Tal om Grønlands bygder 1997.pdf - Grønlands Statistik

More documents

Recommendations

Info

Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 1997 Tal om Grønlands bygder 1997 Boligerne i bygderne er i dag typisk selvbyggerhuse Der findes i de tre bygder 130 boliger... ...men kun 33 anses som værende af god standard Sammenholder man tallene for fødsler og dødsfald ses, at disse ikke alene kan forklare den aftagende befolkningsudvikling i de 3 bygder. En stor del af forklaringen må der-for findes i indbyggernes flyttemønster. Det viser sig, at der i de 3 bygder er en meget høj flyttefrekvens. Alene i 1996 var næsten 40 pct. af indbyggerne involveret i enten til- eller fraflytning. Renser man tallene for interne flytninger i bygderne, var der i 1996 21 fraflytninger og 11 tilflytninger i Saarloq, 33 fraflytninger og 29 tilflytninger i Eqalugaarsuit samt 11 fra-flytninger og 17 tilflytninger i Qassimiut (Til- og fraflytninger er opgjort i antal personer). Fraflytningerne er hovedsagelig gået til Qaqortoq by, Nuuk, Narsaq og Sisimiut kommune, mens tilflytterne hovedsagelig kommer fra Qaqortoq by, Narsaq og Paamiut kommune. Også internt i bygderne har der været høj flytteaktivitet. I 1996 var der i Saarloq 10 interne flytninger, i Eqalugaarsuit 40 og i Qassimiut 5. 4. Boligforhold Udviklingen på det grønlandske boligmarked er primært bestemt af politiske beslutninger, da Hjemmestyret efterhånden er med i finansieringen af alle nye boliger. Der bygges for tiden stort set ikke boliger med ren privat finansiering i Grønland. Den største del af boligbyggeriet i Grønlands bygder finder sted inden for selvbyggerområdet, hvor Hjemmestyret yder rente- og afdragsfrie boligstøttelån til 95 procent af materialeudgiften, mens selvbyggeren betaler de resterende 5 procent af materialerne og selv bygger huset. Det har i de seneste år typisk drejet sig om boliger af typen Illorput. De rente- og afdragsfrie lån afskrives over 33 år. Pr. 1. januar 1995 overtog A/S Boligselskabet INI den daglige administration af Hjemmestyrets og flertallet af kommunernes boliger. Qaqortoq kommune havde dog ikke pr. 1. januar 1997 indgået driftsaftale med A/S Boligselskabet INI. Pr. 1. januar 1997 fandtes der i de 3 bygder i alt 130 bygninger til boligformål, fordelt med 29 i Saarloq, 53 i Eqalugaarsuit og 48 i Qassimiut. Ved landstingets godkendelse af finansloven for 1995 blev det besluttet, at A/S Boligselskabet INI skulle foretage en boligoptælling i samtlige bygder. Denne registrering blev i Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut foretaget i januar 1996. Målet for registreringen var at kategorisere bygdernes boliger i følgende 4 grupper: Status 1: Huset har en god standard og skal kun vedligeholdes. Status 2: Huset skal partielt renoveres for at sikre bevaring. Status 3: Huset skal gennemgående renoveres. Status 4: Huset planlægges saneret. Ved registreringen i Qaqortoqs bygder blev de 130 boliger inddelt i 4 grupper: 45 boliger krævede partiel renovering, 20 boliger krævede gennemgribende renovering mens 32 blev instillet til sanering. 33 boliger var af god standard og skulle udelukkende vedligeholdes. INI anslog renoveringsudgifterne til ca. 5,8 mio. kr. samt 0,7 mio. kr. til sanering. Fordelingen på de 3 bygder fremgår af tabel 3.1. Det kan særligt for husene der planlægges saneret oplyses, at udfra en tidligere politisk stillingtagen er det besluttet, at alle huse på under 35 m 2 på sigt skal udgå, hvilket i registreringen har medført, at næsten alle huse under 35 m 2 er placeret i gruppen for huse der planlægges saneret. Tabel 3.1: Bygdeboligernes standard 1996 Status 1 Status 2 Status 3 Status 4 I alt Saarloq 10 9 2 8 29 Eqalugaarsuit 12 18 10 13 53 Qassimiut 11 18 8 11 48
Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 1997 Tal om Grønlands bygder 1997 52 elever gik i 1995/96 i en af bygdeskolerne Der bor i dag 22 personer med en erhvervsuddannelse i de tre bygder I Saarloq er størrelsen på husene typisk på mellem 30 m 2 og 50 m 2 . Den gennemsnitlige husstørrelse er på 45 m 2 . De fleste er typehuse, oftest enten Type 5 eller Type Igdlorput. Husene er forholdsvis af ældre dato, halvdelen er således fra før 1970. Der blev i 1996 af Qaqortoq kommune bevilget penge til 3 nye boliger. Af de 53 boliger i Eqalugaarsuit, er de 38 på under 50 m 2 . Den gennemsnitlige husstørrelse er på 51 m 2 . Også her bor hovedparten af indbyggerne i typehuse, oftest Type EN2A eller Type Igdlorput. 21 huse er bygget efter 1970 og der blev bevilget penge til 2 nye huse i 1996. I Qassimiut er den gennemsnitlige husstørrelse på 53 m 2 , og andelen af typehuse er ikke så høj som i kommunens øvrige 2 bygder. Typehusene er oftest Type 16 eller Type Igdlorput. Der er ikke bevilget penge til nybyggeri i 1996. I Saarloq var der ved udgangen af 1995 i alt 5 personer der havde restencer til Qaqortoq kommune for husleje og varmeudgifter. De tilsvarende tal for Eqalugaarsuit og Qassimiut var hhv. 12 og 5. 5. Uddannelse Folkeskolen i Grønland er en kommunal skole, og til varetagelse af kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende folkeskolen, er der nedsat et kultur- og undervisningsudvalg samt et skolenævn ved hver skole. Skolenævnsfunktionen i bygdeskolerne er dog flere steder overgået til bygdebestyrelsens regi. Der er i Grønland 9 års undervisningspligt, og i næsten samtlige bygder kan der tilbydes undervisning i hele grundskoleforløbet. Skolerne i Alluitsup Paa og Kangaamiut tilbyder endvidere undervisning på 10. og 11. klassetrin. For elever, der ikke kan undervises hjemme i bygden, er der i næsten samtlige kommuner indrettet kollegier/elevhjem, der primært huser elever fra kommunens egne bygder. Dette er også tilfældet i Qaqortoq kommune. Således boede der på elevhjemmet i Qaqortoq 9 elever fra de tre bygder. Kommunens skolevæsen omfatter centralskolen i Qaqortoq samt tre bygdeskoler. Desuden gives der hjemmeundervisning på 6 af kommunens fåreholdersteder. Tabel 5.1 viser elevtalsfordelingen i de tre kommunale bygdeskoler i perioden 1992 - 1996. Tabel 1: Elevfordelingen i bygdeskolerne 1992/93 - 1995/96 1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 Saarloq 6 10 11 14 Eqalugaarsuit 29 23 27 25 Qassimiut 15 20 11 13 Skolen i Saarloq blev opført midt i 1970’erne og rummer et klasseværelse med tilhørende kontor. Bygningen er i rimelig god stand. Lærerbesætningen på skolen er én uddannet lærer samt én timelærer. Skolen i Eqalugaarsuit er opført over to omgange i hhv. 1974 og 1978. Bygningen er i rimelig god stand og rummer tre klasselokaler samt lærerværelse. Lærerbesætningen er to uddannede lærere samt to timelærere. Skolen i Qassimiut blev i 1965 flyttet fra en mindre boplads og genopført i bygden. Den blev renoveret i slutningen af 1980’erne, og er i dag i rimelig god stand. Skolen rummer 2 klasselokaler. Lærerbesætningen på skolen er én uddannet lærer samt 1-2 timelærere. Der er i bygderne ingen mulighed for uddannelse udover folkeskolen bortset fra oplæring i de traditionelle fiskeri- og fangsterhverv. Uddannelsessøgende er derfor nødsaget til at lade sig uddanne i Qaqortoq by eller andre uddannelsesbyer på kysten. Hvis man ser på de 862 forskellige personer, der har boet i de tre bygder i perioden 1979 - 1997 viser det sig, at 100 har fuldført en erhvervsuddannelse, fordelt på 15 i Saarloq, 38 i Eqalugaarsuit og 47 i Qassimiut. Ser man på inbyggerne i de tre bygder pr. 1. januar 1997, viser det sig, at 22 personer har fuldført en erhvervsuddannelse. Yderligere har 14 personer påbegyndt en erhvervsuddannelse, men ikke fuldført den. Tabel 8.2 viser antallet af indbyggere med en uddannelse, fordelt på uddannelsestype.
Page 1 and 2: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissa
Page 3 and 4: Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 199
Page 5: Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 199

Tal om Grønlands bygder 1997.pdf - Grønlands Statistik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?