Fjordmarken Vesterende - Naturstyrelsen
Fjordmarken Vesterende - Naturstyrelsen
Fjordmarken Vesterende - Naturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
i vådområdet ved den vestlige grænse af søen og dermed øges oplandet med kvælstofafstrømningen<br />
til denne sø fra ca. 986 ha til ca. 2.259 ha. Vådområdet vil derfor få et væsentlig større<br />
potentiale til reduktion af kvælstof, da søens volumen med den højere vandstand samtidigt vil<br />
øges væsentlig. Afvandingen af søen vil ske gennem den eksisterende Nordre Landkanal ved den<br />
østlige projektgrænse.<br />
Middel vintervandstand er beregnet til + 0,21 m på grund af strømningsmodstanden i Nordre<br />
Landkanal og en middelvandstand i Fjorden om vinteren, som er skønnet til + 0,15 m.<br />
Sommervandstanden i søen vil typisk være tæt på 0,0 m, i tørre somre lidt lavere på grund af<br />
nettofordampningen og tidevandet i fjorden, der kan lukke vandet ud af slusen med en vandstand<br />
under +0,04 m, som er sommerens middelvandstand.<br />
Ud for søen skal diget mellem Nordre Landkanal og vådområdet skubbes ned i Nordre Landkanal,<br />
og der fyldes op med muld fra søbunden.<br />
Mod det vestlige vådområde udføres diget som en terrænhævning fra kote + 0,70 m til en naturlig<br />
søbred ned til kote – 0,25 m med en bredde over kote 0,0 på 10 – 20 m og hældning på ikke<br />
over 1:10. Bredden af terrænhævningen vil give en tilstrækkelig vandtætning, så gennemsivningen<br />
vil være begrænset. Der anvendes det mest ler- eller siltholdige del af jorden til at opbygge<br />
en kerne i opfyldningen. Udgravning af jord til terrænhævninger skal ske, hvor terrænet er under<br />
– 0,25 m, så de lavvandede dele af søen ikke påvirkes.<br />
Figur 24 Tværsnit i dige mellem de 2 søer. Vedlagt som bilag 10<br />
Diget i den østlige grænse af projektområdet skal have en kronekote på + 0,70 m og anlægges i<br />
en terrænkote mellem -0,5 m og -1,0 m. Dette dige skal opbygges til en vandtæthed, så naboarealerne<br />
øst for diget ikke påvirkes af den højere vandstand fra søen. Muld og permeablet sand<br />
under diget skal afgraves inden opfyldning, så det sikres, at der ikke løber vand under diget. De<br />
udførte boringer tyder dog på at der i visse områder kan træffes sand/grus til relativ stor dybde.<br />
Såfremt der i den kommende sø kan udgraves ler, der kan komprimeres til en tilstrækkelig tæthed,<br />
skal der udføres en kerne af ler fra vandtæt bund op til kote + 0,50 m med en kronebredde<br />
på min. 2,0 m. Baseret på geologien i de udførte boringer forventes der ikke at være meget<br />
brugbart ler i området.<br />
Som alternativ til indbygning af ler, anvendes den mest stabile jord til opbygning af diget med et<br />
anlæg 1:1,5 mod søen, og der udlægges en bentonitmembran på denne side af diget, som ved<br />
digefoden graves ned i en rende til vandtæt bund af ler (fast gytje) eller siltholdigt sand (som alternativ<br />
til udskiftning af sand/grus).<br />
Ind mod vådområdet skubbes muld op til 5 – 15 m brede enge langs diget med en terrænkote på<br />
0,0 / + 0,6 m og en naturlig søbred ned til kote – 0,25 m med en hældning på ikke over 1:10.<br />
Figur 25 Snit i dige mod østlig afgrænsning. Vedlagt som bilag 10<br />
Der indbygges et overløb i diget ud for afvandingskanalen. Overløbet udformes som en 1,50 m<br />
brønd i kanten af engen vest for diget med et Ø 800 mm udløb til afvandingskanalen med en<br />
34