, 

motion og insulinbehandling. Familien og 

andre netværk er også afgørende for, at patienten 

kan lære at leve med sygdommen, dvs. spise 

rigtigt, huske at tage sin medicin, motionere 

regelmæssigt og besøge diabetesklinikken med 

jævne mellemrum. 

Resultaterne viser tydeligt, at medarbejderne i 

sundhedssektoren har brug for at vide mere om de 

psykiske aspekter af diabetes, så behandlingen af 

sygdommen kan tilpasses derefter. 

Novo Nordisk vil samarbejde med alle interessenter 

om at få resultaterne og deres betydning ud til så 

mange som muligt. Undersøgelsen vil blive 

diskuteret med patientgrupper, centrale meningsdannere, 

praktiserende læger og andre i sundhedssektoren 

for at høre, hvordan de mener, resultaterne 

bedst kan anvendes. Derefter kan der udarbejdes 

planer, og parterne kan aftale deres indbyrdes 

roller i forbindelse med forbedringen af diabetesbehandlingen 

rundt om i verden. DAWNundersøgelsen 

er en af Novo Nordisks vigtigste diabetesinvesteringer 

nogensinde, og vi håber, den 

kan bane vej for en bedre tilværelse for diabetikere 

og deres familier. 


www.dawnstudy.com 

Værktøjer til diabetesstrategier 

Inspireret af Australiens nationale diabetesstrategi 

har Novo Nordisk udviklet en ‘værktøjskasse’, som 

skal være en hjælp for offentlige sundhedsmyndigheder 

rundt om i verden, når de skal udarbejde 

deres egne nationale diabetesprogrammer. Disse 

redskaber er et sæt praktiske, generelle skabeloner, 

som dækker sundhedsmæssige aspekter ved 

udviklingen og gennemførelsen af nationale diabetesprogrammer. 

Dette er et led i at opnå vores 

mål for 2001-2002 om at assistere i udvikling og 

implementering af sådanne strategier. 

Formålet med værktøjerne er at fremme og støtte 

udviklingen af nationale diabetesaktiviteter, f.eks. 

uddannelsesprogrammer for patienter og behandlere 

samt lokale oplysningskampagner. Der er ikke 

tale om en nøglefærdig løsning, men snarere om 

skabeloner, der kan bruges på de enkelte trin i udviklingen 

af nationale diabetesprogrammer. 

Novo Nordisk-selskaber rundt om i verden har 

afholdt workshops med udveksling af ‘bedste praksis’. 

Ved udgangen af 2001 havde 40 datterselskaber 

udarbejdet en plan for, hvordan de vil bidrage 

til at gennemføre et nationalt diabetesprogram i 

deres land.

Debat om patenter 

Få spørgsmål i de senere år har sat så meget 

fokus på Novo Nordisks sociale ansvar som 

vores beslutning i 1998 om at deltage i en 

retssag om patentrettigheder mod den 

sydafrikanske regering. Sagen blev afgjort i 

2001. Det, der begyndte som en enkel sag om 

beskyttelse af patentprincippet, blev efterhånden 

en debat om, at fattige mennesker blev 

nægtet retten til medicin – i dette tilfælde 

AIDS-medicin i Sydafrika. 

I foråret 2001 befandt vi os pludselig som part i en 

sag, der tiltrak sig kolossal medieopmærksomhed 

og udløste velorganiserede og effektive kampagner 

fra NGO'er som Oxfam, der agiterede for billigere 

medicin til udviklingslandene og satte spørgsmålstegn 

ved de multinationale selskabers rolle i disse 

lande. I den meget spændte situation havde vi 

svært ved at komme igennem med vores synspunkter 

hos nogle af vores mere kritiske interessenter. 

Sagen og dens efterdønninger gav os meget at 

tænke over og bidrog til vores overvejelser om, 

hvad virksomheder kan gøre for at fremme adgangen 

til sundhedsydelser og livsvigtig medicin. Sagen 

understregede også behovet for løbende at være i 

dialog med interessenter og følge med i, hvad der 

optager vores omverden. Denne dialog blev yderligere 

udbygget i 2001 med lanceringen af vores 

‘Trendspotter’-netværk og udgivelsen af regelmæssige 

‘Trendspotter’-nyhedsbreve om relevante 

spørgsmål for medlemmer af Novo Academy, Novo 

Nordisks topledelse og diverse komitéer. Se ‘Vision 

og værdier: en levende model for god selskabsledelse’ 

på s. 14. 

Vi lægger stor vægt på at have god føling med 

det, som optager vores interessenter, og der er 

ingen tvivl om, at kontroverserne omkring retssagen 

skabte opmærksomhed om en række centrale 

spørgsmål vedrørende adgang til sundhed for 

verdens allerfattigste. Det problem tager vi meget 

alvorligt. Se ‘Bedre adgang til sundhed’ på s. 20. 

Patenter – som denne sag handlede om – er kun 

én side af sagen. 

I 1998 anlagde Novo Nordisk og 40 andre medicinalvirksomheder 

sag mod den sydafrikanske regering. 

Under henvisning til en lov fra 1997 (Medicines 

and Related Substances Control Amendment 

Act) forsøgte regeringen at skaffe den billigst 

mulige medicin fra udenlandske eller lokale leverandører 

– bl.a. til AIDS-behandling. Denne lov 

giver nemlig sundhedsministeren ret til at tilsidesætte 

patenter på medicin, hvis regeringen vurderer, 

at folkesundheden står på spil. 

Medicinalindustrien mente imidlertid, at loven gav 

den sydafrikanske regering ‘carte blanche’ til at 

ophæve patentrettigheder for alle lægemidler, dvs. 

også for sygdomme, som ikke truer folkesundheden. 

Industrien fremførte det synspunkt, at WTO’s 

TRIPS-aftale (Trade-Related Intellectual Property 

agreement) i forvejen tillader tilsidesættelse af 

patenter, hvis der er tale om nationale sundhedskriser 

som f.eks. en AIDS-epidemi. Novo Nordisk 

fremstiller ikke AIDS-medicin, men vi deltog i retssagen, 

fordi vi mener, at de internationale patentregler 

er fleksible nok til at imødekomme 

udviklingslandenes behov. De mindst udviklede 

lande har fået en forlænget frist til at gennemføre 

TRIPS, og der findes heri bestemmelser, som tillader 

et land at udstede obligatoriske medicinlicenser, 

hvis det sker af hensyn til folkesundheden eller i 

krisesituationer. 

Sagen blev afgjort i 2001 ved, at den sydafrikanske 

regering gik med til at overholde sine forpligtelser i 

henhold til TRIPS og rådføre sig med medicinalindustrien 

om indførelsen af den omstridte lov. Vi 

mener, at den sydafrikanske regering kunne have 

produceret generisk AIDS-medicin helt i overensstemmelse 

med TRIPS-aftalen, hvis den havde 

anerkendt AIDS som en epidemisk sygdom. Efter 

vores opfattelse afhænger de fleste offentlige 

sundhedsproblemer i høj grad af den politiske vilje 

til at finde løsninger, et stærkt sundhedssystem og 

et veludbygget sundhedsvæsen, som kan sikre de 

nødvendige ydelser. 

 

dialog 

Lars Kellberg 

Funktionschef 

Patentafdelingen 

lake@novonordisk.com 

4442 1822 


27


28 

Vi har imidlertid også forståelse for de kritiske 

argumenter om, at immaterielle rettigheder – ikke 

mindst stærk patentbeskyttelse – skaber monopolagtige 

tilstande, hvor markedet i høj grad kan kontrolleres, 

hvilket medfører høje priser og gør det 

svært for verdens allerfattigste at få adgang til den 

medicin og de teknologier, de har så hårdt brug 

for. Her står vi over for et væsentligt dilemma. Vi 

har hele tiden brug for ny viden og nye opdagelser 

for at kunne forbedre folks sundhed og livskvalitet, 

men vi har skabt mekanismer, der gør denne viden 

til privat ejendom. Aktionærerne kræver et sundt 

økonomisk afkast, samtidig med at vi skal udbrede 

den viden, som ligger i patenterne. 

I Sydafrika og mange udviklingslande skyldes den 

manglende adgang til livsvigtig medicin imidlertid 

ikke patenter. Faktisk er 95% af de produkter, som 

WHO anser for nødvendige til beskyttelse af folkesundheden, 

ikke patentbeskyttede. Patentet på 

disse produkter er ganske enkelt udløbet. Det bør i 

denne sammenhæng også bemærkes, at der ikke 

er patent på insulin i udviklingslandene. Den ulige 

adgang til sundhedsydelser skyldes i de fleste tilfælde 

snarere en række komplekse faktorer, herunder 

manglende opmærksomhed på problemerne, 

manglende udbygning af sundhedssektoren og 

manglende strategier og faciliteter til at håndtere 

offentlige sundhedsproblemer i det nødvendige 

omfang. Her tror vi, medicinalindustrien kan spille 

en stor rolle som rådgivere for regeringerne i 

forbindelse med forbedring af sundhedsinfrastrukturen. 

Se ‘Bedre adgang til sundhed’ på s. 20. 

Vi mener, at udviklingslandene skal have støtte til 

at udnytte deres TRIPS-rettigheder på sundhedsområdet. 

Vi mener også, at den sydafrikanske sag har 

understreget behovet for, at medicinalindustrien 

arbejder tættere sammen med alle interessenter 

om at tackle de komplekse spørgsmål, som 

retssagen affødte. Frem for alt skal producenterne 

sørge for, at priserne på patentbeskyttede lægemidler 

er bæredygtige og rimelige. En række virksomheder, 

herunder Novo Nordisk, har allerede vist 

vilje til at gøre dette. 

Immaterielle rettigheder er sammen med en fornuftig 

offentlig og international politik grundlaget 

for fremskridt. På sundhedsområdet afhænger opdagelsen 

og udviklingen af nye og bedre lægemidler 

i høj grad af private selskabers investeringer, 

som foretages i forventning om, at de nye produkter 

kan patentbeskyttes. 

Muligheden for at tage patent på opfindelser fremmer 

nytænkning og konkurrence, samtidig med at 

vellykkede opfindelser beskyttes, så investeringen 

kan tjenes ind igen. Patenter sikrer udbredelsen af 

ny viden, som fører til yderligere fremskridt. 

Beskyttelse af immaterielle rettigheder er afgørende 

for, at der fremover kanaliseres flere ressourcer over 

i den forskning, der især er til gavn for udviklingslandene. 

Vi mener, det er muligt at finde en balance mellem 

behovet for at beskytte immaterielle rettigheder og 

behovet for bedre adgang til livsvigtig medicin i 

udviklingslandene. Sydafrika-sagen understregede 

for os betydningen af at være i dialog med alle 

vores interessenter og være opmærksom på deres 

behov og tanker, så vi bedre kan nuancere vores 

synspunkter, og samtidig lære af andres, når kontroversielle 

spørgsmål truer med at løbe af sporet. 

I modvind i de danske medier 

Den 15. februar 2001 kunne man læse følgende overskrift 

på forsiden af Politiken: “Danske selskaber bremser livsvigtig 

medicin.” Den affødte ni ugers kraftig kritik af Novo Nordisk 

og hele medicinalindustrien for at anlægge det, mange 

opfattede som en uetisk retssag mod den sydafrikanske 

regering. Der er tale om den længste og kraftigste 

mediestorm, vores virksomhed nogensinde har været ude i. 

Sagen viser, hvordan globalisering påvirker den offentlige 

debat. I dette tilfælde gjorde repræsentanter for en række 

forskellige interesser og synspunkter fælles sag, og vi så, 

hvor effektivt Internettet er, når det gælder om at få udbredt 

et budskab hurtigt og målrettet. I Danmark førte sagen til 

oprettelse af en national afdeling af antiglobaliseringsbevægelsen 

ATTAC. I de efterfølgende uger stillede medierne 

skarpt på temaet om de fattige AIDS-ramte sydafrikanere, 

der var oppe mod medicinalindustriens giganter, og Novo 

Nordisks ry som en ‘virksomhed med hjertet på rette sted’ 

blev sat under pres. Appellen til følelser og de gribende historier 

i ord og billeder talte meget stærkere til offentligheden 

end de rationelle argumenter om immaterielle rettigheder. 

Begivenhederne kulminerede med en demonstration uden 

for vores fabrik i København. Administrerende direktør Lars 

Rebien Sørensen var til stede for at lytte til og tale med 

demonstranterne og få en fornemmelse af årsagerne til 

deres modvilje mod globalisering. 

Den negative medieomtale påvirkede ikke Novo Nordisks forretningsresultater. 

Der er ikke meldt om nedgang i hverken 

aktiekurser eller antal jobansøgninger. Mærkeligt nok ser det 

ud til, at vi er gået styrket ud af krisen. Novo Nordisk modtog 

Børsens Imagepris få uger efter, og i årets løb modtog vi 

flere andre anerkendelser. Men vi har mærket, hvor let det er 

at få ridser i lakken, når det gælder etiske spørgsmål.

Dilemma 1 2 3 4 5 6 7 

Hvordan kan vi beskytte vores patentrettigheder 

og samtidig bidrage til at dele 

viden, som kan redde liv og generere 

indtægter for andre? 

“Det er med god grund, at Novo Nordisk 

fremhæver, hvordan virksomheden blev rystet 

på grund af sin beslutning om at støtte op om 

retssagen mod den sydafrikanske regering 

sammen med 38 andre medicinalvirksomheder. 

Denne udfordring af Sydafrikas medicinlov 

blev opfattet som en hensynsløs tromlen af en 

branche, der var parat til at sætte profit 

højere end 4,5 millioner HIV/AIDS-ramte 

sydafrikaneres liv. Offentlighedens forargelse 

var højlydt, og fordømmelsen kom fra alle 

verdenshjørner. 

Sagen – en strid om patentbeskyttelse – var første 

gang, WTO’s aftaler om intellektuel ejendomsret 

(TRIPS) blev prøvet, og det foregik under stor bevågenhed. 

Aftalen, som giver branchen mindst 20 års 

global patentbeskyttelse, vil være en alvorlig hindring 

for fattige menneskers adgang til livsvigtig 

medicin – en adgang, der i forvejen er ganske 

begrænset. Ved at holde billigere (generiske) udgaver 

af patenterede lægemidler ude af markedet, 

vil TRIPS føre til højere priser på de fleste paten- 

terede lægemidler og alle nye medicintyper. Aftalen 

vil omfatte mange af de kendte anti-HIV-præparater 

og alle fremtidige præparater til behandling 

af HIV/AIDS, malaria og TB. 

Men det værste ved TRIPS er, at den sætter globale 

bestemmelser over én kam og dermed skader de 

fattige – helt unødvendigt. Udviklingslandene 

udgør blot en lille del af det globale marked for 

lægemidler (det sydlige Afrika udgør f.eks. mindre 

end 1%). Og branchen har i forvejen rigeligt med 

initiativer, der kan finansiere forskning og udvikling 

i industrialiserede lande. 

Novo Nordisk kunne spille en nøglerolle i debatten 

om adgang til medicin. Ikke kun gennem vigtige 

initiativer som World Diabetes Foundation, men 

også ved at føre an, når det gælder intellektuel 

ejendomsret. Virksomheden kunne argumentere 

for, at konsekvenserne for menneskers sundhed 

som følge af TRIPS skulle analyseres, og den kunne 

tage ordet og sige højt, at TRIPS på ganske uretfærdig 

vis lægger bevisbyrden hos dem, der har 

dårligst råd til at betale for dyre advokater og 

eksperter i handel: de fattige lande.” 

Sophia Tickell, 

Senior Policy Advisor, Oxfam, Storbritannien 

29

dialog 

Henrik Salomonsen 

Funktionschef 

Bedriftssundhedstjenesten 

hsal@novonordisk.com 

4443 5201 

Mål 

Indsamle baggrundsoplysninger 

fra alle produktionsenheder 

og lande om 

faktorer, som har indflydelse 

på antallet af indrapporterede 

arbejdsulykker. 

Definere et udgangspunkt 

for indikatorer for arbejdsmiljø 

i 2002. 

30 

Medarbejdernes sundhed på dagsordenen 

Vi mener, at arbejdsmiljøprogrammer har 

større chance for at lykkes, hvis beslutningerne 

ligger hos dem, de virkelig vedrører: 

medarbejderne. 

Novo Nordisk har et arbejdsmiljøråd, som under 

ledelse af en koncerndirektør og med deltagelse 

af relevante direktører og valgte medarbejderrepræsentanter 

understøtter vores arbejdsmiljøpolitik. 

Rådet er et debatforum for politik, standarder 

og procedurer, men har ingen beslutningskompetence. 

Hvis linjeorganisationen ikke kan løse 

et specifikt problem, tages det op i rådet. Desuden 

er der vores bedriftssundhedstjeneste, som yder 

faglig rådgivning. Arbejdsmiljøstrategien omfatter 

også yderligere uddannelse af medarbejdere inden 

for området, og indtil videre har alle produktionsmedarbejdere 

været på arbejdsmiljøkursus. 

Lignende initiativer er i gang på alle produktionssteder 

rundt om i verden. Disse initiativer er nærmere 

beskrevet i fabriksrapporterne, som også 

findes på Internettet. 

Arbejdsmiljøstatistik 

2001 2000 

Frekvens af arbejdsulykker 8,2 8,4 

Frekvens af arbejdsbetingede lidelser 2,2 1,7 

Indikatorer for arbejdsmiljø 

Frekvens af arbejdsulykker i produktionsenheder 

(ulykker/hændelser pr. million arbejdstimer) 

Adgang til rådgivning om og støtte til arbejdsmiljøarbejdet 

(ressourcepersoner/ydelser) for både medarbejdere 

og ledere 

Systematisk arbejdsmiljøindsats, f.eks. regelmæssig 

arbejdspladsvurdering 

Inddragelse af medarbejdere 

Et spørgsmål om balance 

I vores arbejdsmiljøpolitik skriver vi, at vi vil “kræve, 

at arbejdsmiljøhensyn ikke tilsidesættes for økonomiske 

og produktivitetsmæssige hensyn”. Enhver 

politik skal imidlertid omsættes i konkret handling, 

hvis den skal give mening, og her har vi et dilemma: 

Selv om alle er enige i, at et sundt arbejdsmiljø 

er en forudsætning for en sund virksomhed, er der 

altid en risiko for, at produktivitet prioriteres højere 

end sikkerhed i den daglige beslutningstagning. 

Eller at der opstår uenighed om, hvad et acceptabelt 

risikoniveau er. 

Medarbejdernes sundhed skal dog altid have første 

prioritet. Ansvaret for arbejdsmiljøet er fuldt ud 

indarbejdet i linjeorganisationen, så problemerne 

tages op dér, hvor de opstår. Dette fører ganske 

vist til flere diskussioner, men vi tror på, at det 

alligevel er en bedre måde at træffe beslutninger 

på. Det er også den bedste måde at sikre, at arbejdsmiljøtiltag 

gennemføres og løbende forbedres. 

For at fremme dette mål i Danmark kommer alle 

ledere med direkte personaleansvar på arbejdsmiljøkursus. 

Ved inspektioner har Arbejdstilsynet 

ikke kunnet påvise mangler i vores arbejdsmiljøindsats; 

såvel arbejdsforholdene som sikkerhedsniveauet 

er fundet tilfredsstillende. De valgte 

medarbejdere nyder naturligvis sikkerhedsrepræsentantbeskyttelse. 

Det, der måles, bliver fulgt op 

Vi mener, at vi kan finde balancen mellem arbejdsmiljø- 

og produktivitetshensyn gennem en systematisk 

forebyggende indsats. Derfor er vi begyndt at 

udarbejde et sæt globale arbejdsmiljøindikatorer, 

i første omgang for produktionsanlæg. I løbet af 

2002 fastlægges et udgangspunkt, fra hvilket vi 

fremover årligt kan måle og rapportere vores resultater.

Medarbejderne har ordet: muligheder for udvikling 

Medarbejderne er dem, der skaber Novo 

Nordisk som virksomhed. Derfor er det vigtigt 

at måle, hvordan medarbejderne rundt om i 

verden ser på virksomheden, på deres job og 

på deres muligheder for faglig udvikling. 

Resultaterne af Novo Nordisks medarbejderundersøgelse, 

eVoice 2001, viste, at medarbejderne identificerer 

sig med Novo Nordisks vision og værdier. 

I undersøgelsen erklærede 85% af vores medarbejdere 

sig enige i, at Novo Nordisks sociale og miljømæssige 

præstation er vigtig for virksomhedens 

fremtid. Dette udsagn var sammen med “Jeg er 

stolt af virksomhedens produkter” topscoreren i 

undersøgelsen, og resultatet var det samme i alle 

geografiske områder. Den stærke opbakning viser 

tydeligt, at arbejdet for den tredobbelte bundlinje 

værdsættes i hele organisationen. Se også ‘Værdier 

i praksis’ på s. 10. Mere end 80% af medarbejderne 

har svaret på undersøgelsen. 

Undersøgelsens resultater viser, at antallet af medarbejdere, 

som er stolte af deres arbejde, er steget 

siden den forrige undersøgelse i 1999. På en skala 

fra 1 til 5 steg gennemsnittet fra 3,9 til 4,2. De 

overordnede resultater er positive og stemmer godt 

overens med den nominering af Novo Nordisk som 

én af 10 gode virksomheder at arbejde for i Europa, 

som magasinet Fortune gav i januar 2001. 79% af 

vores medarbejdere har deres arbejdsplads i 

Europa. 

De vigtigste resultater i 2001 

Her er de obligatoriske kategorier fra eVoice 2001 

og den gennemsnitlige score på en skala fra 1 til 5: 

Vision 4,0 

Værdier 4,0 

Beslutningstagen 3,6 

Stress og arbejdspres 3,6 

Udvikling af medarbejdere 3,5 

Strategi for udvikling af medarbejdere 

Medarbejderudvikling er et af fem fokusområder i 

Novo Nordisks “People Strategy’. De øvrige fire er 

evnen til at skabe en vinderkultur, evnen til at 

bygge kunderelationer, evnen til at udvikle medarbejdere 

og lige muligheder. Alle disse er udpeget 

som kritiske for vores langsigtede succes. Der blev i 

2001 opstillet nøgleindikatorer (KPI’er) og mål for, 

at vi kan måle vores præstation. eVoice har her 

bidraget til at måle vores fremskridt. 

Større lokal indflydelse på undersøgelsens udformning 

Novo Nordisks medarbejderundersøgelse, eVoice 2001, blev gennemført som en opfølgning på medarbejderundersøgelsen 

fra 1999. Novo Nordisks medarbejderstab over hele verden havde adgang til undersøgelsen, 

der var udformet på seks sprog, via intranettet. Dens primære mål var at fremme en diskussion 

om arbejdsmiljøet på afdelingsniveau. I modsætning til 1999-undersøgelsen, hvor spørgeskemaet var ens 

for alle, kunne spørgeskemaet i 2001-undersøgelsen tilpasses lokale krav. 

Undersøgelserne fra 1999 og 2001 kan ikke umiddelbart sammenlignes, da nogle af spørgsmålene var 

formuleret forskelligt. Yderligere var kun 80% af medarbejderne med i 1999, mens 2001-undersøgelsen 

omfattede alle medarbejdere. Erfaringerne fra eVoice 2001 understreger vigtigheden af decentrale undersøgelser; 

de enkelte enheder har selv kunnet følge op på de problemer, der kom for en dag. I 2002 gennemfører 

vi en ny medarbejderundersøgelse. 

 

dialog 

Peter Møller 

Personalechef 

pmq@novonordisk.com 

4442 3196 


31

Mål 

Følge op på resultaterne af 

eVoice 2001 gennem obligatoriskeklimaundersøgelser 

i 2002. 

80% af alle medarbejdere 

skal i 2002 have mulighed 

for at have en dialog med 

patienter – dvs. møde og 

have lejlighed til at stille 

spørgsmål. 

80% af alle enheder, som i 

2001 havde en medarbejderomsætning 

på mere end 

10%, skal i løbet af 2002 

nedbringe deres uønskede 

medarbejderomsætning 

med 20%. Der skal i 2002 

gennemføres aftrædelsesinterviews 

med 80% af de 

medarbejdere, der forlader 

Novo Nordisk (frivilligt eller 

ufrivilligt). 

90% af alle ledere med personaleansvar 

skal i 2002 

definere et mål for, hvordan 

de vil udvikle deres medarbejdere. 

90% af alle funktionschefer, 

direktører og koncerndirektører 

skal definere 

et teammål med en tilhørendebelønning/anerkendelse 

inden 30. marts 2002. 

80% af denne gruppe skal 

evaluere deres teammål 

inden 1. december 2002. 

32 

eVoice 2001-undersøgelsen indeholdt seks spørgsmål 

om udvikling af medarbejdere (se s. 33). 

Sammenholdt med undersøgelsen fra 1999 viser 

eVoice, at medarbejderne oplever at have større 

muligheder for at udnytte og udvikle deres kompetencer 

og holde sig ajour inden for deres fagområde. 

Undersøgelsens overordnede resultater viser altså, 

at vi er på rette spor, om end netop emnet medarbejderudvikling 

er det, der får den laveste score 

blandt de fem obligatoriske emner. Det skyldes 

først og fremmest den lave score, som er opnået 

for spørgsmålet om at identificere de kompetencer, 

der er brug for i de kommende 2-3 år. Det kunne 

tyde på, at organisationen er bedre til at sætte og 

opfylde mål på kort sigt, end den er til at sikre 

udviklingsplaner på længere sigt. 

Fra erkendelse til handling 

eVoice 2001 fulgte op på de obligatoriske spørgsmål 

fra medarbejderundersøgelsen i 1999 om vores 

evne til at udvikle medarbejderne. I enheder, hvor 

den gennemsnitlige score for medarbejderudvikling 

var under 3 (på en skala fra 1 til 5), sendte eVoicesystemet 

automatisk en e-mail til ledelsen af den 

pågældende afdeling med en opfordring til at 

udarbejde en handlingsplan for, hvordan den ville 

rette op på dette inden årets udgang. 

Denne metode blev anvendt for at sikre opfølgning 

prompte, uafhængigt af en eventuel fortolkning af 

scoren, som en ‘advarselslampe’. Det skete i 83 tilfælde, 

svarende til 8,8% af alle forretningsenheder. 

Udvikling af medarbejdere 

Det er en del af vores strategi at tiltrække de 

dygtigste medarbejdere og tilbyde dem udfordrende 

karrieremuligheder hos Novo Nordisk. 

Klimaundersøgelser som eVoice er blandt de 

metoder, vi anvender til at måle, i hvor høj grad 

vi formår at udvikle medarbejderne. Et andet mål 

herfor er vores evne til at udvikle lederemner. 

I 2000 målte vi vores evne til at udvælge kvalificerede 

kandidater til lederstillinger og besætte 

ledige lederstillinger med disse kandidater. 

Omkring 67% af de ledige stillinger blev besat 

med kandidater fra successionslisten. Lederudvikling 

drøftes på vores årlige gennemgang af 

virksomheden (organisational review). 

I 2001 har vi forbedret kvaliteten af nøglemedarbejderes 

udviklingsplaner, som indbefatter de stillinger, 

som de pågældende medarbejdere er udpeget som 

efterfølgere til. Vi har opstillet nye kvalitetskriterier 

for disse medarbejderes udviklingsplaner. I dag har 

over 94% af alle nøglemedarbejdere en udviklingsplan, 

som opfylder disse krav.

Til udsagnene i kategorien ‘Udvikling af medarbejdere’ var den gennemsnitlige score på en skala fra 1 til 5: 

“Min leder sikrer, at jeg har en udviklingsplan/træningsplan, som både bygger 3,6 

på mine ønsker og på virksomhedens behov.” 

“Jeg har mulighed for at holde mig up-to-date om udviklingen i mit fagområde.” 3,6 

“Min udviklingsplan bidrager til, at jeg kan løse nye opgaver.” 3,5 

“I min afdeling har vi klarlagt, hvilke kvalifikationer vi får brug for om 2-3 år.” 2,9 

“Min leder følger op på, om aktiviteterne i min udviklingsplan bliver 3,3 

gennemført som planlagt.” 

“Mit arbejde giver mig mulighed for at bruge og udvikle mine kvalifikationer.” 3,8 

Stress og arbejdspres er stadig for højt 

Resultaterne af eVoice 2001 viser, at der stadig skal gøres noget for at mindske stress og arbejdspres. 

I forhold til 1999 viser den nye undersøgelse dog, at vi har gjort nogle fremskridt på området. Scoren 

svinger meget fra enhed til enhed, og det samme gælder for årsagerne til stress. Derfor skal disse 

problemer fortsat løses lokalt. 

På fabrikken i Kalundborg har alle ledere f.eks. et personligt mål om at skabe en bedre balance mellem 

arbejdsliv og privatliv for de ansatte. Mange enheder har ansat flere medarbejdere for at lette arbejdspresset, 

men indkøring og oplæring af nye folk medfører også ekstra arbejde. I Kalundborg, hvor stressværdien 

var høj, har man derfor arbejdet målrettet på at indføre introduktionsprogrammer for nye medarbejdere, så 

de eksisterende medarbejdere ikke får pålagt for mange ekstraopgaver i denne forbindelse. 

Problemerne med stress er blevet diskuteret med administrerende direktør Lars Rebien Sørensen ved lokale 

medarbejdermøder året igennem. Vi har besluttet at analysere resultaterne af eVoice for at vurdere omfanget 

og identificere eventuelle mønstre. På grundlag af denne analyse vil der blive udviklet en værktøjskasse 

som hjælp til at forebygge og bearbejde stress. Værktøjskassen vil blive tilbudt alle enheder i 2002. 


33

Dilemma 1 2 3 4 5 6 7 

34 

Hvordan kan vi fremme mangfoldighed og ligebehandling 

og samtidig fastholde en virksomhedskultur med fælles værdier? 

“Verdenshistorien rummer mange bitre 

eksempler på, hvordan forskelsbehandling kan 

underminere demokratier og erodere stabiliteten 

i samfundet til skade for os alle sammen. 

Derfor er det så vigtigt, at vi er pinligt opmærksomme 

på at bekæmpe diskrimination. 

I den aktuelle danske debat om integration af flygtninge 

og indvandrere har vi tendens til at placere 

problemet hos ’dem’. Det er ’dem’, der skal lære 

dansk, uddanne og integrere sig. Det synes meget 

sværere at tage fat i os selv og få øje på de barrierer, 

der gør, at etniske minoriteter ikke får de 

samme muligheder som majoritetsbefolkningen. 

Det at have et arbejde og kunne forsørge sig selv 

er med til at bygge et menneskes identitet op. 

Derfor er nøglen til integration, at etniske 

minoriteter får adgang til arbejdsmarkedet. 

Her spiller virksomhederne en meget vigtig rolle. 

Virksomhederne må påtage sig et medansvar for at 

sikre integrationen. Det er vigtigt, at hver enkelt 

virksomhed sætter spørgsmålstegn ved sin traditionelle 

måde at handle på og spørger sig selv, 

hvad der kan gøres bedre, og hvilke konkrete initiativer 

der kan sættes i gang for at fremme diversitet 

på arbejdspladsen. 

For europæiske virksomheder kan diversitet endda 

gælde overlevelse på længere sigt på grund af den 

demografiske udvikling med en aldrende befolkning 

kombineret med lave fødselsrater. Der er 

ingen tvivl om, at de virksomheder, der først får 

gearet sig til at indoptage etniske minoriteter og få 

skabt et arbejdsklima, hvor det falder naturligt at 

have folk med anden etnisk baggrund, også er 

dem, der i fremtiden vil kunne tiltrække de bedste 

kandidater udefra.” 

Morten Kjærum 

Direktør, Dansk Center for Menneskerettigheder

En aktiv indsats for ligebehandling 

Ligebehandling på arbejdspladsen er en 

væsentlig del af vores sociale ansvar og et 

område, som vi lægger stor vægt på i vores 

strategi for medarbejderudvikling. Ved udgangen 

af 2002 vil størstedelen af vores forretningsenheder 

have en handlingsplan på 

området. 

For Novo Nordisk – som for mange andre virksomheder 

rundt om i verden – bliver en af de store 

udfordringer i de kommende år at fremme den 

interne opmærksomhed omkring diskrimination og 

vigtigheden af at værdsætte andre kulturer. 

Mangfoldighed bør ikke ses som et problem, men 

som en mulighed. En virksomhedskultur, der fremmer 

mangfoldighed, er afgørende, hvis vi skal sikre 

lige muligheder for alle. Vi har i 2001 holdt teambuilding-øvelser, 

workshops og afdelingsmøder og 

afholdt lederuddannelse om ligebehandling og 

mangfoldighed. I de kommende år vil vi fortsat 

involvere medarbejdere på alle niveauer, så vi kan 

diskutere holdninger til mangfoldighed og finde 

svar på de udfordringer, der måtte være. 

Ligebehandling i hele organisationen 

Målet for 2002 er, at alle datterselskaber og enheder 

skal udarbejde en handlingsplan for, hvordan 

de vil sikre ligebehandling. Ved vores internationale 

møde i januar 2002 med deltagelse af alle ledere 

fra funktionschefer og opefter (over 300 ledere) 

præsenterede vi et sæt intranet-baserede værktøjer, 

som alle forretningsenheder har adgang til. 

Værktøjerne – en ‘EO Toolbox’ – skal hjælpe ledelsen 

med at pege på de aspekter af ligebehandling, 

der er relevante for deres individuelle enheder, og 

identificere strategiske forudsætninger, inden de 

udarbejder en handlingsplan. 

Værktøjerne har link til andre virksomheder, der 

arbejder aktivt med disse spørgsmål. Desuden er 

der link til internationale organisationer, som beskæftiger 

sig med mangfoldighed og ligebehandling. 

Dermed opfordres forretningsenhederne til at 

gå i dialog med interessenterne på lokalt plan. 

Ligebehandling og mangfoldighed bliver også et 

fokusområde for vores facilitatorteam, som hjælper 

den enkelte enhed med at føre vores politikker og 

værdier ud i livet, så vi i hele virksomheden lever 

op til vores forpligtelser med hensyn til den tredobbelte 

bundlinje. Se ‘Vision og værdier: en 

levende model for god selskabsledelse’ på s. 14. 

I 2001 udarbejdede Novo Nordisk i Danmark en 

strategi for at indarbejde ligebehandling i vores 

daglige arbejde. Vi gennemførte også en undersøgelse 

blandt vores danske medarbejdere og 

konstaterede, at andelen af etniske minoriteter 

hos os lå under gennemsnittet i det danske samfund. 

Som international virksomhed tilstræber 

Novo Nordisk, at vi som minimum skal afspejle 

det omgivende samfund på dette område, hvis 

det er muligt. Her kan imidlertid de krav om kompetencer 

og faglig dygtighed, som kræves for at 

udfylde et job i Novo Nordisk, som i andre medicinalvirksomheder, 

udgøre en barriere. 

Samtaler med medarbejdere fra 

minoritetsgrupper 

Vi har engageret en ekstern konsulent til at tale 

med en række medarbejdere hos Novo Nordisk, 

som repræsenterer etniske minoriteter. Deres udtalelser 

blev derefter sammenholdt med udtalelser 

fra medarbejdere i andre danske virksomheder med 

henblik på at få et indblik i barrierer og visioner for 

ligebehandling. Generelt udtrykte de adspurgte 

tilfredshed med at arbejde for Novo Nordisk. 

Alligevel oplever nogle af dem, at de ikke møder 

positiv anerkendelse af deres anderledes baggrund. 

I kontakten med kolleger mødes de ofte af spørgsmål 

om deres etniske baggrund, og uanset at disse 

ikke er ment diskriminerende, er de med til at fastholde 

disse medarbejderes oplevelse af at være 

’anderledes’. De fortæller således bl.a., at de må 

opgive egne normer og værdier for at blive 

accepteret på arbejdspladsen. 

Integration gennem uddannelse 

I Danmark iværksatte vi en række projekter i 2001: 

I samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet 

tilbyder vi et toårigt Master of Science-program 

til ingeniører med indvandrerbaggrund. 

Vi arbejder aktivt med ligebehandling, når det 

gælder trainees, ved at målrette præsentationer 

og hvervemateriale mod unge kandidater med 

en anden etnisk baggrund end dansk. 

Vores største fabrik i Kalundborg samarbejder 

med lokale uddannelsescentre og virksomheder 

om at forberede indvandrere til uddannelsen 

som procesoperatør. Blandt de 18 personer, som 

gennemførte grundkurset i 2001, har Novo 

Nordisk ansat 7 elever i produktionen. 

 

dialog 

Kåre Schultz 


Kvalitet og Koncernstabe 

ksz@novonordisk.com 

4442 3489 


35

Mål 

Alle koncerndirektører og 

direktører skal i 2002 udvikle 

en plan med mål for, 

hvordan deres organisation 

skal forholde sig til spørgsmålet 

om ligebehandling. 


36 

Kønsfordeling i ledelsen 

En anden indikator for ligebehandling er, hvorvidt 

mænd og kvinder menes at have samme karrieremuligheder. 

Hos Novo Nordisk arbejder vi målrettet 

på at øge antallet af kvinder i ledelsen. Den 

aktuelle status vises i tabellen nedenfor. En af parametrene 

for vores langsigtede planlægning er at 

øge antallet af kvinder, som er udset til at overtage 

lederstillinger, når disse bliver ledige. 

I medarbejderundersøgelsen, eVoice 2001, bad vi 

vores medarbejdere om at angive på en skala fra 1 

til 5, hvorvidt mænd og kvinder har lige muligheder 

hos Novo Nordisk. Af de godt 80% af medarbejderne, 

som indsendte eVoice-spørgeskemaet, 

svarede 67% bekræftende. Der er dog en tendens 

til, at mænd er mere enige i udtalelsen end kvinder. 

Knap tre fjerdedele, eller 73%, af de mandlige 

deltagere svarede positivt mod 60% af de kvindelige 

deltagere. 

Andel af indvandrere/efterkommere af indvandrere pr. 1. januar 2001 

Håndtering af chikaneri eller anden diskriminerende 

adfærd på arbejdspladsen 

En medarbejder, som føler sig chikaneret eller 

diskrimineret bør reagere på det prompte. 

I ‘EO Toolboxen’ foreslås en række skridt, man kan 

tage, såsom at konfrontere den pågældende direkte 

eller rapportere hændelsen til en overordnet eller 

til personaleafdelingen. 

Hvis der ikke derved opnås en tilfredsstillende løsning, 

kan hændelsen i sidste instans bringes op for 

Novo Nordisks Ombudsmand. Han har så til opgave 

at undersøge hændelsen, høre alle parter og foreslå 

en løsning. 

Fordeling af mænd og kvinder i ledelsen 

pr. 1. januar 2001 

NN´s øverste 

ledelse i Danmark 

Total Mænd Kvinder 

Administrerende 

direktør/koncerndirektører 5 5 0 

Direktører 

Funktionschefer/ 

13 11 2 

seniorkemikere 

Afdelingsledere/ 

174 137 37 

specialkemikere 752 527 225 

Andel af indvandrere/ Heraf fra de Andel af indvandrere/ Heraf fra de 

efterkommere af mindst ud- efterkommere på mindst udindvandere 

viklede lande1 ledelsesplan viklede lande 

Novo Nordisk Danmark 5,6% 1,5% 6,0% 0,8% 

Danmark i alt2 7,3% 3,9% - - 

Dansk lovgivning tillader ikke frivillig registrering af etnisk oprindelse, hvorfor disse tilnærmede opgørelser må anvendes. 

Note: Vi vil løbende indsamle tal som led i den fremtidige vurdering af vores indsats for ligebehandling. 

1) FN’s definition. 

2) Tallene vedrører aldersgruppen 15-65 år.

En multikulturel tilgang til det europæiske marked 

Novo Nordisks regionale kontor i Bruxelles 

har en multikulturel stab, der afspejler mangfoldigheden 

på det europæiske marked, som 

kontoret betjener. I 1998 lå det regionale kontor 

for Europa i Novo Nordisks hovedkontor 

i Danmark. Enheden havde otte medarbejdere 

– tre kvinder og fem mænd, som alle var 

danske statsborgere. 

I dag har Novo Nordisk Europe (NNEU) hovedkontor 

i Bruxelles, og medarbejderstaben er vokset til 

32 personer fra 17 nationer, der repræsenterer de 

fleste af de 23 lande, kontoret dækker. 

Det er resultatet af en bevidst indsats for at skabe 

et multikulturelt arbejdsmiljø i hjertet af Novo 

Nordisks europæiske marked. Det er dog stadig 

en udfordring at forbedre kønsfordelingen blandt 

medarbejderne. I dag er der 14 kvinder (44%) og 

18 mænd (56%). Mangfoldigheden afspejles imidlertid 

endnu ikke i ledelsen. Blandt de fem personer 

i NNEU’s ledelse er der kun én kvinde, og tre af de 

fem ledere er danskere. 

Det multikulturelle aspekt er især vigtigt for et 

kontor, som betjener mere end 20 europæiske 

Novo Nordisk datterselskaber. Når NNEU-medarbejderne 

møder mangfoldighed i deres basisorganisation, 

er det lettere for dem at samarbejde med 

kolleger i datterselskaberne. 

Hvad angår ligebehandling og mangfoldighed, 

pointerede de adspurgte medarbejdere, at ledergruppen 

i Bruxelles er mandsdomineret. En af 

udfordringerne for NNEU er at sikre lige karrieremuligheder 

for alle medarbejdere, f.eks. gennem 

mere systematisk langsigtet planlægning, øget 

fokus på medarbejderudvikling og jobrotation på 

tværs af datterselskaber. 

Medarbejderne beskriver kontoret som et forandringsberedt, 

dynamisk og internationalt orienteret 

arbejdsmiljø, og medarbejderne opfatter sig selv 

som europæere snarere end belgiere, polakker, 

grækere osv. Denne holdning kommer også til 

udtryk i medarbejderundersøgelsen eVoice 2001, 

hvor alle medarbejdere hos NNEU var enige i 

udtalelsen ”Novo Nordisk values people with 

different backgrounds”. 

“Jeg sætter stor pris på mangfoldigheden her,” 

siger hollandske Anja Strotker, der er leder af 

External Affairs hos Novo Nordisk Europe. “Folk 

med forskellig baggrund ser forskelligt på tingene. 

Det skaber et stimulerende arbejdsmiljø, og man 

lærer en masse. Fra et forretningsmæssigt perspektiv 

giver de multikulturelle omgivelser os mulighed 

for at møde kunder og kolleger fra de forskellige 

markeder på deres vilkår.” 

“Kønsfordelingen kunne dog være bedre, især i 

ledelsen. Når Novo Nordisk fokuserer så stærkt på 

værdier og den tredobbelte bundlinje, må vi udvise 

god praksis inden for vores egen organisation, hvis 

vi skal være en troværdig samfundsborger. Hvis vi 

virkelig ønsker at være europæiske, skal vi først og 

fremmest være åbne og afspejle forholdene i 

Europa. Vi skal udvikle os som international virksomhed, 

ikke som et dansk selskab.” 

dialog 

Klaus Ehrlich 

Direktør 

Novo Nordisk Europe 

kehr@novonordisk.com 

+32 2 6613 700 

37

dialog 

Kim Tosti 

Funktionschef 

Global Support 

Product Supply 

kito@novonordisk.com 

4442 6140 

Mål 

90% af de vigtigste råvareleverandører 

og en række 

leverandører af service- og 

rådgivningsydelser skal 

vurderes på deres sociale 

og miljømæssige præstation 

inden 2002. 

Alle licenstagere skal 

vurderes på deres sociale 

og miljømæssige præstation 


Et system for miljømæssig 

og social vurdering af leverandører 

samt tilhørende 

ledelsessystemer skal være 

iværksat inden 2005. 

38 

Vurdering af leverandørers sociale ansvar 

Som led i vores målsætning om at sikre social 

ansvarlighed i leverandørkæden vurderer vi 

nu vores direkte leverandørers sociale præstation. 

I begyndelsen af 2002 udsendte vi et 

spørgeskema vedrørende sociale og miljømæssige 

forhold til et stort antal af de vigtigste 

leverandører til vores produktion, samt 

leverandører af tekniske ydelser og serviceydelser 

rundt om i verden. Spørgeskemaet 

var en opfølgning på en undersøgelse af vores 

leverandørkædes struktur og den rolle, vi kan 

spille, når det gælder forbedring af leverandørernes 

sociale præstation. Vi har samtidig 

forbedret vores miljøvurdering, som vi indførte 

for et par år siden, og som nu koordineres 

med den sociale vurdering. 

Vi tog udgangspunkt i en analyse af, hvordan vi 

kunne opfylde vores forpligtelse om social ansvarlighed 

i henhold til vores Charter. Vi støtter FN’s 

Verdenserklæring om menneskerettigheder, og 

derfor tog vi denne som udgangspunkt for vores 

vurdering af den sociale præstation. Traditionelt 

rettes krav til leverandørkæden mod grundlæggende 

arbejdstagerrettigheder som foreningsfrihed 

og ligebehandling samt spørgsmål som børneog 

tvangsarbejde. Vi ser på disse grundlæggende 

menneskerettigheder, når vi vurderer leverandører 

overalt i verden, men vores spørgeskema går 

endnu videre og omfatter følgende: 

Løn og personalegoder 

Arbejdstid 

Arbejdsmiljø 

Børnearbejde 

Tvangsarbejde 

Foreningsfrihed og retten til kollektiv forhandling 

Diskrimination/lige muligheder for alle 

Disciplinære foranstaltninger 

Privatlivets fred 

Inden vi fastlagde vores strategi over for leverandørkæden 

og udarbejdede spørgeskemaet, konsulterede 

vi nogle af vores vigtigste leverandører rundt 

om i verden foruden eksperter på området og 

nøglemedarbejdere hos Novo Nordisk. Resultatet 

blev et evalueringssystem baseret på et spørgeskema, 

som tager højde for mange af de diskussioner, 

der kom frem på workshops med leverandørerne. 

I øjeblikket vurderer vi kun vores direkte leverandører, 

men vi spørger også, om de vurderer deres 

leverandører ud fra de samme kriterier. Næste trin 

bliver at integrere vurderingen af leverandørernes 

overholdelse af menneskerettighederne i vores 

auditeringssystem. 

Global eller lokal tilgang? 

Undervejs med arbejdet opstod der et vigtigt dilemma 

i forbindelse med vurderingen af leverandørerne. 

Skal vi se det som en generel risikovurdering, 

eller skal vi stræbe efter at gøre en forskel med 

hensyn til den sociale præstation i forsyningskæden. 

Risikovurdering kræver indsamling af 

oplysninger fra en lang række leverandører, så vi 

kan sikre, at ingen af vores direkte leverandører tilsidesætter 

grundlæggende menneskerettigheder. 

Derfor skal vurderingen være ensartet og forholdsvis 

let at anvende for indkøberne, ellers ville vi 

påtage os en kæmpe administrativ byrde. 

På den anden side er det klart, at påtrængende 

menneskerettighedsproblemer ikke er de samme 

i alle lande. Vores sociale ansvar som samfundsborger 

er i høj grad et spørgsmål om at forholde 

os til lokale behov. Derfor kunne man vælge at 

tilpasse og vurdere spørgeskemaerne ud fra en 

hensyntagen til lokale forhold. 

Vi har imidlertid valgt at vurdere leverandører 

ud fra et enkelt spørgeskema og et samlet vurderingssystem. 

Spørgeskemaet omfatter grundlæggende 

menneskerettigheder, og formålet med 

at bruge universelle standarder er, at de netop 

gælder overalt i verden.

Når en præstation er ’ikke tilfredsstillende’ 

Det er vores mål at hjælpe leverandørerne med 

at forbedre deres præstation, ikke at afslutte 

samarbejdet. Vi ønsker at skabe et tillidsforhold, 

hvor leverandørerne oplever, de kan komme til os 

med et problem. Vi har nedsat en intern komité 

bestående af repræsentanter for topledelsen, indkøbsfunktionen 

og eksperter i socialt ansvar. Hvis 

der opstår alvorlige forhold, som der skal rettes op 

på, beslutter komitéen, hvad der skal gøres. Så vidt 

muligt finder vi en løsning i samarbejde med den 

pågældende leverandør. Resultaterne af den første 

vurderingsrunde vil give os et fingerpeg om, hvor 

stort behov der bliver for dette. 

Vi er klar over, at selvvurdering kun er første skridt 

til at sikre, at menneskerettighederne overholdes i 

vores leverandørkæde. Derfor vil vi indarbejde 

sociale aspekter i vores fremtidige auditeringssystem. 

I løbet af 2002 indfører vi et nyt system, 

som giver os et samlet overblik over leverandørers 

sociale og miljømæssige præstation. Dermed får vi 

samlede data om den sociale og miljømæssige 

præstation – informationer, som vi ikke har til 

rådighed i dag. I 2002 vil vi evaluere 90% af vores 

vigtigste råvareleverandører samt en række af de 

vigtigste leverandører af serviceydelser og byggeprojektering. 

Workshops fra Sverige til Mexico 

Vi har afholdt workshops med leverandører fra 

Danmark, Tyskland, Sverige, Frankrig, Mexico, 

Indien og Japan. På nær én blev de alle afholdt hos 

leverandørerne, der dækkede en bred vifte af produkter, 

herunder landbrugsprodukter, maskiner, 

rengøring, glas, kanyler og bioteknologiske produkter. 

Her er nogle af de vigtigste dilemmaer, der 

kom frem: 

Selvvurdering eller sociale auditeringer? 

Det stod hurtigt klart, at en vurdering af en virksomheds 

sociale præstation, ikke mindst når det 

gælder menneskerettigheder, er meget subjektiv. 

Den afhænger i høj grad af regionale standarder 

og de personer, der foretager vurderingen. Vi konstaterede, 

at den eneste måde at begrænse den 

lokale slagside var at anvende de universelt anerkendte 

rettigheder, som er anført i FN’s Menneskerettighedserklæring. 

Man kan altid sætte spørgsmålstegn ved værdien 

af en selvvurdering. Vi har imidlertid valgt at følge 

denne metode, i hvert tilfælde i første omgang. 

Det er endnu ikke realistisk at udføre sociale auditeringer 

af alle vores leverandører. Ikke desto mindre 

anbefalede stort set alle leverandørerne, at vi 

gør det i fremtiden. 

National lovgivning eller interne retningslinjer? 

Oprindeligt havde vi tænkt os at spørge virksomhederne, 

om de havde retningslinjer for de 

enkelte menneskerettigheder. Det er et udtryk for 

ledelsesniveauet i virksomheden. Imidlertid har 

mange virksomheder ikke interne retningslinjer, 

da spørgsmålene er dækket af national lovgivning, 

som de overholder. 

Udformningen af spørgsmålene skulle derfor tage 

højde for, at virksomheder uden specifikke retningslinjer 

på visse områder alligevel overholder 

kravene i overensstemmelse med national lovgivning. 

Ellers kunne vi risikere, at virksomheder, som 

faktisk har høje standarder på området, fik en lav 

vurdering. På den anden side er interne retningslinjer 

med til at sætte fokus på vanskelige emner, 

f.eks. ligebehandling, og åbne virksomhedens øjne 

for områder, hvor den nationale lovgivning er utilstrækkelig. 

Minimumkrav eller højere standarder? 

Størstedelen af leverandørerne gik videre end både 

de nationale minimumstandarder og ILO’s anbefalede 

minimumstandarder. For denne gruppe 

leverandører syntes det at være vigtigt ikke blot at 

overholde mindstekravene, men også at kunne 

vise, at deres indsats rækker videre end lovkrav. 


39

dialog 

Hanne Gürtler 

Bioetikchef 

hg@novonordisk.com 

4442 2305 

40 

Fra idé til produkt: en etisk balancegang 

Undervejs fra idé til udviklingen af et nyt 

lægemiddel står medicinalvirksomheder over 

for en række etiske dilemmaer. I dag er dyreforsøg 

for eksempel nødvendige for at 

afprøve sikkerheden og virkningen af mange 

produkter, men forsøgene kan medføre smerte 

og lidelser for dyrene. I hvilket omfang kan 

vi reducere brugen af dyreforsøg og samtidig 

sikre, at vores produkter virker optimalt og er 

sikre at bruge? Brug af humant materiale ved 

udvikling af lægemidler er én måde at nedbringe 

antallet af dyreforsøg. 

Ved ethvert bioetisk dilemma vil vi først og 

fremmest afveje fordelene ved et nyt lægemiddel 

over for respekt og omtanke for de mennesker, der 

deltager i de kliniske undersøgelser, for patienter 

og andre, som leverer humant materiale til forskning, 

for forsøgsdyrene og for miljøet. Læs mere 

om genteknologien og miljøet i ’Gæring: vores 

kerneteknologi’ på s. 48. 

Ud fra dette grundprincip bestræber vi os på at 

finde konkrete svar på hvert af de etiske spørgsmål 

ved at udvikle specifikke politikker, procedurer og 

adfærdskodekser. Vores Miljø- og bioetikkomité og 

dens underkomitéer for dyreetik, medicinsk etik og 

miljøetik samarbejder om denne opgave. 

I 2001 har Novo Nordisk 

Fastlagt en politik for kliniske undersøgelser 

(se ’Klinisk forskning og etik’ på s. 44). 

Etableret en adfærdskodeks for ikke-handelsmæssig 

brug af vores produkter og den 

potentielle fremtidige brug af genterapi. 

Etableret principper for etisk anvendelse af 

humant materiale i overensstemmelse med hensigten 

og værdierne i Europarådets Konvention 

om menneskerettigheder og biomedicin (Bioetikkonventionen) 

(se ’Brug af humant materiale’ på 

s. 44). 

Oprettet etiske revisionskomitéer, der skal foretage 

intern etisk revision af alle dyreforsøg. 

Komitéerne gennemgår de forskellige kategorier 

af dyreforsøg samt vores forsøgsprocedurer for 

at sikre høje etiske standarder. 

Afskaffet dyreforsøg til produktkontrol af 24 

udvalgte varenumre. 

Udviklet og evalueret nye prototyper til opstaldning 

af forsøgsdyr i samarbejde med eksterne 

eksperter på området samt planer for implementering. 

Gennemsigtighed og åbenhed 

Vi er lydhøre over for alle vores interessenters 

bekymringer og mener, det er vigtigt at være åbne 

og ærlige om det, vi gør. Vi må løbende tilpasse de 

værktøjer, vi bruger, til at vurdere, hvad der for os 

er acceptabel praksis. Dialogen med andre giver os 

værdifulde input i vores arbejde med forskellige 

bioetiske dilemmaer. Året 2001 var i høj grad 

præget af dialog, partnerskab og samarbejde med 

andre virksomheder, lovgivere, eksperter, patientorganisationer 

og dyreværnsgrupper.

Hvordan kan vi tage fornødent hensyn til dyrevelfærd 

og samtidig anvende dyr til forsøg for at opfylde sikkerhedskravene til lægemidler? 

“Medicinsk forskning og forsøg sker på 

bekostning af millioner af dyr, som må lide. De 

lider ikke kun på grund af de eksperimenter, 

de underkastes, men også fordi de ofte må 

leve i triste, upassende omgivelser. Dyr er ikke 

laboratorieudstyr, og der bør gives langt 

større prioritering, tid og ressourcer til at 

sørge for, at de påvirkes mindst muligt af den 

behandling, de udsættes for. Herunder bør der 

udvikles en klar strategi for, hvordan antallet 

af forsøgsdyr kan nedbringes, og en forpligtelse 

til at udvikle og indføre alternativer, som 

kan erstatte dyr, og ikke blot udvikle in vitroteknikker, 

som ikke har nogen indflydelse på 

anvendelsen af dyr. 

I forhold til sikkerhedsvurderinger er det helt 

afgørende, at branchen er indstillet på at udfordre 

behovet for dyr og den måde, hvorpå hele denne 

umådeligt bureaukratiske myndighedsregulering er 

tilrettelagt. Medicinalindustrien skulle tage og 

holde op med at dække sig ind under de internationale 

myndighedskrav. Tag for eksempel brugen 

af hunde; virksomhederne siger, at de helst ikke vil 

bruge hunde, og alligevel går ingen for alvor ind 

og udfordrer ’behovet’ for at anvende dem. 

Gode opstaldningsforhold og god pasning – dvs. 

en passende kvalitet i omgivelserne og tilstrækkelig 

plads, med veluddannet personale, som tager sig af 

og viser omsorg for dyrene – er helt afgørende for, 

at dyrene påvirkes mindst muligt af forsøgene. 

I princippet er betydningen af at tilfredsstille 

dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske behov 

almindeligt anerkendt, og dog er der stadig modstand 

mod at sikre en ordentlig pasning for alle 

dyrearter, enten på grund af prisen, eller fordi det 

er besværligt. Selv ikke de minimumstandarder, 

som EU-lovgivningen foreskriver, bliver fulgt alle 

steder i Europa. Medicinalbranchen har råd til at 

føre an og sikre, at dyrene har et godt liv. Vi ser 

gerne, at god praksis, som er bedre end de 

lovbestemte minimumstandarder, blev indført 

straks, både internt og i kontraktlaboratorier. Det 

ville være et eksempel for resten af forskningen. 

For de fleste mennesker, som tænker på dyrevelfærd, 

er det helt grundlæggende spørgsmål, om 

det er rimeligt at udsætte dyr for smerte, lidelser 

og stress for at gavne mennesker eller andre dyr. 

For nogle kan dette aldrig retfærdiggøres. Selv om 

samfundet som sådan er indforstået med brugen af 

forsøgsdyr, er der stadig mange forhold, som bør 

overvejes, og med tiden vil synet på dette også 

ændres i takt med, at holdninger til dyr flytter sig, 

og vores viden om deres behov bliver større. Det er 

nødvendigt, at alle forskningsprojekter underkastes 

en kritisk vurdering af alle relevante interessenter 

for at sikre, at lægemiddelvirksomheder har 

forståelse for folks legitime bekymring for dyrene, 

som må lide i deres navn, og for at sikre, at antallet 

af interessekonflikter mellem dyr og mennesker 

mindskes dramatisk.” 

Dr. Maggy Jennings, 

Head of Research Animals Department, og 

Dr. Penny Hawkins, 

Senior Scientific Officer, 

Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals 

(RSPCA), Storbritannien 

Dilemma 1 2 3 4 5 6 7 


41

Mål 

Bidrage til helt at ophøre 

med dyreforsøg til biologisk 

produktkontrol 


Etablere og implementere 

nye Novo Nordisk 

standarder for bedst 

mulige opstaldningsvilkår 

for vores forsøgsdyr, der 

tager hensyn til dyrenes 

behov, inden 2005. 

Udvikle og implementere 

tiltag og standarder for 

dyreforsøg hos eksterne 

underleverandører, herunderkontraktlaboratorier, 


42 

Vi fortsatte vores samarbejde med Dyrenes Beskyttelse 

og en række førende europæiske eksperter 

med specialviden om dyrenes behov og adfærd. 

Samarbejdet er bl.a. et led i vores arbejde for at 

forbedre betingelserne for opstaldning af forsøgsdyr. 

Vi valgte i sin tid at se på opstaldningsforholdene, 

fordi de har stor betydning for dyrenes velfærd. 

Samtidig er det et område, hvor der er nye 

retningslinjer på vej fra Europarådet. 

De nye prototyper for opstaldning er først og fremmest 

udviklet ud fra et hensyn til dyrenes grundlæggende 

behov snarere end økonomiske og 

tekniske hensyn. Sådan har det ikke været tidligere. 

Prototyperne er blevet vurderet af eksperter fra 

højere læreanstalter samt dyreværnsforeninger 

i Europa, som generelt har været positive over for 

vores resultater. 

Vi har også deltaget aktivt i den danske debat om 

åbenhed omkring dyreforsøg, som blev sat i gang 

af justitsministeren og gennem Lægemiddelindustriforeningen, 

som har fremlagt forslag til 

større åbenhed og bedre administration af loven. 

Dialog frem for alt 

I de senere år har nogle NGO'er sat spørgsmålstegn 

ved vores brug af visse kontraktlaboratorier, 

som NGO'erne beskylder for umenneskelig behandling 

af dyrene. Af og til står vi over for organisationer, 

som søger at vinde indflydelse ved konfrontation 

frem for samarbejde. Vi tager skarpt afstand 

fra de voldelige metoder, som nogle af de 

mere yderligtgående NGO'er anvender, og holder 

fast i vores målsætning om dialog med en bred 

vifte af interessenter. 

Den offentlige debat om kontraktlaboratorier og 

dyrevelfærd har endnu en gang sat fokus på, hvem 

vi samarbejder med om vores forskning, og vi 

arbejder på at stramme yderligere op på procedurerne 

for dyreforsøg på kontraktlaboratorierne. 

I det forløbne år har vi været i dialog med flere 

dyreværnsorganisationer for at høre deres meninger 

om dyrevelfærd, som jo ofte ligger på linje med 

vores egne tanker om dyrevelfærd. Hvor det er 

muligt, forsøger vi at imødekomme eksterne interessenters 

holdninger i vores fremtidige politikker og 

praksis for brug af kontraktlaboratorier. 

Samarbejdet med eksterne interessenter er vigtigt, 

hvis vi skal sikre, at dyreforsøg – interne som 

eksterne – gennemføres, så de lever op til vores 

etiske standarder. Det gælder naturligvis både de 

dyreforsøg, vi selv foretager, og de forsøg, vi betaler 

kontraktlaboratorier for at lave for os. 

Samlet antal dyr indkøbt af Novo Nordisk og af 

kontraktlaboratorier 

1999 2000 2001 

Internt 51.346 43.328 43.968 

Kontraktlaboratorier 8.884 13.184 11.908 

I alt 60.230 61.512 55.876 

Procentvis ændring 

fra forrige år 2,1% -9,2% 

Sådan blev dyrene anvendt i 2001

Den offentlige mening 

En del af vores læringsproces går ud på ikke blot 

at høre, hvad organisationer og lovgivere mener 

om bioetiske spørgsmål, men også at lytte til den 

brede offentlighed. I den forbindelse arbejder vi 

sammen med Landbohøjskolens Center for Bioetik 

og Risikovurdering om udvalgte projekter, bl.a. en 

undersøgelse af offentlighedens mening om genteknologi 

på grundlag af en række fokusgruppeinterviews 

i 2001. Undersøgelsen gav to interessante 

konklusioner: 

Selv om offentligheden generelt accepterer 

brugen af genteknologi til udvikling af medicin, 

er accepten ikke kun baseret på risikovurdering, 

men også på andre kriterier som retfærdighed, 

magt og demokrati. 

Offentligheden opfatter ikke NGO'erne som 

deres talsmænd, og NGO'erne ser heller ikke sig 

selv som talerør for offentligheden i de politiske 

processer omkring genteknologi. 

Den sidste konklusion understreger vigtigheden af, 

at vi som virksomhed taler med mange forskellige 

interessenter og ikke blot lytter til enkelte organisationers 

synspunkter. 

Hvad mener patienterne? 

Det er også vigtigt at inddrage patienterne i 

bioetiske spørgsmål, da mange af nutidens 

bioetiske dilemmaer udspringer af vores bestræbelser 

på at finde frem til bedre behandling af og 

i sidste ende en kur mod deres sygdom. Derfor 

undersøger vi i samarbejde med Dyrenes 

Beskyttelse patienters holdning til problematikken 

omkring dyreforsøg. Det vil vi se nærmere på i de 

kommende år. Forhåbentlig kan det bidrage til en 

afklaring af de bioetiske dilemmaer i forbindelse 

med udvikling af lægemidler. 


43

dialog 

Anders Dejgaard 

Funktionschef 

Klinisk Udvikling 

ade@novonordisk.com 

4442 3759 


44 

Klinisk forskning og etik 

I overensstemmelse med vores mål vedtog vi 

i 2001 nogle retningslinjer for kliniske undersøgelser 

sponsoreret af Novo Nordisk. 

Retningslinjerne tager hensyn til forsøgspersonernes 

sikkerhed, rettigheder, integritet, 

anonymitet og velvære. De beskriver også de 

procedurer, der sikrer en høj kvalitet af data, 

og at data fortolkes og rapporteres i overensstemmelse 

med officielle retningslinjer. 

Myndighederne kræver, at vi gennemfører kliniske 

undersøgelser på raske frivillige forsøgspersoner og 

patienter som en del af den kliniske dokumentation 

af nye lægemidlers sikkerhed og virkning, før produkterne 

markedsføres. Novo Nordisk gennemfører 

desuden kliniske undersøgelser efter godkendelse 

af produkterne for at få flere oplysninger om og 

erfaringer med produkterne. 

Alle undersøgelserne foretages i overensstemmelse 

med officielle retningslinjer, som afspejles i vores 

standardprocedurer for kliniske undersøgelser, og 

som regelmæssigt auditeres både internt og af 

sundhedsmyndighederne. Dermed sikrer vi, at vi 

overholder nationale og internationale retningslinjer, 

love og bestemmelser vedrørende etiske aspekter 

af klinisk forskning, herunder World Medical 

Associations Helsinki-erklæring (senest revideret 

i 2000). Ingen kliniske forsøg sættes i gang, før de 

er godkendt af et internt udvalg, de relevante sundhedsmyndigheder 

samt lokale etiske udvalg i de 

relevante lande. 

Brug af humant materiale 

For at leve op til Europarådets Konvention om 

menneskerettigheder og biomedicin etablerede 

Novo Nordisk i 2001 principper for vores brug af 

humant materiale i forskning og udvikling af lægemidler. 

I overensstemmelse med konventionens ånd 

og værdier er vores anvendelse af humant materiale 

indkommet efter december 1999 (datoen for 

konventionens ikrafttræden) underlagt følgende 

principper: 

Donorens velbefindende, anonymitet og 

værdighed vejer tungere end Novo Nordisks 

interesser. 

Der anvendes kun humant materiale, for 

hvilket der er givet bevidst, frivilligt tilsagn. 

Det humane materiale må kun bruges til de(t) 

formål, som der er givet tilsagn om. 

Donoren eller dennes nærmeste må ikke have 

haft økonomisk incitament til at donere materialet 

og må heller ikke have økonomisk udbytte af 

donationen. 

Menneskekroppe eller dele heraf må ikke som 

sådan give økonomisk udbytte. 

Vi vil gøre vores yderste for at sikre, at disse overordnede 

principper efterleves af alle de parter, vi 

samarbejder med. 

Forskning i stamceller 

Kloning og brugen af stamceller kan blive et vigtigt 

område for Novo Nordisk fremover. Derfor blander 

vi os i den aktuelle debat om emnet, f.eks. ved at 

deltage i Europa-Kommissionens konference ’Stem 

cells: therapies for the future?’ i 2001. Vi har også 

nøje fulgt implementeringen af Europarådets Bioetikkonvention.

Prioriteter i forskning og udvikling 

Farmaceutiske virksomheder skal i stigende 

grad påvise, at deres forskningsprioriteter 

tager udgangspunkt i sociale og miljømæssige 

overvejelser. Vores interessenter forlanger 

dokumentation for, at dette er tilfældet for 

både den strategiske styring og gennemførelsen 

af vores forskningsprogram. 

De valg, vi træffer om retningen for vores F&Uprogrammer, 

er helt afgørende for resultaterne af 

den fremtidige indsats for at behandle diabetes. 

Vi ønsker at skabe størst mulig gennemsigtighed 

og præsenterer derfor gerne vores F&U-programmer 

i lyset af deres konsekvenser for mennesker og 

miljø. Også på dette felt indgår vi i dialog med en 

række interessenter om fokus, formål og gennemførelse. 

Vi søger at bekæmpe diabetes i alle sygdommens 

stadier. Med vores indgående kendskab til insulinhormonets 

struktur og funktion har vi etableret et 

grundlag for at udvikle nye typer insulinanaloger – 

også kaldet ’designerinsuliner’ – med optimal 

dosering og timing i forhold til den enkeltes livsstil 

og behandlingsbehov. Vi udvikler desuden nye 

former for insulinbehandling, såvel nye og mere 

anvendelige injektionssystemer som en helt unik 

metode (AERx ® ), som gør det muligt at dosere 

meget nøjagtigt ved inhalering. 

Novo Nordisk har branchens bredeste porteføjle 

af forsknings- og udviklingsprojekter, og vores 

investeringer i diabetesforskning og -udvikling er 

større end i nogen anden farmaceutisk virksomhed. 

Kampen mod Type 2-diabetes 

Vi arbejder også på bedre at forstå, hvordan Type 

2-diabetes opstår og udvikler sig. Det er den form 

for diabetes, som udvikler sig allerhurtigst, både i 

den industrialiserede verden og i udviklingslande. 

Vores forskning om Type 2-diabetes fører til nye 

behandlingsformer, som kan supplere de allerede 

kendte. Fedme er kendt som en bidragende faktor 

ved Type 2-diabetes; vi ser, at udbredelsen af 

Vestens usunde livsstil og dårlige spisevaner i dele 

af den tredje verden også medfører stigning i 

antallet at Type 2-tilfælde. Derfor ser et af vores 

forskningsprogrammer på de mekanismer, som regulerer 

appetitten og energiomsætningen i kroppen. 

Samarbejde med eksterne parter 

Vi støtter uafhængig forskning og samarbejder 

med universiteter og andre biotekvirksomheder om 

udviklingen af nye produkter og behandlingssystemer. 

Henved 25% af vores forskningsbudget 

går til sådanne samarbejder, og 95% af disse foregår 

uden for Danmark. I en årrække har vi f.eks. 

haft et forskningslaboratorium i Kina som et supplement 

til vores fabrik i landet. Vi sponsorerer 

i øjeblikket omkring 75 studerende fra hele verden, 

som arbejder på doktor- eller PhD-afhandlinger. 

Vi er overbeviste om, at denne F&U-indsats, som 

fremmer uddannelse, er en social investering, som 

ikke blot Novo Nordisk har nytte af, men som er til 

gavn for samfundet. 

F&U drives af sociale og miljømæssige hensyn 

Adgang til sundhed er et højt prioriteret emne i 

vores virksomhed, og vi lægger derfor stor vægt 

på, hvordan vi kan tilbyde folk i udviklingslandene 

bedre produkter og behandlingsformer. 

Vi inddrager eksterne parter i vores F&U allerede 

fra starten. Det er afgørende for os, at patientorganisationer 

og behandlere er med til at vurdere 

nye produkter på vej. I vores branche har vi ikke 

råd til grundforskning, der ikke kan føre til produkter 

eller løsninger, som gavner mennesker med diabetes 

eller andre sygdomme inden for vores felt. 

I anvendelsen af genteknologi til udvinding og 

fremstilling af de forskellige insulintyper har vi i høj 

grad fokus på miljø, som f.eks. at fjerne brugen af 

antibiotiske markørgener, at udnytte råvarer optimalt 

og nedbringe forbruget af vand og energi. Se ’En 

international tilgang til miljøledelse’ på s. 50. 

Vores forskning og udvikling i årsagerne til og behandlingen 

af diabetes er værdifuld både for den 

industrialiserede verden og for udviklingslandene. 

Vi skelner ikke til denne opdeling, når vi prioriterer 

vores indsats. Vi ønsker at kunne tilbyde produkter, 

som opfylder menneskers reelle behov og til en 

pris, de kan betale – uanset hvor i verden de 

befinder sig. 

Indikatorer for innovation 

Nye produkters andel af omsætningen er en indikator for 

graden af innovation i virksomheden. I de seneste fem år 

har nye produkter udgjort 30% af vores omsætning. I øjeblikket 

har vi otte vigtige produktkandidater på vej. 

Se den Finansielle Årsrapport. 

dialog 

Mads Krogsgaard Thomsen 


Forskning og Udvikling 

mkt@novonordisk.com 

4442 3988 

45

46 

Miljøledelse 

– en vej mod bæredygtighed 

Bioteknologi rummer et potentiale for at skabe 

markante fremskridt for menneskeheden. Ved 

brug af bioteknologi kan vi udvikle bedre farmaceutiske 

produkter, der kan forbedre menneskers 

livskvalitet, og som kan fremstilles 

med mindre brug af naturens ressourcer. Samtidig 

må fordelene ved bioteknologi opvejes 

mod eventuelle miljørisici. I Novo Nordisk 

forsøger vi at håndtere de etiske dilemmaer 

omkring bioteknologi ved bl.a. at udarbejde 

klare politikker om kontroversielle emner og 

ved at analysere dilemmaerne i en dialog med 

vores interessenter. 

Miljøansvar handler om vores påvirkning af det 

ydre miljø såvel som de bioetiske konsekvenser af 

vores aktiviteter. Menneskets påvirkning af det ydre 

miljø medfører globale klimaforandringer, ændringer 

i biodiversiteten, nedbrydning af ozonlaget, forsuring 

og iltsvind, udnyttelse af ferskvand og fossilt 

brændsel samt affald fra produktion og forbrug. 

Novo Nordisk begrænser bidraget til disse globale 

miljøproblemer bl.a. ved at anvende miljøledelsessystemer. 

Bæredygtig udvikling indebærer, at ressourceforbruget 

afkobles fra miljøpåvirkningen. I det lange 

løb kan vi ikke blive ved med at bruge af naturens 

ressourcer for at skabe vækst. Og det stiller os over 

for et dilemma. Vi er nødt til at øge produktionen 

af livsvigtig medicin for at opfylde vores kunders 

behov. Samtidig skal vi undgå at øge forbruget af 

ressourcer til et niveau, der ikke er bæredygtigt. 

Vi arbejder hele tiden på at løse dette dilemma ved 

at mindske forbruget af sparsomme ressourcer som 

f.eks. drikkevand og fossile brændstoffer. Vi anvender 

den bedst mulige teknologi og de mest miljøvenlige 

råvarer og optimerer løbende vores processer. 

Opgaven udføres af engagerede medarbejdere 

på alle vores fabrikker. 

I over 10 år har vi fulgt en proaktiv miljøstrategi for 

at være med i front inden for miljørapportering og 

dialog med interessenter om, hvordan virksomheder 

kan forholde sig til de globale miljømæssige 

udfordringer. 

De følgende fem processer er vigtige elementer 

i vores systematiske tilgang til implementering af 

den tredobbelte bundlinje i alle vores aktiviteter: 

Forankre 

Vi arbejder aktivt på at inddrage og uddanne 

medarbejdere på alle niveauer i bæredygtig 

udvikling. Det gælder også i vores strategi for 

implementering af ISO 14001. Se s. 50. 

Globalisere 

Vi arbejder internationalt og har oprettet 

et internationalt miljønetværk for alle vores 

produktionsanlæg. Se s. 50. 

Uddanne 

Vi uddanner medarbejdere på alle niveauer, 

f.eks. som led i implementeringen af ISO 14001. 

Se s. 50. 

Rapportere 

Vi udgiver årlige rapporter med formulering af 

mål, opfølgning på mål, dokumentation af vores 

præstation og uafhængige erklæringer. 

Integrere 

Vi integrerer principperne for den tredobbelte 

bundlinje i vores beslutningsprocesser, hvad 

angår produktudvikling, livscyklusvurdering og 

opførelse af nye produktionsanlæg. Se s. 54. 

Inddrage 

Vi går i dialog og partnerskab med vores interessenter. 

I 2001 udviklede vi f.eks. i samarbejde 

med en miljøorganisation undervisningsmaterialer 

om genteknologi. Se s. 49. 

I dette afsnit beskriver vi kort, hvordan vi arbejder 

med disse processer i det daglige miljøarbejde. 

Ville Voipio fra Finland har Type 1-diabetes.

dialog 

Jens Hartvig Jørgensen 

Miljøchef 

jhj@novonordisk.com 

4443 5240 


48 

Gæring: vores kerneteknologi 

Når vi skal dokumentere vores miljøpræstation, 

fokuserer vi på produktionsprocesserne, 

fordi det er her, hovedparten af vores miljøbelastning 

sker. Basisproduktionen, som omfatter 

gæring, udvinding og oprensning af produkter, 

tegner sig for størstedelen af det samlede 

forbrug af vand, energi og råvarer. 

Novo Nordisks kerneteknologi er gæring med 

mikroorganismer til fremstilling af terapeutiske proteiner, 

som er den aktive ingrediens i vores lægemidler. 

Til hvert enkelt produkt dyrker vi genetisk 

modificerede mikroorganismer (GMM'er), der er 

specielt velegnede til at fremstille det pågældende 

produkt. De vigtigste råvarer, vi bruger i vores 

lukkede gæringstanke, er vand, næringsstoffer og 

sukker. I udvindingsprocessen bruger vi organiske 

kemikalier (hovedsagelig sprit), uorganiske 

kemikalier som baser og salte samt filtermaterialer 

som kiselgel. 

Det vigtigste affaldsprodukt fra vores produktion 

er biomasse, et næringsrigt organisk stof, der genanvendes 

enten som svinefoder (gærfløde) eller til 

produktion af biogas. Før genanvendelse inaktiveres 

biomassen ved opvarmning, hvorved alle mikroorganismer 

dræbes. 

Dette afsnit giver et overblik over Novo Nordisks 

forbrug af råvarer, energi og vand samt vores emissioner 

til miljøet i de sidste to år. Figuren på side 51 

giver et overblik over de vigtigste miljøpåvirkninger 

og de indikatorer, vi bruger til rapportering og 

overvågning af vores miljøpræstation. 

Lægemidler 

Genteknologien gør det muligt for os at fremstille 

en lang række aktive proteiner til produktion af 

lægemidler. Det gælder forskellige typer insulin til 

diabetesbehandling samt væksthormoner og koagulationsfaktorer 

til behandling af hæmofili. Vores 

produkter indeholder ingen GMM'er, da disse 

fjernes fra slutprodukterne i oprensningsprocesserne. 

Vi fremstiller også hormontabletter, en række 

hjælpemidler til dosering af vores produkter, produktemballage 

og kemikalier til f.eks. desinfektion. 

Genteknologien sætter os i stand til at skræddersy 

organismer, som er mere specifikke og produktive 

end ikke-modificerede organismer. Genmodificerede 

organismer kan danne værdifulde stoffer, som 

ellers ville være en mangelvare, eller som ikke 

kunne fremstilles. Uden genteknologi ville det ikke 

være muligt at levere tilstrækkelige og stabile 

mængder af insulin af høj kvalitet eller humant 

væksthormon til det globale marked. 

Sikkerhed frem for alt 

Inden for moderne bioteknologi spiller sikkerhed 

altid en vigtig rolle. GMM'erne og måden, vi 

bruger dem på, opfylder de vedtagne internationale 

kriterier for at blive klassificeret som sikre 

eller som tilhørende den absolut laveste risikogruppe. 

National lovgivning regulerer vores brug 

af GMM'er i produktionen. Formålet med lovgivning 

og myndighedsgodkendelse er at beskytte 

mennesker og miljø. 

Hvert enkelt produktionsanlæg skal godkendes af 

myndighederne på grundlag af en videnskabelig 

risikoanalyse. Derfor skal vi give myndighederne 

detaljerede oplysninger om de teknikker, vi bruger 

til genetisk modifikation af mikroorganismer, 

GMM'erne, produktionsanlægget og -processen, 

samt om sikkerhedsprocedurerne. 

Lukkede produktionsanlæg 

Novo Nordisk anvender kun GMM'er i lukkede 

produktionsanlæg. Denne produktionsmetode 

kaldes ’indesluttet anvendelse’. Vores GMM'er er 

sikre og velkendte og udgør ingen sundheds- eller 

miljørisiko, og vi må derfor udlede en begrænset 

mængde GMM'er til luften og i fast og flydende 

affald. Grænseværdierne er fastsat af myndighederne 

og kontrolleres jævnligt. Novo Nordisk holder 

øje med, om udledte GMM'er har overlevet uden 

for produktionsanlæggene. Vi har aldrig fundet 

levedygtige produktionsorganismer i de indsamlede 

prøver.

Ingen spredning af gener for 

antibiotikaresistens 

Gener, der gør mikroorganismer resistente over for 

visse antibiotika (’markørgener’), anvendes normalt 

inden for genteknologien, hvor de muliggør udvælgelse 

af de mikroorganismer, som er modificeret 

som ønsket. Da antibiotika imidlertid anvendes til 

medicinsk behandling af infektioner, er det vigtigt 

ikke at øge antibiotikaresistensen hos mikroorganismer 

i det ydre miljø. Derfor er det Novo 

Nordisks politik ikke at anvende gener, der koder 

for antibiotikaresistens, i udviklingen af nye produktionsstammer. 

Vi har nået målet for 2001 og fjernet 

gener, der koder for antibiotikaresistens, fra gærceller 

til fremstilling af insulin. 

Dilemma 1 2 3 4 5 6 7 

Hvordan kan vi anvende bioteknologi til at skabe væsentlige fremskridt 

og samtidig respektere offentlighedens utryghed ved genteknologi? 

Opfordring til debat blandt unge 

Novo Gruppen mener, at den offentlige debat om genteknologi er meget vigtig og har derfor i samarbejde 

med Danmarks Naturfredningsforening (DN) i 2001 udarbejdet et sæt undervisningsmaterialer for de ældste 

skoleklasser, ’Genius – en fremtid med genteknologi’. 

Formålet med Genius-projektet er at informere de ældste skoleklasser om både fordele og dilemmaer ved 

genteknologi. DN og Novo Gruppen er ikke altid enige, og det har givet et afbalanceret undervisningsmateriale, 

som tilskynder de unge til at danne deres egen mening om genteknologi. 

Et websted, som opdateres ugentligt, og et blad for elever og lærere er vigtige elementer i projektet. 

Webstedet har en række funktioner, der opfordrer til dialog og aktiv deltagelse. Alle 9. og 10. klasser i 

Danmark opfordres til at skrive manuskript til et tv-program om genteknologi. Vinderprogrammet sendes 

på DR TV i foråret 2002. 

Projektet har været en succes, og der er indtil videre solgt over 11.500 blade. Eleverne har rost bladets stil 

og udformning. En kommentar har været ”Jeg læste det hele, selv om vi ikke havde det for!” 

Projektet støttes af Novo Nordisk, Undervisningsministeriet og Den Grønne Fond under Miljøministeriet. 


www.geniusweb.dk 

Den nye modificerede gærstamme, som forventes 

at være afprøvet i produktion i 2002, vil efterhånden 

erstatte de eksisterende produktionsstammer, 

når sundhedsmyndighederne har godkendt den til 

brug. 

Naturligt forekommende mikroorganismer kan 

forurenes med gener for antibiotikaresistens ved 

bortskaffelse af affaldsprodukter. Det gælder især 

gærfløde, og i 2002-2003 vil vi ændre gærflødeprocessen 

for at sikre optimal nedbrydning af 

generne for antibiotikaresistens i produktionen. 

49

Mål 

ISO 14001-certificering af 

alle produktionsenheder 



50 

En international tilgang til miljøledelse 

Da Novo Nordisks aktiviteter påvirker miljøet, 

tilstræber vi i overensstemmelse med vores 

miljøpolitik at minimere påvirkningen overalt 

i verden, hvor vi driver virksomhed. Vi har i 

mange år prioriteret at arbejde målrettet med 

miljøledelse. Vores første miljøpolitik blev indført 

i 1975 og er siden blevet revideret adskillige 

gange i takt med, at vi har lært mere, og 

at der er kommet nye lovkrav inden for 

området. Miljøpolitikken er gengivet i sin 

fulde ordlyd i Internet-versionen af rapporten. 

Vi er ved at indføre ISO 14001-miljøledelsessystemer 

på alle produktionsområder. Vi forventer, at 

alle fabrikker er ISO 14001-certificeret i løbet af 

2002 og 2003, med Kalundborg som den første 

og Hillerød som den sidste. ISO 14001-systemet 

integreres i det nuværende ISO 9002-system. 

Intern læreproces 

På hver fabrik har ledelsen udnævnt en miljøkoordinator, 

som er ansvarlig for implementeringen af 

ISO 14001. Et af de første trin i processen har 

været at nedsætte miljøarbejdsgrupper, som skal 

koordinere arbejdet og tage sig af miljøspørgsmål 

i forbindelse med fabrikkens aktiviteter. For at opnå 

en effektiv styring af hele forsyningskæden inddrager 

vi også vores underleverandører i projektet. 

Vores politik er at hjælpe leverandørerne med og 

tilskynde dem til at forbedre deres miljøpræstation. 

Vores samarbejde med leverandørerne er nærmere 

omtalt i ’Vurdering af leverandørers sociale ansvar’ 


Miljø- og bioetikkomitéen er virksomhedens øverste 

myndighed på miljøområdet. Novo Nordisks internationale 

miljønetværk refererer til Miljø- og bioetikkomitéen. 

Alle fabrikker er repræsenteret i netværket 

med en miljøkoordinator og medlemmer af 

miljøarbejdsgrupper. Netværket mødes to gange 

om året med det formål at øge miljøbevidstheden 

og udveksle bedste praksis. 

< 

< 

< 

Miljøhensyn integreres i alle faser af vores produktudvikling, 

fremstilling, brug og slutbehandling. 

Forskning og udvikling 

Her er det meget vigtigt at indarbejde miljøhensyn. 

Det gør vi løbende ved at: 

Udvikle højtydende produktionsorganismer 

Indføre miljøvenlige råvarer og finde erstatninger for 

farlige stoffer 

Forbedre gærings- og udvindingsprocessen for at øge 

produktmængden pr. enhed ressourceforbrug 

Produktion 

Spare på vand og energi 

Købe miljøcertificeret vandkraft og andre miljøvenlige 

energiformer 

Erstatte CFC'er (freon) med andre kølemidler 

Genanvende vand, energi og visse kemikalier internt 

Genanvende affaldsmaterialer eksternt 

Udvikle miljøvenlige emballager i samarbejde med 

leverandører 

Transport 

Foretrække underleverandører med en ansvarlig miljøpraksis 

Udføre årlige vurderinger af vores underleverandører 

Slutbrug og endelig bortskaffelse 

Vurdere miljørisikoen for udvalgte produkter, herunder foretage 

livscyklusvurdering

Måling af miljøpræstationen 

Der er mange tegn på, at miljøet i det lange 

løb lider under påvirkningen fra samfundets 

økonomiske aktiviteter. Klimaændringer, tab 

af biodiversitet og ophobning af affald er 

eksempler på problemer, der udgør en stor 

udfordring for både samfund og industri. 

For Novo Nordisk er overholdelse af den lokale 

miljølovgivning den grundlæggende forudsætning 

for at nå vores miljømål. Men vi tager også internationale 

dagsordener og mål med i betragtning. 

Vi har f.eks. tilsluttet os FN’s Global Compact og 

Det Internationale Handelskammers (ICC) Charter 

for Bæredygtig Udvikling, og vi støtter FN’s 

Biodiversitetskonvention. 

Vi forsøger at reducere vores bidrag til en række 

globale miljøproblemer. Novo Nordisk støtter f.eks. 

Kyoto-protokollen, idet vi mindsker CO 2-emissionerne 

ved at optimere vores produktionsprocesser 

og omlægge til mere miljøvenlige energikilder. 

De væsentligste indikatorer for miljøpåvirkninger 

input 

Råvarer 82.000 tons 

Emballage 6.000 tons 

Energi 1.838.000 GJ 

Vand 1.790.000 m 3 

Forsuring 

421 tons 

SO 2-ækvivalenter 

Genanvendt 

som gærfløde 

92.000 m 3 

> 

flydende affald 

Øko-effektivitet er et mål for fremskridt 

Novo Nordisks salg og produktion vokser hele tiden 

og tilsvarende vores ressourceforbrug. Effektiv udnyttelse 

af ressourcer er derfor et af de vigtigste 

miljømål for Novo Nordisk. Fokuseringen på økoeffektivitet 

hænger direkte sammen med nationale 

og internationale politiske mål om at beskytte sparsomme 

ressourcer og begrænse forureningen. 

Vores samlede indsats for at reducere miljøbelastningen 

fra vores aktiviteter måles som vores økoeffektivitet. 

Øko-produktivitetsindeks (ØPI'er) er 

udtryk for vores evne til at udnytte ressourcerne. 

ØPI'er sætter det samlede udbytte af produktionen 

i forhold til ressourceforbruget. En stigning i indekset 

er en positiv udvikling, som betyder, at vi kan 

producere mere med færre ressourcer. 

udledning til luft 

Drivhuseffekt 

145.000 tons 

SO 2-ækvivalenter 

. 

. 

. 

. 

. 

Genanvendt 

som flydende 

biomasse 

(NovoGro ® ) 

55.200 m 3 

> 


> 

Ozonlagsnedbrydning 

41 kg CFC 11ækvivalenter 

> 

Udledt til rensningsanlæg 

1.424.000 m 3 

Organiske 

opløsningsmidler 

75 tons 

produkter 

lægemidler 

23.776.000.000 

kr. 

fast affald 

Genanvendelse 50% 

Forbrænding 21% 

Deponering 6% 

Specialdestruktion 23% 

 

distribution 

51

Mål 

5% forbedring af ØPI for 

vand inden 2005. 

4% forbedring af ØPI for 

energi inden 2005. 

52 

Vandforbrug 

Novo Nordisks samlede vandforbrug i 2001 steg 

med 25% til 1.790.000 m 3 i forhold til 2000. Målet 

for 2001 var en stigning i øko-produktivitetsindekset 

(ØPI) for vand med 5 procentpoint. Dette 

lykkedes ikke, da vi kun opnåede en stigning på 

2%. Det utilfredsstillende resultat skyldes primært 

et stort vandforbrug til indkøring af en ny fabrik til 

finrensning af insulin i Kalundborg, et nyt vandrensningssystem 

på vores fabrik i Clayton, USA, og 

et nyt system til distribution af vand på FeF 

Chemicals i Køge. Indkøring af nye anlæg og processer 

kræver ofte store mængder vand, men på 

længere sigt vil de bidrage til en mere effektiv 

udnyttelse af ressourcerne. Vi har anvendt den 

bedste tilgængelige teknologi i forbindelse med 

etableringen af de nye anlæg. 

Produktionsområderne i hele koncernen har 

arbejdet på at reducere vandforbruget. Vandsparekampagner 

og -projekter har nedbragt vandforbruget 

i den etablerede del af produktionen, 

især af de knappe grundvandsressourcer. 

Energiforbrug 

Det samlede energiforbrug for Novo Nordisk i 2001 

udgjorde 1.838.000 GJ. Det er en stigning på 6% i 

forhold til året før, men vi har øget vores produktion 

med endnu mere, hvilket har udmøntet sig 

i en stigning i ØPI på 14%. Det betyder, at vi er 

blevet bedre til at udnytte energien, idet vi nu kan 

producere mere med mindre energi. Vi har således 

mere end nået vores mål for 2001, der var en 

stigning i ØPI på 4 procentpoint. 

Selv om energiforbruget er steget med 6%, er den 

samlede emission af CO 2 steget med kun 3%, og 

emissionen af SO 2 er endda faldet 9% sammenlignet 

med 2000. Begge dele skyldes, at vi har 

brugt en større andel af mere miljøvenlige energikilder 

sammenlignet med 2000. 

Novo Nordisk får 62% af energien fra eksterne 

kraftværker i form af elektricitet og i enkelte tilfælde 

også som varme eller damp. De resterende 

38% består af varme og damp produceret på egne 

fyringsanlæg baseret på natur- og bygas (98%) og 

mineralolie (2%). 

Efter liberaliseringen af elmarkedet i Europa begyndte 

Novo Nordisk i Danmark at købe elektricitet 

baseret på vandkraft hos Elektra i Sverige. På vores 

største fabrik i Kalundborg udgjorde elektricitet ca. 

43% af energiforbruget i 2001. Heraf udgjorde 

vandkraft fra Elektra i Sverige ca. 72%, mens de 

resterende 28% stammede fra miljøvenlige danske 

energikilder som vindkraft og forbrænding af 

naturgas, biomasse og affald. Det har medført en 

nedgang på 29% energirelaterede emissioner til 

luften fra fabrikken i Kalundborg sammenlignet 

med 2000. 

Data for emissioner til luft, spildevand, biomasse 

og andet affald samt miljøeffektpotentiale findes i 

tabellen ’Udvalgte data for 2001’ på s. 67. 

Principperne for indsamling af data er beskrevet 

yderligere i Internet-versionen. 

ØPI'er for vand og energi 


Vand 1,02 1,10 

Energi 1,14 1,11 

ØPI er et øko-produktivitetsindeks, som sammenholder 

produktionen med ressourceforbruget. 

En stigning i indekset er en positiv udvikling.

Overholdelse af miljøkrav 

Et af Novo Nordisks grundlæggende ledelsesprincipper 

er, at alle ledere skal etablere og 

vedligeholde procedurer, som sikrer, at afdelingen 

lever op til relevante love, regulativer 

og politikker. 

Vi har valgt en række indikatorer til måling af vores 

overholdelse af miljøkrav. Disse indikatorer er 

vilkårsoverskridelser, gentagne vilkårsoverskridelser 

og utilsigtede udslip. Desuden opgør vi antallet af 

klager, selv om det ikke direkte vedrører overholdelse 

af miljøkravene. 

Vilkårsoverskridelser 

Miljømyndigheder over hele verden sætter en 

række vilkår for vores fabrikkers produktionstilladelser. 

Nogle af disse vilkår vedrører grænseværdier 

for emission af bestemte stoffer til miljøet. Vi 

overvåger og dokumenterer regelmæssigt vores 

overholdelse af miljøkrav. 

I 2001 havde Novo Nordisk i alt 60 vilkårsoverskridelser, 

hvoraf de 42 vedrørte overskridelser af 

grænseværdien for udledning af spildevand på 

vores fabrik i Clayton, North Carolina. Overskridelserne 

skyldtes øget produktion. De stedlige myndigheder 

har accepteret overskridelserne og har 

efterfølgende øget den tilladte grænseværdi. 

Utilsigtede udslip 

I 2001 nåede vi vores mål om at undgå utilsigtede 

udslip af genetisk modificerede mikroorganismer. 

Andre utilsigtede udslip omfatter udledning af 

flydende affald, olie og kemikalier til miljøet. 

I 2001 registrerede vi i alt fem utilsigtede udslip. 

Alle utilsigtede udslip indberettes til miljømyndighederne, 

og der træffes foranstaltninger til 

at undgå tilsvarende hændelser fremover. I hvert 

enkelt tilfælde blev de forurenende stoffer opsamlet 

eller neutraliseret, hvor det var muligt. 

Naboklager 

Vi bestræber os på at opretholde et godt forhold til 

lokalsamfundet omkring vores fabrikker. Antallet af 

naboklager er derfor en vigtig indikator ved vurdering 

af vores miljøpræstation. Desværre modtog vi i 

alt 32 klager i 2001 i forhold til kun 2 klager i 2000. 

En stor del af klagerne (24) vedrørte støj fra byggearbejde. 

Andre (6) vedrørte lugt fra rensningsanlægget 

på Novo Nordisks og Novozymes' fælles 

produktionsområde i Kalundborg. 

Overholdelsen af miljølovgivningen og klager er 

beskrevet nærmere i selvstændige rapporter fra 

hver af vores fabrikker. 

Status på verdensplan 


Vilkårsoverskridelser 60 9 

Gentagne vilkårsoverskridelser 

4 4 

Utilsigtede udslip 5 2 

Klager 32 2 

Mål 

Ingen vilkårsoverskridelser 

og utilsigtede udslip i 

2005. 


53

54 

Hormonprodukters miljøpåvirkning 

Produkter, som forbedrer menneskers livskvalitet, kan udgøre en risiko for andre levende organismer, når produkterne 

bortskaffes i naturen. Det kan være tilfældet med østrogenpræparater. 

I de senere år har miljømyndigheder og medier fokuseret på forplantningsforstyrrelser hos hanner fra forskellige dyrearter 

i hele verden. Den mest udbredte teori er, at forstyrrelserne skyldes udledning af kvindelige kønshormoner, f.eks. østrogen, 

i urin fra kvinder, der bruger p-piller eller er i hormonbehandling. Østrogenlignende kemikalier som phtalater, alkylfenoler 

og PCB'er mistænkes for at have samme virkning. 

Som producent af østrogenholdige hormonpræparater og som en ansvarlig og miljøbevidst virksomhed må Novo Nordisk 

overveje, hvilke miljøpåvirkninger brugen af vores hormonprodukter forårsager, fordi den største miljøpåvirkning ikke forekommer 

i produktionsprocessen, men under brug og bortskaffelse. 

Novo Nordisks produktion af hormonpræparater foregår i Danmark. I overensstemmelse med miljømyndighedernes krav 

indsamles alt produktionsaffald med et betydeligt indhold af hormoner og sendes til destruktion på Kommunekemi i Nyborg. 

Vores emission af hormoner fra produktionen er således ubetydelig. 

For at øge vores viden undersøgte vi den nyeste litteratur om de øko-toksiske virkninger af østradiol og dets primære 

metabolit østron. Desuden er vi i gang med en række øko-toksikologiske forsøg for at indsamle oplysninger til en 

miljørisikovurdering af østradiol og østron efter specifikke EU-retningslinjer. 

Nyt værktøj til livscyklusvurdering 

I flere år har Novo Nordisk arbejdet aktivt på at udvikle metoder til livscyklusvurdering (LCA) af vores produkters potentielle 

miljøpåvirkning. Ifølge en række EU-direktiver er vi forpligtet til at basere vores valg af materialer på en LCA, når vi udvikler 

nye elektroniske doseringssystemer eller ny emballage til vores produkter. I 2001 udviklede vi et forenklet LCA-værktøj til 

miljøscreening af vores doseringssystemer og emballage i samarbejde med dk-TEKNIK Energi & Miljø, som har mange års 

erfaring med livscyklusvurderinger. Vi mener, at den forenklede metode er pålidelig, og at den opfylder kravene i EU-direktiverne. 

LCA-værktøjet er en funktionel og lettilgængelig løsning, hvor energi er den overordnede indikator for vurdering af 

miljøpåvirkningen fra produktion og brug i hele produktets levetid 'fra vugge til grav'. Jo lavere energiforbrug i produktets 

livscyklus, jo mere miljøvenligt er produktet. 

I 2001 blev det nye LCA-værktøj afprøvet med et godt resultat på tre af vores populære insulinpensystemer, NovoLet ® , 

FlexPen ® og InnoLet ® . For medicinske doseringssystemer til diabetikere skal det imidlertid sikres, at optimeringen af materialerne 

og reduktionen af miljøbelastningen aldrig går ud over produkternes medicinske specifikationer og brugervenlighed. 

Spildevandsrensning med biogas 

Novo Nordisk i Kalundborg arbejder med en ny teknologi til behandling af processpildevand fra vores insulinproduktion. 

I 2001 installerede vi på forsøgsbasis et biogasanlæg, som delvis nedbryder de organiske stoffer, der forurener spildevandet. 

De foreløbige testresultater er lovende og tyder på to væsentlige fordele, nemlig at anlægget giver en betydeligt lavere 

mængde slam og samtidig producerer ren gas, der kan omdannes til energi. 

Forsøget med den nye biogasmetode fortsætter i begyndelsen af 2002. Derefter vil vi, afhængig af resultatet, beslutte, 

om vi vil bygge et biogasanlæg i fuld målestok. Det kan give os mulighed for selv at producere en del af den energi, 

vi i dag køber fra eksterne kilder. Energiforsyning ved hjælp af biogas kan reducere Novo Nordisks samlede emission af 

CO 2 med op til 4-5%. Hvis forsøget giver et godt resultat, vil biogasanlægget også bidrage til at mindske miljøbelastningen 

fra vores spildevand.

Transport: en væsentlig miljøbelastning 

Fremstilling af lægemidler til det globale 

marked indebærer en del transport, som 

påvirker miljøet i form af emissioner til luften 

af f.eks. CO 2, CO, SO 2, NO x og kulbrinte fra 

forbrænding af fossilt brændsel. Emissionerne 

bidrager til miljøbelastninger som drivhuseffekt, 

forsuring og eutrofiering samt fotokemisk 

smog. 

Novo Nordisk har derfor et ansvar for at minimere 

miljøbelastningen fra transport i forbindelse med 

vores aktiviteter over hele verden. I overensstemmelse 

med Novo Nordisks miljø- og indkøbspolitik 

opfordrer vi vores kunder, leverandører og licenstagere 

til at tage et miljømæssigt og socialt ansvar, 

og vi foretrækker leverandører, der kan dokumentere 

dette. Miljø- og indkøbspolitikkerne kan 

ses i deres fulde udstrækning i Internet-versionen 

af rapporten. 

Siden 2000 har miljøaspekter været en fast del 

af vores årlige vurdering af de virksomheder, som 

transporterer råvarer til fabrikkerne i Danmark 

(import), og de virksomheder, som transporterer 

halvfabrikata eller færdigvarer til datterselskaber og 

kunder uden for Danmark (eksport). 

Som led i vurderingen indsamler vi oplysninger om 

virksomhedernes miljøpolitik samt nøgletal og statistik 

til beregning og rapportering af den miljøbelastning, 

som transportaktiviteter i Novo Nordisks 

regi medfører. I 2000 vurderede vi to virksomheder, 

og i 2001 vurderede vi yderligere 25 transportvirksomheder 

ud af vores 30-40 leverandører. 

Målet for 2001-2002 var at forbedre metoderne 

til rapportering af emissioner fra transport og 

anvende resultaterne til at mindske miljøbelastningen 

i samarbejde med vores transportører. Hidtil 

har vi kun været i stand til at rapportere om vejtransport 

af råvarer til de danske produktionssteder. 

Vores arbejde i 2001 har resulteret i, at vi 

fra 2002 også kan rapportere om transport af halvfabrikata 

og færdigvarer til datterselskaber og kunder 

i udlandet (eksport). 

Det har endnu ikke været muligt at indsamle data 

om skibs- eller flytransport. I samarbejde med vores 

transportører vil vi medtage disse transportformer 

i vurderingsprocessen i løbet af de næste fire år. 

Transport (import) af råvarer og dermed forbundne 

emissioner i 2001 

Enhed 2001 

Mængde Tons 34.700 

Afstand 1.000 km 1.276 

Brændstofforbrug 

Emission 

Kg/ton 11,4 

CO2 Kg/ton 36,1 

NOx Kg/ton 0,46 

CO Kg/ton 0,02 

Kulbrinte Kg/ton 0,01 

dialog 

Carsten Kristensen 

Afdelingsleder 

Shipping og Customer 

Service Export 

ckri@novonordisk.com 

4442 6070 

Mål 

Rapportere om lastbiltransport 

af halvfabrikata 

og færdigvarer fra danske 

fabrikker til underleverandører 

og kunder fra 

2005. 

Rapportere om skibs- og 

flytransport fra 2005. 

Evaluere og rapportere 

om lastbiltransport af 

råvarer til og produkter 

fra fabrikker uden for 

Danmark fra 2002. 


55

56 

Vurdering af 

vores økonomiske fodaftryk 

Økonomisk vækst er ikke i sig selv udtryk for 

bæredygtig udvikling. Fra en miljømæssig og 

social synsvinkel kan væksten i menneskeskabt 

kapital være et fremskridt eller et 

tilbageskridt. Selv om der sjældent er tale om 

bevidst ødelæggelse, kan de langsigtede 

konsekvenser være uoprettelige. Indsatsen for 

at rette op på miljøskader eller afhjælpe 

sociale uligheder kræver imidlertid finansielle 

ressourcer, som skabes gennem samfundsøkonomisk 

velstand. 

Økonomisk vækst er således ikke et mål i sig selv. 

Vi bør snarere se på, hvordan vi opnår forbedringer, 

og hvordan vi afbøder eventuelle skader. Virksomheder 

belønnes i dag for deres finansielle præstation, 

selv om deres bidrag til samfundet kan være 

socialt eller miljømæssigt skadeligt. De nuværende 

prisstrukturer tager f.eks. heller ikke højde for den 

faktiske pris på ren luft og ferskvand. 

Det er en stor udfordring for både regeringer og 

virksomheder at skabe vilkår, som belønner virksomheder 

og forbrugere for at afhjælpe sociale og 

miljømæssige problemer og straffer for den skade, 

de gør. Det er vigtigt ikke blot at se på virksomhedens 

regnskabstal, men også på dens økonomiske 

påvirkning af samfundet. Det har vi allerede forpligtet 

os til. Det er en vanskelig opgave, og der 

findes i øjeblikket ingen entydig metode. 

Novo Nordisks økonomiske interessentmodel 

> 

produktion 

skatter/viden 

serviceydelser 

samfundet 

Det er dog bydende nødvendigt at tage udfordringen 

op og forsøge at fremlægge mere gennemsigtige 

regnskaber, som sætter fokus på samfundsøkonomiske 

påvirkninger. 

Det antages ofte, at den økonomiske komponent i 

den tredobbelte bundlinje er den samme som det 

finansielle regnskab. Det er imidlertid ikke tilfældet. 

Det finansielle regnskab vedrører kun de transaktioner, 

der passerer gennem et selskabs bogholderi, 

mens økonomi er den måde, hvorpå 

samfundet anvender menneskelige ressourcer og 

naturrigdomme til fremme af samfundsmæssig 

velfærd. Den økonomiske komponent rækker altså 

langt ud over den enkelte organisation og hænger 

tæt sammen med både det miljømæssige og det 

sociale element af bæredygtig udvikling. Derfor er 

der brug for en meget bredere definition af regnskabsbegrebet, 

som også tager højde for miljømæssige 

og sociale aspekter. 

I vores rapporter for 1999 og 2000 begyndte vi at 

se på de samfundsøkonomiske aspekter af vores 

forretning gennem case-studier på lokalt niveau. 

I år følger vi op på vores målsætning om at udvikle 

indikatorer for socialt ansvar og de andre elementer 

af den tredobbelte bundlinje. Et tiltag går ud på 

at anvende finansielle data til at måle vores 

økonomiske fodaftryk. 

sundhed 

< > offentlige sektor < > 

pleje 

økonomiske 

> eksterne effekter > kunder 

interessenter 

forurening 

patienter 

offentlige sektor < > 

livsstil 

behandlere 

leverandører < > 

medarbejdere < > 

aktionærer < > 

ledelse < > Novo Nordisk > produkter > 

> 

< > 

> 

eksterne effekter 

sundhed 

livskvalitet 

< > 

produktivitet 

> 

forbrug 

> 

Tieamchan Warin fra Thailand har Type 2-diabetes 

og får hormonbehandling.

dialog 

Peter Haahr 

Funktionschef 

Investor Relations 

pehr@novonordisk.com 

4442 1207 

58 

Økonomi som beslutningsværktøj 

En virksomheds samfundsøkonomiske påvirkning 

kan være positiv eller negativ, men ingen 

af delene fremgår af de traditionelle regnskaber. 

En virksomheds investeringer i lokalsamfundet 

kan være et lokomotiv, der trækker 

økonomisk vækst, arbejdspladser, blomstrende 

lokale forsyningskæder og nye færdigheder 

med sig. Forbruget af virksomhedens produkter 

og serviceydelser kan også være med til at 

højne borgernes livskvalitet. 

Vækst i den økonomiske aktivitet og større velstand 

betyder dog ikke nødvendigvis mindre fattigdom, 

renere miljø, større lighed eller bedre livskvalitet. 

Der er stor uenighed om, hvilken type økonomisk 

vækst der fremmer bæredygtig udvikling. 

Kun ved at forsøge at forstå, kontrollere og fortælle 

om vores økonomiske påvirkning kan vi begynde 

at identificere de områder, hvor vores 

aktiviteter har en positiv miljømæssig og social 

betydning, og hvor vi bør sætte ind for at opnå 

forbedringer. Hvis vi skal kunne forstå vores samfundsøkonomiske 

påvirkning, skal vi konkret måle 

resultaterne af vores beslutninger. Rapportering om 

forskellige økonomiske indikatorer giver os et 

overblik over, hvor vi står, og den viden kan vi 

bruge til at vurdere, om vi driver vores forretning 

på en måde, som understøtter vores vision. 

En ramme for vores arbejde 

Der findes ingen systematisk tilgang til at aflægge 

regnskab for og rapportere om en virksomheds 

samfundsøkonomiske præstation. Vi arbejder ud 

fra the Global Reporting Initiative (GRI), når vi 

analyserer, hvordan vi er med til at skabe øget 

økonomisk velstand, og hvad vi betyder for vores 

økonomiske interessenter. Vi deltager også aktivt i 

udviklingen af GRI. 

Med GRI som inspirationskilde forsøger vi at skabe 

en systematisk tilgang med udgangspunkt i en 

analyse af vores direkte samfundsøkonomiske påvirkning. 

Som virksomhed er vores mest direkte 

bidrag til den samfundsøkonomiske vækst, at vi 

udnytter kompetencer til at fremstille varer og levere 

tjenesteydelser og investerer i nye anlæg og nyt 

udstyr. Den indirekte påvirkning sker gennem andre 

virksomheders og enkeltpersoners økonomiske 

aktiviteter. De data og indikatorer, vi har i dag, gør 

det muligt at rapportere om den direkte påvirkning, 

men der ligger en udfordring i at få en bedre 

forståelse af vores indirekte påvirkning. 

De direkte virkninger af Novo Nordisks aktiviteter 

påvirker visse grupper af økonomiske interessenter 

defineret af GRI, der har en direkte finansiel interesse 

i virksomheden. Det er leverandører, medarbejdere, 

aktionærer, det offentlige og virksomhedens 

ledelse – sidstnævnte, fordi den bestemmer, 

hvordan midlerne i virksomheden bruges til 

fremtidig vækst. 

Vi mener, GRI-samarbejdet kan hjælpe os med at nå 

følgende mål: 

Måle og rapportere om vores økonomiske præstation i 

form af finansiel velstand ud fra, hvor vi fremstiller vores 

produkter, og hvor vi tjener vores penge. 

Undersøge den direkte og indirekte påvirkning af virksomhedens 

velstand på udvalgte interessenter i forskellige 

regioner og lande for at få oplysninger om, hvem der 

har gavn af vores aktiviteter, og hvor disse interessenter 

befinder sig. 

Undersøge den økonomiske effekt af forbruget af Novo 

Nordisks produkter fra et generelt økonomisk perspektiv 

og fra et sundhedsøkonomisk perspektiv. 

Maksimering af virkningen 

Forbrug af vores produkter har såvel direkte som 

indirekte effekter på mennesker og påvirker deres 

livskvalitet. Vores indflydelse på menneskers sundhed 

er måske den største økonomiske effekt, vi har 

som virksomhed. Vi har i mange år beskæftiget os 

med sundhedsøkonomi, og vi vil nu se dybere på 

disse effekter. Især den indirekte økonomiske virkning 

er vanskelig at måle, men vi har iværksat projekter, 

der skal øge vores kendskab til dette 

område. Se ‘Sundhed i et samfundsøkonomisk perspektiv’ 


Vi ønsker, at så mange som muligt skal have gavn 

af vores produkter, men her står vi over for et 

dilemma. Hvordan et produkt anvendes, er en 

funktion af produktet, dets pris og dets distribution 

– men virksomheden er ikke altid selv herre over 

disse faktorer. Det er f.eks. ikke altid muligt at 

kontrollere spild eller beskadigelse af et produkt 

på grund af forkert opbevaring. På den anden side, 

fordi vi ønsker at maksimere vores indtjening, har vi 

indflydelse på produktets pris. Heri ligger der et 

dilemma: Vores vision er, at vores produkter skal 

have en positiv virkning på menneskers sundhed, 

ikke mindst i udviklingslandene, og vi kan derfor 

ikke se bort fra prisens betydning for sundheden. 

Samtidig skal vi finde frem til et prisniveau, der gør 

virksomheden rentabel og giver aktionærerne et 

godt udbytte. Vi mener, vi har klaret den gordiske

knude ved at indføre en særlig prisstrategi for de 

mindst udviklede lande. Se ‘Bedre adgang til sundhed’ 


Vi tager udgangspunkt i finansiel rapportering 

I Novo Gruppens Miljø- og Socialrapport 2000 

præsenterede vi et case-studie, hvor vi analyserede 

den generelle økonomiske virkning af Novo Nordisks 

insulinfabrik i Clayton, North Carolina, USA. Året 

før foretog vi en lignende analyse af insulinfabrikken 

i Kalundborg. Clayton-analysen viser, at fabrikken 

har stor betydning for lokalsamfundet i form af 

skattebetalinger fra virksomheden og fra lokale 

medarbejdere og leverandører og ved at stimulere 

den lokale handel og industri. Medarbejdernes og 

leverandørernes indtægter forbruges lokalt og har 

dermed en multiplikatoreffekt på lokalsamfundet. 

På grundlag af Clayton-modellen er vi i færd med at 

udvikle indikatorer, som gør det lettere at analysere 

virksomhedens bredere økonomiske virkning. 

Nedenfor fremlægger vi data, der giver et øjebliksbillede 

af vores økonomiske virkning på globalt plan. 

Fordeling af værditilvækst blandt 

økonomiske interessenter 

Vi anvender en ‘cash value-fordeling’, en fremgangsmåde, 

som er beskrevet af GRI og benyttes 

af South African Breweries. Cash value-fordelingen 

er baseret på pengestrømsopgørelsen og de finansielle 

reserver i den Finansielle Årsrapport for 2001. 

De indbetalinger, som virksomheden har modtaget, 

for produkter og service, fordeles med 47% til 

eksterne økonomiske interessenter (leverandører) 

og 53% til forskellige økonomiske interessentgrupper, 

som har del i virksomhedens merværditilvækst. 

Virkningen af virksomhedens værditilvækst på udvalgte 

interessenter i forskellige regioner fortæller 

noget om, hvor disse økonomiske interessenter 

befinder sig. 

Kunder 

Vore kunder udgør den vigtigste økonomiske 

interessentgruppe for Novo Nordisk, og omsætningen 

steg med 14% i 2001 i forhold til 2000 

hovedsagelig i Europa og USA. Mere end 99% af 

vores salg ligger uden for Danmark, og det primære 

marked er Europa. Størstedelen af vores produktion 

finder sted i Danmark, hvilket afspejles i antallet af 

medarbejdere i Danmark (63%) og i den danske 

andel (86%) af virksomhedens materielle aktiver. 

Leverandører 

Leverandører er en vigtig interessentgruppe, fordi 

deres andel af virksomhedens samlede modtagne 

betaling er udtryk for deres bidrag til skabelsen af 

virksomhedens velstand og for, at de nyder godt 

af, at der ligger en Novo Nordisk fabrik i deres 

område. Den geografiske fordeling af leverandører 

til produktionen viser, at de fleste ligger i Danmark, 

hvor vores væsentligste produktionsaktiviteter 

finder sted. 

Overskuddet i form af merværditilvækst, efter at 

leverandørerne er betalt, fordeles blandt forskellige 

økonomiske interessenter såsom medarbejdere 

(59%), investorer (långivere og aktionærer) (8%), 

det offentlige (15%) og virksomhedens ledelse 

(18%). 

Modtagne 

Merværdi- 

Cash value-fordeling 2001 betalinger tilvækst 

Kunder 1: Modtagne betalinger for produkter og service1 23.290 100% 

Leverandører 2: Betalinger for materialer, faciliteter og service2 10.875 47% 

Virksomhedens 

genererede likviditet 

Merværditilvækst 1-2 12.415 100% 

Ansatte 3: Løn 7.203 31% 59% 

Ejere 4: Dividende og renteudgifter 1.021 4% 8% 

Det offentlige 5: Skatter 1.900 8% 15% 

Ledelsen 6: Fremtidig vækst 2.291 10% 18% 

1) Betaling modtaget for produkter og service fra nettoomsætning. 

2) Betalinger for materialer etc. uden for Gruppen – tallet inkluderer licensindtægter 

og andre driftsindtægter samt forudbetalinger til offentlige myndigheder. 


59

Mål 

Overskudsgrad på 25%. 

Vækst i resultat af primær 

drift på 15% årligt. 

Forrentning af investeret 

kapital (ROIC) på 25% 

årligt. 

Cash/earnings på 60%. 

60 

Medarbejdernes løn 

Medarbejdernes løn (59% af cash-tilvækst) er et 

mål for markedsværdien af deres produktive evner. 

Den geografiske distribution viser en koncentration 

i industrilandene, først og fremmest Danmark, hvor 

størstedelen af vores medarbejdere bor, og det 

meste af produktionen finder sted. 

Investeringer 

Investeringsniveauet er et mål for den fremtidige 

økonomiske kapacitet og udviklingsretning og kan 

opdeles i tre investeringsformer: fysiske aktiver, 

viden (forskning og udvikling) og menneskelig 

kapital. 

Fysiske aktiver og investeringer 

I 2001 investerede Novo Nordisk 3,8 mia. kr. i nye 

anlæg, hvilket var en markant stigning fra 2,1 mia. 

kr. i 2000. Der blev primært investeret i danske fabrikker. 

Vi er en overvejende dansk virksomhed, 

men af særlig interesse for fremtiden bør f.eks. 

nævnes, at Novo Nordisk i december 2001 indgik 

en aftale om at investere 262 mio. kr. i den brasilianske 

virksomhed Biobrás. Det er udtryk for en 

større udvidelse af Novo Nordisks aktiviteter i det 

store og voksende marked for diabetesprodukter i 

Brasilien og andre latinamerikanske lande. 

Menneskelig kapital samt forskning 

og udvikling 

Menneskelig kapital er medarbejdernes færdigheder, 

ekspertise og kompetencer. Der er en stigende 

forståelse for betydningen af menneskelig kapital 

og immaterielle aktiver som katalysatorer for værdiskabelse. 

Medarbejderne opfattes således som 

nøglefaktorer, ikke blot hvad angår de nuværende 

aktiviteter, men også når det gælder om at skabe 

den innovation, der skal til for at fastholde vores 

konkurrencemæssige forspring. 

Udviklingen viser, at Novo Nordisk har øget antallet 

af medarbejdere markant, ikke mindst fra 2000 til 

2001 (17%). Målt i absolutte tal har den største 

stigning fundet sted i Danmark og USA og i resten 

Socialt ansvarlige investeringer 

Socialt ansvarlige investorer viser vejen ved at vurdere andet 

end blot de nøgne finansielle resultater, risici og aktiver. 

Samtidig med at Novo Nordisk i 2001 klarede sig rigtig godt 

finansielt, blev vi optaget i en række socialt ansvarlige 

investeringspuljer og indekser, herunder UBS, SAM/Dow 

Jones og FTSE4Good, på grundlag af en nøje vurdering af 

vores præstation på den tredobbelte bundlinje. 

af verden (med hhv. 16%, 49% og 22%). Medarbejderandelen 

i Danmark og resten af Europa er forholdsvis 

stabil, mens den i USA og især i resten af 

verden er steget kraftigt. I Japan er den dog faldet. 

Investeringer i forskning og udvikling er vigtige kapacitetsfremmende 

investeringer, set fra en samfundsmæssig 

synsvinkel og udgør en stor del af den 

innovationskapital, der skal skabe vores fremtidige 

finansielle velstand. Andelen af lønpuljen, som går 

til forskning og udvikling, kan især være en vigtig 

indikator for virksomhedens kapacitetsfremmende 

funktion i en region eller et lokalsamfund. Selv om 

investeringerne i forskning og udvikling som andel 

af nettoomsætningen er faldet fra 1998 til 2001, 

er det absolutte investeringsniveau steget. 

Økonomisk rapportering i fremtiden 

Vi vil arbejde på at forbedre vores rapportering på 

den økonomiske bundlinje, både ved at videreudvikle 

vores rapportering om vores direkte økonomiske 

virkning og ved at tage mere konkret fat på 

de indirekte økonomiske virkninger, f.eks. eksterne 

effekter – dvs. omkostninger og fordele ved økonomiske 

aktiviteter, som der ellers ikke tages højde 

for i markedspriserne – multiplikatoreffekter, dvs. 

hvordan et samfunds indtjening anvendes til at 

skabe yderligere indtjening – samt virkningen på 

lokalsamfundet. Ifølge GRI skal hver virksomhed 

definere sine egne lokalsamfund. En virksomhed, 

som har aktiviteter på flere steder og i flere lande, 

som har en vidt forgrenet forsyningskæde eller en 

usædvanlig sammensætning af interessenter, skal 

tage højde for dette i sine analyser. 

Vi vil fortsat overvåge tendenserne i den globale 

rapportering og være aktive i netværk som Global 

Reporting Initiative (GRI), World Business Council 

for Sustainable Development (WBCSD) og Business 

for Social Responsibility (BSR). 

Vi er klar over, at interessenterne levende følger 

med i alt, hvad vi gør for at leve op til vores forpligtelser 

og maksimere den økonomiske værditilvækst, 

som rækker ud over vores interne finansielle 

profit og shareholder value. Vi ved også, at der vil 

gå nogle år, før finansanalytikere og investorer 

aktivt vil drive udviklingen af en mere omfattende 

økonomisk rapportering. Udfordringen for os ligger 

i at bygge bro mellem aktionærers og analytikeres 

behov for finansielle data og andre interessenters 

fokus på de bredere samfundsøkonomiske konsekvenser 

af vores forretningsaktiviteter.

Regional fordeling 

af indkøb til 

produktion 2001 

Fordeling af 

virksomhedens 

merværditilvækst 

blandt økonomiske 

interessenter 2001 

Regional fordeling 

af lønninger 2001 

Materielle 

anlægsaktiver 

efter geografisk 

område 2001 

Regioner 

Europa (EU, Central- og Østeuropa og Rusland), USA, Japan, 

resten af verden (ca. 150 lande, herunder Canada, Australien 

og New Zealand). 

Omsætning efter 

geografisk region 

Geografisk fordeling 

af medarbejdere 

Forskning og 

udvikling i % af 

omsætningen 


61

Dilemma 1 2 3 4 5 6 7 

62 

Hvordan kan vi fortsat øge produktionen og vores brug af ressourcer 

og samtidig bidrage til bæredygtig udvikling? 

“I hjertet af tidens tanker om bæredygtig 

udvikling ligger der en uudsagt modsætning: 

Det antages, at så længe tilstrækkeligt mange 

virksomheder opnår tilstrækkeligt store 

forbedringer i deres miljømæssige og sociale 

præstation, så kan vi bare fortsætte med at 

fremme den slags vækstøkonomi, vi har lært 

at kende og elske siden 2. verdenskrig. Ja, det 

er endda sådan, at nogle af de mest socialt 

ansvarlige virksomheder i verden med stor 

entusiasme forfølger en ’tocifret’ vækstrate – 

som en støt opadgående kurve ind i fremtiden 

– uden på nogen måde at føle det hyklerisk 

eller uopnåeligt. 

Men en støt, eksponentiel økonomisk vækst af 

denne karakter er umulig. Intet sub-system kan 

vokse hurtigere end det system, det er en del af. 

I modsætning til det sludder, vi hører fra de fleste 

økonomer, er den globale økonomi jo et subsystem 

af den totalitet af naturens systemer og cykler, 

som livet på Jorden består af – ikke omvendt! 

Og termodynamikkens love siger kategorisk, at 

vores træk på Jordens naturlige ressourcer og dens 

naturlige ’kloakker’ (som vi er afhængige af for at 

slippe af med vores affald) ikke kan blive ved med 

at vokse. Der er – og vil altid være – naturlige 

grænser for menneskets økonomiske vækst. 

Ingen, og slet ingen i forretningsverdenen, ønsker 

at tale om dette! Forståeligt nok, for hvordan kan 

de på nogen måde gøre det rigtige i deres 

aktionærers øjne, med mindre de skaber forventninger 

om en sådan vækst? 

Og hvordan kan regeringer gøre sig forhåbninger 

om at gøre livet bedre for deres borgere, hvis de 

ikke lover fremskridt gennem vækst? Det stiller en 

virksomhed som Novo Nordisk i en interessant 

position. Det er reelt ikke svært for den at bidrage 

væsentligt til bæredygtig udvikling. Den kan gradvis 

nedbringe eksternaliteter, den kan opnå økoproduktivitetsbesparelser, 

som sikrer, at virksomhedens 

sociale og miljømæssige påvirkning pr. produceret 

enhed nedbringes, også selv om dens produktionsvolumen 

øges. Den kan erstatte kulforbrændende 

energikilder med energi baseret på 

fornybare kilder, nedbringe påvirkningen ved distribution, 

designe produkter og emballager, som kan 

genbruges endnu bedre – alle sådanne tiltag 

bidrager helt klart til bæredygtig udvikling. 

Men i et termodynamisk system-perspektiv er der 

en verden til forskel, om man ’bliver mindre ikkebæredygtig’ 

eller om man bliver virkeligt bæredygtig! 

Der er ingen store virksomheder i verden af 

i dag, som kan opnå det sidste i den globale økonomi, 

vi lever i, og med de økonomiske og politiske 

prioriteringer, der er fremherskende. Og det ville 

faktisk være en stor hjælp, hvis vi alle kunne være 

blot en smule mere ærlige omkring det.” 

Jonathon Porritt 

Director, Forum for the Future, Storbritannien

Miljøøkonomisk regnskab 

I 2001 øgede vi produktionen og opnåede 

samtidig besparelser på forbruget af vand og 

energi. I årets løb er priserne imidlertid steget, 

og der er derfor ikke nogen sammenhæng 

mellem den miljømæssige gevinst og besparelsen 

i kroner og øre. 

En sammenligning med tallene fra år 2000 viser, at 

de samlede miljøomkostninger, målt i absolutte tal, 

er steget med 40%, mens miljøomkostningerne sat 

i forhold til de samlede produktionsudgifter er 

steget fra 1,8% til 2,2%. Denne stigning skyldes 

øgede udgifter til bortskaffelse af biomasse og 

spildevand samt højere energiafgifter. Stigningen er 

endvidere et resultat af betydelige investeringer i 

nye produktionsanlæg samt opstart og indkøring af 

nye fabrikker, som kan være meget vandforbrugende. 

Se ’En international tilgang til miljøledelse’ 

på s. 50. Som følge af udspaltningen af Novozymes 

i år 2000 er omkostningerne til drift af miljøafdelingen 

faldet med ca. 24%. 

Vi bruger vores øko-produktivitetsindeks (ØPI) til at 

beregne konsekvenserne af effektivitetsforbedringer 

eller -tab i vores produktion. Analyser viser, 

at effektivitetsgevinsten i forbruget ikke modsvares 

Miljøomkostninger og -investeringer 

af faktiske besparelser, eftersom prisen på vand og 

energi er steget betydeligt i løbet af 2001. Hvis 

priserne var blevet på det niveau, de havde i år 

2000, ville effektivitetsgevinsten have medført besparelser 

på vandforbruget på 1,2 mio. kr. og besparelser 

på energiforbruget på 11,4 mio. kr. I 2001priser 

blev besparelsen på energi kun på 0,8 mio. 

kr., mens der var en stigning i udgifterne til vand 

på 1,7 mio. kr. 

Miljøinvesteringer 

Miljøinvesteringerne beløb sig i 2001 til 44,3 mio. 

kr., svarende til en stigning på 47%. Det modsvarer 

omtrent stigningen i virksomhedens samlede 

anlægsinvesteringer, som var 60% i 2001. 

Der er investeret 8,2 mio. kr. i miljøsikkerhed. 0,7 

mio. kr. er investeret i genoprettelse, mens der er 

brugt 35,4 mio. kr. til rensningsforanstaltninger. På 

fabrikken i Kalundborg, som står for hovedparten 

af såvel miljøomkostningerne som -investeringerne, 

er der investeret i en betydelig udvidelse af produktionsanlægget 

samt projekter til at optimere produktionen. 

Mio. kr. 2001 2000 

Drift af miljøafdelinger 9,3 12,3 

Nettoomkostninger til spildevandsrensning på kommunale anlæg 

Behandling og distribution af biomasse (inkl. transport, behandling og 

10,7 10,1 

kapacitetsomkostninger i forbindelse med afdelingens drift) 4,8 19,8 

Håndtering og bortskaffelse af fast affald 27,8 23,1 

Energi-, SO2- og CO2-afgifter (ikke refunderbare) 43,0 27,5 

Rensning af forurenede grunde 0,3 0,4 

Samlede miljøomkostninger 129,7 93,2 

Miljøomkostninger/samlede produktionsomkostninger 2,2% 1,8% 

Miljøomkostninger/nettoomsætning 0,5% 0,4% 

Miljøomkostninger/resultat af primær drift 2,3% 1,9% 

Miljøinvesteringer 44,3 30,1 

Miljøinvesteringer/samlede investeringer i materielle aktiver 1,3% 1,3% 

dialog 

Jens Hartvig Jørgensen 

Miljøchef 

jhj@novonordisk.com 

4443 5240 


63

dialog 

Stefan Bjørk 

Leder af afdelingen for 

sundhedsøkonomi 


stbj@novonordisk.com 

4442 1324 

64 

Sundhed i et samfundsøkonomisk perspektiv 

Et lands økonomiske produktivitet og dets 

produktive befolknings sundhedstilstand afhænger 

i høj grad af, hvilke investeringer 

der gøres i folkesundhed. En gruppe førende 

økonomer og sundhedseksperter gav i december 

deres anbefalinger i en rapport til 

Verdenssundhedsorganisationen (WHO), hvori 

de understregede vigtigheden af at investere 

i sundhed. I rapporten hedder det, at øgede 

sundhedsinvesteringer på USD 66 mia. i 2015- 

2020 kan generere mindst USD 360 mia. årligt 

og redde ca. 8 millioner liv om året. 

Ifølge WHO er diabetes en af de fire hyppigste 

dødsårsager på verdensplan. Den kaldes den ’stille 

dræber', fordi de berørte dør af senkomplikationer 

som følge af mangelfuld behandling. WHO anslår, 

at antallet af voksne (20 år eller derover) med diabetes 

(Type 1 eller Type 2) stiger til 300 millioner 

i 2025 mod 135 millioner i 1995, dvs. en stigning 

på 120% på 30 år. Det anslås, at omkring 80% af 

alle mennesker med diabetes i 2025 vil være at 

finde i den tredje verden. De tre lande i verden, 

hvor flest har diabetes, er Indien, Kina og USA. 

Når verdenssamfundet skal afværge dette globale 

problem, står vi over for et dilemma. Vi ved, hvad 

den optimale behandling er, men den gives alt for 

sjældent af forskellige grunde, f.eks. mangel på 

oplysning, uddannelse, penge, infrastruktur og 

medicin. Nogle gange skyldes uhensigtsmæssige 

beslutninger imidlertid også manglende viden om, 

hvordan man på den mest økonomiske måde kan 

afhjælpe sygdommen. Sundhedsøkonomi, som 

viser omkostningerne ved og konsekvenserne af 

diabetes, er ét udtryk for, hvordan investeringer 

i sundhedssektoren kan forbedre det generelle 

behandlingsniveau. Økonomiske data, der gør rede 

for omkostningerne ved diabetes og den samfundsøkonomiske 

værdi af en indsats mod diabetes, 

bruges i vidt omfang til at understrege, hvor 

væsentlig sygdommen er, og hvad den betyder for 

sundhedsvæsenet. Sundhedsøkonomi sætter fokus 

på de valg, der må træffes, når begrænsede ressourcer 

skal fordeles, effektiviteten af sundhedsbehandling 

skal vurderes, produkter skal prissættes 

og en række andre faktorer. Novo Nordisk har 

længe anvendt sundhedsøkonomi til at finde ud af, 

hvor vi vil koncentrere vores indsats, og til at kvalificere 

beslutningstagen om de økonomiske konsekvenser 

af de valg, der træffes. 

Ovenstående tal viser, at det haster med at få indsamlet 

præcise økonomiske data om, hvordan 

diabetes bedst behandles. I gennemsnit bliver diabetikere 

hospitalsindlagt tre gange så ofte som 

ikke-diabetikere. Desuden er risikoen for en for 

tidlig død forhøjet som følge af diabetes. I USA er 

den forventede levetid for mennesker med diabetes 

således 10-15 år kortere end for andre. 

Omkostningerne for samfundet kan anslås i form 

af direkte og indirekte omkostninger. De direkte 

økonomiske omkostninger ved diabetes er de ressourcer, 

der anvendes til behandling eller regulering 

af sygdommen, herunder udgifter til medicinsk 

behandling samt transport- og plejeomkostninger. 

De indirekte omkostninger er de ressourcer, der går 

tabt som følge af diabetes, herunder omkostningerne 

ved sygdom, invalidering og for tidlig død. 

I modsætning til de direkte omkostninger, der kan 

måles i undersøgelser og patientstudier, er de indirekte 

omkostninger vanskelige at måle. De 

repræsenterer den aktuelle og fremtidige virkning 

af de muligheder, et menneske mister som følge af 

diabetes. 

Analyse og optimering 

Ved hjælp af sundhedsøkonomi kan vi finde frem 

til, hvordan vi bedst sørger for produkter, sundhedsydelser, 

mv. til mennesker med diabetes. Den 

største diabetesundersøgelse, der nogensinde er 

foretaget i Indien, ’The Cost of Diabetes in India’ 

(CODI), blev støttet af Novo Nordisk. Den viste 

bl.a., at omkostningerne til en effektiv behandling 

af alle diabetikere i Indien klart ville overstige 

landets samlede sundhedsbudget. 

Undersøgelsen viste også, at jo rigere og bedre 

uddannet den pågældende er, desto større er chancen 

for at opdage og regulere sygdommen. Den 

viste desuden, at de, der havde haft diabetes 

længst og havde flest komplikationer, var fattige 

og uuddannede, havde få penge til behandling og 

boede uden for byerne. Det højere antal komplikationer 

i landområderne er delvis en følge af 

vanskelighederne ved at komme ind til byerne, 

hvor hovedparten af behandlingsstederne findes. 

Undersøgelsen konkluderer, at klinikker på landet 

ville give disse patienter mulighed for bedre behandling 

og dermed nedbringe omkostningerne 

for samfundet.

I den rigtige retning 

Adgangen til sundhed afhænger af den disponible 

indkomst. Behandlingens virkning målt i kroner og 

øre er en måde at fastslå værdien af behandling. 

Specificering af omkostninger i forhold til behandlingens 

effektivitet kan give et fingerpeg om, hvordan 

diagnosticering og behandling løbende kan 

forbedres. Samfundsøkonomiske analyser kan ikke 

blot bruges til at beskrive omkostningerne, men 

også som støtte til budgetlægning og vurdering af, 

om omkostningerne er til at betale. Sundhedsøkonomi 

kan endvidere være et nyttigt værktøj til 

vurdering af programmer, prioritering af udgifter 

samt beslutningstagning. 

Nye undersøgelser viser, at sundhedsudgifterne kan 

være op til fem gange højere for mennesker med 

diabetes end for andre. Derfor bør diabetes være et 

hovedindsatsområde for sundhedsministrene, ikke 

mindst i udviklingslandene – og først og fremmest 

i Indien og Kina. Større diabetesbudgetter og forbedret 

behandling er afgørende, hvis vi i fremtiden 

skal nedbringe omkostningerne ved mangelfuld 

diabetesbehandling. 

Anslåede direkte omkostninger ved diabetes 

Løsningen er ligetil: Indfør mere og bedre behandling. 

Det vil betyde øget sundhed og livskvalitet og 

dermed lavere omkostninger på de nationale sundhedsbudgetter. 

Vi håber, at vores LEAD-program, der sigter på at 

forbedre adgangen til sundhed i udviklingslandene, 

kan være et skridt på vejen. Se ’Bedre adgang til 

sundhed’ på s. 20. 

Sundhedsudgifter 

(mia. USD 1999) 1 Befolkning, mio. (1999) 2 pr. indbygger (1999) 

Danmark 0,54 5.320 0,10 

Finland 0,46 5.158 0,09 

Frankrig 7,30 59.101 0,12 

Tyskland 10,67 82.797 0,13 

Italien 4,50 57.578 0,08 

Japan 16,94 126.314 0,13 

Spanien 2,04 39.953 0,05 

Sverige 0,88 8.871 0,10 

Storbritannien 4,65 59.355 0,08 

USA 60,00 275.563 0,22 

1) Kilde: Diabetes Health Economics: Facts, figures and forecasts, International Diabetes Federation, 1999. 

Udarbejdet på basis af: Jönsson B, The economic impact of diabetes. Diabetes Care 1998; 21 suppl 3: C7-C10. 

2) Kilde: www.census.gov/ftp/pub/ipc/www/idbsum.html 


65

Dokumentation 

66 

Erklæring fra Deloitte & Touche Erklæring fra Simon Zadek 


Som noget nyt har vi i år valgt at kvalitetssikre vores rapportering på tre måder: et bredt overblik, som skal give interessenter 

en vis sikkerhed for relevansen og fuldstændigheden af rapporten og dens underliggende processer. En formel ekstern verifikation, 

som fokuserer på nøjagtigheden af de kvantitative data. Og en ’high-level assurance engagement’ af vores miljøinformationssystem, 

CATCH. Disse uafhængige erklæringer omfatter også de supplerende oplysninger, som findes i Internetrapporten. 

Denne erklæring fokuserer på, hvorvidt Novo Nordisks rapportering 

på den tredobbelte bundlinje er komplet og relevant, samt på virksomhedens 

underliggende læring og evne til at arbejde efter langsigtede 

mål. I Internet-rapporten er der en beskrivelse af metoden bag 

denne evaluering. 

Der er gjort betydelige fremskridt inden for væsentlige emner, 

herunder ‘global sundhed’. Virksomhedens tilgang afspejler dens 

grundlæggende forretningsprincipper, bygger på WHO’s anbefalinger 

og blev fremhævet og accelereret af den danske debat, som opstod i 

forbindelse med den retssag, som lægemiddelindustrien rejste mod 

den sydafrikanske regering om immaterielle rettigheder. Erfaringerne 

herfra bør fremover indgå i den overordnede tilgang til risikovurdering 

og -styring. Virksomheden har også gjort fremskridt i sin tilgang til 

dyrevelfærd og har udvidet sit engagement i en udfordrende og konstruktiv 

dialog med aktivister. Der er opnået løbende forbedringer 

inden for miljøledelse og -præstation, og der er fornyet behov for at 

udforske nye muligheder og strategier. Der er gjort betydelige fremskridt 

med hensyn til håndtering af arbejdstagerrettigheder i leverandørkæden, 

og den vægt, der nu lægges på evaluering af leverandører, 

fortjener anerkendelse. Det bør også fremhæves, at der er sket 

fremskridt inden for virksomhedens arbejde med ligebehandling. 

Vedrørende rapportering og dokumentation har de strategiske 

dilemmaer vist sig nyttige til at udforske sammenhængen mellem 

værdier, ledelse og strategi. Den nye forpligtelse til at redegøre for 

licensproduktion, entreprenører og leverandører hilses velkommen. 

Det øgede fokus på det væsentlige område, sundhedsrelaterede 

påvirkninger, er en markant udvikling, om end virksomheden bør 

overveje, hvordan den bedst kan tilfredsstille de stigende krav fra 

interessenter om større gennemsigtighed med hensyn til F&Uaktiviteter 

inden for sundhed. 

Aftalt gennemgang af ‘Rapporten’ og underliggende 

dokumentation 

Vi har foretaget en aftalt gennemgang af den af ledelsen aflagte ‘Triple 

Bottom Line Tapport 2001’ for Novo Nordisk samt tilknyttet information 

på Novo Nordisk Internetadresse (samlet betegnet ‘Rapporten’). 

Vort arbejde er udført i overensstemmelse med god revisorskik. 

Omfanget af vort arbejde og de procedurer, vi har udført er aftalt med 

ledelsen i Novo Nordisk 

Vi har foretaget interviews af medarbejdere på hovedkontoret og i 

udvalgte rapporteringsenheder, ligesom vi stikprøvevist har analyseret 

og gennemgået underliggende dokumentation. 

Vi har undersøgt, hvorvidt dataindsamlingsrutinerne, beskrevet i 

’Rapportens omfang’, er anvendt på koncernniveau til indsamling af 

tal fra rapporteringsenhederne. Vi har sammenholdt tallene i 

Rapporten vedrørende miljørelaterede investeringer og -omkostninger 

med forelagt dokumentationsmateriale og vurderet, hvorvidt 

disse tal gengives hensigtsmæssigt i Rapporten. 

Vi har gennemgået de interne kontrolprocedurer, som er etableret 

på koncernniveau, til at verificere relevante tal indrapporteret fra 

rapporteringsenhederne. På stikprøvebasis har vi sammenholdt tallene 

indrapporteret for 2001 fra to rapporteringsenheder, 

Kalundborg og Bagsværd, med det dokumentationsmateriale, som 

underbygger de indrapporterede tal. 

Det aftalte omfang af vort arbejde og de procedurer, vi har udført, 

giver os ikke mulighed for at udtale os om, hvorvidt alle tal i Rapporten 

er fuldstændige og korrekte. 

På baggrund af det udførte arbejde finder vi, at Novo Nordisk har 

anvendt detaljerede dataindsamlingsrutiner med henblik på at indsamle 

tal for 2000 og 2001 fra rapporteringsenhederne til Rapporten, og at 

Rapporten følger GRI’s retningslinjer for rapportering, og den underliggende 

dokumentationsproces følger principperne i AA1000. 

Generelt bevarer Novo Nordisk sin position som førende inden for 

rapportering og kan fastholde dette ved at indarbejde yderligere 

forbedringer inden for følgende områder: 

Videreudvikle de rapporterede langsigtede strategiske mål 

og milepæle. 

Videreføre dette års effektive strukturerende princip med at 

rapportere på strategiske dilemmaer. 

Årligt rapportere om fremskridt for initiativerne inden for 

‘global sundhed’. 

Rapportere om, hvordan F&U-politikker og praksis passer med 

Novo Charteret. 

Rapportere om intern belønning og karriereudvikling i forbindelse 

med sociale og miljømæssige politikker og præstationer. 

Øge engagementet med større investorer om risici og muligheder 

i tilknytning til social og miljømæssig præstation. 

Udvide arbejdet med kvalitetssikring til at omfatte al kommunikation 

vedrørende rapportering om social og miljømæssig præstation. 

London, den 1. marts 2002 

Dr. Simon Zadek 

de indrapporterede tal er hensigtsmæssigt gengivet i Rapporten. Vi 

finder endvidere, at Novo Nordisk med fornøden omhu på koncernniveau 

har verificeret tal, der er indrapporteret til brug for Rapporten. 

De indrapporterede tal fra de to rapporteringsenheder nævnt ovenfor 

var i overensstemmelse med den dokumentation, der blev forelagt os. 

’High-level assurance engagement’ vedrørende miljøinformationssystemet 

(CATCH) 

Vi har foretaget en ’high-level assurance engagement’ vedrørende 

CATCH. CATCH er et system på koncernniveau, som beskrevet i 

’Rapportens omfang’ og mere detaljeret i Internet-versionen af 

Rapporten. Rapporten og beskrivelsen af CATCH er udarbejdet af 

ledelsen i Novo Nordisk. Det er vort ansvar at afgive udtalelse om 

ledelsens beskrivelse på grundlag af vort arbejde. Vort arbejde er 

udført i overensstemmelse med god revisorskik. 

Vort arbejde har omfattet, på stikprøvebasis, efterprøvelse af det materiale, 

der underbygger beskrivelsen, og vi har foretaget de arbejdshandlinger, 

som vi har anset for nødvendige. Det er vor opfattelse, at vort 

arbejde udgør et rimeligt grundlag for vor konklusion. 

Det er vor opfattelse, i al væsentlighed, at CATCH fungerer som 

beskrevet i ’Rapportens omfang’, og at systemet sikrer en hensigtsmæssig 

dataindsamlingsproces på koncernniveau. 

København, den 1. marts 2002 

DELOITTE & TOUCHE 

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 

Preben J. Sørensen 

Statsautoriseret Revisor 

Environment & Sustainability

Finansiel 

Miljø 

Social 

Udvalgte data for 2001 

Hovedtal 


Nettoomsætning Mio. kr. 23.776 20.811 

Medarbejderomkostninger Mio. kr. 7.435 6.352 

Forsknings- og udviklingsomkostninger Mio. kr. 3.970 3.390 

Resultat af primær drift Mio. kr. 5.614 4.816 

Resultat før skat Mio. kr. 6.030 4.840 

Årets resultat 

Nøgletal, resultat 

Mio. kr. 3.865 3.087 

Forsknings- og udviklingsomkostninger % af nettoomsætning 16,7 16,3 

Overskudsgrad (primær drift) % 23,6 23,1 

Overskudsgrad (årets resultat) % 16,3 14,8 

Effektiv skatteprocent 

Balance-data 

% 35,9 36,2 

Likvide beholdninger og værdipapirer Mio. kr. 3.062 3.845 

Kortfristet gæld Mio. kr. 6.006 6.412 

Samlede aktiver 

Nøgletal, balance 

Mio. kr. 28.905 24.593 

Egenkapitalandel % 69,7 64,0 

Forrentning af investeret kapital 

Aktionærinformation 

% 23,1 22,3 

Årets resultat pr. aktie Kr. 11,18 44,20 

Udbytte pr. aktie Kr. 3,35 13,25 

Aktiekapital (nom.) ultimo Mio. kr. 709 754 

Noteret kurs ultimo for B-aktier Kr. 342 1.425 

Ressourcer 

Vandforbrug 1.000 m 3 1.790 1.429 

Energiforbrug 1.000 GJ 1.838 1.732 

Råmaterialer inkl. emballage 1.000 tons 88 76 

Spildevand 

Volumen 1.000 m 3 1.424 1.121 

COD Tons 830 723 

Kvælstof Tons 86 63 

Fosfor Tons 15 11 

Biprodukt (biomasse) 

Volumen 1.000 m 3 147 141 

Kvælstof Tons 1.415 1.167 

Fosfor Tons 423 353 

Affald 

Affald (total) Tons 14.866 10.551 

Ufarligt affald 1 Tons 7.300 - 

Farligt affald 1 Tons 7.566 - 

Genanvendelsesprocent af total affaldsmængde % 50 45 

Luftemissioner 

Organiske opløsningsmidler Tons 75 78 

Ozonlagsnedbrydende stoffer Kg 915 1.561 

CO 2 1.000 tons 143 139 

SO 2 Tons 245 270 

NO x Tons 251 272 

Miljøeffektpotentialer 

Drivhuseffekt 2 1.000 tons CO 2-ækv. 145 142 

Ozonlagsnedbrydning Kg CFC 11-ækv. 41 153 

Forsuring Tons SO 2-ækv. 421 460 

Eutrofiering Tons NO 3-ækv. 1.291 1.040 

Medarbejderstatistik 

Antal medarbejdere 16.693 13.752 

Andel af kvinder % 50,7 50.8 

Andel af mænd % 49,3 49.2 

Fravær % 3,8 4 

Personaleomsætning % 7,7 10.6 

Arbejdsmiljø 

Frekvens af arbejdsulykker 8,2 8.4 

Frekvens af arbejdsbetingede lidelser 2,2 1.7 

Uddannelsesomkostninger 

Årlige gennemsnitlige uddannelsesudgifter pr. medarbejder Kr. 8.201 8.393 

Noter 

1) I 2001 ændrede vi vores affaldsrapportering. Vi har nu to hovedkategorier for affald: Ufarligt og 

Farligt affald. Summen af disse to giver Affald (total), som er identisk med den tilsvarende rubrik forrige år. 

2) På grund af fejl i beregningerne af Bagsværds bidrag til drivhuseffekten er totalen for Novo Nordisk i 2000 

ændret fra 139 til 142 (1.000 tons CO 2-ækv.). 

3) Antal medarbejdere (total) er antal ansatte ved udgangen af 2001, svarende til 16.693. 

I gennemsnitlige fuldtidsstillinger svarer dette til 16.141. 

Det fuldstændige datasæt om Novo Nordisks miljømæssige og sociale præstation findes i Internet-rapporten, 

som indeholder både de samlede koncerndata og specifikke data for den enkelte fabrik. Der er en nærmere 

beskrivelse af nøjagtigheden af data i Internet-rapporten, hvor også det fulde datasæt findes. Den Finansielle 

Årsrapport indeholder flere regnskabsoplysninger. Se Internet-rapporterne på 


dialog 

Hanne Schou-Rode 

Funktionschef 


hsr@novonordisk.com 

4442 3087 

67

Reporting on the Triple Bottom Line 

68 

Definitioner 

Balanced Scorecard Et ledelsesværktøj, som lægger vægt 

på visioner, værdier og forretningsstrategier. Et grundlæggende 

princip er, at ledelsen af en virksomhed skal 

baseres på målinger af virksomhedens score eller præstation 

i forhold til forskellige forretningsaspekter. Der er fire hovedaspekter: 

interessenter/kunder, økonomi, interne processer 

samt organisation/medarbejdere. 

Bioetik betegner de etiske aspekter ved anvendelsen af 

bioteknologi til udvikling og fremstilling af bioteknologiske 

og farmaceutiske produkter. 

Bioteknologi og genteknologi betegner anvendelsen af 

levende organismer og deres cellulære, sub-cellulære og 

molekylære komponenter til at skabe produkter og processer. 

Bioteknologi blev første gang anvendt for flere hundrede 

år siden, da man opdagede gæringsprocessen til vin og øl. 

Bioteknologi anvendes ofte synonymt med genteknologi. 

Bæredygtig udvikling blev i Brundtland-rapporten fra 1987 

defineret som “en udvikling, som opfylder de nuværende 

generationers behov uden at bringe fremtidige generationers 

muligheder for at opfylde deres behov i fare”. Novo Nordisk 

fortolker denne definition som den tredobbelte bundlinje. 

Global Compact er en FN-sponsoreret platform, der tilskynder 

til og fremmer god virksomhedspraksis og erfaringsudveksling 

inden for menneskerettigheder samt arbejdsmarkeds- 

og miljøforhold. 

Global Reporting Initiative (GRI) er et internationalt initiativ, 

hvor en række interessenter forsøger at skabe en fælles 

ramme for frivillig rapportering om de miljømæssige, sociale 

og økonomiske konsekvenser af organisationens aktiviteter. 

Bag initiativet står Coalition for Environmentally Responsible 

Economies (CERES) samt FN’s miljøprogram (UNEP). 

GMM og GMO Genetisk modificerede mikroorganismer 

(GMM'er) er en undergruppe af genetisk modificerede organismer 

(GMO'er). Hos Novo Nordisk bliver der i mikroorganismer, 

f.eks. bakterier (Bacillus, E. coli) og mikrosvampe 

(gær, Aspergillus) indsat gener, som koder for lægemiddelproteiner. 

GMM'er klassificeres kun som sikre eller som 

tilhørende den laveste risikogruppe, hvis visse kriterier er 

opfyldt ud fra en videnskabelig risikoanalyse. Det er en 

forudsætning, at GMM'en ikke kan forventes at være sygdomsfremkaldende 

hos mennesker, dyr eller planter eller på 

anden måde miljøskadelig. Desuden må den oprindelige 

mikroorganisme ikke være sygdomsfremkaldende, og de indsatte 

gener må ikke forventes at være skadelige. 

Indesluttet anvendelse er et veldefineret begreb, som 

bruges i national og international lovgiving. Det betyder, at 

GMM'ernes kontakt med det omkringliggende miljø er 

begrænset af fysiske barrierer (som Novo Nordisks gæringstanke) 

eller en kombination af fysiske, kemiske eller biologiske 

barrierer. Myndighederne sætter grænser for emissionen 

af GMM'er. En kemisk barriere kan for eksempel være 

en kemisk behandling, som dræber organismerne. 

En biologisk barriere er en egenskab ved en organisme, 

som begrænser dens mulighed for at overleve i naturen. 

Interessent er en enkeltperson, en gruppe personer eller en 

organisation, der påvirkes af eller påvirker en virksomheds 

måde at handle på. Novo Nordisks væsentligste interesssentgrupper 

er aktionærer, medarbejdere, kunder, leverandører, 

medier, myndigheder, NGO'er og lokalsamfundene omkring 

vores fabrikker. 

Ligebehandling Med udgangspunkt i internationale konventioner 

har Novo Nordisk defineret ligebehandling som: 

“Lige vilkår for alle ved rekruttering, ansættelse, forfremmelse 

og afskedigelse uden hensyn til køn, seksualitet, alder, 

handicap, civilstand, religion, tro, hudfarve, race, etnisk tilhørsforhold 

eller politisk observans, med mindre særlige forhold 

ved det pågældende job retfærdiggør forskelsbehandling.” 

Miljøansvar omfatter vores påvirkning af det eksterne miljø 

såvel som de bioetiske konsekvenser af vores aktiviteter. 

Overordnet virksomhedsledelse (corporate governance) 

er det system eller den proces, der anvendes til at drive eller 

styre virksomheder ud fra et princip om, at virksomheder er 

ansvarlige for deres handlinger, og at der derfor skal være 

indbygget brede systemer for ansvarlighed i virksomhedernes 

ledelses- og styringsstrukturer. 

Socialt ansvar handler om at forbedre kvaliteten af samspillet 

med nøgleinteressenter. Novo Nordisk definerer begrebet 

som at omsætte værdier i praksis, hvad angår personalepolitik, 

menneskerettigheder, arbejdsmiljø og forholdet til 

samfundet som helhed. 

Tredobbelt bundlinje Den tredobbelte bundlinje afspejler 

en integreret forståelse af virksomhedens præstation, hvor 

de sociale, miljømæssige og økonomiske bundlinjer er indbyrdes 

afhængige. Formålet med at anvende den tredobbelte 

bundlinje er at sikre social og miljømæssig ansvarlighed 

og økonomisk rentabilitet. 

Øko-effektivitet defineres af World Business Council for 

Sustainable Development (WBCSD) som: “levering af prismæssigt 

konkurrencedygtige varer og tjenesteydelser, som 

opfylder menneskers behov og øger deres livskvalitet, samtidig 

med at virksomheden løbende reducerer sin påvirkning 

af miljøet og ressourceintensiteten gennem hele produktets 

livscyklus til et niveau, der som minimum er på linje med 

Jordens anslåede råderum.” 

Økonomi er den måde, samfundet bruger menneskelige og 

naturlige ressourcer til at fremme menneskers velfærd. Den 

rækker altså langt ud over den enkelte organisation og 

hænger tæt sammen med både det miljømæssige og det 

sociale element af bæredygtig udvikling. 

Øko-produktivitetsindeks (ØPI) Det fabriksbaserede ØPI 

er et udtryk for vores evne til at udnytte ressourcerne. Det 

beregnes ved at sætte det samlede udbytte af produktionen 

i forhold til det respektive vand- og energiforbrug.

Kontakt 

Lise Kingo 

Direktør 


Novo Nordisk A/S 

Tlf. 4442 3861 

E-mail: lki@novonordisk.com 

Vernon Jennings 

Funktionschef 



Tlf. 4442 8199 

E-mail: vj@novonordisk.com 

Dialog 

Vi opfordrer læserne til at kontakte os for at få yderligere oplysninger eller diskutere rapporten og vores 

arbejde med bæredygtig udvikling. Kontaktpersoners telefonnummer og e-mail-adresse er angivet ud for 

de enkelte artikler. 

Flere eksemplarer af denne eller andre rapporter fra Novo Nordisk kan bestilles på Internettet på adressen 


Internet-versionen af rapporten indeholder yderligere information og dokumentation. 



Novo Nordisk 2001 

Stig Pramming 

Funktionschef 



Tlf. 4442 6534 

E-mail: spr@novonordisk.com 

Redaktion: Stakeholder Relations, Novo Nordisk A/S. Ansvarshavende redaktør: Lise Kingo. 

Redaktør: Susanne Stormer. Bidrag fra: Amy Brown og Ulla Schade. Grafisk design og produktion: NNE Visualization. 

Foto: Jesper Westley. Oversættelse og korrektur: Berlitz GlobalNET Denmark A/S. Trykt i Danmark af Saloprint A/S, marts 2002.


Novo Allé 

2880 Bagsværd 

Tlf. 4444 8888 

Fax 4442 8990 

www.novonordisk.com 

CVR-nr. 24256790 

Novo Nordisk A/S Rapportering på den tredobbelte bundlinje 2001

Rapportering på den tredobbelte bundlinje 2001 - Novo Nordisk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?