Tal om Grønlands bygder 1997.pdf - Grønlands Statistik

More documents

Recommendations

Info

Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 1997 Tal om Grønlands bygder 1997 ... mens det tilsvarende tal for det tekniske område var 17 pct. Boligområdet var ramt af kraftige besparelser Knap 50 pct. af udgifterne kan henføres til socialområdet 74 pct. af udgifterne på undervisnings- og kulturområdet går til kommuneskolen Det tekniske område Det tekniske område var i forbindelse med kommunens økonomiske krise i 1992 et af de områder, der blev nedprioriteret. Det er også et af de områder, hvor udgifterne til bygderne er forholdsvis store. Således blev der i bygderne i den analyserede periode brugt ca. 17 pct. af kommunens samlede udgifter på det tekniske område. Det tekniske område tegner sig i perioden for en stigende andel af kommunens udgifter, hvilket dog kan forklares med, at udgifter til veje, broer, anlæg mv. fra 1993 figurerer som en driftsudgift og ikke som tidligere en anlægsudgift. De største poster på området er udgifter til veje, broer, anlæg mv. samt snerydning og fællesværksteder. For Eqalugaarsuit og Qassimiut var der betydelige udgifter forbundet med driften af bygdernes badeanstalter. Boligområdet På samme måde som for det tekniske område, har boligområdet i perioden 1992 - 1994 været ramt af kraftige besparelser med det resultat til følge, at driftsregnskaberne i perioden udviser et overskud. Først i 1995 optræder boligområdet i bygderne med underskud, hvilket udelukkende kan henføres til udbetaling af boligsikring. I modsætning til de fleste kommuner i Grønland har Qaqortoq kommune valgt, at den kommunale boligmasse, inkl. de sociale boliger ikke skulle overgå til administration i det landsdækkende A/S Boligselskabet INI. Da kommunen dog er underlagt samme regnskabsforordninger som andre, er de 3 bygder i Qaqortoq kommune selvstændige boligafdelinger, således at de enkelte afdelinger selv afholder udgifter forbundet med driften af boligerne via lejeindtægterne. Derfor indgår driftsresultaterne for de enkelte boligafdelinger ikke i kommunens ordinære driftsresultat, men er opført i status som gæld eller tilgodehavender for den enkelte bygdeboligafdeling. For årene 1992 - 1994 bidrager bygderne med ca. 13 pct. af overskuddet på boligområdet, mens de i 1995 til gengæld kun bidrager med ca. 3 pct. af underskuddet. Udgifterne til boligsikring steg markant i 1995, hvilket skyldes, at en stor del af ydelserne beregnes på baggrund af lejernes indkomster fra tidligere år. Indkomsterne var her lave på grund af den økonomiske afmatning i 1993 og dertil hørende arbejdsløshed. Socialområdet Socialområdet er det mest udgiftstunge af alle områderne på det kommunale driftsregnskab. I gennemsnit beslaglægger udgifterne til socialområdet ca. 49 pct. af de samlede udgifter i Saarloq, ca. 44 pct. af de samlede udgifter i Eqalugaarsuit og ca. 51 pct. af de samlede udgifter i Qassimiut. Også i forhold til Qaqortoq by er udgifterne på socialområdet i bygderne større: selvom bygderne tegner sig for ca. 10 pct. af kommunens indbyggere, forbruges ca. 12 pct. af kommunens udgifter på socialområdet i bygderne. De største udgifter på området er udgifter til offentlig hjælp samt social førtids- og alderspension. Disse tegner sig for ca. 65 pct. af udgifterne på socialområdet. En stor del af udgifterne på det sociale område finansieres af Hjemmestyret via refusioner i bloktilskuddet. Undervisnings- og kulturområdet Qaqortoq kommunes skolevæsen omfatter en centralskole i byen samt en bygdeskole i hver af de 3 bygder. Der gives hjemmeundervisning på kommunens fåreholdersteder. Elevtallet i de 3 bygdeskoler har i perioden ligget på ca. 50. Undervisnings- og kulturområdet er, sammen med socialområdet de tungeste poster på Qaqortoq kommunes driftsregnskaber. Hvor Qaqortoq by bruger ca. 22 pct. af byens kommunale udgifter på undervisnings- og kulturområdet, bruger de 3 bygder gennemsnitligt 19 pct. Dette tal dækker dog over store spredninger således at Saarloq kun bruger 15 pct. af udgifterne på undervisnings- og kulturområdet, mens Qassimiut bruger ca. 24 pct. Langt hoved-parten af udgifterne på området, ca. 74 pct., går til det kommunale skolevæsen, mens ca. 19 pct. går til udgifter i forbindelse med bygdeelevernes indkvartering på kollegier og skolehjem. Forsyningsområdet
Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 1997 Tal om Grønlands bygder 1997 Øget brugerbetaling på forsyningsområdet 14 pct. af udgifterne på anlægsområdet bruges i bygderne Kommunen har i perioen haft merudgifter i forbindelse med bygderne råde, hvor udgifterne, der kan henføres til bygderne, er forholdsmæssig størst. Ser man på periodens samlede udgifter til forsyningsvirksomhed, tegnede Qaqortoq by sig kun for 35 pct. mens Saarloq, der repræsenterer ca. 2 pct. af kommunens indbyggere forbrugte over 30 pct. af periodens udgifter. Den skæve fordeling af udgifterne på forsyningsområdet skyldtes, at Qaqortoq kommune i høj grad har satset på finansiering ved hjælp af brugerbetaling, specielt inden for dag- og natrenovation, som har haft størst virkning i Qaqortoq by, men også, at der har været forholdsmæssige store udgifter forbundet med bygningen af et nyt afsaltningsanlæg i Saarloq til produktion af drikkevand samt udbygning af elværket i Eqalugaarsuit. Den tungeste post på forsyningsområdet er vandforsyningen, hvor ca. 64 pct. af alle udgifterne kan henføres. Ca. 20 pct. af bygdernes samlede udgifter på forsyningsområdet kan henføres til løbende bidrag til Kalleq-fonden. Kalleq-fonden er en fælles investeringsfond, hvor Grønlands bygder kan få refunderet 50 pct. af eventuelle underskud på elværksdriften mod til gengæld at forpligte sig til at overføre 50 pct. af eventuelle overskud til fonden. Anlægsområdet På anlægsområdet blev der i bygderne i perioden brugt ca. 2,5 mio. kr., ca. 14 pct. af de samlede udgifter på området. Hovedparten af udgifterne kan henføres til bygning af 3 selvbyggerhuse; ét i hver bygd. I Tabel 9.4 er vist de 3 bygders samlede andele af Qaqortoqs kommunale udgifter, samt de indtægter der kan henføres til bygderne. Tabel 9.4: Bygdernes andel af det kommunale regnskab 1992-1995 1992 1993 1994 1995 Udgifter i alt 13.933.203 14.598.895 12.644.272 15.607.943 Personlige skatter 2.052.435 1.880.954 2.187.998 2.671.481 Tilskud fra 6.430.597 7.266.610 4.458.568 4.007.160 Hjemmestyret mv Indtægter i alt 8.483.032 9.147.564 6.646.566 6.678.641 Resultat -5.450.171 -5.451.331 -5.997.706 -8.929.302 De personlige skatter består af de A- og B-skatter, der indbetales til Qaqortoq kommune. Skattebeløbene viser en stigende andel i årene 1994 og 1995, hvilket kan henføres til bedre konjunkturer, og dermed højere beskæftigelse, men også, at social førtids- og alderspension går til over at blive en skattepligtig indkomst. Dette er også en forklaring på, at de kommunale bloktilskud fra Hjemmestyret bliver mindre i samme periode. De kommunale tilskud fra Hjemmestyret består, foruden bloktilskuddet, af udligningsskatter, tilskud til vanskeligt stillede kommuner samt renteudgifter. Tilskuddet til vanskeligt stillede kommuner har i perioden ændret sig fra ca. 10 mio. kr. i 1992 til at Qaqortoq kommune nu yder betaling til de øvrige kommuner. Tabellen viser i hovedtræk, at Qaqortoq kommune i årene 1992-1994 har merudgifter i forbindelse med kommunens 3 bygder, svarende til 5,5-6,0 mio. kr., hvorefter udgifterne i 1995 stiger markant til ca. 9 mio. kr. Disse kan for en stor del forklares med ekstraordinære afskrivninger på udestående fordringer i Eqalugarsuit, udgifter til selvbyggerhuse i hver af de 3 bygder, modernisering af eksisterende boliger i Eqalugarsuit, samt stigende udgifter på undervisningsområdet, der kan henføres til Sarloq. Øvrige offentlige investeringer Foruden Qaqortoq kommunes anlægsinvesteringer i bygderne foretager også Hjemmestyret investeringer, bla. i havneanlæg, el-, vand- og teleforsyning. På samme måde som for de kommunale driftsudgifter, er tilsagnsbeløb til de enkelte anlægssager indsat i det år, der er givet tilsagn, uanset om opgaverne i anlægsmæssig sammenhæng har været delt over flere år. Så vidt det har været muligt, vil Hjemmestyrets investeringer blive analyseret i perioden 1990 til 1996.
Page 1 and 2: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissa
Page 3 and 4: Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 199
Page 19: Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 199

Tal om Grønlands bygder 1997.pdf - Grønlands Statistik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?