Tal om Grønlands bygder 1997.pdf - Grønlands Statistik

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik 

Grønlands Statistik • Postbox 1025 • 3900 Nuuk 

Bygdestatistikkens 

formål er at belyse 

levevilkårene i 

udvalgte bygder 

Dette års publikation 

vil analysere de 3 

bygder i Qaqortoq 

kommune 

Tal om Grønlands bygder 

Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut 

1. Indledning 

Denne publikation er et resultat af landsstyrets beslutning om, at Grønlands Statistik i 

samarbejde med Landsstyrets Sekretariat, Økonomisk-Politisk Kontor hvert år udarbejder 

materiale der sikrer en bedre belysning af Grønlands bygders vilkår. Dette ønske skal 

ses i forlængelse af det arbejde, der i de seneste år er etableret omkring bygdeudviklingen. 

Ifølge udviklingsplanen for bygderne, skal der i perioden 1996 til 1999 

investeres ca. 170 millioner kroner om året i de grønlandske bygder, med det formål at 

bringe de eksisterende bygder op på et niveau, så en rimelig levestandard opnås. 

Et materiale som det foreliggende har flere målgrupper. Derfor er publikationen bygget 

op, så den vil kunne anvendes såvel lokalt i bygderne og i kommunen som centralt i 

hjemmestyreregi. Samtidig har det været målsætningen, at den skal kunne nyttiggøres i 

såvel det politiske arbejde - herunder i samfundsdebatten - som i en administrativ, planlægningsmæssig 

sammenhæng og dermed danne udgangspunkt for yderligere tværgående 

analyser. 

Landstinget vedtog på efterårssamlingen 1994, at der som led i at tilvejebringe et bedre 

statistisk materiale til belysning af forholdene i bygderne, årligt blev udvalgt en eller 

flere bygder, som var repræsentative i forhold til de typer af planlægningsopgaver, der i 

fremtiden skal løses i andre bygder generelt. De 3 bygder i Qaqortoq kommune, Saar-loq, 

Eqalugaarsuit og Qassimiut, er typiske bygder for det sydlige Grønland og er sam-tidig 

valgt for at kunne give et sammenlignligt billede af flere bygder i samme region. For 

sammenligning med en nordlig bygd henvises til analysen af Illorsuit i “Tal om Grønlands 

Bygder 1996”. 

Forholdene i de tre bygder vil blive analyseret inden for følgende områder: 

• Geografiske forhold, herunder klima og infrastrukturelle forhold. 

• Befolkningsforhold, herunder bygdebefolkningens status pr. 1. januar 1997. 

• Bygnings- og boligforhold, herunder boligernes standard. 

• Uddannelse, herunder folkeskolens elevtal samt kompetencegivende uddannelser. 

• Sundhed og sociale forhold. 

• Erhvervs- og beskæftigelsesforhold, herunder fiskeri, fangst og indhandlinger. 

• Indkomstforhold, herunder skattepligtige indkomster. 

• Qaqortoq kommunes bygderelaterede udgifter, samt øvrige offentlige investeringer. 

Der er fra såvel enkeltpersoner i og uden for Grønlands Statistik som fra administrative 

enheder ydet en stor indsats for at kunne fremstille nærværende publikation. Vi vil fra 

Grønlands Statistiks side gerne benytte lejligheden til at takke alle, der har bidraget til 

dette resultat. En speciel tak skal rettes til økonomichef Jens Skærlund, Qaqortoq Kommune.

Nunatta nunaqarfiisa kisitsisai 1997 Tal om Grønlands bygder 1997 

Qassimiut er den 

ældste af de 3 bygder, 

og blev op-rettet som 

handelsstation 

i 1835 

Månedstemperaturen 

er meget konstant i 

Sydgrønland... 

...men middeltemperaturen 

har været stigende 

siden 1992 

2. Geografi, klima og infrastrukturelle forhold 

Qaqortoq kommune dækker et samlet areal på ca. 8.500 m 2 , hvoraf ca. 2.500 m 2 er 

isfrit land. Foruden Qaqortoq by, som er Sydgrønlands største, findes der i kommunen 

tre bygder, Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut samt en række fåreholdersteder. 

Saarloq er beliggende på en lav ø i udkanten af fjordsystemet, ca. 20 km syd for 

Qaqortoq. Den kystnære placering bevirker, at bygden er eksponeret mod havet i 

intervallet sydøst-nordvest. Eqalugaarsuit, der blev oprettet i 1926 som fåreholdersted, 

ligger ca. 12,5 km. sydøst for Qaqortoq, i et fjordsystem i læ af 450-500 meter 

høje fjelde mod syd og nord. Beliggenheden af Qassimiut, ca. 60 km vest for 

Qaqortoq kan sammenlignes med Saarloq’s, dog er eksponeringen mod havet noget 

mindre i vestlig retning. Qassimiut oprettedes som handelsstation i 1835. Tabel 2.1 

og tabel 2.2 viser nogle generelle data om de tre bygders beliggenhed samt forven-tede 

klimatiske forhold. 

Tabel 2.1: Beliggenhed for Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut 

Saarloq Eqalugaarsuit Qassimiut 

Geografisk bredde 60° 32’ N 60° 37’ N 60° 42’ N 

Geografisk længde 46° 02’ V 45° 55’ V 47° 09’ V 

Tabel 2.2: Forventede klimaforhold i Saarloq, Eqalugaarsuit 

og Qassimiut 


Årlig middeltemperatur ÷4 - ÷2 ÷4 - ÷2 ÷4 - ÷2 

Middeltemperatut, januar ÷7 - ÷9 ÷8 - ÷10 ÷7 - ÷9 

Middeltemperatur, august +5 - +8 +6 - +9 +5 - +8 

Årlig nedbør 900 - 1000 mm 800 - 900 mm 900 -1000 mm 

Nedbør, februar 50 - 60 mm 45 - 55 mm 50 - 60 mm 

Nedbør, juli 100 - 110 mm 90 - 100 mm 100 - 110 mm 

Klimatisk beskrivelse 

Den årlige variation i temperaturen ved kystnære lokaliteter i Sydgrønland er kendetegnet 

ved at forskellen mellem middeltemperaturen i sommer- og vintermåneder er 

lille i forhold til lokaliteter længere nordpå. Ydermere er månedstemperaturen i både 

sommer- og vintermånederne meget konstant. I Sydvestgrønland skyldes nedbørshændelserne 

oftest passerende lavtryk fra syd og vest. De nedbørsrigeste måneder i 

Qaqortoq er sommerperioden juli til september, hvor der i et normalår vil falde ca. 40 

pct. af den samlede årlige nedbør, mens der falder mindst nedbør i månederne januar til 

maj. Tabel 2.3 viser den årlige middeltemperatur samt den årlige nedbørsmængde for 

Qaqortoq by i perioden 1992 - 1996. Da der ikke systematisk bliver registreret klimadata 

for nogen af bygderne, anvendes data fra Danmarks Meterologiske Institut’s 

station i Qaqortoq by, mens den efterfølgende tekst beskriver hvilke klimatiske kendetegn, 

der er for den enkelte bygd. 

Tabel 2.3 Middeltemp. og årlig nedbør for Qaqortoq. 1992 - 1996 

1992 1993 1994 1995 1996 1961- 

1991 

Middeltemperatur ÷0,8 ÷0,13 0,1 0,3 1,71 ÷2,6 

Årlig nedbør, mm 1.139 1.083 - 1.070 1.157 855 

Eqalugaarsuit er placeret et stykke inde i en fjord, mens Saarloq og Qassimiut 

er placeret tættere ved havet. I det havets tilstedeværelse alt andet lige vil virke dæmpende 

på temperaturudviklingen, kan der forventes lidt højere vintertemperaturer og 

lidt lavere sommertemperaturer ved Saarloq og Qassimiut. Forskellene i vinter- og 

sommertemperaturer vil dog ikke have den store indflydelse på årsmiddeltemperaturen 

i forhold til Qaqortoq by. I Eqalugaarsuit vil man kunne forvente sammenlignlige


Storisen er et problem 

for besejlingen af alle 

bygderne i det sydligste 

Grønland 

Begrænsning i antallet 

at telefonabonnenter 

i Saarloq og Eqalugaarsuit 

fjordsystemet. Der kan forventes mere nedbør i de kystnære bygder Saarloq og Qassimiut 

i forhold til Qaqortoq by. Dette skyldes, at nedbøren kommer med lavtrykspassager 

fra sydlige og vestlige retninger, hvor en stor del vil falde som stigningsregn 

på kysten, når lavtrykket passerer. På samme måde kan det forventes, at 

nedbørsmængden i Eqalugaarsuit er lidt højere end i Qaqortoq by på grund af bygdens 

sydlige placering. I Sydgrønland vil der ofte opnås høje vindretninger som følge af et 

fænomen kaldet stuvningsvind: Når en vind blæser ind mod en stejl kyst vil vinden 

stuves og bøjes af. I Sydgrønland er klimaet præget af vandrende lavtryk fra sydvest 

og vest, hvilket kan give vindhastigheder af orkanstyrke fra syd. 

Besejlingsforhold 

Havneanlægget i Saarloq ligger på sydvest siden af øen Saarloq og består af et brohoved, 

udført i 1960 som en stenfyldt tømmerkonstruktion. Frontbredden er 4 meter 

og vanddybden 3 meter ved middelvandhøjde. Der er planlagt en udvidelse af brohovedet, 

så vanddybden øges til 5,5 meter. Projektet er planlagt realiseret i 1999. Den 

isfrie anløbsperiode er normalt august - januar. Storisen blokerer ofte sejlløbene til 

Saarloq i perioden januar til juli, og resten af året generes anløb til bygden ofte af 

isskosser og mindre fjelde. 

Havneanlægget i Eqalugaarsuit, der er beliggende på sydsiden af øen Kangeq, ligger 

i en smal havnevig, beskyttet mod sydøst af en landtange, hvor selve bygden ligger. 

Havneanlægget er et brohoved, udført i 1979 som en stenfyldt tømmerkonstruktion. 

Frontbredden er 5,4 meter og vanddybden 3,5 meter ved middelvandhøjde. Der er behov 

for reparation af tilstødende betonbelægninger for skønsmæssigt 200.000 kr. Den 

isfrie anløbsperiode er normalt april - juni samt august - december. 

Havneanlægget i Qassimiut er beliggende i en mindre havnevig, på hvis vest- og 

nordside selve bygden er placeret. Havneanlægget ligger på vestsiden og består af et 

brohoved udført i 1958 som en stenfyldt tømmerkonstruktion. Brohovedet blev udbygget 

i 1961 og fremstår nu med en frontbredde på 8 meter og en vanddybde på 4 

meter ved middelvandhøjde. Den isfrie anløbsperiode er normalt april - januar. Storisen 

ligger ofte på land uden for bygden og medfører, at havnevigens indløb tit fyldes 

med is. 

Tabel 2.4 viser antallet af passagerer til og fra de 3 bygder med KNI Pilersuisoq A/S. 

Der var i 1996 i alt 728 passagere der blev sejlet til de 3 bygder, mens 701 blev sejlet 

fra bygderne. M/S Aleqa Ittuk var den oftest benyttede passagerfærge. 

Tabel 2.4: KNI-passagerer til/fra Saarloq, Eqalugaarsuit og 

Qassimiut 1996. 

Saarloq Eqalugaarsui 

t 

Qassimiut I alt 

Passagerer til 257 289 182 728 

Passagerer fra 188 440 73 701 

Beflyvningsforhold 

Der er ikke regelmæssig beflyvning af bygderne Saarloq og Qassimiut. Eqalugaarsuit 

indgår i Grønlandsflys bygdebeflyvning for sydregionen og beflyves 2 

gange ugentlig fra marts til juni. Det har ikke været muligt at få oplyst passagerantallet. 

Telekommunikation 

Saarloq havde pr. 1. januar 1997 9 telefonforbindelser som er tilsluttet centralen i 

Qaqortoq by. P.t. er alle abonnenterne optaget, så det er kun muligt at få eget telefonabonnent, 

hvis en anden i bygden opsiger sit abonnent. Beboerne kan se KNR-TV fra 

TV omsætter i bygden og kan modtage KNR-radio fra mellembølgesenderen på Simiutaq. 

Eqalugaarsuit har 12 telefonforbindelser som er tilsluttet centralen i Alluitsup 

Paa. Også her er alle abonnenterne optaget. Beboerne kan se KNR-TV fra TV omsæt-


Indbyggertallet i de 

tre bygder er faldet 

med 21 pct. siden 

1980 

simiut har egen telefoncentral, så alle har adgang til etablering af eget telefonabonnent. 

Pr. 1. januar 1997 har 32 eget telefonabonnent. Beboerne kan se KNR-TV fra 

en TV omsætter i bygden og kan modtage KNR-radio fra mellembølgesenderen på 

Simiutaq. 

3. Befolkningsforhold 

Den 1. januar 1997 boede der 55.971 personer i Grønland, heraf 9.510 i bygderne. 

Grønlands samlede befolkning er således steget med ca. 12 pct. siden 1980, mens 

antallet der er bosiddende i bygderne, i samme periode er faldet med ca. 2 pct. Set over 

hele perioden har befolkningstilvæksten i Grønland været koncentreret omkring 

byerne, mens befolkningen i bygderne efter flere års tilbagegang nu synes stabiliseret, 

dog med store forskydninger bygderne imellem. Ser man på perioden siden 1980, har 

bygderne beliggende i kommunerne syd for Sisimiut samt kommunerne på Østkysten 

været præget af afvandring, mens der specielt på den nordlige Vestkyst har været 

befolkningstilvækst. 

I Qaqortoq kommune boede der pr. 1. januar 1997 3.475 personer, en stigning på ca. 6 

pct. siden 1980. Af disse boede 317 i en af kommunens 3 bygder, hvilket til gengæld 

er et fald på ca. 21 pct. i samme periode. Der har således været en meget kraftigere 

befolkningstilbagegang i Qaqortoq kommunes bygder end for gennemsnittet af Grønlands 

øvrige bygder. 

Tabel 3.1 viser befolkningen i Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut pr. 1. januar 1980- 

1997. Det fremgår af tabellen, at der har været markante forskelle i befolkningsudviklingen 

for de 3 bygder. I Saarloq har der i den analyserede periode været et fald i 

indbyggertallet svarende til 25 pct., mens faldet i Qassimiut var på hele 43 pct. 

Derimod var indbyggertallet i Eqalugaarsuit i 1997 på niveau med 1980. Det skal 

understreges, at der er tale om meget små befolkningsstørrelser, hvor enkelte familiers 

beslutning om at fra- eller tilflytte en af bygderne, kan give forholdsmæssige store 

ændringer i de betragtede størrelser. 

Tabel 3.1: Befolkningen i Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut 

1980-1997 

Saarloq Eqalugaarsui 

t 

Qassimiut I alt 

1980 100 158 144 402 

1981 93 163 139 395 

1982 90 174 136 400 

1983 100 167 130 397 

1984 95 167 130 392 

1985 92 157 111 360 

1986 79 164 110 353 

1987 80 153 101 334 

1988 81 155 103 339 

1989 83 150 106 339 

1990 86 177 100 363 

1991 89 182 105 376 

1992 79 176 98 353 

1993 78 183 97 358 

1994 89 159 101 349 

1995 78 162 86 326 

1996 85 161 76 322 

1997 75 160 82 317


Der er 33 pct. flere 

mænd end kvinder i de 

tre bygder 

I Saarloq er forsørgerbyrden 

56 pct., mens 

den er 128 pct. i 

Qassimiut 

I perioden 1990-1995 

blev der i alt født 61 

børn... 

...mens der i samme 

peri-ode var 29 

dødsfald 

Tabel 3.2 viser befolkningen i Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut pr. 1. januar 1997, 

fordelt på køn og aldersgrupper. Tabellen viser, at den samlede befolkning i de 3 bygder 

var fordelt med 136 kvinder og 181 mænd. Der er således 33 pct. flere mænd end 

kvinder i bygderne. Kvindeunderskuddet er generelt for alle 3 bygder, fordelt med 21 

pct. i Saarloq, 35 pct. i Eqalugaarsuit og 41 pct. i Qassimiut. Gennemsnitsalderen 

var pr. 1. januar 1997 i Saarloq på 34,3 år, i Eqalugaarsuit på 30,0 år, 

mens den i Qassimiut var på 34,4 år. Til sammenligning var gennemsnitsalderen for 

alle Grøn-lands bygder på 29,2 år. 

Ved at vælge en aldersgruppering, der afspejler de forskellige behovs- og planlægningsfaser 

ses, at kun 8 pct. af den samlede befolkning i de 3 bygder udgøres af børn i 

førskolealderen. 26 pct. er i uddannelsesalderen, mens antallet i den erhvervsaktive alder 

- her defineret som 20-59 årige - er 55 pct. 11 pct. af befolkningen i de 3 bygder er i 

pensionistalderen. 

Tabel 3.2: Befolkningen i Saarloq, Eqaalugarsuit og Qassimiut pr. 

1. jan. 1997 

Saarloq Eqalugaarsuit Qassimiut I alt 

Alder Mænd Kvinde Mænd Kvinde Mænd Kvinde 

r 

r 

r 

0-5 - 5 7 9 3 - 24 

6-16 9 6 22 14 14 10 75 

17-19 - 1 5 1 1 1 9 

20-59 28 20 52 38 22 14 174 

60 + 4 2 6 6 8 9 35 

I alt 41 34 92 68 48 34 317 

Antager man, at den andel af befolkningen der er i den erhvervsaktive alder skal forsørge 

den resterende del af indbyggerene, fås en samlet forsørgerbyrde på 82 pct., 

hvilket er højere end landsgennemsnittets 71 pct., men markant lavere end den gennesnitlige 

forsørgerbyrde for Grønlands bygdebefolkning, der er på 92 pct. Også 

indbyrdes mellem de 3 bygder i Qaqortoq kommune er der forskelle. I Saarloq er forsørgerbyrden 

56 pct., i Eqalugaarsuit 78 pct., mens den i Qassimiut er 128 pct. 

Antallet af fødsler i perioden 1990 til 1995 fremgår af tabel 3.3. Der er i den analyserede 

periode født i alt 61 børn, fordelt på 30 drenge og 31 piger. Den gennemsnitlige 

fertilitetskvotient, defineret som antal levende fødte børn pr. 1.000 kvinder, var i 

perioden 1990-1995 30,2 i Saarloq, 29,0 i Eqalugaarsuit og 26,7 i Qassimiut. I 

de 3 bygder er der i perioden registreret 4 førstegangsfødende. Gennemsnitsalderen for 

disse var knap 24 år. 

Tabel 3.3: Antal fødte i Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut 1990-95 


Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger 

1990 2 2 5 - 2 3 

1991 - 2 3 3 2 - 

1992 - 1 3 2 1 3 

1993 2 1 2 2 1 1 

1994 2 - 2 4 2 1 

1995 - 3 1 3 - - 

I perioden 1990 til 1995 blev der registreret 29 dødsfald i de 3 bygder, fordelt på 18 

mænd og 11 kvinder. Af disse har der været 6 tilfælde af ikke-naturlige dødsfald. Den 

gennemsnitlige dødskvotient var i den analyserede periode 8,3 i Saarloq, 13,4 i 

Eqalugaarsuit og 18,4 i Qassimiut.


Boligerne i bygderne 

er i dag typisk selvbyggerhuse 

Der findes i de tre 

bygder 130 boliger... 

...men kun 33 anses 

som værende af god 

standard 

Sammenholder man tallene for fødsler og dødsfald ses, at disse ikke alene kan forklare 

den aftagende befolkningsudvikling i de 3 bygder. En stor del af forklaringen må der-for 

findes i indbyggernes flyttemønster. 

Det viser sig, at der i de 3 bygder er en meget høj flyttefrekvens. Alene i 1996 var 

næsten 40 pct. af indbyggerne involveret i enten til- eller fraflytning. Renser man 

tallene for interne flytninger i bygderne, var der i 1996 21 fraflytninger og 11 tilflytninger 

i Saarloq, 33 fraflytninger og 29 tilflytninger i Eqalugaarsuit samt 11 

fra-flytninger og 17 tilflytninger i Qassimiut (Til- og fraflytninger er opgjort i antal 

personer). Fraflytningerne er hovedsagelig gået til Qaqortoq by, Nuuk, Narsaq og 

Sisimiut kommune, mens tilflytterne hovedsagelig kommer fra Qaqortoq by, Narsaq 

og Paamiut kommune. Også internt i bygderne har der været høj flytteaktivitet. I 1996 

var der i Saarloq 10 interne flytninger, i Eqalugaarsuit 40 og i Qassimiut 5. 

4. Boligforhold 

Udviklingen på det grønlandske boligmarked er primært bestemt af politiske beslutninger, 

da Hjemmestyret efterhånden er med i finansieringen af alle nye boliger. Der 

bygges for tiden stort set ikke boliger med ren privat finansiering i Grønland. Den 

største del af boligbyggeriet i Grønlands bygder finder sted inden for selvbyggerområdet, 

hvor Hjemmestyret yder rente- og afdragsfrie boligstøttelån til 95 procent af 

materialeudgiften, mens selvbyggeren betaler de resterende 5 procent af materialerne 

og selv bygger huset. Det har i de seneste år typisk drejet sig om boliger af typen 

Illorput. De rente- og afdragsfrie lån afskrives over 33 år. 

Pr. 1. januar 1995 overtog A/S Boligselskabet INI den daglige administration af 

Hjemmestyrets og flertallet af kommunernes boliger. Qaqortoq kommune havde dog 

ikke pr. 1. januar 1997 indgået driftsaftale med A/S Boligselskabet INI. Pr. 1. januar 

1997 fandtes der i de 3 bygder i alt 130 bygninger til boligformål, fordelt med 29 i 

Saarloq, 53 i Eqalugaarsuit og 48 i Qassimiut. 

Ved landstingets godkendelse af finansloven for 1995 blev det besluttet, at A/S Boligselskabet 

INI skulle foretage en boligoptælling i samtlige bygder. Denne registrering 

blev i Saarloq, Eqalugaarsuit og Qassimiut foretaget i januar 1996. Målet for 

registreringen var at kategorisere bygdernes boliger i følgende 4 grupper: 

Status 1: Huset har en god standard og skal kun vedligeholdes. 

Status 2: Huset skal partielt renoveres for at sikre bevaring. 

Status 3: Huset skal gennemgående renoveres. 

Status 4: Huset planlægges saneret. 

Ved registreringen i Qaqortoqs bygder blev de 130 boliger inddelt i 4 grupper: 45 

boliger krævede partiel renovering, 20 boliger krævede gennemgribende renovering 

mens 32 blev instillet til sanering. 33 boliger var af god standard og skulle udelukkende 

vedligeholdes. INI anslog renoveringsudgifterne til ca. 5,8 mio. kr. samt 0,7 

mio. kr. til sanering. Fordelingen på de 3 bygder fremgår af tabel 3.1. Det kan særligt 

for husene der planlægges saneret oplyses, at udfra en tidligere politisk stillingtagen 

er det besluttet, at alle huse på under 35 m 2 på sigt skal udgå, hvilket i registreringen 

har medført, at næsten alle huse under 35 m 2 er placeret i gruppen for huse 

der planlægges saneret. 

Tabel 3.1: Bygdeboligernes standard 1996 

Status 1 Status 2 Status 3 Status 4 I alt 

Saarloq 10 9 2 8 29 

Eqalugaarsuit 12 18 10 13 53 

Qassimiut 11 18 8 11 48


52 elever gik i 

1995/96 i en af 

bygdeskolerne 

Der bor i dag 22 

personer med en 

erhvervsuddannelse i 

de tre bygder 

I Saarloq er størrelsen på husene typisk på mellem 30 m 2 og 50 m 2 . Den gennemsnitlige 

husstørrelse er på 45 m 2 . De fleste er typehuse, oftest enten Type 5 eller 

Type Igdlorput. Husene er forholdsvis af ældre dato, halvdelen er således fra før 1970. 

Der blev i 1996 af Qaqortoq kommune bevilget penge til 3 nye boliger. Af de 53 

boliger i Eqalugaarsuit, er de 38 på under 50 m 2 . Den gennemsnitlige husstørrelse 

er på 51 m 2 . Også her bor hovedparten af indbyggerne i typehuse, oftest Type EN2A 

eller Type Igdlorput. 21 huse er bygget efter 1970 og der blev bevilget penge til 2 

nye huse i 1996. I Qassimiut er den gennemsnitlige husstørrelse på 53 m 2 , og 

andelen af typehuse er ikke så høj som i kommunens øvrige 2 bygder. Typehusene er 

oftest Type 16 eller Type Igdlorput. Der er ikke bevilget penge til nybyggeri i 1996. 

I Saarloq var der ved udgangen af 1995 i alt 5 personer der havde restencer til Qaqortoq 

kommune for husleje og varmeudgifter. De tilsvarende tal for Eqalugaarsuit og 

Qassimiut var hhv. 12 og 5. 

5. Uddannelse 

Folkeskolen i Grønland er en kommunal skole, og til varetagelse af kommunalbestyrelsens 

opgaver vedrørende folkeskolen, er der nedsat et kultur- og undervisningsudvalg 

samt et skolenævn ved hver skole. Skolenævnsfunktionen i bygdeskolerne 

er dog flere steder overgået til bygdebestyrelsens regi. Der er i Grønland 9 

års undervisningspligt, og i næsten samtlige bygder kan der tilbydes undervisning i 

hele grundskoleforløbet. Skolerne i Alluitsup Paa og Kangaamiut tilbyder endvidere 

undervisning på 10. og 11. klassetrin. For elever, der ikke kan undervises hjemme i 

bygden, er der i næsten samtlige kommuner indrettet kollegier/elevhjem, der primært 

huser elever fra kommunens egne bygder. Dette er også tilfældet i Qaqortoq 

kommune. Således boede der på elevhjemmet i Qaqortoq 9 elever fra de tre bygder. 

Kommunens skolevæsen omfatter centralskolen i Qaqortoq samt tre bygdeskoler. 

Desuden gives der hjemmeundervisning på 6 af kommunens fåreholdersteder. Tabel 5.1 

viser elevtalsfordelingen i de tre kommunale bygdeskoler i perioden 1992 - 1996. 

Tabel 1: Elevfordelingen i bygdeskolerne 1992/93 - 1995/96 

1992/93 1993/94 1994/95 1995/96 

Saarloq 6 10 11 14 

Eqalugaarsuit 29 23 27 25 

Qassimiut 15 20 11 13 

Skolen i Saarloq blev opført midt i 1970’erne og rummer et klasseværelse med tilhørende 

kontor. Bygningen er i rimelig god stand. Lærerbesætningen på skolen er én 

uddannet lærer samt én timelærer. Skolen i Eqalugaarsuit er opført over to omgange 

i hhv. 1974 og 1978. Bygningen er i rimelig god stand og rummer tre klasselokaler 

samt lærerværelse. Lærerbesætningen er to uddannede lærere samt to timelærere. 

Skolen i Qassimiut blev i 1965 flyttet fra en mindre boplads og genopført i bygden. 

Den blev renoveret i slutningen af 1980’erne, og er i dag i rimelig god stand. Skolen 

rummer 2 klasselokaler. Lærerbesætningen på skolen er én uddannet lærer samt 1-2 

timelærere. 

Der er i bygderne ingen mulighed for uddannelse udover folkeskolen bortset fra oplæring 

i de traditionelle fiskeri- og fangsterhverv. Uddannelsessøgende er derfor nødsaget 

til at lade sig uddanne i Qaqortoq by eller andre uddannelsesbyer på kysten. Hvis 

man ser på de 862 forskellige personer, der har boet i de tre bygder i perioden 1979 - 

1997 viser det sig, at 100 har fuldført en erhvervsuddannelse, fordelt på 15 i Saarloq, 

38 i Eqalugaarsuit og 47 i Qassimiut. Ser man på inbyggerne i de tre bygder pr. 

1. januar 1997, viser det sig, at 22 personer har fuldført en erhvervsuddannelse. Yderligere 

har 14 personer påbegyndt en erhvervsuddannelse, men ikke fuldført den. Tabel 

8.2 viser antallet af indbyggere med en uddannelse, fordelt på uddannelsestype.


Normeringen med 

hensyn til sundhedspersonale 

er ikke 

opfyldt i Eqalugaarsuit 

Tabel 8.2: Antal indbyggere med erhvervsuddannelse pr. 1. jan. 1997 


Skibsmontør - - 1 

STI Bygge & Anlæg - - 1 

Tømrer - 1 1 

STI Handel & Kontor - 1 - 

HK-assistent - 6 1 

Køkkenassistent - - 1 

Fiskeriassistent - 1 - 

Vodbinder 1 - - 

Renavler - - 1 

STI Socialmedhjælper - - 1 

Sundhedsmedhjælper - - 1 

Folkeskolelærer - 2 1 

Eskimolog 1 - - 

I alt 2 11 9 

6. Sundhed og sociale forhold 

Sundhedsforhold 

Sundhedsvæsenet i Grønland er opdelt i distrikter, der som hovedregel følger den kommunale 

inddeling. Dette har dog ikke været tilfældet for Qaqortoq Sundhedsdistrikt før 

pr. 1. januar 1996, da distriktet foruden Qaqortoqs bygder tillige omfattede Ammassivik 

og Alluitsup Paa. I forbindelse med færdiggørelsen af det nye sygehus i 

Nanortalik, blev Ammassivik og Alluitsup Paa overført til Natortalik Sundhedsdistrikt, 

således at sundhedsdistriktet også her svarer til kommuneinddelingen. 

Således findes der i dag et sygehus og en tandklinik i næsten alle kommuner. Da det 

kræver en manuel gennem-gang af alle patientregistreringer i 1994 og 1995 at få de tre 

bygder i Qaqortoq kom-mune ud, vil kun 1996 vil blive analyseret mht. 

sygehusoplysninger. 

De enkelte kommuner har ansvaret for den almene sundhedstjeneste over for den lokale 

befolkning i by som bygd. Samtlige sundhedsdistrikter er i stand til at behandle 

almindeligt forekomne sygdomme, men ved mere komplicerede sygdomsforløb henvises 

patienter til behandling i Nuuk eller i Danmark. 

Qaqortoq sygehus betjener sundhedsfagligt alle kommunens tre bygder, og afhængigt af 

den enkelte bygds størrelse, er der etableret en sundhedsfaglig myndighed i bygden 

under ansvar over for chefdistriktlægen. Meningen har været, at i de største bygder 

skulle denne faglige myndighed bestå af en sygeplejerske, i mindre bygder af en sundhedsmedhjælper 

og i de mindste bygder af en medicindepotforvalter. Praksis har dog 

vist, at sundhedspersonalet i Eqalugaarsuit består af én medicindepotforvalter hvor 

normeringen oprindelig er én sundhedsmedhjælper, mens personalet i hhv. Saarloq og 

Qassimiut følger normeringen, dvs. hhv. én medicindepotforvalter og én sundhedsmedhjælper. 

Sundhedspersonalet har i praksis døgnvagt, og er aflønnet ifølge SIKoverenskomst. 

I alle tre bygder består de sundhedsmæssige bygningsfaciliteter af en kombineret bolig/ 

bygdekonsultation. Bygningen i Saarloq blev opført i 1978, mens bygningen i 

Eqalu-gaarsuit blev opført i 1990. Begge bygninger er i god stand. Der er i 1997 

planlagt opførsel af en ny bygdekonsultation i Qassimiut i forbindelse med 

servicehus, til erstatning for den gamle fra 1960. 

Tabel 6.1 viser en opgørelse over antallet af henvendelser til de tre bygdekonsultationer 

i perioden 1994 - 1996. Som det fremgår af tabellen, var der i alt 4.225 ambulante 

henvendelser i perioden, fordelt på 729 i Saarloq, 2.097 i Eqalugaarsuit og 

1.399 i Qassimiut. Kun i Qassimiut har der været en stigning i antallet af 

henvendel-ser, hvilket også skal ses i sammenhæng med aldersfordelingen i bygden. Af


Hver af de tre bygder 

har et 

ældrekollektiv... 

...men mange vælger 

at blive boende 

hjemme 

tabel 3.2 fremgik, at næsten 21 pct. af indbyggerne i Qassimiut pr. 1. januar 1997 var 

over 60 år gamle. 

Tabel 6.1 Ambulante henvendelser til bygdekonsultationerne. 94-96 

1994 1995 1996 

Saarloq 327 235 167 

Eqalugaarsuit 903 755 439 

Qassimiut 472 428 499 

Tabel 6.2 viser en samlet opgørelse over udskrevne patienter med bopæl i de tre bygder 

fra Qaqortoq Sygehus for året 1996. Tabellen er opdelt i aldersgrupper. Det fremgår, at 

i alt 80 patienter blev udskrevet fra Qaqortoq sygehus i 1996, fordelt på 31 mænd og 

49 kvinder. Den gennemsnitlige indlæggelsestid var 8 dage. Ser man på det samlede 

antal udskrevne patienter fra Qaqortoq kommune, viser det sig, at ca. 13 pct. af alle 

udskrevne kan henføres til en af de tre bygder i kommunen. 

Tabel 6.2 Antal udskrevne patienter fra Qaqortoq Sygehus. 1996 

0 - 14 år 15 - 64 år 65 - år 

Antal udskrevne patienter 10 57 13 

Sociale forhold 

Det sociale sikkerhedsnet i Grønland består dels af en række forsorgsmæssige tilbud 

vedr. såvel økonomiske som ikke-økonomiske ydelser, der udløses efter individuelle 

behov, dels en række økonomiske ydelser, der udbetales efter objektive kriterier, de 

såkaldte sikringsydelser. 

For at sikre de ældres situation i samfundet, er det fra kommunens side tilstræbt, at 

enhver ældre borger skal kunne forblive i sit eget hjem så længe det er forsvarligt. 

Hver bygd har dog et ældrekollektiv med plads til 6 beboere i hver. Der er ingen 

venteliste til disse, tværtimod har der været mangel på ældre beboere, hvorfor nogle af 

værelserne midlertidigt er udlejet til yngre samt som kontorer. For at servicere de ældre 

medborgere har kommunen etableret en hjemmehjælpsordning, som i samarbejde med 

sundhedsvæsenets personale bistår de ældre med pleje og bistand i hjemmet. 

Tabel 6.3 viser antallet af hjemmehjælpsmodtagere i de tre bygder i perioden 1992 - 

1995. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har i perioden ligget stabilt på 18 personer, 

og i 1995 beløb kommunens udgifter til hjemmehjælp i de tre bygder sig til 550.200 

kr. 

Tabel 6.3: Antal hjemmehjælpsmodtagere i Qaqortoq’s bygder. 92-95 

1992 1993 1994 1995 

Saarloq 7 5 5 5 



Kommunens socialudvalg er pligtig til at stille det nødvendige antal pladser i daginstitutioner 

til rådighed for kommunens indbyggere. I bygderne findes der dog ingen 

traditionelle børneinstitutioner, men der har til hver af bygderne været normeret hvad 

der svarer til 1,5 stillinger til dagpleje. Forældrebetalingen, der er afhængig af forældrenes 

indkomst, udregnes som en procentandel af driftsudgifterne, dog med fast-satte 

minimum- og maksimumbeløb. 

Tabel 6.4 viser antallet af dagplejebørn i de tre bygder i perioden 1992 - 1995. Det 

fremgår af tabellen, at antallet af dagplejemodtagere i perioden er faldende i alle tre 

bygder, samt at der i 1995 i alt var 8 børn i dagpleje. I 1995 beløb kommunens udgifter 

til dagpleje i de tre bygder sig til 515.849 kr.


I alt 35 personer i de 

tre bygder modtog 

takstmæssig hjælp i 

1995... 

...mens 43 modtog 

social førtidspension 

eller alderspension 

Tabel 6.4: Antal dagplejemodtagere i Qaqortoq’s bygder. 1992 - 1995 

1992 1993 1994 1995 




Til lønmodtagere, der er medlemmer af SIK, ydes der økonomisk hjælp med faste 

takster i tilfælde af arbejdsløshed eller sygdom. Understøttelsen er betinget af længden 

af den forudgående beskæftigelse, og kan ydes i 13 uger i løbet af 12 på hinanden 

følgende måneder. Den takstmæssige hjælp udbetales med 60 pct. af SIK-lønnen for 

ufaglærte eneforsørgere og med 50 pct. for øvrige lønmodtagere. 

Tabel 6.5 viser antal modtagere af takstmæssig hjælp ved arbejdsløshed, mens tabel 

6.6 viser antal modtagere af takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke. 

Tabel 6.5: Modtagere af takstmæssig hjælp, arbejdsløshed. 1992-95 

1992 1993 1994 1995 




Som det fremgår af tabellerne, modtog i alt 22 personer i 1995 takstmæssig hjælp ved 

arbejdsløshed, og specielt i Qassimiut har antallet været faldende. Den takstmæssige 

hjælp ved sygdom og ulykke fordelte sig i 1995 på 13 personer, og her har specielt 

forløbet i Eqalugaarsuit været meget varierende. I 1995 beløb kommunens udgifter 

til takstmæssig hjælp i de tre bygder for arbejdsløshed samt sygdom og ulykke sig til 

hhv. 96.725 kr. og 32.986 kr. 

Tabel 6.6 Modtagere af takstmæssig hjælp, sygdom og ulykke. 92-95 

1992 1993 1994 1995 




I 1991 trådte nye pensionsregler i kraft, hvorefter personer mellem 18 og 59 år kunne 

tilkendes social førtidspension, mens personer over 59 år kunne tilkendes alderspension. 

Førtidspensionen er individuel bestemt og tilkendes, hvis erhvervsevnen 

skønnes varigt nedsat. 

Tabel 6.7 viser antallet af alderspensionister i de tre bygder i perioden 1992 - 1995. I 

1995 beløb kommunens udgifter til alderspension i de tre bygder sig til 2.266.401 kr., 

fordelt på i alt 21 personer. Tabel 6.8 viser antallet af sociale førtidspensionister i de 

tre bygder i perioden 1992 - 1995. I 1995 beløb kommunens udgifter til social førtidspension 

i de tre bygder sig til 2.266.401 kr., fordelt på i alt 12 personer. 

Tabel 6.7: Antal alderspensionister i Qaqortoq’s bygder. 1992 - 1995 

1992 1993 1994 1995 




Tabel 6.8 Antal sociale førtidspensionister i Qaqortoq’s bygder. 

1992 - 1995 

1992 1993 1994 1995 



Qassimiut 5 5 5 4


Sælfangst har 

traditionelt været 

hovederhvervet i 

Sydgrønland... 

...og tegner sig i dag 

for 40 pct. af den 

indhandlede værdi i de 

tre bygder 

områderne: Anden offentlig hjælp, foranstaltninger for børn og unge, børneforsorg, 

plejeophold for børn i Grønland samt plejeophold i øvrigt. 

Udgifterne til anden offentlig hjælp, dvs. udvidet behovsvurderet hjælp, trangsvurderet 

hjælp samt engangshjælp beløb sig i 1995 til 696.139 kr. og omfattede i de tre bygder 

hhv. 18, 97 og 9 personer. 

Der var i 1995 ingen udgifter til foranstaltninger for børn og unge. Udgifter til børneforsorg 

beløb sig i 1995 til 23.925 og omfattede 3 børn i Qassimiut. Endelig var der 

i 1995 udgifter til plejeophold på 202.018 kr. omfattende 2, 4 og 5 personer i hhv. 

Saar-loq, Eqalugaarsuit og Qassimiut. 

7. Erhvervsforhold 

Erhvervsforholdene i Grønland har de seneste 50 år været kendetegnet af store forandringer, 

og dette har også haft betydning for beskæftigelsen i Qaqortoq’s bygder. 

Bygdernes indbyggere var i første halvdel af århundredet hovedsageligt beskæftiget med 

fangst af sæler, specielt klapmydser, som fandtes i rigeligt antal. Når denne fangst har 

vist sig af faldende betydning, skyldes det bl.a. klimaforandringer, der resulterede i 

højere havvandstemperaturer og mindre storis, og dermed dårligere betingelser for 

sælerne, men også at fiskeriet samtidig blev gjort mere attraktivt og derfor tiltrak sig 

større interesse. Selv om det i begyndelsen var tanken, at fiskeriet skulle være et 

supplement til fangsten, gjorde det stærkt stigende antal torsk, der fulgte med det 

varmere havvand, at fiskeriet snart blev bygdernes hovederhverv, specielt det indenskærs 

småbådsfiskeri. 

I de seneste år er der igen sket klimatiske ændringer, og siden begyndelsen af 1990’erne 

har torskefiskeriet i Sydgrønland været af marginal betydning. Derimod er der 

efterhånden kommet flere og flere sæler, og sælerne tegnede sig i 1996 for ca. 40 pct. 

af den indhandlede værdi i Qaqortoq’s tre bygder. Alligevel kan man ikke betragte 

beskæftigelsen i hverken fiskeri- eller fangstsektoren som den vigtigste i forhold til 

erhvervssammensætningen i bygderne. 

I 1997 spurgte Grønlands Statistik de tre bygders bestyrelser, hvorledes arbejds-styrken 

var fordelt på udvalgte erhverv i deres bygd pr. 1. januar 1997. Arbejds-styrken 

defineres her som summen af personer i beskæftigelse og arbejdsløse, alle mellem 15 

og 59 år. Tabel 7.1 viser bygdebestyrelsernes beregninger. 

Tabel 7.1: Erhvervssammensætningen i Qaqortoq’s bygder. 1. jan. 97 


1. Fiskeri, fangst og landbrug 8 8 8 

2. Nærings- og nydelsesmiddel 8 11 5 

3. Forsyning 3 2 4 

4. Bygge og anlæg - 5 1 

5. Handel mv. 4 7 4 

6. Offentlig service 8 36 10 

7. Arbejdsløse 7 11 2 

I alt 38 80 34 

Følgende erhverv knytter sig til erhvervsgrupperingen: 

1. Fiskeri, fangst, fåreavl, rensdyravl, gartneri, landbrug eller relaterede erhverv. 

2. Indhandling, bearbejdning af fisk og fangst, bager, vodbinder mv. 

3. El-, vand- og varmeforsyning, forbrænding mv. 

4. Tømrer, murer, maler, blikkenslager, elektrikker eller anden byggevirksomhed. 

5. KNI-butikken, kioskmedarbejder, grill mv. 

6. Offentlig administration, undervisning, sundhed, hjemmehjælp, dagpleje mv. 

Det fremgår af tabellen, at beskæftigelse inden for offentlig service i dag må betragtes 

som hovederhvervet i de tre bygder. Således defineres 54 personer som beskæftigede i


Den offentlige sektor 

er stor. Også i 

bygderne 

Der blev i 1996 

indhandlet for 1,1 

mio. kr. til de tre 

bygder... 

...og grønlandssælen 

var den mest 

indhandlede art 

Bygdernes indbyggere 

indhandlede for ca. 

800.000 kr. i 1996 

dette erhverv, svarende til 36 pct. af arbejdsstyrken i bygderne. 24 personer er beskæftigede 

inden for fiskeri- og fangsterhvervet, mens 24 personer er beskæftiget inden for 

dettes følgeerhverv, dvs. indhandling og bearbejdning af fisk og fangst. Bygdebestyrelserne 

har beregnet antallet af arbejdsløse til 20 personer, dvs. ca. 13 pct. 

Indhandlinger 

Af ovenstående fremgår det, at bygderne erhvervsmæssigt er afhængig af indhandlingsfaciliteterne. 

Tabel 7.2 viser en opgørelse over værdien af indhandlingsene på de 

tre bygdeanlæg i perioden 1994 til 1996. Af tabellen fremgår, at der i 1996 blev indhandlet 

for i alt ca. 1,1 mio. kr. samt, at det nu er i Eqalugaarsuit værdien af 

indhand-linger er størst. Indhandlinger af sæl tegner sig for den største værdi. Der blev i 

1996 indhandlet sæl for ca. 440.000 kr., svarende til 40 pct. af den totale indhandlede 

værdi. Af disse var grønlandssæl den vigtigste art og tegnede sig for 64 pct. af værdien 

af alle sælindhandlingerne, i alt 640 stk. Værdien af fjordtorsk beløb sig til ca. 

360.000 kr., svarende til ca. 32 pct. af den totale indhandlingsværdi i 1996, i alt 

145.160 kg. Fjord-torsk blev næsten udelukkende indhandlet i Eqalugaarsuit. Laks 

og fjeldørred beløb sig til ca. 81.000 kr., svarende til ca. 7 pct. af den totale 

indhandlingsværdi, i alt 9.840 kg. 

Tabel 7.2: Værdien af indhandlinger til Qaqortoq’s bygder. 1994-96 


1994 219.700 24.336 477.878 

1995 149.806 302.878 304.912 

1996 144.373 501.572 461.044 

Tabel 7.3 viser værdien af de samlede indhandlinger, indhandlet af de tre bygders indbyggere 

i 1996. Tabellen giver samtidig et billede af, i hvor høj grad bygdernes indbyggere 

indhandler i de bygder de har bopæl. 

Tabel 7.3: Værdi og indhandlingssted for Qaqortoq’s bygders 

indbyggere. 1996 


Qaqortoq by 116.760 21.657 5.437 

Nanortalik 6.309 - - 

Ammassavik 836 - - 

Saarloq 79.785 1.950 - 

Eqalugaarsuit 50.435 393.500 - 

Qassimiut - 443 165.395 

Narsaq by 7.510 390 - 

I alt 216.635 417.940 170.832 

Det fremgår af tabellen, at den samlede værdi af indhandlinger foretaget af de tre bygders 

indbyggere i 1996, beløb sig til godt 800.000 kr., hvoraf indhandlinger for knap 

700.000 kr. blev indhandlet til de tre bygders indhandlingsanlæg. Ser man på de totale 

indhandlinger på anlæggene i de tre bygder, tegner bygdernes egne indbyggere sig 

således kun for knap to tredjedele. For en nærmere gennemgang af indhandlingernes 

betydning for indkomsterne, se afsnittet om indkomstforhold. 

Over halvdelen af Saarloq’s indbyggeres indhandlinger foretages i Qaqortoq by, mens 

kun ca. 37 pct. indhandles i Saarloq. Desuden indhandles ca. 23 pct. i Eqalugaarsuit. 

Indbyggerne i Eqalugaarsuit indhandler næsten udelukkende til indhandlingsanlægget 

i Eqalugaarsuit. Kun ca. 6 pct. indhandles uden for Eqalugaarsuit, hovedsageligt 

i Qaqortoq by. Lignende forhold tegner sig for indhandlingerne foretaget af 

Qassimiut’s indbyggere. 97 pct. indhandles i Qassimiut, resten i Qaqortoq by. 

De tre bygdebestyrelser har også oplyst antallet af fiskefartøjer i bygderne pr. 1. januar


Royal Greenland A/S 

modtog i 1996 41,6 

mio. kr. til drift af 

bygdeanlæg 

Det samlede underskud 

på de tre bygdeanlæg 

var på 892.000 kr. i 

1996 

De tre bygder 

forbrugte 7.515 

mandtimer i 1995 

Tabel 7.4: Antal joller og kuttere i Qaqortoq’s bygder. 1. januar 1997 


Joller 7 8 16 

Kuttere 1 2 - 

Royal Greenland A/S’ bygdeanlæg 

Hovedparten af den landbaserede fiskeindustri i Grønland drives af Royal Greenland 

A/S, der har 16 fabrikker og 44 bygdeanlæg, heraf 3 bygdeanlæg i Qaqortoq kommunes 

bygder. I 1996 modtog Royal Greenland A/S fra hjemmestyret 41,6 mio. kr. til 

driften af bygdeanlæg, svarende til knap én mio. kr. pr. bygdeanlæg, incl. Royal 

Greenland A/S’s udgifter til administration af ordningen. 

I langt de fleste bygder er den primære funktion for Royal Greenland A/S at sikre indhandlingsmulighederne 

for de lokale fiskere og fangere, og bygdeanlæggene er således 

en del af det råvareforsyningsnet Royal Greenland A/S råder over i forbindelse med 

fremskaffelse af råvarer til videre produktion. 

Tabel 7.5 viser de realiserede 1996-regnskaber for bygdeanlæggene i Saarloq, Eqalugaarsuit 

og Qassimiut. Beløbene er opgivet i 1.000 kr. 

Tabel 7.5: Realiserede 1996-regnskaber for bygdeanlæg i Qaqortoq’s 

bygder. 


Omsætning 0 0 13 

Variable omkostninger -81 -202 -168 

Kapacitetsomkostninger -50 -87 -72 

Fællesomkostninger -65 -94 -85 

Resultat -196 -384 -312 

Som det fremgår af tabellen, har alle bygdeanlæg i Qaqortoq kommune udvist 

underskud i 1996. Det samlede underskud var på 892.000 kr., hvilket var 130.000 kr. 

bedre end budgetteret. 

Den begrænsede realiserede omsætning kan henføres til, at den største del af de indhandlede 

mængder fisk og fangst videretransporteres til produktionsanlæggene i byerne. 

Videretransporterede varer registreres ikke i omsætningen, men fratrækkes den 

samlede indhandling. De videretransporterede råvarer giver dækningsbidrag på produktionsanlæggene 

i de byer, hvor varen forarbejdes. 

I de variable omkostninger indgår vareforbrug, der er baseret på indhandlingspriser, som 

er aftalt mellem KNAPK og Royal Greenland A/S, omkostninger til emballage og 

hjælpestoffer, herunder olie og el, direkte produktionsløn og personaleomkostninger 

samt omkostninger til fragt. Kapacitetsomkostningerne udgøres af de omkostninger, 

som er nødvendige for at opretholde et givet kapacitetsgrundlag. Endelig udgør fællesomkostninger 

de vurderede træk på centrale som administrative ressourcer, der ikke 

kan henføres til de enkelte bygdeanlæg. 

Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 

Qaqortoq kommune fik af Hjemmestyret i 1995 bevilget ca. 21.000 mandtimer til brug 

i forbindelse med gennemførelse af beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. 7.515 af 

disse blev brugt i de tre bygder, hovedsageligt til skindproduktion på bygdernes produktionsværksteder. 

Fordelingen af mandtimerne fremgår af tabel 7.6. Det totale antal 

mandetimer svarer til ca. 4 fultidsstillinger i ét år.


Den gennemsnitlige 

indkomst i bygderne 

svarer til 65 pct. af 

niveauet i byerne 

Den gennemsnitlige 

skattepligtige 

husstandsindkomst var 

i Tussaaq under 

100.000 kr. 

Tabel 7.6: Antal mandtimer forbrugt i Qaqortoq’s bygder. 1995 


Skindsystuer 1.216 2.224 2.319 

Fugleplukning 591 496 669 

I alt 1.807 2.720 2.988 

I 1995 var i alt 38 personer involveret i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger fordelt 

på 6 i Saarloq, 16 i Eqalugaarsuit og 17 i Qassimiut. Qaqortoq kommunes 

ud-gifter til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger beløb sig i 1995 til ca. 230.000 

kr., mens udgifterne til selve produktionsværkstederne beløb sig til godt 750.000 kr. 

8. Indkomstforhold 

Grundlaget for indkomsopgørelserne i dette afsnit er kommunernes slutopgørelser. 

Skattelovens indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, således at bruttoindkomsten 

med fradrag af udgifter afholdt for at erhverve indkomsten, bliver beskattet. 

Den skattepligtige indkomst omfatter den samlede årsindtægt fratrukket de ligningsmæssige 

fradrag eller standardfradrag. Landstinget fastsætter størrelsen af standard- og 

personfradraget. Standardfradraget har siden indkomståret 1990 været på 6.000 kr. for 

enlige og 12.000 kr. for ægtepar. Personfradraget har siden indkomståret 1992 været på 

40.000 kr. for enlige og 80.000 kr. for ægtepar. 

Generelt viser indkomstdata for 1995, at befolkningen i bygderne tjener væsentligt 

mindre end befolkningen i byerne. Således var den gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomst 

i bygderne 158.202 kr. sammenlignet med byernes indkomst på 

243.221 kr. Husstandene i bygderne har med andre ord en gennemsnitlig skattepligtig 

indkomst der svarer til 65 pct. af indkomsten for husstandene i byerne. 

Forskellene i tallene skal dog tages med et vist forbehold, da den informelle økonomi i 

bygderne erfaringsmæssig er meget høj, således at tallene ikke nødvendigvis siger 

noget om forskelle i levestandard. Den informelle økonomi i bygderne vil oftest foregå 

i forbindelse med bytning af varer og tjenesteydelser indbyggerne imellem samt fiskeri 

og fangst til eget forbrug. Endelig skal der gøres opmærksom på, at forskelle i de gennemsnitlige 

husstandsstørrelser kan have indflydelse på de beregnede indkomsttal. Således 

vil bygder med store husstande typisk have en lavere gennemsnitlig husstandsindkomst. 

De gennemsnitlige husstandsstørrelser svinger fra 1,8 i Narsaq kommune til 

4,4 i Upernavik kommune. 

Også bygderne imellem er der store forskelle i indkomsterne. Figur 8.1 viser bygdernes 

gennemsnitlige husstandsindkomst opgjort pr. kommune for 1995. Selvom den 

gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomst for samtlige bygder var på 157.034 

kr. viser figuren, at de gennemsnitlige indkomster svinger fra 107.036 kr. pr. husstand 

i Avanersuaq kommune til 212.922 kr. pr. husstand i Narsaq kommune. Tallene dækker 

således over en gennemsnitlig husstandsindkomst i bygden Tussaaq på 97.562 kr. 

til 303.598 kr. i Narsarsuaq, som pga. lufthavnen dog ikke er en traditionel bygd.


Bygderne i Qaqortoq 

kommune havde i 

1995 en gns. 

husstandsindkomst på 

149.418 kr. 

Figur 8.1: Bygdernes gns. husstandsindkomst 1995. 1.000 kr. 

Ava 

Ill 

Tas 

Kan 

Sis 

Qaq 

Aas 

Man 

Nan 

Uum 

Qeq 

Upe 

Qas 

Paa 

Ilu 

Nuu 

Nar 

0 50 100 150 200 

Det fremgår envidere af figuren, at bygderne i Qaqortoq kommune har en gennemsnitlig 

skattepligtig indkomst i 1995 på 149.418 kr. Den gennemsnitlige 

husstandsind-komst var højst i Qassimiut med 155.730 kr. Tabel 8.1 viser, at også 

inden for kommunen er der forskelle bygderne imellem. Af tabellen fremgår, at den 

samlede skattepligtige indkomst for de tre bygder i årene 1992, 1994 og 1995 var på 

ca. 15 mio. kr., mens den i 1993, som var et år med stor arbejdsløshed, var på ca. 13 

mio. kr. 

Tabel 8.1: Skattepligtige indkomster for Qaqortoq’s bygder. 1992-95 


1992 3.084.304 6.913.949 5.437.911 

1993 2.858.026 5.040.904 4.912.472 

1994 2.979.763 6.035.919 5.474.634 

1995 3.679.854 6.440.667 4.671.893 

I Saarloq var de skattepligtige indkomster i 1995 sammensat af indkomster fra 58 forskellige 

personer, hvilket giver en gns. årsindkomst pr. skattepligtig på 63.466 kr. I 

Eqalugaarsuit var de sammensat af indkomster fra 83 personer, hvilket giver en gns. 

årsindkomst pr. skattepligtig på 77.598 kr. Qassimiut havde de højeste gns. årsindkomster 

pr. skattepligtige; 49 personer tjente i gennemsnit 95.345 kr. i 1995. 

Tabel 8.2 viser sammensætningen af indkomsterne i 1995. Det fremgår af tabellen, at 

der er store forskelle bygder imellem på, hvor stor en andel af indkomsterne der er hhv. 

A- og B-indkomst. I Saarloq er 8,2 pct. af indkomsterne B-indkomster, mens de 

tilsvarende andele for Eqalugaarsuit og Qassimiut er hhv. 28,3 pct. og 11,7 pct. 

End-videre fremgår det, at de omkostningsbestemte fradrag og/eller standardfradrag, i 

Eqa-lugaarsuit er betydelig højere end i Saarloq og Qassimiut. 

Tabel 8.2: Indkomstsammensætningen for Qaqortoq’s bygder. 1995 


A-indkomst 3.887.370 6.704.113 4.729.339 

B-indkomst 347.669 2.645.194 628.561 

Ligningsmæssige fradrag 113.827 2.210.000 334.547 

Personfradrag 2.700.274 4.320.000 2.300.000


Overførselsindkomster 

ne i bygderne er en 

vigtig del af 

indkomstgrundlaget 

43 personer i de tre 

bygder modtog i 1995 

alders- eller social 

førtidspension 

Kun 8,1 pct. af den 

skattepligtige 

indkomst stammede 

fra indhandlinger 

De samlede restancer i 

de tre bygder var på 

2,7 mio. kr. ved 

udgangen af 1995. 

Overførselsindkomster 

Tabel 8.3 viser overførselsindkomsterne for Saarloq, Eqalugaarsuit og 

Qassimiut i perioden 1992 til 1995. Overførselsindkomster er oftest af social art, og 

består her af offentlig hjælp, dvs. takstmæssig ved barsel eller arbejdsløshed, 

takstmæssig hjælp ved sygdom og ulykke, udvidet behovsvurderet hjælp, 

trangsbestemt hjælp, hjemrejsehjælp og engangshjælp. Desuden består 

overførselsindkomsterne af social førtidspension, alderspension, boligsikring samt 

kommunalt og Hjemmestyre betalt uddannelsesstøtte. Qaqortoq kommunes udgifter til 

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og produk-tionsværksteder behandles i 

afsnittet om erhvervsforhold. 

Tabel 8.3 Sociale overførselsindkomster for Qaqortoq’s bygder. 92-95 


1992 1.245.014 1.722.284 1.851.047 

1993 1.197.483 2.227.541 1.756.377 

1994 1.301.826 1.903.598 1.549.734 

1995 1.191.351 1.962.512 1.551.309 

Det fremgår af tabellen, at overførselsindkomsterne i hele den analyserede periode årligt 

har ligget på knap 5 mio. kr. Sammenholdes tabellen med tabel 3.1, ses at udviklingen 

i overførselsindkomsterne, specielt de sociale overførsler til pensionister 

hænger nøje sammen med befolkningsudviklingen. 

I Saarloq beløber overførselsindkomsterne sig til 32 pct. af de skattepligtige indkomster 

i 1995, mens de tilsvarende tal for Eqalugaarsuit og Qassimiut er hhv. 

30 og 33 pct. I alle tre bygder er den tungeste post inden for de sociale overførselsindkomster 

alders- og social førtidspension. I Saarloq modtog 11 personer i 1995 således 

ca. 820.000 kr., mens 15 personer i Eqalugaarsuit modtog ca. 1,1 mio. kr. og 17 

per-soner i Qassimiut modtog ca. 1,3 mio. kr. I alt 19 personer modtog i 1995 

455.300 kr. i uddannelsesstøtte fra Hjemmestyret, fordelt på 4 personer i Saarloq, 11 i 

Eqalugaar-suit og 4 i Qassimiut. 

Indhandling af fisk og fangst 

Tabel 8.4 viser værdien af indhandlingerne af fisk og fangst for Saarloq, Eqalugarsuit 

og Qassimiut i perioden 1994 til 1996. Af tabellen fremgår, at den samlede værdi af 

indhandlinger i 1994 og 1995 har ligget stabilt på ca. 1,2 mio. kr. mens den i 1996 

faldt til ca. 800.000 kr., primært på grund af et markant fald i indhandlingerne fra indbyggerne 

i Qassimiut. 

Tabel 8.4: Værdien af indhandlinger for Qaqortoq’s bygder. 1994-96 


1994 262.641 323.792 568.981 

1995 277.019 341.715 581.021 

1996 216.635 417.940 170.832 

Sammenligner man værdien af indhandlinger i 1995 med den skattepligtige indkomst 

for 1995 viser det sig, at kun 8,1 pct. af indkomsterne stammer fra indhandlinger. 9,3 

pct. af indkomsterne i 1995 i Saarloq stammede fra indhandlinger, mens det tilsvarende 

tal i Eqalugaarsuit var 5,3 pct. og 12,4 pct. i Qassimiut. 

Offentlige restancer 

Tabel 8.5 viser en opgørelse over de offentlige restancer fra indbyggerne i de tre bygder. 

Af tabellen fremgår, at de totale restancer ved udgangen af 1995 var på godt 2,7 mio. 

kr. Dette svarer til, at restancerne i 1995 beløb sig til ca. 20 pct. af de samlede 

skattepligtige indkomster, eller ca. 8.300 kr. for hver indbygger i de tre bygder.


De typiske restancer 

er skyldig A-bidrag 

samt husleje og varme 

Kommunens udgifter 

fordeles på bygderne 

Periodeafgrænsning og 

regnskabsprincipper 

Tabel 8.5: Offentlige restancer for Qaqortoq’s bygder. 1992 - 1995 


1992 374.271 2.407.554 618.134 

1993 408.513 3.321.250 830.780 

1994 492.158 2.841.684 729.916 

1995 489.987 1.539.203 692.646 

I Saarloq har restancerne vist en stigende tendens og lå ved udgangen af 1995 på knap 

en halv mio. kr. Den tungeste post er skyldig alimentationsbidrag, dvs. ikke betalte 

børnebidrag, hvor den samlede gæld i 1995 var på 244.082 kr., svarende til ca. 50 pct. 

af de totale restancer. 19 personer skyldte i 1995 til sammen knap 90.000 kr. til bygde 

el-værket, mens restencerne til husleje og varme var godt 70.000 kr. 

I Eqalugaarsuit har restancerne været faldende siden 1993 og beløb sig til ca. 1,5 

mio. kr. ved udgangen af 1995. Den tungeste post er også hér skyldig 

alimentationsbidrag, hvor den samlede gæld i 1995 var på 685.423 kr., svarende til ca. 

45 pct. af de totale restancer. 41 personer skyldte i 1995 til sammen knap 141.406 kr. 

til bygde el-værket, mens restencerne til husleje og varme var ca. 77.000 kr. i husleje 

og varme. 

I Qassimiut har restancerne ligget stabilt omkring 600 - 800 tusinde kr. i perioden, 

og beløb sit ved udgangen af 1995 til knap 700.000 kr. Som i Saarloq og 

Eqalugaarsuit er den tungeste post også hér skyldig alimentationsbidrag, hvor den 

samlede gæld i 1995 var på 204.786 kr., svarende til ca. 30 pct. af de totale restancer. 

25 personer skyldte i 1995 til sammen knap 90.000 kr. til bygde el-værket. 

De samlede skatterestancer var i 1995 på i alt 479.411 kr. Disse var fordelt på 10.788 

kr. i Saarloq, 361.614 kr. i Eqalugaarsuit og 107.009 kr. i Qassimiut. 

9. Bygdernes offentlige økonomi 1992 - 1996 

Dette afsnit omfatter en opgørelse over Qaqortoqs kommunale udgifter for 1992 - 1995 

i forbindelse med den kommunale drift af kommunens 3 bygder: Saarloq, Eqalugaarsuit 

og Qassimiut. Formålet er, ved hjælp af konkrete nøgletal, at give et overblik 

over de økonomiske overførsler mellem Qaqortoq kommune og kommunens bygder. 

Afsnittet redegør tillige for Hjemmestyrets udgifter til drift og investeringer, fx til 

havneanlæg, el- og vandforsyning i perioden 1990 til 1996. For en gennemgang af 

Hjemmestyrets udgifter til indkomstoverførsler henvises til Tal om Grønlands Bygder, 

1996. 

Fremgangsmåden har været, at alle konti i Qaqortoqs kommuneregnskaber i den 

analyserede periode, der direkte kan henføres til de 3 bygder, er opstillet i selv-stændige 

bygderegnskaber. Hertil er lagt de andele af kommunale fælleskonti, der ved hjælp af 

beregninger kan henføres til bygderne. Disse kan være beregnet ved sam-kørsler af 

indbyggernes CPR-numre, hvilket giver mulighed for direkte henførbare op-lysninger 

under hensyntagen til individuel anonymitet. Andre fælleskommunale konti er beregnet 

ved at fordele udgifterne på kommunens indbyggere for derved at bestem-me en 

forholdsmæssig nytteandel for hver af bygderne. Ved disse beregninger er indbyggertallene 

pr. 1. januar det pågældende år benyttet. 

Udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår, beløbene vedrører, uden hensyntagen 

til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller 

ydelsen modtages eller arbejdet præsteres. Indtægterne er henført til det år, hvori retten 

erhverves eller optjenes. Skatteindtægterne består af a conto indbetalte skatter for det 

indeværende år samt regulering i forbindelse med slutskatteberegningen for sidste og 

tidligere indkomstår. Anlægsudgifter, som er afholdt i regnskabsåret, er udgiftsført 

fuldt ud i regnskaberne. Anlægsudgifter, der navnlig vedrører anskaffelse af materielle


Qaqortoq kommunes 

driftsresultat 

analyseres 

Periode med stabilt 

overskud på driften 

Bygdernes andel af det 

kommunale budget 

ligger på ca. 12-13 

pct. 

Bygderne tegner sig i 

perioden for ca. 10 pct 

af kommunens 

ledes ikke som aktiver i den finansielle status. Der forekommer derfor ikke afskrivninger 

af materielle aktiver i regnskaberne. Et tilsvarende princip gælder for lager- og 

driftsbeholdninger m.v. Dette er normale regnskabsmæssige principper for offentlige 

institutioner. 

Qaqortoq kommune har i den analyserede periode haft en meget stram økonomisk 

styring, hovedsageligt på baggrund af en alvorlig økonomisk og likviditetsmæssig 

krise i 1992. De store besparelser, der blev gennemført i de kommunale drifts- og 

anlægsudgifter i 1992, er blevet videreført i perioden 1993 - 1995 med det resultat, at 

Qaqortoq kommune i 1995 havde likviditetsoverskud og dermed økonomisk frihed til 

aktivitetsudvidelser på drifts- og anlægsområdet. Tabel 9.1 viser en oversigt over 

Qaqortoq kommunes driftsresultat 1992 - 1995. 

Tabel 9.1: Qaqortoq kommunes driftsresultat 1992 - 1995 

1992 1993 1994 1995 

Udgifter i alt -114.440.333 -114.551.816 -91.927.134 -99.628.068 

Personlig skat 53.714.570 51.337.635 56.797.052 62.485.057 

Generelle tilskud 54.070.000 59.005.067 35.214.500 36.465.083 

Udligningsskat 13.761.000 10.644.000 10.183.000 8.218.000 

Renter -3.816.692 -2.613.091 -2.184.636 -708.414 

Andre indtægter 1.020.343 4.249.874 2.369.290 -6.532 

Indtægter i alt 118.749.220 122.623.485 102.379.206 106.453.193 

Resultat 4.308.887 8.071.669 10.452.072 6.825.125 

Som det fremgår af tabellen, er udgifterne faldet mærkbart i 1994 og 1995. Dette skal 

ses i lyset af, at kommunen med virkning fra 1. januar 1994 ikke længere får et egentligt 

bloktilskud til dækning af lovbestemte udgifter til sociale pensioner og barselsdagpenge. 

I stedet modtager kommunen en refusion af de faktiske udgifter på forskudsvis 

90 pct., hvorefter det resterende skal dækkes af den skatteindtægt kommunen 

modtager fra disse skattepligtige sociale ydelser. Den endelige refusionsprocent fastsættes 

herefter på baggrund af gennemsnittet af de kommunale skatteudskrivningsprocenter 

i det efterfølgende regnskabsår. I hele den analyserede periode har der så-ledes 

været overskud på Qaqortoq kommunes driftsregnskab. Overskuddene skal ses i lyset 

af, at overskuddene på den ordinære drift har været endnu større, men fra disse er 

trukket udgifterne til forbrug på anlægsområdet samt afskrivninger/tab på debitorer. 

Ved at fordele alle kommunens udgifter og indtægter på henholdsvis by og bygder fås 

et udtryk for, hvor meget de enkelte bygder vejer på kommunens budget. I tabel 9.2 

er vist de kommunale driftsudgifter fordelt på by og bygder for perioden 1992 - 1995. 

Udgifter, der kan henføres til fåreholdersteder er opgjort under Qaqortoq by. Kommunens 

udgifter for 1994 og 1995 er ikke i direkte overensstemmelse med tallene i 

tabel 9.1, da udgifter til sociale pensioner og barselsdagpenge er gjort sammenlignelige 

for hele den analyserede periode. For disse beløb er der til gengæld korrigeret i de 

generelle tilskud Qaqortoq, kommune modtager fra Hjemmestyret. 

Tabel 9.2 Qaqortoq kommunes udgifter fordelt på by og bygder. 

1992-95 

1992 1993 1994 1995 

Qaqortoq by 100.507.130 99.952.921 100.791.492 106.141.765 

Saarloq 3.569.785 3.501.500 2.973.343 3.664.875 

Eqalugaarsuit 5.521.614 5.908.883 5.239.822 6.905.813 

Qassimiut 4.841.804 5.188.512 4.431.107 5.037.255 

I alt 114.440.333 114.551.816 113.435.764 121.749.70 

8 

Som det fremgår af tabellen, har der været en kraftig stigning i udgifterne fra 1994 til 

1995, dette gælder for både Qaqortoq by og kommunens bygder. Specielt inden for 

undervisnings-, bolig- og socialområderne har der været stigende udgifter, hvilket også


6 pct. af udgifterne på 

administrationsområde 

t kunne henføres til 

bygderne ... 

tilskud, men udelukkende ser på udgifterne i forhold til fordelingen af indbyggere på 

henholdsvis by og bygder, viser det sig, at Qaqortoq by i perioden har ca. 90 pct. af 

indbyggerne, men kun tegner sig for ca. 88 pct. af udgifterne. I 1995 havde Qaqortoq 

kommune således udgifter for ca. 15,6 mio. kr. der direkte kunne henføres til kommunens 

bygder. Dette svarer til 12,8 pct. af kommunens samlede udgifter i 1995. Til 

sammenligning udgjorde antallet af bygdernes indbyggere i samme år 9,1 pct. af 

Qaqortoq kommunes samlede indbyggere. I tabel 9.3a-9.3c vises udgifterne fordelt på 

de 3 bygder. 

Tabel 9.3a: Qaqortoq kommunes driftsudgifter fordelt på Saarloq 

1992 1993 1994 1995 

Administrationsområdet 419.675 385.043 304.728 354.371 

Tekniske område 200.844 183.018 165.969 266.554 

Boligområdet -105.379 -79.095 -35.471 11.588 

Socialområdet 1.820.527 1.640.649 1.601.121 1.632.369 

Undervisning og kultur 521.590 491.366 389.588 717.088 

Forsyningsvirksomhed 712.528 877.376 410.755 368.326 

Anlægsområdet - 3.143 136.653 314.679 

I alt 3.569.785 3.501.500 2.973.343 3.664.87 

5 

Tabel 9.3b Qaqortoq kommunes driftsudgifter fordelt på Eqaalugarsuit 

1992 1993 1994 1995 

Administrationsområdet 663.689 664.718 575.524 1.822.433 




Undervisning og kultur 1.691.272 1.453.150 1.281.671 1.167.959 


Anlægsområdet 156.362 19.373 123.959 505.599 

I alt 5.521.614 5.908.883 5.239.822 6.905.81 

3 

Tabel 9.3c: Qaqortoq kommunes driftsudgifter fordelt på Qassimiut. 

1992 1993 1994 1995 

Administrationsområdet 491.845 404.890 486.713 493.554 




Undervisning og kultur 828.726 693.551 817.660 833.809 


Anlægsområdet 157.000 755.485 108.838 625.731 

I alt 4.841.804 5.188.512 4.431.107 5.037.25 

5 

Ser man på, hvorledes udgifterne fordeler sig på de forskellige kommunale hovedområder, 

viser der sig store forskelle mellem Qaqortoq by og kommunens bygder. (For 

en mere detaljeret gennemgang af de forskellige kommunale konti, henvises til bilagsmateriale, 

der fås ved henvendelse til Grønlands Statistik). 

Administrationsområdet 

På administrationsområdet kunne man i årene 1992 - 1994 henføre ca. 6 pct. af udgifterne 

til bygderne, selv om andelen af indbyggere i bygderne var ca. 10 pct. I 1995 

stiger bygdernes andel af udgifterne til 12 pct., hvilket hovedsageligt skyldes, at kommunen 

valgte at afskrive udestående fordringer i Eqalugaarsuit for ca. 1,2 mio. kr. 

De største poster på området er bygdernes andel af udgifterne til den kommunale 

forvalt-ning samt lønninger til personale i bygdernes kommunekontorer.


... mens det 

tilsvarende tal for det 

tekniske område var 

17 pct. 

Boligområdet var ramt 

af kraftige besparelser 

Knap 50 pct. af 

udgifterne kan 

henføres til socialområdet 

74 pct. af udgifterne 

på undervisnings- og 

kulturområdet går til 

kommuneskolen 

Det tekniske område 

Det tekniske område var i forbindelse med kommunens økonomiske krise i 1992 et af 

de områder, der blev nedprioriteret. Det er også et af de områder, hvor udgifterne til 

bygderne er forholdsvis store. Således blev der i bygderne i den analyserede periode 

brugt ca. 17 pct. af kommunens samlede udgifter på det tekniske område. Det tekniske 

område tegner sig i perioden for en stigende andel af kommunens udgifter, hvilket dog 

kan forklares med, at udgifter til veje, broer, anlæg mv. fra 1993 figurerer som en 

driftsudgift og ikke som tidligere en anlægsudgift. De største poster på området er udgifter 

til veje, broer, anlæg mv. samt snerydning og fællesværksteder. For 

Eqalugaarsuit og Qassimiut var der betydelige udgifter forbundet med driften af 

bygdernes badeanstalter. 

Boligområdet 

På samme måde som for det tekniske område, har boligområdet i perioden 1992 - 1994 

været ramt af kraftige besparelser med det resultat til følge, at driftsregnskaberne i 

perioden udviser et overskud. Først i 1995 optræder boligområdet i bygderne med 

underskud, hvilket udelukkende kan henføres til udbetaling af boligsikring. I modsætning 

til de fleste kommuner i Grønland har Qaqortoq kommune valgt, at den kommunale 

boligmasse, inkl. de sociale boliger ikke skulle overgå til administration i det 

landsdækkende A/S Boligselskabet INI. Da kommunen dog er underlagt samme regnskabsforordninger 

som andre, er de 3 bygder i Qaqortoq kommune selvstændige boligafdelinger, 

således at de enkelte afdelinger selv afholder udgifter forbundet med driften af 

boligerne via lejeindtægterne. Derfor indgår driftsresultaterne for de enkelte 

boligafdelinger ikke i kommunens ordinære driftsresultat, men er opført i status som 

gæld eller tilgodehavender for den enkelte bygdeboligafdeling. 

For årene 1992 - 1994 bidrager bygderne med ca. 13 pct. af overskuddet på boligområdet, 

mens de i 1995 til gengæld kun bidrager med ca. 3 pct. af underskuddet. Udgifterne 

til boligsikring steg markant i 1995, hvilket skyldes, at en stor del af ydelserne 

beregnes på baggrund af lejernes indkomster fra tidligere år. Indkomsterne var her lave 

på grund af den økonomiske afmatning i 1993 og dertil hørende arbejdsløshed. 

Socialområdet 

Socialområdet er det mest udgiftstunge af alle områderne på det kommunale driftsregnskab. 

I gennemsnit beslaglægger udgifterne til socialområdet ca. 49 pct. af de 

samlede udgifter i Saarloq, ca. 44 pct. af de samlede udgifter i Eqalugaarsuit og ca. 

51 pct. af de samlede udgifter i Qassimiut. Også i forhold til Qaqortoq by er udgifterne 

på socialområdet i bygderne større: selvom bygderne tegner sig for ca. 10 pct. af 

kommunens indbyggere, forbruges ca. 12 pct. af kommunens udgifter på socialområdet 

i bygderne. De største udgifter på området er udgifter til offentlig hjælp samt 

social førtids- og alderspension. Disse tegner sig for ca. 65 pct. af udgifterne på socialområdet. 

En stor del af udgifterne på det sociale område finansieres af Hjemmestyret via 

refusioner i bloktilskuddet. 

Undervisnings- og kulturområdet 

Qaqortoq kommunes skolevæsen omfatter en centralskole i byen samt en bygdeskole i 

hver af de 3 bygder. Der gives hjemmeundervisning på kommunens fåreholdersteder. 

Elevtallet i de 3 bygdeskoler har i perioden ligget på ca. 50. Undervisnings- og kulturområdet 

er, sammen med socialområdet de tungeste poster på Qaqortoq kommunes 

driftsregnskaber. Hvor Qaqortoq by bruger ca. 22 pct. af byens kommunale udgifter på 

undervisnings- og kulturområdet, bruger de 3 bygder gennemsnitligt 19 pct. Dette tal 

dækker dog over store spredninger således at Saarloq kun bruger 15 pct. af udgifterne 

på undervisnings- og kulturområdet, mens Qassimiut bruger ca. 24 pct. Langt 

hoved-parten af udgifterne på området, ca. 74 pct., går til det kommunale skolevæsen, 

mens ca. 19 pct. går til udgifter i forbindelse med bygdeelevernes indkvartering på 

kollegier og skolehjem. 

Forsyningsområdet


Øget brugerbetaling 

på forsyningsområdet 

14 pct. af udgifterne 

på anlægsområdet 

bruges i bygderne 

Kommunen har i perioen 

haft merudgifter 

i forbindelse med 

bygderne 

råde, hvor udgifterne, der kan henføres til bygderne, er forholdsmæssig størst. Ser man 

på periodens samlede udgifter til forsyningsvirksomhed, tegnede Qaqortoq by sig kun 

for 35 pct. mens Saarloq, der repræsenterer ca. 2 pct. af kommunens indbyggere forbrugte 

over 30 pct. af periodens udgifter. Den skæve fordeling af udgifterne på forsyningsområdet 

skyldtes, at Qaqortoq kommune i høj grad har satset på finansiering 

ved hjælp af brugerbetaling, specielt inden for dag- og natrenovation, som har haft 

størst virkning i Qaqortoq by, men også, at der har været forholdsmæssige store 

udgifter forbundet med bygningen af et nyt afsaltningsanlæg i Saarloq til produktion 

af drikkevand samt udbygning af elværket i Eqalugaarsuit. Den tungeste post på forsyningsområdet 

er vandforsyningen, hvor ca. 64 pct. af alle udgifterne kan henføres. 

Ca. 20 pct. af bygdernes samlede udgifter på forsyningsområdet kan henføres til 

løbende bidrag til Kalleq-fonden. Kalleq-fonden er en fælles investeringsfond, hvor 

Grønlands bygder kan få refunderet 50 pct. af eventuelle underskud på elværksdriften 

mod til gengæld at forpligte sig til at overføre 50 pct. af eventuelle overskud til 

fonden. 

Anlægsområdet 

På anlægsområdet blev der i bygderne i perioden brugt ca. 2,5 mio. kr., ca. 14 pct. af 

de samlede udgifter på området. Hovedparten af udgifterne kan henføres til bygning af 3 

selvbyggerhuse; ét i hver bygd. 

I Tabel 9.4 er vist de 3 bygders samlede andele af Qaqortoqs kommunale udgifter, samt 

de indtægter der kan henføres til bygderne. 

Tabel 9.4: Bygdernes andel af det kommunale regnskab 1992-1995 

1992 1993 1994 1995 

Udgifter i alt 13.933.203 14.598.895 12.644.272 15.607.943 

Personlige skatter 2.052.435 1.880.954 2.187.998 2.671.481 

Tilskud fra 

6.430.597 7.266.610 4.458.568 4.007.160 

Hjemmestyret mv 

Indtægter i alt 8.483.032 9.147.564 6.646.566 6.678.641 

Resultat -5.450.171 -5.451.331 -5.997.706 -8.929.302 

De personlige skatter består af de A- og B-skatter, der indbetales til Qaqortoq kommune. 

Skattebeløbene viser en stigende andel i årene 1994 og 1995, hvilket kan 

henføres til bedre konjunkturer, og dermed højere beskæftigelse, men også, at social 

førtids- og alderspension går til over at blive en skattepligtig indkomst. Dette er også 

en forklaring på, at de kommunale bloktilskud fra Hjemmestyret bliver mindre i 

samme periode. De kommunale tilskud fra Hjemmestyret består, foruden bloktilskuddet, 

af udligningsskatter, tilskud til vanskeligt stillede kommuner samt renteudgifter. 

Tilskuddet til vanskeligt stillede kommuner har i perioden ændret sig fra ca. 10 mio. 

kr. i 1992 til at Qaqortoq kommune nu yder betaling til de øvrige kommuner. 

Tabellen viser i hovedtræk, at Qaqortoq kommune i årene 1992-1994 har merudgifter i 

forbindelse med kommunens 3 bygder, svarende til 5,5-6,0 mio. kr., hvorefter udgifterne 

i 1995 stiger markant til ca. 9 mio. kr. Disse kan for en stor del forklares med 

ekstraordinære afskrivninger på udestående fordringer i Eqalugarsuit, udgifter til 

selvbyggerhuse i hver af de 3 bygder, modernisering af eksisterende boliger i Eqalugarsuit, 

samt stigende udgifter på undervisningsområdet, der kan henføres til Sarloq. 

Øvrige offentlige investeringer 

Foruden Qaqortoq kommunes anlægsinvesteringer i bygderne foretager også Hjemmestyret 

investeringer, bla. i havneanlæg, el-, vand- og teleforsyning. På samme 

måde som for de kommunale driftsudgifter, er tilsagnsbeløb til de enkelte anlægssager 

indsat i det år, der er givet tilsagn, uanset om opgaverne i anlægsmæssig sammenhæng 

har været delt over flere år. Så vidt det har været muligt, vil Hjemmestyrets 

investeringer blive analyseret i perioden 1990 til 1996.


De sidste 6 år har der 

været investeret i 

havneanlæg for 

755.000 kr. 

Investeringer i elforsyningsanlæg 

beløb 

sig til ca. 4 mio. kr. 

Havneanlæg 

Ifølge Bygge- og Anlægsstyrelsen har der været investeret for 755.000 kr. i de 3 

bygder i perioden 1990 til 1993. Der har ikke været havneinvesteringer i 1994 og 

1995. Investeringerne fremgår af tabel 9.5. 

Tabel 9.5: Bygge- og Anlægsstyrelsens investeringer i havneanlæg 

1990 - 1993 

1990 1991 1993 

Saarloq 500.000 40.000 - 

Eqalugaarsuit - 30.000 - 

Qassimiut - 140.000 45.000 

I alt 500.000 210.000 45.000 

Havneanlægget i Saarloq er et brohoved udført i 1960. Hovedparten af investeringerne 

kan henføres til ny betonbelægning i 1990, resten er diverse reparationer. I 1979 

blev der udført omfattende reparationsarbejde på havneanlægget efter beskadigelser 

forårsaget af istryk. Der er i 1996 udført projekt til en udvidelse af brohovedet, så 

vanddybten øges fra de nuværende 4 meter til 5,5 meter. Projektet er planlagt realiseret 

i 1999. 

Havneanlægget i Eqalugaarsuit er et brohoved udført i 1979. Investeringerne i 

1991 kan henføres til reparationer på anlægget. Der er ifølge Bygge- og Anlægsstyrelsen 

behov for reparation af tilstødende betonbygninger for skønsmæssigt 200.000 

kr. Dette arbejde er optaget i vedligeholdsplanen, men det har ikke været muligt at 

finde midler til opgaven. 

Havneanlægget i Qassimiut er et brohoved udført i 1958. Investeringen i 1991 blev 

anvendt til en ny lossekran, mens investeringerne i 1993 kan henføres til diverse 

reparationer. Der har i de seneste år været tale om yderligere udbygning af havneanlægget, 

men projektet er ikke blevet realiseret. 

Elforsyning 

Inden for elforsyningen er Hjemmestyret involveret i både drift og anlæg i henhold til 

Landstingslov nr. 10 af 28. oktober 1985 om elforsyning i bygder. Anlægsinvesteringer 

i bygdeelforsyning fordeler sig med 70 pct. til Hjemmestyret og 30 pct. til den 

fælleskommunale investeringsfond, Kalleq. De enkelte kommuners bidrag til fonden 

er tvungne, og bidragets størrelse beregnes hvert år ud fra antallet af by- og bygdebeboere 

i kommunen. Qaqortoq kommune betalte i perioden 1991 - 1996 i gns. 

270.000 om året til Kalleq-fonden. Investeringerne er opgjort ud fra finansloven. 

Eventuelle investeringer for småanskaffelser vil derfor ikke være registrerede. Endelig 

kan opgaverne have ændret tilsagnsbeløb efter finanslovens vedtagelse. 

Tabel 9.6 viser de samlede anlægsudgifter til elforsyning. Af tabellen fremgår, at der i 

perioden i alt har været investeret i elforsyningsanlæg for godt 4 mio. kr., samt at det 

er Eqalugaarsuit, de fleste udgifter kan henføres til. 

Tabel 9.6: Anlægsudgifter til elforsyning 1991 - 1996. 1000 kr. 

1991 1992 1993 1994 1995 1996 

Saarloq 435 - - - - 13 

Eqalugaarsuit 260 - 932 19 1.102 41 

Qaasimiut 65 724 296 40 - 76 

I alt 760 724 1.229 59 1.102 130 

Elforsyningsanlægget i Saarloq blev opført i 1980 og har en kapacitet på 2x32 kW. 

I 1991 blev et generatoranlæg udskiftet i forbindelse med etablering af et omvendt 

osmoseanlæg. I 1996 blev der monteret en ny starter til elværket samt oprettet tilslutningsmulighed 

for pumpe i vandværket.


Der var et samlet underskud 

på driften af 

elværkerne 

Elforsyningsanlægget i Eqalugaarsuit blev opført i 1976 og har en kapacitet på 

2x140 kW. I 1991 blev tankanlægget udvidet, mens elværket blev udvidet og repareret 

i hhv. 1993 og 1994. I 1995 blev elnettet udvidet for 1.1 mio. kr. Udgifterne i 

1996 blev brugt til flytning af stikledninger til det nye elnet. 

Elforsyningsanlægget i Qassimiut blev opført i 1976 og har en kapacitet på 2x128 

kW. I 1991 blev der installeret fjernmeldeanlæg, mens elværket blev udvidet i 

1992/93. I 1994 foretoges der nogle småforbedringer af elværksbygningen og i 1996 

blev udgifterne brugt til flytning af kabelskabe samt diverse reperationsarbejde. 

Foruden investeringer i anlæg er Hjemmestyret også involveret i driften af elforsyningen 

i bygderne. Både under- og overskud deles med 50 pct. til Hjemmestyre og 50 pct. 

til kommunen. 

Tabel 9.7 viser driftsresultatet for elforsyningen i de 3 bygder i perioden 1990 til 

1995. Indeholdt i beløbene er dels et fast årligt tilskud fra Hjemmestyret til administration, 

dels en kompensation for salg af el til fiskeindustritakst. Hvert elværk får 

således 20.000 kr. i administrationstilskud, mens kompensationen for salg af el til 

fiskeindustritakst var 58.000 kr. i 1994 og 54.000 kr. i 1995. Alle bygdeelværker får 

udbetalt kompensationen, uanset om der er blevet solgt el til fiskeindustritakst eller 

ej. 

Tabel 9.7: Driftsresultatet for elforsyning 1990 - 1995. 1000 kr. 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 

Saarloq -141 -225 -102 -128 -125 24 

Eqalugaarsuit 105 -51 218 42 -252 217 

Qassimiut 23 -11 52 -8 -180 -37 

I alt -13 -287 168 -94 -557 204 

Som det fremgår af tabellen, har der i perioden været et samlet driftsunderskud for 

elforsyningen på 579.000 kr. Elforsyningsanlægget i Saarloq tegner sig for et underskud 

på 697.000 kr., mens underskuddet for anlægget i Qassimiut var 161.000 

kr. Der var i perioden overskud i Eqalugaarsuit på 279.000 kr. 

Vandforsyning 

Inden for vandforsyningen er Hjemmestyret involveret i anlæg i henhold til Landstingsvedtægt 

nr. 1 af 24. oktober 1979 om elforsyning i bygder. Anlægsudgifterne i 

bygdevandforsyningen fordeler sig med 85 pct. til Hjemmestyret og 15 pct. til den 

enkelte kommune. Driftsudgifterne til vandforsyningen i bygderne er et rent kommunalt 

anliggende. 

Tabel 9.8 viser de samlede anlægsudgifter til vandforsyning. Af tabellen fremgår, at 

der i perioden i alt har været investeret i vandforsyningsanlæg for knap 3,2 mio. kr. 

Der har ingen anlægsudgifter til vandforsyning været i Eqalugaarsuit. 

Tabel 9.8: Anlægsudgifter til vandforsyning 1991 - 1996. 1000 kr. 

1991 1992 1993 1996 

Saarloq 1.800 - - - 

Qassimiut 993 157 212 

I alt 1.800 993 157 212 

I Saarloq blev der i 1991 investeret 1,8 mio. kr. i et forsøgsanlæg med omvendt 

osmose. Hjemmestyret afholdt hele investeringen. I 1996 overgik anlægget fra forsøg 

til permanent drift, hvorfor Qaqortoq kommune i 1996 betalte 270.000 kr. (15 pct.) 

til anlægget. 

I Qassimiut blev der i 1992 og 1993 investeret godt 1,1 mio. kr. i renovering af 

vandledning og taphuse, samt etablering af ny ledning til kommende produktionsanlæg. 

I 1996 blev udgifterne brugt til gennemgang samt afhjælpning af fejl og mangler 

ved vandværk.


Fra 1989 til 1996 

investerede TELE for 

829.000 kr. ... 

...men har planer om 

investeringer for 4,7 

mio. kr. i perioden 

1997 til 1999 

TELE-anlæg 

TELE Greenlands investeringer i de tre bygder i perioden 1989 til 1996 har været 

begrænsede. I Saarloq blev der i 1992 etableret en TV-omsætter, der muliggjorde 

TV-transmission for alle. Investeringen beløb sig til 159.000 kr. Samme investering 

foregik i 1993 i Eqalugaarsuit, hvor investeringen beløb sig til 163.000 kr. Endelig 

blev der i Qassimiut i 1996 etableret en telefoncentral til 507.000 kr. 

Udbygningsplanerne for 1997-99, der dog skal tages med det forbehold, at tele-anlæg 

skal godkendes af TELE Greenland’s bestyrelse samt at TV/radio anlæg skal godkendes 

af KNR og Landstinget, beløber sig i alt til 4,7 mio. kr. I Saarloq og Eqalugaarsuit 

vil der blive opsat telefoncentraler, så alle i bygderne kan få eget telefonabonnent 

samt etablering af FM-radiofoni. Investeringerne er vurderet til hhv. 2,1 og 

2,5 mio. kr. I Qassimiut er der planer om etablering af FM-radiofoni i 1999. Investeringen 

er vurderet til 100.000 kr. 

Udover ovenstående investeringer foretager TELE Greenland løbende vedligeholdelse 

og mindre udbygninger af anlæggene. 

10. juni 1997 

ISSN 1397-0682 Eventuelle henvendelser: 

Mogens Danielsen 

E-mail: Mogens@gs.gh.gl. 

Telefon 23000 lokal 4301 

GRØNLANDS STATISTIK 

POSTBOX 1025 3900 NUUK 

Telefon 2 30 00 Telefax 2 29 54 

Grønlands Statistik 

er statistikvirksomheden 

i Grønlands Hjemmestyre

Tal om Grønlands bygder 1997.pdf - Grønlands Statistik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?