Tal om Grønlands bygder 1997.pdf - Grønlands Statistik

More documents

Recommendations

Info

Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 1997 Tal om Grønlands bygder 1997 I alt 35 personer i de tre bygder modtog takstmæssig hjælp i 1995... ...mens 43 modtog social førtidspension eller alderspension Tabel 6.4: Antal dagplejemodtagere i Qaqortoq’s bygder. 1992 - 1995 1992 1993 1994 1995 Saarloq 3 4 1 1 Eqalugaarsuit 6 6 4 4 Qassimiut 6 6 4 3 Til lønmodtagere, der er medlemmer af SIK, ydes der økonomisk hjælp med faste takster i tilfælde af arbejdsløshed eller sygdom. Understøttelsen er betinget af længden af den forudgående beskæftigelse, og kan ydes i 13 uger i løbet af 12 på hinanden følgende måneder. Den takstmæssige hjælp udbetales med 60 pct. af SIK-lønnen for ufaglærte eneforsørgere og med 50 pct. for øvrige lønmodtagere. Tabel 6.5 viser antal modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed, mens tabel 6.6 viser antal modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke. Tabel 6.5: Modtagere af takstmæssig hjælp, arbejdsløshed. 1992-95 1992 1993 1994 1995 Saarloq 5 1 1 5 Eqalugaarsuit 16 10 11 15 Qassimiut 8 13 2 2 Som det fremgår af tabellerne, modtog i alt 22 personer i 1995 takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed, og specielt i Qassimiut har antallet været faldende. Den takstmæssige hjælp ved sygdom og ulykke fordelte sig i 1995 på 13 personer, og her har specielt forløbet i Eqalugaarsuit været meget varierende. I 1995 beløb kommunens udgifter til takstmæssig hjælp i de tre bygder for arbejdsløshed samt sygdom og ulykke sig til hhv. 96.725 kr. og 32.986 kr. Tabel 6.6 Modtagere af takstmæssig hjælp, sygdom og ulykke. 92-95 1992 1993 1994 1995 Saarloq 5 9 7 1 Eqalugaarsuit 5 25 4 4 Qassimiut 5 8 10 8 I 1991 trådte nye pensionsregler i kraft, hvorefter personer mellem 18 og 59 år kunne tilkendes social førtidspension, mens personer over 59 år kunne tilkendes alderspension. Førtidspensionen er individuel bestemt og tilkendes, hvis erhvervsevnen skønnes varigt nedsat. Tabel 6.7 viser antallet af alderspensionister i de tre bygder i perioden 1992 - 1995. I 1995 beløb kommunens udgifter til alderspension i de tre bygder sig til 2.266.401 kr., fordelt på i alt 21 personer. Tabel 6.8 viser antallet af sociale førtidspensionister i de tre bygder i perioden 1992 - 1995. I 1995 beløb kommunens udgifter til social førtidspension i de tre bygder sig til 2.266.401 kr., fordelt på i alt 12 personer. Tabel 6.7: Antal alderspensionister i Qaqortoq’s bygder. 1992 - 1995 1992 1993 1994 1995 Saarloq 9 8 8 8 Eqalugaarsuit 10 11 10 10 Qassimiut 14 13 14 13 Tabel 6.8 Antal sociale førtidspensionister i Qaqortoq’s bygder. 1992 - 1995 1992 1993 1994 1995 Saarloq 2 2 2 3 Eqalugaarsuit 4 4 4 5 Qassimiut 5 5 5 4
Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 1997 Tal om Grønlands bygder 1997 Sælfangst har traditionelt været hovederhvervet i Sydgrønland... ...og tegner sig i dag for 40 pct. af den indhandlede værdi i de tre bygder områderne: Anden offentlig hjælp, foranstaltninger for børn og unge, børneforsorg, plejeophold for børn i Grønland samt plejeophold i øvrigt. Udgifterne til anden offentlig hjælp, dvs. udvidet behovsvurderet hjælp, trangsvurderet hjælp samt engangshjælp beløb sig i 1995 til 696.139 kr. og omfattede i de tre bygder hhv. 18, 97 og 9 personer. Der var i 1995 ingen udgifter til foranstaltninger for børn og unge. Udgifter til børneforsorg beløb sig i 1995 til 23.925 og omfattede 3 børn i Qassimiut. Endelig var der i 1995 udgifter til plejeophold på 202.018 kr. omfattende 2, 4 og 5 personer i hhv. Saar-loq, Eqalugaarsuit og Qassimiut. 7. Erhvervsforhold Erhvervsforholdene i Grønland har de seneste 50 år været kendetegnet af store forandringer, og dette har også haft betydning for beskæftigelsen i Qaqortoq’s bygder. Bygdernes indbyggere var i første halvdel af århundredet hovedsageligt beskæftiget med fangst af sæler, specielt klapmydser, som fandtes i rigeligt antal. Når denne fangst har vist sig af faldende betydning, skyldes det bl.a. klimaforandringer, der resulterede i højere havvandstemperaturer og mindre storis, og dermed dårligere betingelser for sælerne, men også at fiskeriet samtidig blev gjort mere attraktivt og derfor tiltrak sig større interesse. Selv om det i begyndelsen var tanken, at fiskeriet skulle være et supplement til fangsten, gjorde det stærkt stigende antal torsk, der fulgte med det varmere havvand, at fiskeriet snart blev bygdernes hovederhverv, specielt det indenskærs småbådsfiskeri. I de seneste år er der igen sket klimatiske ændringer, og siden begyndelsen af 1990’erne har torskefiskeriet i Sydgrønland været af marginal betydning. Derimod er der efterhånden kommet flere og flere sæler, og sælerne tegnede sig i 1996 for ca. 40 pct. af den indhandlede værdi i Qaqortoq’s tre bygder. Alligevel kan man ikke betragte beskæftigelsen i hverken fiskeri- eller fangstsektoren som den vigtigste i forhold til erhvervssammensætningen i bygderne. I 1997 spurgte Grønlands Statistik de tre bygders bestyrelser, hvorledes arbejds-styrken var fordelt på udvalgte erhverv i deres bygd pr. 1. januar 1997. Arbejds-styrken defineres her som summen af personer i beskæftigelse og arbejdsløse, alle mellem 15 og 59 år. Tabel 7.1 viser bygdebestyrelsernes beregninger. Tabel 7.1: Erhvervssammensætningen i Qaqortoq’s bygder. 1. jan. 97 Saarloq Eqalugaarsuit Qassimiut 1. Fiskeri, fangst og landbrug 8 8 8 2. Nærings- og nydelsesmiddel 8 11 5 3. Forsyning 3 2 4 4. Bygge og anlæg - 5 1 5. Handel mv. 4 7 4 6. Offentlig service 8 36 10 7. Arbejdsløse 7 11 2 I alt 38 80 34 Følgende erhverv knytter sig til erhvervsgrupperingen: 1. Fiskeri, fangst, fåreavl, rensdyravl, gartneri, landbrug eller relaterede erhverv. 2. Indhandling, bearbejdning af fisk og fangst, bager, vodbinder mv. 3. El-, vand- og varmeforsyning, forbrænding mv. 4. Tømrer, murer, maler, blikkenslager, elektrikker eller anden byggevirksomhed. 5. KNI-butikken, kioskmedarbejder, grill mv. 6. Offentlig administration, undervisning, sundhed, hjemmehjælp, dagpleje mv. Det fremgår af tabellen, at beskæftigelse inden for offentlig service i dag må betragtes som hovederhvervet i de tre bygder. Således defineres 54 personer som beskæftigede i
Page 1 and 2: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissa
Page 3 and 4: Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 199
Page 9: Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 199

Tal om Grønlands bygder 1997.pdf - Grønlands Statistik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?