Tal om Grønlands bygder 1997.pdf - Grønlands Statistik

Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 1997 Tal om Grønlands bygder 1997
Qaqortoq kommunes
driftsresultat
analyseres
Periode med stabilt
overskud på driften
Bygdernes andel af det
kommunale budget
ligger på ca. 12-13
pct.
Bygderne tegner sig i
perioden for ca. 10 pct
af kommunens
ledes ikke som aktiver i den finansielle status. Der forekommer derfor ikke afskrivninger
af materielle aktiver i regnskaberne. Et tilsvarende princip gælder for lager- og
driftsbeholdninger m.v. Dette er normale regnskabsmæssige principper for offentlige
institutioner.
Qaqortoq kommune har i den analyserede periode haft en meget stram økonomisk
styring, hovedsageligt på baggrund af en alvorlig økonomisk og likviditetsmæssig
krise i 1992. De store besparelser, der blev gennemført i de kommunale drifts- og
anlægsudgifter i 1992, er blevet videreført i perioden 1993 - 1995 med det resultat, at
Qaqortoq kommune i 1995 havde likviditetsoverskud og dermed økonomisk frihed til
aktivitetsudvidelser på drifts- og anlægsområdet. Tabel 9.1 viser en oversigt over
Qaqortoq kommunes driftsresultat 1992 - 1995.
Tabel 9.1: Qaqortoq kommunes driftsresultat 1992 - 1995
1992 1993 1994 1995
Udgifter i alt -114.440.333 -114.551.816 -91.927.134 -99.628.068
Personlig skat 53.714.570 51.337.635 56.797.052 62.485.057
Generelle tilskud 54.070.000 59.005.067 35.214.500 36.465.083
Udligningsskat 13.761.000 10.644.000 10.183.000 8.218.000
Renter -3.816.692 -2.613.091 -2.184.636 -708.414
Andre indtægter 1.020.343 4.249.874 2.369.290 -6.532
Indtægter i alt 118.749.220 122.623.485 102.379.206 106.453.193
Resultat 4.308.887 8.071.669 10.452.072 6.825.125
Som det fremgår af tabellen, er udgifterne faldet mærkbart i 1994 og 1995. Dette skal
ses i lyset af, at kommunen med virkning fra 1. januar 1994 ikke længere får et egentligt
bloktilskud til dækning af lovbestemte udgifter til sociale pensioner og barselsdagpenge.
I stedet modtager kommunen en refusion af de faktiske udgifter på forskudsvis
90 pct., hvorefter det resterende skal dækkes af den skatteindtægt kommunen
modtager fra disse skattepligtige sociale ydelser. Den endelige refusionsprocent fastsættes
herefter på baggrund af gennemsnittet af de kommunale skatteudskrivningsprocenter
i det efterfølgende regnskabsår. I hele den analyserede periode har der så-ledes
været overskud på Qaqortoq kommunes driftsregnskab. Overskuddene skal ses i lyset
af, at overskuddene på den ordinære drift har været endnu større, men fra disse er
trukket udgifterne til forbrug på anlægsområdet samt afskrivninger/tab på debitorer.
Ved at fordele alle kommunens udgifter og indtægter på henholdsvis by og bygder fås
et udtryk for, hvor meget de enkelte bygder vejer på kommunens budget. I tabel 9.2
er vist de kommunale driftsudgifter fordelt på by og bygder for perioden 1992 - 1995.
Udgifter, der kan henføres til fåreholdersteder er opgjort under Qaqortoq by. Kommunens
udgifter for 1994 og 1995 er ikke i direkte overensstemmelse med tallene i
tabel 9.1, da udgifter til sociale pensioner og barselsdagpenge er gjort sammenlignelige
for hele den analyserede periode. For disse beløb er der til gengæld korrigeret i de
generelle tilskud Qaqortoq, kommune modtager fra Hjemmestyret.
Tabel 9.2 Qaqortoq kommunes udgifter fordelt på by og bygder.
1992-95
1992 1993 1994 1995
Qaqortoq by 100.507.130 99.952.921 100.791.492 106.141.765
Saarloq 3.569.785 3.501.500 2.973.343 3.664.875
Eqalugaarsuit 5.521.614 5.908.883 5.239.822 6.905.813
Qassimiut 4.841.804 5.188.512 4.431.107 5.037.255
I alt 114.440.333 114.551.816 113.435.764 121.749.70
8
Som det fremgår af tabellen, har der været en kraftig stigning i udgifterne fra 1994 til
1995, dette gælder for både Qaqortoq by og kommunens bygder. Specielt inden for
undervisnings-, bolig- og socialområderne har der været stigende udgifter, hvilket også