Tal om Grønlands bygder 1997.pdf - Grønlands Statistik

More documents

Recommendations

Info

Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 1997 Tal om Grønlands bygder 1997 Den offentlige sektor er stor. Også i bygderne Der blev i 1996 indhandlet for 1,1 mio. kr. til de tre bygder... ...og grønlandssælen var den mest indhandlede art Bygdernes indbyggere indhandlede for ca. 800.000 kr. i 1996 dette erhverv, svarende til 36 pct. af arbejdsstyrken i bygderne. 24 personer er beskæftigede inden for fiskeri- og fangsterhvervet, mens 24 personer er beskæftiget inden for dettes følgeerhverv, dvs. indhandling og bearbejdning af fisk og fangst. Bygdebestyrelserne har beregnet antallet af arbejdsløse til 20 personer, dvs. ca. 13 pct. Indhandlinger Af ovenstående fremgår det, at bygderne erhvervsmæssigt er afhængig af indhandlingsfaciliteterne. Tabel 7.2 viser en opgørelse over værdien af indhandlingsene på de tre bygdeanlæg i perioden 1994 til 1996. Af tabellen fremgår, at der i 1996 blev indhandlet for i alt ca. 1,1 mio. kr. samt, at det nu er i Eqalugaarsuit værdien af indhand-linger er størst. Indhandlinger af sæl tegner sig for den største værdi. Der blev i 1996 indhandlet sæl for ca. 440.000 kr., svarende til 40 pct. af den totale indhandlede værdi. Af disse var grønlandssæl den vigtigste art og tegnede sig for 64 pct. af værdien af alle sælindhandlingerne, i alt 640 stk. Værdien af fjordtorsk beløb sig til ca. 360.000 kr., svarende til ca. 32 pct. af den totale indhandlingsværdi i 1996, i alt 145.160 kg. Fjord-torsk blev næsten udelukkende indhandlet i Eqalugaarsuit. Laks og fjeldørred beløb sig til ca. 81.000 kr., svarende til ca. 7 pct. af den totale indhandlingsværdi, i alt 9.840 kg. Tabel 7.2: Værdien af indhandlinger til Qaqortoq’s bygder. 1994-96 Saarloq Eqalugaarsuit Qassimiut 1994 219.700 24.336 477.878 1995 149.806 302.878 304.912 1996 144.373 501.572 461.044 Tabel 7.3 viser værdien af de samlede indhandlinger, indhandlet af de tre bygders indbyggere i 1996. Tabellen giver samtidig et billede af, i hvor høj grad bygdernes indbyggere indhandler i de bygder de har bopæl. Tabel 7.3: Værdi og indhandlingssted for Qaqortoq’s bygders indbyggere. 1996 Saarloq Eqalugaarsuit Qassimiut Qaqortoq by 116.760 21.657 5.437 Nanortalik 6.309 - - Ammassavik 836 - - Saarloq 79.785 1.950 - Eqalugaarsuit 50.435 393.500 - Qassimiut - 443 165.395 Narsaq by 7.510 390 - I alt 216.635 417.940 170.832 Det fremgår af tabellen, at den samlede værdi af indhandlinger foretaget af de tre bygders indbyggere i 1996, beløb sig til godt 800.000 kr., hvoraf indhandlinger for knap 700.000 kr. blev indhandlet til de tre bygders indhandlingsanlæg. Ser man på de totale indhandlinger på anlæggene i de tre bygder, tegner bygdernes egne indbyggere sig således kun for knap to tredjedele. For en nærmere gennemgang af indhandlingernes betydning for indkomsterne, se afsnittet om indkomstforhold. Over halvdelen af Saarloq’s indbyggeres indhandlinger foretages i Qaqortoq by, mens kun ca. 37 pct. indhandles i Saarloq. Desuden indhandles ca. 23 pct. i Eqalugaarsuit. Indbyggerne i Eqalugaarsuit indhandler næsten udelukkende til indhandlingsanlægget i Eqalugaarsuit. Kun ca. 6 pct. indhandles uden for Eqalugaarsuit, hovedsageligt i Qaqortoq by. Lignende forhold tegner sig for indhandlingerne foretaget af Qassimiut’s indbyggere. 97 pct. indhandles i Qassimiut, resten i Qaqortoq by. De tre bygdebestyrelser har også oplyst antallet af fiskefartøjer i bygderne pr. 1. januar
Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 1997 Tal om Grønlands bygder 1997 Royal Greenland A/S modtog i 1996 41,6 mio. kr. til drift af bygdeanlæg Det samlede underskud på de tre bygdeanlæg var på 892.000 kr. i 1996 De tre bygder forbrugte 7.515 mandtimer i 1995 Tabel 7.4: Antal joller og kuttere i Qaqortoq’s bygder. 1. januar 1997 Saarloq Eqalugaarsuit Qassimiut Joller 7 8 16 Kuttere 1 2 - Royal Greenland A/S’ bygdeanlæg Hovedparten af den landbaserede fiskeindustri i Grønland drives af Royal Greenland A/S, der har 16 fabrikker og 44 bygdeanlæg, heraf 3 bygdeanlæg i Qaqortoq kommunes bygder. I 1996 modtog Royal Greenland A/S fra hjemmestyret 41,6 mio. kr. til driften af bygdeanlæg, svarende til knap én mio. kr. pr. bygdeanlæg, incl. Royal Greenland A/S’s udgifter til administration af ordningen. I langt de fleste bygder er den primære funktion for Royal Greenland A/S at sikre indhandlingsmulighederne for de lokale fiskere og fangere, og bygdeanlæggene er således en del af det råvareforsyningsnet Royal Greenland A/S råder over i forbindelse med fremskaffelse af råvarer til videre produktion. Tabel 7.5 viser de realiserede 1996-regnskaber for bygdeanlæggene i Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut. Beløbene er opgivet i 1.000 kr. Tabel 7.5: Realiserede 1996-regnskaber for bygdeanlæg i Qaqortoq’s bygder. Saarloq Eqalugaarsuit Qassimiut Omsætning 0 0 13 Variable omkostninger -81 -202 -168 Kapacitetsomkostninger -50 -87 -72 Fællesomkostninger -65 -94 -85 Resultat -196 -384 -312 Som det fremgår af tabellen, har alle bygdeanlæg i Qaqortoq kommune udvist underskud i 1996. Det samlede underskud var på 892.000 kr., hvilket var 130.000 kr. bedre end budgetteret. Den begrænsede realiserede omsætning kan henføres til, at den største del af de indhandlede mængder fisk og fangst videretransporteres til produktionsanlæggene i byerne. Videretransporterede varer registreres ikke i omsætningen, men fratrækkes den samlede indhandling. De videretransporterede råvarer giver dækningsbidrag på produktionsanlæggene i de byer, hvor varen forarbejdes. I de variable omkostninger indgår vareforbrug, der er baseret på indhandlingspriser, som er aftalt mellem KNAPK og Royal Greenland A/S, omkostninger til emballage og hjælpestoffer, herunder olie og el, direkte produktionsløn og personaleomkostninger samt omkostninger til fragt. Kapacitetsomkostningerne udgøres af de omkostninger, som er nødvendige for at opretholde et givet kapacitetsgrundlag. Endelig udgør fællesomkostninger de vurderede træk på centrale som administrative ressourcer, der ikke kan henføres til de enkelte bygdeanlæg. Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger Qaqortoq kommune fik af Hjemmestyret i 1995 bevilget ca. 21.000 mandtimer til brug i forbindelse med gennemførelse af beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. 7.515 af disse blev brugt i de tre bygder, hovedsageligt til skindproduktion på bygdernes produktionsværksteder. Fordelingen af mandtimerne fremgår af tabel 7.6. Det totale antal mandetimer svarer til ca. 4 fultidsstillinger i ét år.
Page 1 and 2: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissa
Page 3 and 4: Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 199
Page 11: Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 199

Tal om Grønlands bygder 1997.pdf - Grønlands Statistik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?