Fjordmarken Vesterende - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN Prøve nr Volumenvægt kg/m3 Jordtype Minerogen/organogen Afskæringsforhold TP 910 mg/kg / 1286 mg/kg P BD mg/kg tørvægt 1 42 888,4 Minerogen 1286 80 Lav 43 959,5 Minerogen 1286 70 Lav 44 915,5 Minerogen 1286 66 Lav 45 915,5 Minerogen 1286 69 Lav 53 1004,3 Minerogen 1286 22 Lav 54 896,1 Minerogen 1286 30 Lav 55 926,9 Minerogen 1286 43 Lav 56 908,5 Minerogen 1286 70 Lav 57 984,3 Minerogen 1286 74 Lav 58 1029,8 Minerogen 1286 49 Lav 59 1127,8 Minerogen 1286 75 Lav 60 764,4 Minerogen 1286 69 Lav 61 1031,1 Minerogen 1286 74 Lav 62 576,6 Minerogen 1286 63 Lav 63 767,9 Minerogen 1286 69 Lav 64 1039,0 Minerogen 1286 53 Lav 65 991,2 Minerogen 1286 40 Lav 66 672,6 Minerogen 1286 39 Lav 67 767,8 Minerogen 1286 27 Lav 100 694,7 Minerogen 1286 95 Lav 101 719,8 Minerogen 1286 42 Lav 102 863,0 Minerogen 1286 56 Lav 103 1037,3 Minerogen 1286 82 Lav 104 906,5 Minerogen 1286 98 Lav 105 1004,6 Minerogen 1286 94 Lav 106 924,5 Minerogen 1286 86 Lav 107 1019,8 Minerogen 1286 66 Lav 108 845,2 Minerogen 1286 58 Lav 109 880,8 Minerogen 1286 61 Lav 110 974,1 Minerogen 1286 70 Lav 111 896,2 Minerogen 1286 107 Lav 112 947,3 Minerogen 1286 88 Lav 113 788,5 Minerogen 1286 71 Lav Risiko for frigivelse Baseret på Tabel 8 risikoen for fosforfrigivelse fra projektområdet ved <strong>Fjordmarken</strong> som værende lav. Denne risikovurdering stemmer godt overens med den estimerede samlede fosforpulje som i afsnit 3.5.1 er vurderet til 267 mg P/kg der, som angivet i afsnittet, er i den lave ende for danske lavbundsarealer. 6.2.2.3 Risiko vurdering af fosforbelastningen Resultatet af Tabel 8 fremgår modstridende med resultatet præsenteret i Tabel 7, samlet vurderes det dog, at den estimerede potentielle fosforfrigivelse på godt 8 ton P pr. år er væsentlig overestimeret. Den lave risiko for fosforfrigivelse som fremgår af Tabel 8 virker mere realistisk når denne sammenholdes med projektområdets samlede fosforpulje. Af afsnit 6.2.2.1 fremgår det, at søerne samlet vil kunne tilbageholde 121,4 kg P/år efter der har indstillet sig en ligevægt i søerne. Samlet vurderes det, at der vil kunne forekomme en mindre fosforfrigivelse umiddelbart efter anlæggelsen af søerne. Af vandplanen for Odense Fjord fremgår, at der i det samlede opland til Odense Fjord, er en reduktion i fosfortilførslen på ca. 1 tons pr. år i perioden fra 2009 til 2015. I det samlede P-regnskab betyder det, at der er rum til en 47
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN mindre frigivelse af fosfor i en periode ind til systemet opnår en ligevægt. Det er forventet, at projektområdet med tiden vil tilbageholde fosfor. Det vurderes på baggrund af dette, at der ikke er risiko for målbar negativ påvirkning af Odense Fjord som følge af fosforudvaskning fra projektets realisering. 6.2.3 Okker Projektområdet er ikke okkerklassificeret og der vil i projektområdet ske en generel vandstandshævning. Vandstandshævningen vil kunne binde de forekomster af pyrit, som endnu ikke er iltede, som følge af den dybe pumpeafvanding i hele projektområdet. Projektet vil ikke øge risikoen for en okkerfrigivelse men derimod reducere risikoen for en eventuel udvaskning af okker. 6.3 Plante- og dyreliv 6.3.1 Påvirkning af den beskyttede natur Med en hævning af den generelle vandstand i den vestlige del af området til kote -0,5 (vintermiddel) til -0,6 (sommermiddel) m vil en mindre del af naturområde 1 og 2 (Vist på Figur 20) blive temporært oversvømmede, mens hovedparten af engområderne vil blive våd eng. Da områderne på nuværende tidspunkt er for tørre og har en meget dårlig naturkvalitet vurderes det, at områderne ret hurtigt vil få en bedre naturkvalitet med en hævning af vandstanden. En mindre del af de beskyttede engområder vil dog blive påvirket i negativ retning som følge af oversvømmelse med næringsholdigt vand fra vådområdeprojektet. Samlet set vil der dog med gennemførelse af projektet blive en lang række våde eng og moseområder langs den nye sø og specielt i den vestlige ende af projektområdet vil der blive en bred sammenhængende bræmme af nye eng og moseområder langs den kommende sø. Område 3 vil kun blive marginalt påvirket af vandstandshævningen og det vurderes ikke, at området vil blive oversvømmet med næringsholdigt vand. Vandkvaliteten i selve moseområdet vurderes således ikke at blive påvirket som følge af vandstandshævningen. Dele af moseområdet er på nuværende tidspunkt lidt for tørt og det vurderes, at en marginal vandstandshævning vil gavne naturværdierne i mosen. Der er projekteret et nyt vandløb lige syd for mosen. Det nye vandløb løber langs kanten af en ellesump. Under forudsætning af, at vandløbet ikke lægges gennem moseområdet vurderes det ikke, at det nye vandløb vil påvirke moseområdet væsentligt i negativ retning. Med den projekterede vandstandshævning vil der opstå 2 store søer på hhv. ca. 39,4 ha og 37,5 ha. Søerne vil modtage store mængder næringsholdigt vand fra oplandet og vandkvaliteten vil derfor blive relativt dårlig. Fra andre tilsvarende vådområdeprojekter kan det ses, at der generelt er en dårlig vandkvalitet med periodevise algeopblomstringer og en meget dårlig sigtbarhed. En række af de øvrige vådområdeprojekter har dog vist sig at være meget værdifulde levesteder for en række fugle og det må antages, at området ligeledes vil blive et vigtigt fourageringsområde for områdets padder og flagermus. 6.3.2 Bilag II og Bilag IV 6.3.2.1 Padder Med en generel hævning af vandstanden i området vil der specielt i den vestlige del af projektområdet komme en række enge og moseområder med små mere eller mindre temporære vandhuller. Der vil således komme en række nye potentielle ynglevandhuller for padder i området ligesom fourageringsmulighederne i området vil blive væsentligt forbedret 6.3.2.2 Flagermus I forbindelse med etablering af vådområdet vil vandstanden ikke blive hævet til et niveau, der påvirker ellesumpen væsentligt, ligesom der ikke vil blive fældet ældre træer i området. Samlet set vurderes det, at etablering af vådområdeprojektet vil medføre, at der bliver skabt en lang række nye naturområder i form af søer, enge og moser. Søer, enge og moser er meget værdifulde fourageringsområder for områdets flagermus og med gennemførelse af projektet vurderes det, at flagermusene i området vil få forbedrede livsbetingelser. 48
Page 1 and 2: Til Naturstyrelsen Fyn Dokumenttype
Page 3 and 4: FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDM
Page 47: FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDM
Page 55: FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDM
Page 58: FIL: R:\2012\1100001830\GIS\MAPINFO
Page 64 and 65: FIL: R:\2012\1100001830\GIS\MAPINFO
Page 66 and 67: Dybde (m) 0 1 2 Sag: 10 20 30 W (%)
Page 68 and 69: Dybde (m) 0 1 2 3 Sag: 10 20 30 W (
Page 74 and 75: Dybde (m) 0 1 2 3 4 5 6 Sag: 10 20
Page 78: Eksist. terræn ~0,5 á -1,0 Eksist
Page 88 and 89: BILAG 14 FOSFORANALYSER
Page 90 and 91: Rambøll, Natur & Miljø Englandsga
Page 92 and 93: BILAG 15 VASP - Beregninger Nordre
Page 94 and 95: Landkanalen Fjordmarken Vådområde
Page 96 and 97: Landkanalen Fjordmarken Vådområde
Page 98 and 99:
Landkanalen Fjordmarken Vådområde
Page 100 and 101:
Fjordmarken Vesterende Gennemsnitsn
Page 102 and 103:
BILAG 17 VASP - Beregninger Brorend
show all

Fjordmarken Vesterende - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?