Hvordan skriver jeg et høringssvar?

Hvordan skriver jeg et høringssvar?
Der findes heldigvis ingen ”rigtig” måde at skrive et høringssvar på. Alle de høringssvar der kommer ind i
høringsperioden skal læses. Derfor kan ALLE finde ud af at skrive et høringssvar!
For at give dit høringssvar mere vægt og dermed større chance for at blive taget til efterretning kan du
følge disse simple ideer.
1. Skriv præcist og fagligt
Hvis du har argumenter for eller imod et element i planen kan du med fordel dele emnet op i en
eller flere påstande og argumenter. Påstanden fortæller hvad du mener, argumentet fortæller hvad
der viser, at du har ret.
Eksempel: Ifølge vandplanen for Lillebælt Jylland skal der åbnes et rørlagt vandløb på mit areal
med matrikelnummer XXX, YYY, 12 ab . Jeg foreslår at vandløbet fjernes fra planen
således at det bibeholdes som rørlagt. Åbningen af vandløbet vil have flere
konsekvenser for mine arealer:
Påstand: Åbning af rørlægningen kan blive meget dyrt i erstatning, da det vil føre til en
ændret afvanding af marker både tæt på vandløbet og længere væk fra vandløbet.
Argument: Rørlægningen på marken er lagt meget dybt (4-6 m) og røret har tilløb fra
flere dræn. At røret er lagt dybt og at det tilløb fra drænledninger ved jeg fra
ejendommens forrige ejer som har været med til at omlægge røret. De tilløbende
drænledninger vil blive langt mindre effektive såfremt vandløbet åbnes og føres
tilbage til overfladen. Dermed vil åbningen påvirke hele det afdrænede område og
ikke kun selve den mark som det åbne vandløb skal krydse.
Påstand:
Markdriften på arealerne vil blive ændret til skade for både klima, miljø og
driftsøkonomi.
Argument: Med marken opdelt i to stykker som følge af åbningen af vandløbet vil
andelen af foragre på marken øges. Der skal derfor foretages langt flere vendinger.
Det vil føre til flere markskader med ringere udbytte som følge. Det vil også føre til et
forøget brændstofforbrug og dermed en øget klimabelastning. Endelig vil der med
flere vendinger blive et større areal med overlap ved kørsel med marksprøjte. Det vil i
sig selv føre til et højere pesticidforbrug.
Denne opstilling med påstande og argumenter er meget læsevenlig og har langt større vægt end
blot en række påstande. Du skal selvfølgelig ikke skrive ordene ”påstand” og ”argument”. Du må
gerne skrive i sammenhæng i stedet for at lave linjeskift som det er gjort herover, hvis du synes at
det er mere læsevenligt. Husk generelt, at høringssvaret er dit indspark til processen omkring
vandplanerne. Du kan lave det som du vil.
Hvis du har rettelser til et emne på grund af fejl i vandplanen eller hvis vandplanen strider imod
anden lov beskriver du blot hvad fejlen / de modstridende forhold er. Her er det ikke så væsentligt
med argumenter da det oftest er selvforklarende.

Eksempel: I vandplanen indgår fjernelse af opstemningen ved XXX Vandmølle med henblik på at
skabe fri passage for fisk i vandløbet. Naturstyrelsen skal i den sammenhæng være
opmærksomme på, at Møllen med tilhørende anlæg er omfattet af fredning nr XXX
der forbyder enhver ændring på møllen og dens anlæg uden at Kulturarvsstyrelsen er
hørt.
2. Skriv struktureret.
Lav for eksempel følgende inddeling i dit høringssvar:
Indledning:
Angiv hvem du er og hvor du bor. Skriv hvilken type bedrift du driver (dyretype, driftsform,
ha ejet/forpagtet jord) Angiv hvilken vandplan/naturplan du har skrevet høringssvar til.
Emne 1:
Hvad siger vandplanen som du vil kommentere på. Hvad er dine påstande og argumenter
Emne 2:
Hvad siger vandplanen som du vil kommentere på. Hvad er dine påstande og argumenter
Emne 3:
Hvad siger vandplanen som du vil kommentere på. Hvad er dine påstande og argumenter
Samlet vurdering for hele bedriften:
Hvad vil vandplanen som den foreligger få af konsekvens for dig? Prøv gerne at lave ca.
beregninger på erstatningsniveauet ved implementering af planerne som de foreligger,
eller prøv at beregne hvad de vil koste for dig. Regn i grove tal og prøv at bruge realistiske
forudsætninger (brug fx en realistisk jordpris eller kornpris).
Ændringsforslag til vandplanen:
Nævn i punktform de forslag til ændringer som du har beskrevet under de enkelte emner.
3. Hent Inspiration / lån andres gode ideer
Start med at læse nogle af de allerede indsendte høringssvar
(http://websag.mim.dk/HoeringVandOgNatur2010/WebSider/visalle.aspx). Måske er der gode
ideer som kan kopieres og skrives lidt om så det bliver dine egne ord?

Idekatalog til påstande og argumenter og nogle eksempler på generelle
kommentarer
Her har vi prøvet at samle en række påstande og argumenter samt nogle generelle kommentarer. Der kan
altid findes flere påstande – de der er skrevet her er kun eksempler. Det er vigtigt at du ikke blot kopierer
vores argumenter direkte ind i dit eget høringssvar. Argumenterne skal tilpasses til netop din situation. Et
høringssvar som blot ligner en kopi af et standarddokument vægter typisk ikke så tungt som et selvstændigt
høringssvar.
Påstandene og argumenterne herunder er til dels taget fra det materiale som Videncenter for landbrug har
leveret til landets rådgivningscentre.
Generelt
Grundlovens § 73 siger at; ” Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden
hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.” Efter min
opfattelse strider vandplanen imod grundlovens § 73. Ganske vist ejer jeg stadig jorden i de områder hvor
vandplanen har påvirket min drift. Men jorden er købt som driftsjord og de begrænsninger jeg får som følge
af vandplanerne vil direkte påvirke min ret til at anvende arealerne som sådan. Vandplanernes virkemidler
Udbyg med egne argumenter ud fra hvordan vandplanerne påvirker din
bør derfor kun gennemføres mod fuldstændig erstatning.
bedrift
I EU's vandrammedirektiv er aktiv borgerinddragelse en grundlæggende forudsætning for
medlemsstaternes implementering af vandrammedirektivet. I Danmark er alt grundlæggende arbejde lavet
uden aktiv borgerinddragelse. Offentlig høring af vandplanerne er ikke det samme som aktiv
borgerinddragelse. Det er derfor min opfattelse, at implementeringen af de danske vandplaner strider
imod EU’s vandrammedirektiv.
I planlægningsfasen og i den periode hvor Miljøcentrene har arbejdet med Vandplanerne har der ikke
været lavet konsekvensberegninger på hvad effekten af vandplanerne ville blive for landbrugserhvervet.
Det kan kun opfattes som useriøst og under al kritik at politiske planer med så stor en effekt på et helt
erhverv ikke er grundigt undersøgt. Vel vidende at processen ikke kan gøres om er det stadig væsentligt at
der laves konsekvensberegninger i dag. Vandplanerne bør kun gennemføres mod fuld erstatning – og fuld
erstatning kan kun erkendes såfremt der laves konsekvensberegninger.
Vandløb
Påstand: Vandløb XXX bør kategoriseres som ”stærkt modificeret”. Argumenter: Vandløbet er kraftigt reguleret og
har stor betydning for afvandingen af store landbrugsarealer. Vandløbet er reguleret i henhold til vedlagte
kendelse. Den mest miljøvenlige måde at sikre afvandingen på er at vedligeholde vandløbet efter de
gældende bestemmelser. Der henvises til vedhæftede kort, hvor det pågældende vandløb er angivet.

Målsætningen for følgende vandløbsstrækninger bør nedsættes: XXX. Påstand: Målsætningen ikke er realistisk
at opnå. Argumenert: Målsætningen er baseret på ældre data som… Målsætningen kan medføre krav om
reduceret markvanding i kommende vandplaner, hvilket vil medføre et i dag uoverskueligt erstatningskrav.
Påstand: Den ændrede vedligeholdelse kan føre til forringet afvanding af X ha, afhængig af den fremtidige
vedligeholdelse. Argument: Den manglende oprensning i år XXXX gav afvandingsproblemer og dette viste
tydeligt omfanget af landbrugsarealer, der kan blive berørt på NN’s bedrift.
Den ændrede vandløbsvedligeholdelse er begrundet i ønsket om at begrænse okkerudledning. Påstand: Fra
NN’s arealer er der ikke konstateret okkerudledning. Argument: XXX kommune har flere gange lavet
tilstandsvurderinger af vandløbet og der er aldrig blevet konstanteret okkerudledning fra drænrørene.
Den ændrede vandløbsvedligeholdelse er begrundet i ønsket om at begrænse okkerudledning. Påstand:
Begrænsning af okker udledning sker mest hensigtsmæssig ved etablering af okker rensningsanlæg. Argument:
Ved at etablere okker rensningsanlæg undgås de dyrknings- og miljømæssige gener ved øget vandstand
med heraf følgende risiko for forøget udvaskning af næringsstoffer.
Bedriftens arealer er afvandet ved drænprojekter, se vedhæftede kort. Påstand: Hvis der som følge af ændret
vedligehold i vandløbet XXX ikke længere er frit udløb fra drænrørene og ud i vandløbet, vil
drænledningerne blive tilslemmet med heraf følgende store udgifter til spuling. Argument: Mange af
drænledningerne fra markerne XXX (matrikelnumre) udmunder i XXX vandløb umiddelbart over det
normale vandspejl. Hæves vandstanden vil drænrørenes nederste stykke blive fyldt af stillestående vand.
Dermed vil alt det sand og småpartikler som ledes med i drænledningen falde til bunden i drænrørets
nederste del. For at sikre drænenes effektivitet er det derfor nødvendigt enten med jævne mellemrum at
spule drænrørene eller at etablere et større antal brønde. Begge dele er en stor udgift som skal dækkes via
erstatning.
Vandløbet modtager spildevand fra XXX by, og XXX veje. Påstand: Vandløbets målsætning kan ikke opnås, da
der ikke er tilstrækkelig neddrosling af de regnvandsbetingede udløb. Argument: Manglen på neddrosling
medfører at der ved kraftige regnskyl udledes næringsrigt spildevand direkte til vandløbet. Med de
forventede hyppigere kraftige regnskyl som følge af klimaforandringerne vil der dermed fremover også
hyppigere ske udledning af urenset eller delvist urenset spildevand til vandløbet.
Det er i vandplanen foreslået, at vandløbsstrækningen beliggende XXX, se vedhæftede kort, skal ændres til
åbent vandløb. Påstand: Åbningen af rørlægningen vil ikke føre til væsentlige forbedringer for miljøet. Argument:
Alle opstrømsliggende dele af vandløbet er enten grøfter der tørrer ud hver sommer, eller vandløb med en
lav målsætning. Dermed vil åbningen af vandløbet kun føre til en forbedring på netop de åbnede
strækninger. Der er ikke nogen gevinst for de opstrømsliggende dele. At åbne de 260 m vandløb er derfor
urimeligt dyrt og helt u proportionalt i forhold til den opnåede gevinst.
Påstand: Åbning af rørlægningen kan blive meget dyrt i erstatning, da det vil føre til en ændret afvanding af
marker både tæt på vandløbet og længere væk fra vandløbet. Argument: Rørlægningen på marken er lagt
meget dybt (4-6 m) og røret har tilløb fra flere dræn. At røret er lagt dybt og at det tilløb fra drænledninger
ved jeg fra ejendommens forrige ejer som har været med til at omlægge røret. De tilløbende
drænledninger vil blive langt mindre effektive såfremt vandløbet åbnes og føres tilbage til overfladen.
Dermed vil åbningen påvirke hele det afdrænede område og ikke kun selve den mark som det åbne vandløb
skal krydse.

Påstand: Markdriften på arealerne vil blive ændret til skade for både klima, miljø og driftsøkonomi. Argument:
Med marken opdelt i to stykker som følge af åbningen af vandløbet vil andelen af foragre på marken øges.
Der skal derfor foretages langt flere vendinger. Det vil føre til flere markskader med ringere udbytte som
følge. Det vil også føre til et forøget brændstofforbrug og dermed en øget klimabelastning. Endelig vil der
med flere vendinger blive et større areal med overlap ved kørsel med marksprøjte. Det vil i sig selv føre til
et højere pesticidforbrug.
Påstand: Ændret vandløbsvedligeholdelse i vandløbet XXX kan være med til at forhindre opfyldelsen af
vandplanens mål. Argument: De forringede afvandingsforhold som følge af den ændrede
vandløbsvedligeholdelse vil medføre forringet dyrkningssikkerhed, da arealerne oftere vil være vandlidende
end de er i dag. Afgrødernes næringsoptag er meget afhængigt af væksten og dermed vil forringet
dyrkningssikkerhed give risiko for øget udvaskning af næringsstoffer. Dette vil modvirke målopfyldelse og
indsats i vandplanen.
Påstand: XXX bækken er målsat til YY. Det er ikke realistisk at opnå denne målsætning. Argument: Bækken får det
meste af sit vand fra overfladeafløb og dræntilløb. I tørre perioder om sommeren udtørrer bækken
fuldstændigt. Det sker hvert år og sommetider i meget lange perioder. Bækken er derfor helt naturligt fattig
på de arter, som indgår i vurderingen af bækkens tilstand.
Der er planlagt restaurering af XXX å. Restaureringen omfatter bla udlæg af gydegrus og placering af store
sten i vandet. Jeg finder at der i vandplanen ikke er taget stilling til effekten af disse tiltag på de
nærtliggende arealer. Udlæg af grus og placering af sten i vandløbet kan ændre vandløbets vandstand –
med risiko for nedsat funktion af de tilløbende dræn. Inden restaureringen gennemføres bør der
gennemføres en undersøgelse af, hvor mange og hvilke omdriftsarealer der påvirkes.
Der er foreslået fjernelse af spærring ved XXX. Der skal i den forbindelse tages hensyn til følgende forhold:
Servitutbestemmelser / hensyn til bygninger og anlæg / ændrede afstrømningsforhold / fredede
bygningsværker.
Jeg indgår gerne i en dialog om udtagning af arealer, som kan omlægges til tilbageholdelsesbassiner.
Tilbageholdelsesbassinerne vil kunne hjælpe på dels reduceret udvaskning, dels kunne være et reservoir
ved store regnvandsafstrømninger.
Randzoner
Forslaget om randzone vil direkte berøre XX ha på bedriften. Hvis * vandløbsstrækning skal åbnes vil det
berører yderligere * ha, medmindre randzonearealet endeligt bliver fastlagt før vandløbet bliver åbnet.
Randzonerne vil yderligere medføre en forringet markform og markstørrelse for marken, der udgør * ha.
Samlet vil vandplanforslaget således berøre * ha på bedriften.
Påstand: Randzonerne er ikke effektive til tilbageholdelse af fosfor fra markerne. Udlægning af XX ha
randzoner på mine arealer er derfor et unødvendigt tiltag uden faglig begrundelse. Argument: Randzonerne er i
første omgang tænkt ind i vandplanerne fordi Danmarks Miljø Undersøgelser vurderede, at de var effektive
til at tilbageholde fosfor fra markerne således at det ikke kom i vandet. I et notat fra DMU d. 25. januar
2011, ”Effekt på fosforudledning af 10 m brede randzoner”, vurderer DMU nu i stedet, at effektiviteten af

andzonerne kun er ca. 10 % af det først antagne. Omkostningen pr. kg sparet fosfor er derfor ca. 10 gange
større end forventet og tiltaget er helt u proportionalt i forhold til den opnåede gevinst.
Efterafgrøder
Det fremgår af vandplanforslaget, at der på bedriften skal udlægges * procent ekstra efterafgrøder. Det vil
svare til * ha ekstra efterafgrøder. Det vil forringe bedriftens dækningsbidrag med * kr.
Vådområder
Bedriften er ikke omfattet af de forslag til vådområder, som kommunen har indsendt.
NN vil være positiv for at indgå i en dialog med Naturstyrelsen og * kommune om et vådområde under
forudsætning af, at der kan opnås en samlet løsning, så bedriftens øvrige arealer bevares dyrkningssikre og
uden forringede markformer.