Tal om Grønlands bygder 1997.pdf - Grønlands Statistik

More documents

Recommendations

Info

Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 1997 Tal om Grønlands bygder 1997 Indbyggertallet i de tre bygder er faldet med 21 pct. siden 1980 simiut har egen telefoncentral, så alle har adgang til etablering af eget telefonabonnent. Pr. 1. januar 1997 har 32 eget telefonabonnent. Beboerne kan se KNR-TV fra en TV omsætter i bygden og kan modtage KNR-radio fra mellembølgesenderen på Simiutaq. 3. Befolkningsforhold Den 1. januar 1997 boede der 55.971 personer i Grønland, heraf 9.510 i bygderne. Grønlands samlede befolkning er således steget med ca. 12 pct. siden 1980, mens antallet der er bosiddende i bygderne, i samme periode er faldet med ca. 2 pct. Set over hele perioden har befolkningstilvæksten i Grønland været koncentreret omkring byerne, mens befolkningen i bygderne efter flere års tilbagegang nu synes stabiliseret, dog med store forskydninger bygderne imellem. Ser man på perioden siden 1980, har bygderne beliggende i kommunerne syd for Sisimiut samt kommunerne på Østkysten været præget af afvandring, mens der specielt på den nordlige Vestkyst har været befolkningstilvækst. I Qaqortoq kommune boede der pr. 1. januar 1997 3.475 personer, en stigning på ca. 6 pct. siden 1980. Af disse boede 317 i en af kommunens 3 bygder, hvilket til gengæld er et fald på ca. 21 pct. i samme periode. Der har således været en meget kraftigere befolkningstilbagegang i Qaqortoq kommunes bygder end for gennemsnittet af Grønlands øvrige bygder. Tabel 3.1 viser befolkningen i Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut pr. 1. januar 1980- 1997. Det fremgår af tabellen, at der har været markante forskelle i befolkningsudviklingen for de 3 bygder. I Saarloq har der i den analyserede periode været et fald i indbyggertallet svarende til 25 pct., mens faldet i Qassimiut var på hele 43 pct. Derimod var indbyggertallet i Eqalugaarsuit i 1997 på niveau med 1980. Det skal understreges, at der er tale om meget små befolkningsstørrelser, hvor enkelte familiers beslutning om at fra- eller tilflytte en af bygderne, kan give forholdsmæssige store ændringer i de betragtede størrelser. Tabel 3.1: Befolkningen i Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut 1980-1997 Saarloq Eqalugaarsui t Qassimiut I alt 1980 100 158 144 402 1981 93 163 139 395 1982 90 174 136 400 1983 100 167 130 397 1984 95 167 130 392 1985 92 157 111 360 1986 79 164 110 353 1987 80 153 101 334 1988 81 155 103 339 1989 83 150 106 339 1990 86 177 100 363 1991 89 182 105 376 1992 79 176 98 353 1993 78 183 97 358 1994 89 159 101 349 1995 78 162 86 326 1996 85 161 76 322 1997 75 160 82 317
Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 1997 Tal om Grønlands bygder 1997 Der er 33 pct. flere mænd end kvinder i de tre bygder I Saarloq er forsørgerbyrden 56 pct., mens den er 128 pct. i Qassimiut I perioden 1990-1995 blev der i alt født 61 børn... ...mens der i samme peri-ode var 29 dødsfald Tabel 3.2 viser befolkningen i Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut pr. 1. januar 1997, fordelt på køn og aldersgrupper. Tabellen viser, at den samlede befolkning i de 3 bygder var fordelt med 136 kvinder og 181 mænd. Der er således 33 pct. flere mænd end kvinder i bygderne. Kvindeunderskuddet er generelt for alle 3 bygder, fordelt med 21 pct. i Saarloq, 35 pct. i Eqalugaarsuit og 41 pct. i Qassimiut. Gennemsnitsalderen var pr. 1. januar 1997 i Saarloq på 34,3 år, i Eqalugaarsuit på 30,0 år, mens den i Qassimiut var på 34,4 år. Til sammenligning var gennemsnitsalderen for alle Grøn-lands bygder på 29,2 år. Ved at vælge en aldersgruppering, der afspejler de forskellige behovs- og planlægningsfaser ses, at kun 8 pct. af den samlede befolkning i de 3 bygder udgøres af børn i førskolealderen. 26 pct. er i uddannelsesalderen, mens antallet i den erhvervsaktive alder - her defineret som 20-59 årige - er 55 pct. 11 pct. af befolkningen i de 3 bygder er i pensionistalderen. Tabel 3.2: Befolkningen i Saarloq, Eqaalugarsuit og Qassimiut pr. 1. jan. 1997 Saarloq Eqalugaarsuit Qassimiut I alt Alder Mænd Kvinde Mænd Kvinde Mænd Kvinde r r r 0-5 - 5 7 9 3 - 24 6-16 9 6 22 14 14 10 75 17-19 - 1 5 1 1 1 9 20-59 28 20 52 38 22 14 174 60 + 4 2 6 6 8 9 35 I alt 41 34 92 68 48 34 317 Antager man, at den andel af befolkningen der er i den erhvervsaktive alder skal forsørge den resterende del af indbyggerene, fås en samlet forsørgerbyrde på 82 pct., hvilket er højere end landsgennemsnittets 71 pct., men markant lavere end den gennesnitlige forsørgerbyrde for Grønlands bygdebefolkning, der er på 92 pct. Også indbyrdes mellem de 3 bygder i Qaqortoq kommune er der forskelle. I Saarloq er forsørgerbyrden 56 pct., i Eqalugaarsuit 78 pct., mens den i Qassimiut er 128 pct. Antallet af fødsler i perioden 1990 til 1995 fremgår af tabel 3.3. Der er i den analyserede periode født i alt 61 børn, fordelt på 30 drenge og 31 piger. Den gennemsnitlige fertilitetskvotient, defineret som antal levende fødte børn pr. 1.000 kvinder, var i perioden 1990-1995 30,2 i Saarloq, 29,0 i Eqalugaarsuit og 26,7 i Qassimiut. I de 3 bygder er der i perioden registreret 4 førstegangsfødende. Gennemsnitsalderen for disse var knap 24 år. Tabel 3.3: Antal fødte i Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut 1990-95 Saarloq Eqalugaarsuit Qassimiut Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger 1990 2 2 5 - 2 3 1991 - 2 3 3 2 - 1992 - 1 3 2 1 3 1993 2 1 2 2 1 1 1994 2 - 2 4 2 1 1995 - 3 1 3 - - I perioden 1990 til 1995 blev der registreret 29 dødsfald i de 3 bygder, fordelt på 18 mænd og 11 kvinder. Af disse har der været 6 tilfælde af ikke-naturlige dødsfald. Den gennemsnitlige dødskvotient var i den analyserede periode 8,3 i Saarloq, 13,4 i Eqalugaarsuit og 18,4 i Qassimiut.
Page 1 and 2: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissa
Page 3: Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 199
Page 7 and 8: Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 199

Tal om Grønlands bygder 1997.pdf - Grønlands Statistik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?