Årsrapport 2012 - Aage V. Jensens Fonde

Årsberetning 

2012

AAge V. Jensen nAturfond 

CVR-nR. 30 20 55 96 

ÅRsRappoRt 2012 

2

indhold 

FondsoplysningeR m.V. - side 4 

ledelsespÅtegning - side 5 

den uaFhængige ReVisoRs eRklæRingeR - side 6 

ledelsesbeRetning - side 7 

uddelingeR til pRojekteR - side 8 

ÅRets pRojekteR - side 9 

pRojektudVælgelse - side 10 

natuRomRÅdeR - side 11-13 

benyttelse - side 14 

ÅRets nye pRojekteR - side 15-21 

Finansielt Resultat - side 22 

bestyRelsen - side 23 

ResultatopgøRelse - side 24 

balanCe - side 25-26 

anVendt RegnskabspRaksis - side 27-28 

noteR - side 29-30 

3

fondsoplysninger 

Fonden 

diRektion 

bestyRelse 

ReVision 

pengeinstitut 

hjemmeside 

aage V. jensen naturfond 

kampmannsgade 1, 6. 

1604 københavn V 

telefon: 33 13 21 45 

telefax: 33 93 90 30 

e-mail: post@avjf.dk 

CVR-nr.: 30 20 55 96 

stiftet: 29. december 2006 

hjemsted: københavn 

Regnskabsår: 1. januar - 31. december 

direktør anders skov 

advokat leif skov, formand 

professor katherine Richardson Christensen 

direktør, fhv. industriminister nils Wilhjelm 

professor bent aaby 

advokat sys Rovsing 

statsautoriseret revisor jens haugbyrd 

bdo statsautoriseret revisionsaktieselskab 

danske bank 

www.avjf.dk 

4

ledelsespåtegning 

Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 01.01.12 - 31.12.12 for aage V. jensen naturfond. 

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 

det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver, finansielle stilling og 

resultat. 

ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. 

københavn, den 31/5 2013 

bestyrelse 

leif skov, formand 

katherine Richardson 

Christensen 

nils Wilhjelm 

5 

sys Rovsing 

bent aaby

påtegning på årsregnskAbet 

til bestyRelsen i aage V. jensen natuRFond 

Vi har revideret årsregnskabet for aage V. jensen naturfond for regnskabsåret 01.01.12 – 31.12.12, der omfatter 

resultatopgørelse, balance, anvendt regnskabspraksis og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. 

ledelsens ansVaR FoR ÅRsRegnskabet 

ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med 

årsregnskabsloven. ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at 

udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. 

ReVisoRs ansVaR og den udFøRte ReVision 

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i 

overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. dette 

kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om 

årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. 

en revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. 

de valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejl- 

information i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor 

intern kontrol, der er relevant for fondens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet 

hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion 

om effektiviteten af fondens interne kontrol. en revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af 

regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation 

af årsregnskabet. 

det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

konklusion 

det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 

31.12.12 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 01.01.12 – 31.12.12 i overensstemmelse med 

årsregnskabsloven. 

udtalelse om ledelsesbeRetningen 

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger 

i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i 

ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. 

københavn, den 31. maj 2013 

bDO statsautoriseret revisionsaktieselskab 

jens haugbyrd 

statsautoriseret revisor 

den uAfhængige reVisors erklæringer 

6

nAturfondens formål 

Fonden støtter kun projekter i danmark. 

dette formål skal blandt andet ifølge vedtægterne søges opnået ved: 

- At erhverve, eje og drive naturarealer. 

- At foretage og støtte genopretningsprojekter såvel i relation til de af Fonden 

ejede naturarealer som udenfor disse arealer. 

- At yde støtte til forsknings- og formidlingsprojekter med tilknytning til bevarelsen 

og udviklingen af natur, samt de vilde dyrs beskyttelse, i Danmark. 

ledelsesberetning 

støtte til formålet kan ydes såvel i form af aktiviteter i Fondens eget regi som i form af kontante udlodninger, lån eller 

på lignende vis til modtagere udenfor Fonden. 

”At støtte naturens bevarelse og udvikling, samt de vilde dyrs beskyttelse” 

- Naturfondens formål 

Vision, mission og VæRdieR 

For at sikre den bedst mulige anvendelse af de midler, Fonden bevilger til naturbevarende formål, har bestyrelsen 

vurderet og defineret Fondens strategier og arbejdsmetoder. 

”At bevare, beskytte, udvikle og synliggøre danske naturværdier 

gennem samarbejde om vigtige naturprojekter” 

- Den overordnede vision for Naturfonden 

Ved vurdering, udvikling og evaluering af projekter benyttes eksterne eksperter, fagfællevurderinger og samarbejde 

med myndigheder, grønne organisationer og andre interessegrupper. 

Fonden finder det har stor betydning for naturbeskyttelsen, at befolkningen kommer ud i naturen og får forståelse for 

dens værdier. 

”At give alle i Danmark mulighed for at opleve en rig natur 

- i dag og i fremtiden” 

7 

- Naturfondens mission

uddelinger til proJekter 


Fonden yder støtte til mange naturprojekter indenfor forskning, indsamling af viden og naturformidling. Ved at forske 

i og afdække naturens tilstand skaffes bedre muligheder for fremtidig, velovervejet naturforvaltning. samtidig sikrer 

formidling af viden om naturens dyr og planter indsigt i naturens vilkår og et engagement i at bevare naturen. 

i udvælgelsen af projekter lægger fonden vægt på fire nøgleområder: 

FoRmidling Viden 

• øge befolkningens (især børn & 

unge) bevidsthed om naturens 

indhold og betydning 

• uddannelse om naturen 

• Facilitere adgangen til vores 

naturområder 

beVaRelse 

• køb, bevarelse og drift af truede 

økosystemer 

• beskyttelse af truede arter 

FOrmiDling ViDen 

beVarelse 

8 

genOpretning 

• data om naturens tilstand 

• støtte til forskning 

• iværksætte nye forskningstiltag 

• oprettelse af professorater 

indenfor nye områder, fx naturforvaltning 

genopRetning 

• genopretning af ødelagte eller 

forsvundne økosystemer 

• Facilitere arters tilbagekomst

årets proJekter 

de samlede uddelinger til projekter i 2012 er på knap 

80 millioner kr. 

Fonden opfylder formålet dels ved støtte til eksterne projekter 

og dels ved erhvervelse, etablering og drift af egne 

naturområder i danmark. på de 28 naturområder søges 

naturen tilgodeset bedst muligt, og fonden arbejder meget 

med at gøre områderne tilgængelige for alle ved etablering 

af stier, gangbroer, udsigtstårne, skjul, skiltning og foldere, 

som kan sikre besøgende en god og lærerig naturoplevelse. 

44,9% 

55,1% 

Anskaffelse af og projekter m.v. på egne naturarealer 

Uddelinger, eksterne 

Fonden yder støtte til mange naturprojekter indenfor 

forskning, indsamling af viden og naturformidling. Ved 

at forske i og afdække naturens tilstand skaffes bedre 

muligheder for fremtidig, velovervejet naturforvaltning. 

samtidig sikrer formidling af viden om naturens dyr og 

planter indsigt i naturens vilkår og et engagement i at 

bevare naturen. 

9 


Fonden arbejder for at deltage i og formidle samarbejde 

mellem alle parter indenfor naturbeskyttelse for at 

nå fælles mål, samt søger samarbejde med kompetente 

interessenter. Fonden støtter gerne langsigtede projekter, 

hvori indgår kapacitets- og vidensopbygning. 

støtten til en række eksterne projekter er fortsat i 2012. 

det drejer sig bl.a. om: 

- Atlas over Danmarks Svampe 

- Atlas over Danske Saltvandsfisk 

- DOF’s Caretaker projekt 

- Støtte til Københavns Universitet til professorat i 

naturforvaltning 

- Naturgenopretning af Portlandmosen 

i ÅR eR deR bl.a. giVet støtte til 

Følgende nye pRojekteR: 

1. doF fugleovervågning - atlas iii projektet 

2. Zoologisk museum - tillægsbevilling til atlas over 

danske saltvandsfisk 

3. biologiske undersøgelser omkring den marine 

lagune ved gyldensteen strand 

4. københavns universitet - basismonitering af vandkvaliteten 

i Filsø 

5. københavns universitet - basismonitering af lille 

Vildmose 

6. Fra kyst til kyst (naturprogram serie) 

7. dCe - Fugle i Vejlerne

proJektudVælgelse 

pRojektudVælgelse 

Fonden prioriterer at placere sine midler der, hvor de gør 

størst nytte og understøtter vores mission. i udvælgelsen 

lægges der stor vægt på, at projektet peger frem mod 

det samlede mål om at ’opleve en rig natur’ og derfor på, 

at det kan indgå i en samlet helhed, hvor flere forskellige 

projekter i sidste ende understøtter hinanden. 

et eksempel herpå er, at man har satset på vidensindsamling 

på flere forskellige artsgrupper og lokaliteter. 

den samlede vidensindsamling skal gerne give basis for 

en forbedret forvaltning og bedre formidling af naturen. 

i arbejdet søger vi 

• gerne projekter, hvor fonden er ene om hele donationen 

til projektet 

• dog kan også projekter, hvor donationen deles mellem 

flere fonde, myndigheder el.lign. komme i betragtning 

• sikring af forståelsen for naturen ved at støtte opbygning 

af viden – både nationalt, men også via lokale 

organisationer og indsatsgrupper 

• opbygning og vedligeholdelse af infrastruktur, der 

understøtter en forståelse for og en holdbar nydelse 

af naturen 

• samarbejde med nøgleorganisationer, der har ekspertviden 

og international bredde 

• organisationer, der har ekspertise og ressourcer til 

at gennemføre projekterne, herunder at sikre kontrollen 

med såvel økonomi som opfølgning 

• langvarige samarbejder, der bygger på tillid 

• projekter, der opfylder flere nøgleområder 

Fonden undgår at konkurrere med det offentlige eller de 

grønne organisationer om erhvervelse af naturarealer eller 

andre projekter. Vi deltager kun, hvis det er relevant, 

og hvis vores medvirken er ønsket og nødvendig for projektets 

gennemførelse. 

alle beslutninger om uddelinger træffes af bestyrelsen. 

10 


genopRetning aF stoRe natuRomRÅdeR 

når Fonden erhverver nye store naturområder, følges følgende 

proces: 

1. grønne organisationer, eksperter, myndigheder el.lign. 

foreslår et område 

2. der udføres feasibility study 

3. Forhandlinger med ejere og foreløbig aftale indgås 

4. møder med kommuner, naboer, grønne organisationer 

m.fl. 

5. offentlige informationsmøder, hvor udkastet til projektet 

forelægges 

6. såfremt møderne under 4 og 5 viser klar positiv interesse 

for projektet indgås endelig aftale 

7. detailplanlægning af projektet, herunder VVm redegørelser, 

godkendelser, dispensationer, licitationer etc. 

8. gennemførelse

nAturområder 


Fonden arbejder for at deltage i og formidle samarbejde mellem alle parter indenfor naturbeskyttelse for at nå fælles 

mål, samt søger samarbejde med kompetente interessenter. Fonden støtter gerne langsigtede projekter, hvori indgår 

kapacitets- og vidensopbygning. 

på Fondens egne naturarealer er der altid et samarbejde omkring forvaltningen af naturarealet, enten i form af et 

naturråd bestående af eksperter i den pågældende biotop og repræsentanter for de grønne organisationer, eller 

ved et samarbejde med kommune eller naturstyrelsen, eller for mindre arealer ved at en af de grønne organisationer 

forestår forvaltningen. 

Fonden har 28 naturområder, hvor naturværdierne beskyttes, sikres og udvikles, og hvor befolkningen tilskyndes til at 

opleve naturen fra bl.a. anlagte stier, gangbroer og observationstårne (hvoraf de fleste er udstyret med faste kikkerter 

og plancher om planter, fugle- og dyreliv) og ved opsatte informationstavler. 

ejendommene kan opdeles i Fem kategoRieR eFteR pRojekttypeR: 

1. genopRetning og/elleR beVaRelse aF stoRe sammenhængende omRÅdeR 

- lille Vildmose 

- Vejlerne 

- Filsø 

- gyldensteen 

2. beskyttelse aF stoR elleR sjælden biodiVeRsitet 

- tofte skov og mose – højmose og græsningsskov 

- høstemark skov og mose – højmose og græsningsskov 

- æbelø – naturskov/urørt skov 

3. sæRlig aRtsbeskyttelse 

- hulsig hede – klithede 

- ovstrup – indlandshede 

- kaasegaard – klippeløkker, hylde-gøgeurt 

4. VÅdomRÅdeR – (fjernelse af kvælstof og fosfor) med særligt henblik på oprettelse af besøgsfaciliteter 

- Vilsted sø 

- mjels sø 

- gudenå-engene 

5. andRe omRÅdeR 

- Vaserne ved esrum sø – formidling til børnehaver/skoleklasser 

- Rågø – Genbank og fugleø 

- nærnatur – f.eks. bjerget, blegmosen og sundbakkerne (små områder, der plejes af små lokale grupper) 

11

nAturområder - årets gAng 

RÅgø 

i 2012 kom havørnen tilbage til Rågø, byggede en rede 

og havde succesfuld yngel med det resultat, at der kom 

ørneunger ud af det. et ørnepar havde for nogle år siden 

forsøgt sig uden held. Rågø er et naturligt sted for havørnen 

at yngle – her er ro og masser af mad – mest fisk, 

men også blishøns, ænder og gæs. 

Filsø 

den 7. oktober var anlægsarbejderne forud for genskabelsen 

af Filsø afsluttet, og søen stod klar til atter at blive 

fyldt med vand efter 160 års dræning. over 3.000 mennesker 

var mødt op til indvielsen, hvor Vardes borgmester 

gylling haahr og bestyrelsesmedlem i aage V. jensen 

naturfond, nils Wilhjelm, holdt taler, og ”snoren” til søen 

blev klippet. 

siden diget i søens sydøstlige hjørne ved søvig sund 

blev brudt den 2. juli, har vandet ophobet sig i Filsøs sydlige 

del, sønder sø. efter en fugtig september kunne det 

ikke længere holdes tilbage. den 4. oktober måtte det 

store tilløb til resten af Filsø, mellemsøen, åbnes. i løbet 

af bare 3 døgn blev store dele af mellemsøen dækket 

med vand, så de besøgende allerede ved indvielsen fik 

et indtryk af det fremtidige vandspejl på over 900 ha. 

gennem to kanaler fossede vandet ind i mellemsøen, og 

under indvielsen blev den sidste barriere fjernet. 

i efteråret 2012 blev der talt 17.500 krikænder, som er 

et af de højeste antal, der nogenside er talt i danmark. 

Vinteren over har hundredevis af svaner holdt til ved Filsø, 

og ikke mindst er flere havørne set ved søen. 

Vi har modtaget resultater af de indledende moniteringer 

for henholdsvis: 

- insektovervågning 2012 

- paddemonitering 2012 

- Fuglene på Filsø 2012 

- botaniske værdier i kanalerne 2012 

12 


lille Vildmose 

med støtte fra eu’s liFe+ nature gennemfører aage V. 

jensen naturfond, aalborg kommune og naturstyrelsen i 

fællesskab et stort genopretningsprojekt i lille Vildmose. 

projektet startede i 2011 og fortsætter til og med 2016. 

målet er at sikre de bevarede højmoseområder for frem- 

tiden og samtidig skabe forudsætninger for, at nedbrudte 

dele af højmosen kan gendannes. 

partnerne har et budget på 41 millioner kroner til rådighed 

i projektet. da højmosen er en højt prioriteret natur 

type i natura 2000, udgør tilskuddet fra liFe+ nature 

75 % af udgifterne i projektet og ikke som normalt 50 %. 

når liFe+ projektet er afsluttet i år 2016, er målet, at: 

• birkesø er genskabt som en lavvandet sø på 130 ha 

• Vandstanden i mosen er hævet på ca. 770 ha 

• mellemområdet er indhegnet og mindst 50 stykker 

kronvildt udsat 

• 200 ha er ryddet for træer og buske 

• Rovdyrene mårhund, mink og ræv er en mindre trussel 

mod de ynglende fugle 

• der er opsat yderligere 2 udsigtsplatforme og 8 

informationsområder 

i tofte og høstemark skove er der afdrevet store arealer 

med sitkagran, og vandstanden er hævet i skoven. den 

første statusbog blev udgivet for tofte skov og mose indeholdende 

omtale af de aktuelle forekomster af en lang 

række arter, der er registreret på ejendommen, siden 

fonden erhvervede denne i 2001.

nAturområder - årets gAng 

som en symbolsk godkendelse af starten på det store 

vådområdeprojekt for mellemområdet af lille Vildmose 

optrådte et ynglepar af den i danmark ekstremt sjældne 

stylteløber i området. efter parring og lidt omflakken i de 

nye vådområder valgte parret at yngle i området syd for 

hegnsvej. desværre opgav fuglene – sandsynligvis prædateret 

af enten ræv eller mårhund. 

gyldensteen stRand 

på gyldensteen strand gennemføres den første store 

uddigning i danmark med det formål at sikre og forbedre 

de nuværende naturværdier i området, at give offentligheden 

mulighed for at opleve området, at undersøge 

konsekvenserne af klimabetingede stigninger i havvandsstanden 

på naturområder, og at foretage videnskabelige 

undersøgelser af havets biodiversitet såvel i det inddæmmede 

havområde som udenfor. 

der genskabes et fjordområde på ca. 230 ha, hvoraf 

de 209 ha vil være vanddækket ved normal vandstand. 

Resten af fjordområdet omfatter 12-13 øer og de omgivende 

strandenge og strandoverdrev. 

13 


i maj 2012 vedtog nordfyns kommune det kommuneplantillæg 

og den VVm-redegørelse, som giver mulighed 

for gennemførelse af projektet på gyldensteen strand. 

der blev indgået entreprisekontrakt om anlægsprojektet 

med tC anlæg, og arbejdet blev så småt igangsat ultimo 

2012, hvor bl.a. p-pladser og en del stier blev færdiggjort. 

arbejdet forventes afsluttet i 2013. 

ølundgÅRd 

hele 2.400 par hættemåger ynglede 2012, hvilket gør 

området til Fyns vigtigste ynglelokalitet for mågerne. med 

hættemågerne kommer mange andre vandfugle, som nyder 

godt af deres kollektive beskyttelse mod krager og 

ræve. 

gudenÅengene 

Randers naturcenter, som fonden har støttet, er beliggende 

tæt på Randers midtby og alligevel lige ved gudenå. 

stedet er flittigt besøgt af både skoleelever, børnehaver 

og familier. og nu har stedets besøgende fået 

endnu en mulighed for at opleve naturen. til Randers 

naturcenter hører en ny handicapvenlig havn og fonden 

har i 2012 doneret 2 handicapvenlige både. 

Randers naturcenter vil løbende arrangere ture, hvor folk 

både med og uden handicap kan sejle fra den nye naturhavn.

enyttelse 

i Vejlerne og i en del af lille Vildmose (tofte og høstemark) 

er der gamle begrænsninger i adgangen, fastsat 

forud for fondens overtagelse, for at beskytte den sårbare 

natur. til gengæld er der gjort meget ud af at formidle 

en oplevelse af denne natur, ved besøgscentre, fugletårne 

m.v. på alle de øvrige (25) naturarealer er der almindelig 

adgang, og det er tilfredsstillende at konstatere det 

meget store og stigende antal besøgende på fondens 

ejendomme. 

alene i ét af fondens områder – Vejlerne – har der i 2012 

været registreret 112.000 besøgende. et andet område, 

der ligeledes har haft rigtig mange besøgende, er den 

nyoprettede Filsø. det samlede besøgstal på alle fondens 

arealer er ikke registreret, idet det ikke alle steder 

er muligt at opstille tællere, men antallet vil utvivlsomt 

nærme sig ½ million besøgende årligt. 

14 


ud over de mange besøgende foregår der en række 

moniterings- og forskningsprojekter dels af studerende 

og forskere fra undervisnings- og forskningsinstitutioner, 

dels af mange amatørforskere, der alle yder et væsentligt 

bidrag til undersøgelse og forståelse af den biodiversitet, 

der findes på de forskellige ejendomme og dermed giver 

bedre mulighed for den fremadrettede drift af disse. 

blandt disse er således i 2012 udgivet en statusbog for 

tofte skov og mose indeholdende en række indlæg og 

rapporter fra forskellige forskere. ligeledes har fonden 

sammen med Filsøs tidligere ejerkreds udgivet en bog 

om Filsøs historie og natur. 

der har i 2012 været 11 studerende fra københavns 

universitet i gang med specialeprojekter på fondens 

ejendomme, heraf 8 kandidat afhandlinger og 3 bachelor 

afhandlinger.

AtlAs iii proJektet 

Det er ved at være 20 år siden, at Dansk Ornitologisk 

Forening (DOF) sidst gennemførte en storstilet atlaskortlægning 

af de danske ynglefugles udbredelse. Den sidste 

kortlægning (1993-96), såvel som den allerførste atlaskortlægning 

(1971-74), var baseret på et stort antal frivillige 

DOF-medlemmers aktive medvirken, og var banebrydende 

mht. at tilvejebringe data af uvurderlig værdi for forskning, 

forvaltning og formidling. 

den oVeRoRdnede tidsplan eR Følgende: 

2012-13: Projektforberedelse. Metodeudvikling, IT-udvikling, hvervning og oplæring. 

2014-17: Feltarbejde. Dataindsamling, hvervning og oplæring. 

2018-19: Databehandling og afrapportering. 

i 2013-14 vil der blive afholdt møder i alle doF’s lokalafdelinger, hvor projektledelsen vil orientere om projektet og 

undervise i metoder og rapporteringsmoduler. det fuglefaglige årsmøde i 2013 afholdes i andet halvår og vil først og 

fremmest omhandle kapacitetsopbygning af lokalafdelingerne. 

pRojektet omFatteR tRe hoVedelementeR: 

- Den basale atlasundersøgelse af alle landets ynglefugle 

- Tæthedsanalyse af de almindeligste yngle- og vinterfugle 

- Bestandsoptællinger af ca. 20 udvalgte, spredt forekommende fuglearter 

projektet forventes udført af mindst tusind frivillige fuglekiggere, 

som vil rapportere deres registreringer via dofbasen.dk, 

hvor særlige atlasmoduler vil blive udviklet. 

bestandsoptællinger af ca. 20 udvalgte fuglearter ønskes 

foretaget i hvert kvadrat. der er tale om spredt forekommende 

arter udvalgt på baggrund af manglende viden om deres 

udbredelse i danmark, samt en vurdering af om de pågældende 

arter er nogenlunde overkommelige at optælle i hvert 

kvadrat i forbindelse med den basale atlasundersøgelse. 

artslisten indeholder pt. følgende arter: Rørdrum, krikand, 

engsnarre, trane, lille præstekrave, svaleklire, turteldue, 

natravn, isfugl, vendehals, sortspætte, lille flagspætte, bjergvipstjert, 

sortstrubet bynkefugl, rødtoppet fuglekonge, pungmejse, 

gulirisk og karmindompap. 

ledelsesberetning - årets nye proJekter 

15 

tiden er nu inde til et tredje dansk fugleatlas. atlas iii skal 

levere helt opdateret dokumentation for den aktuelle udbredelse 

af alle ynglende fuglearter i danmark, herunder 

tendenser i fuglearternes bestandsudvikling, f.eks. som 

følge af klimaændringer og andre miljøpåvirkninger. 

aage V. jensens naturfond har i 2012 bevilget midler 

til forberedelsen, gennemførelsen og afrapporteringen af 

dette projekt i årene 2012-2019. 

Eksempel på relativ tæthed indsamlet i Atlas II

tillægsbeVilling til 

AtlAs oVer dAnske sAltVAndsfisk 

De danske farvande omfatter et stort antal levesteder 

lige fra de dybhavslignende dele af Skagerrak til 

lavvandede kyststræk og brakvandsfjorde. De danske 

saltvandsfisk er tilpasset denne store variation og består 

derfor af mange arter – omkring 220. 

Formålet med atlasprojektet er at skabe et detaljeret 

kendskab til udbredelsen af de danske saltvandsfisk. 

meget tyder på, at klimaet bliver varmere i fremtiden, og 

for at kunne vurdere eventuelle ændringer i vore fiske- 

bestande er det vigtigt at have en solid viden om tilstanden 

i disse år. kortlægningen vil desuden være et vigtigt 

redskab til at holde øje med status for de introducerede 

og potentielt invasive arter. 

kortlægningen omfatter alle fiskearter, der fanges inden 

for det danske søterritorium (se kortet) - både de helt 

almindelige som sild og torsk, de sjældne gæster som fx 

sværdfisk samt de ferskvandsfisk, der ofte trækker ud i 

havet fra åer og søer. 

Danmarks søterritorium med angivelse af 10 x 10 km UTM-kvadrater 


16 

i forbindelse med projektet vil der blive indsamlet en 

mængde fisk til forskellige undersøgelser. mange af disse 

vil blive konserveret og gemt i Zoologisk museums 

videnskabelige fiskesamling, hvor de sammen med den 

tilknyttede vævsbank vil stå til rådighed for forskere fra 

hele verden i de næste hundredvis af år. 

den eksisterende viden om de fleste af arternes forekomst 

er mangelfuld – dette gælder i særlig grad for det 

store flertal af arter, som ikke er genstand for et kommercielt 

fiskeri. derfor samarbejder Zoologisk museum, 

dtu aqua og krog Consult om et atlasprojekt, som skal 

skabe et detaljeret kendskab til udbredelsen af alle de 

fiskearter, der forekommer i saltvand i danmark. 

projektet munder ud i en omfattende bog om vore saltvandsfisk 

i stil med den, der er udkommet om ferskvands- 

fiskene.


biologiske undersøgelser omkring den 

mArine lAgune Ved gyldensteen strAnd 

Der går ikke mange år, før stigende vandstande er en 

realitet i Danmark. Men hvad skal vi helt konkret forvente, 

når havvand begynder at oversvømme det danske kystland? 

Det får biologer fra Syddansk Universitet nu en unik 

mulighed for at undersøge i et nyt storstilet forskningsprojekt 

med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond. Digerne 

fjernes ved Gyldensteen Strand på Nordfyn, havvandet 

skyller ind og biologerne kan derved se, hvad en sådan 

voldsom ændring vil føre med sig. 

når digerne mellem langø, lindholm og store stegø ved 

gyldensteen strand fjernes i 2013, vil havet igen ind- 

tage omkring 214 ha af det drænede område syd for lindholm. 

der opstår så en lavvandet lagune omgivet af smalle 

strandenge med natur og fugleliv til glæde for både dyr og 

mennesker. 

”Dette projekt vil give os vigtige informationer om naturens 

udvikling, når kystarealer oversvømmes – både af 

saltvand fra havet og af tilløbende ferskvand fra land ”, forklarer 

leder af biologisk institut på syddansk universitet, 

marianne holmer. 

Før de omfattende landindvindinger og dræninger gjorde 

deres indtog i slutningen af 1800-tallet, var lavvandede 

marine laguner et kendetegn for de danske kyster. biologiske 

undersøgelser i de få tilbageblevne laguner har vist 

os, at de har vigtige økologiske og miljømæssige funktioner. 

lagunernes flora i form af planterne havgræs og ålegræs, 

samt forskellige grøn-, brun- og rødalger – og ikke mindst 

bundlevende mikroalger - er særdeles produktive, fordi lys 

og næring sjældent mangler. derfor vrimler der gerne med 

små fladfisk samt hav- og vadefugle, som mæsker sig i de 

bugnende vegetar- og kødretter i disse laguner. 

en anden og mere global funktion er tilbageholdelsen af kulstof 

i lagunerne. når en del af det organiske plantemateriale 

begraves permanent i lagunens bund, vil også kulstoffet 

blive tilbageholdt. dette kulstof har planterne optaget som 

kuldioxid fra atmosfæren. derved tilbageholdes kuldioxid, 

som ellers kunne have bidraget til global opvarmning. den 

marine lagune ved gyldensteen strand anslås at kunne tilbageholde 

ca. 2000 tons kulstof om året, hvilket svarer til 

ca. 7000 tons kuldioxid. 

17 

”Eftersom vi i de seneste årtier har kæmpet med at få 

begrænset udledningen af især kvælstof fra landbruget 

til havet, er det en vigtig funktion i dag”, siger marianne 

holmer. 

aage V. jensen naturfond har derfor finansieret biologiske 

og økologiske undersøgelser af udviklingen i den marine 

lagune. dette arbejde udføres af forskere fra biologisk institut 

på syddansk universitet. undersøgelserne starter 

med at beskrive sammensætningen af flora, bundfauna og 

miljøforholdene i lillebælt uden for gyldensteen strand før 

digerne fjernes. 

efter fjernelsen af digerne og oversvømmelsen af området, 

bliver et undersøgelsesprogram iværksat for at beskrive 

udviklingen i flora- og faunasammensætning, udvekslingen 

af næringsstoffer og kuldioxid mellem jorden og vandet, 

samt udvekslingen af næringsstoffer mellem lagunen og 

det omgivende hav. 

”Når projektet er færdigt i 2021, vil der være indhøstet 

en unik viden om den biologiske og miljømæssige udvikling 

i en nyligt oversvømmet marin lagune efter 140 års 

landbrugsdrift”, siger marianne holmer. 

denne viden vil være værdifuld i årene fremover, når den 

globale opvarmning får havene til at stige. projektets resultater 

kan således hjælpe beslutningstagere i deres vurdering, 

om et oversvømmelsestruet område skal reddes 

ved øget digebyggeri, eller om det skal oversvømmes med 

havvand.


københAVns uniVersitet bAsismonitering 

Af VAndkVAliteten i filsø 2013-2015 

”Genskabelsen af Filsø er et af de største og mest 

positive initiativer for at forbedre den danske natur. 

Derfor er det vigtigt at kunne dokumentere og vurdere, 

hvordan det kommer til at gå med søens vand- og 

naturkvalitet. Det er samtidig en oplagt mulighed for at 

studere, hvordan vandkvaliteten reguleres af tilførsler 

af næringsstoffer udefra og fra de tidligere dyrkede, nu 

oversvømmede marker. Endelig danner vandkvaliteten 

den faglige baggrund for alle vurderinger af biodiversitet 

og naturkvalitet i søen og dens nærmeste omgivelser”. 

- Professor Kaj Sand-Jensen, Københavns Universitet 

baggRund 

Filsø var før 1850, da de gentagne afvandinger begyndte, 

danmarks næststørste sø på ca. 2000 ha. efter aage 

V. jensen naturfond overtog området, er store dele af 

den oprindelige sø i efteråret 2012 genskabt ved at oversvømme 

de dyrkede marker. det er af stor interesse for 

naturen, forskningen og samfundet at vide, hvordan søen 

udvikler sig, og hvilken kvalitet den opnår for fugle, pattedyr, 

fisk, smådyr og planter med baggrund i sin historie 

og med de næringstilførsler, der fandtes eller fortsat findes. 

med målinger og den fornødne indsigt i ferskvandsøkologi 

er det muligt at vurdere tilstand og udvikling og 

om nødvendigt foretage mindre opfølgende indgreb for 

at sikre, at søen får en så optimal kvalitet som muligt. dette 

projekt har til formål at måle søens tilstand, påvirkning 

og foretage disse faglige vurderinger. 

i de seneste år har Ferskvandsbiologisk laboratorium 

ved københavns universitet stået i spidsen for en natio- 

18 

nal og international udvikling, der satser på at opbygge 

måleplatforme, der kontinuerligt måler vind, temperatur 

og indstråling over søer, samt lys, temperatur, ilt, ph og 

algemængde nede i søvandet. hermed har vi fat i de centrale 

elementer, der beskriver søvandets kvalitet. udover 

at være kvalitetsmål sætter iltmålinger os i stand til at beregne 

søens stofproduktion ved fotosyntesen og dens 

nedbrydning ved respiration. når vi endvidere supplerer 

med måling af tilførsler af uorganisk og organisk kulstof i 

tilløbene og i søvandet, er det muligt at opstille en samlet 

kulstofbalance for søen. den giver os tal på, hvor meget 

kuldioxid søen optager fra eller frigiver til luften, hvor 

meget kulstof den akkumulerer nede i bunden, og hvor 

vigtig denne størrelse er sammenlignet med andre nationale 

initiativer til at fjerne kulstof fra kredsløbet. 

Vand- og stoFbalanCeR 

Vandmængder måles kontinuerligt og stofkoncentrationer 

af totale og uorganiske næringssalte, og kulstof måles 

hyppigt over året i søens tilløb og afløb. udvekslingen 

mellem søbunden og vandet måles sommer og vinter på 

bundprøver optaget en række steder. målingerne skaber 

grundlaget for at vurdere søens udvikling og forventede 

kvalitet i fremtiden. 

VandkValitet og stoFomsætning 

en måleplatform opsættes på dæmningen mellem nord- 

og sydbassinet og bestykkes med udstyr til kontinuerligt 

at måle indstråling, vind og lufttemperatur. i begge bas- 

siner udsættes udstyr til at måle lys, temperatur, ilt, ph og 

algemængde i vandet. målingerne skaber grundlaget for 

at vurdere søens vandkvalitet og beregne dens omsætning 

og tilbageholdelse af kulstof. 

VandplanteRnes hyppighed og FoRdeling 

Vandplanternes fordeling kortlægges efter 1 og 3 år. det 

vurderes, om vegetationen på kort eller mellemlangt sigt 

kan forventes at rumme særligt værdifulde arter og om 

den kan stimulere udviklingen frem mod en god eller særligt 

eftertragtet tilstand. 

sideløbende overvåges søens fugle- og fiskeliv. Fisk og 

fugle reagerer forskelligt på søens udvikling, og de vil 

blive et synligt resultat af søens vandkvalitet.


københAVns uniVersitet - bAsismonitring 

i lille Vildmose 2012-2015 

Tofte Skov og Mose og Høstemark Skov og Mose 

er to store naturområder i Lille Vildmose, der er udviklet 

som højmose og gammel græsningsskov. Her findes 

både den største intakte højmoseflade i det nordvesteuropæiske 

lavland og Danmarks største sammenhængende, 

gamle naturskov. I dette særprægede mose- og 

skovlandskab lever adskillige arter af planter og dyr, der 

ellers er sjældne og truede i Danmark. 

netop i kraft af områdets størrelse og relativt uforstyrrede 

forhold har disse sårbare arter stor chance for fortsat 

at kunne trives i tofte og høstemark områderne. status- 

bøgerne for høstemark og nyere oplysninger viser, at der 

inden for de krondyrgræssede 364 ha skov, overdrev og 

mose findes mindst 5-6000 forskellige arter af planter 

og dyr. tofte skov og mose har en lignende drift – men 

området er omkring 10 gange større end høstemark 

ejendommen og har større landskabelig variation. det 

må derfor forventes, at tofte ejendommen har en større 

samlet mængde af arter. det er bekræftet med den netop 

udkomne statusbog for tofte skov og mose 2012. 

selvom ejendommene kan dokumentere stor artsrigdom, 

er der stadig mange muligheder for at forbedre natur- 

værdierne. i den forbindelse har aVjnF udarbejdet grønne 

driftsplaner (2009). dele af driftsplanerne er allerede 

iværksat, og i de kommende år vil blandt andet den naturlige 

hydrologi blive genoprettet ved lukning af grøfter 

m.m. og store nåleskovsarealer med invasiv sitkagran 

fældes og vil udvikle sig bl.a. til åbne fattigkær. 

ambitionerne om øget naturbevarelse og artsbeskyttelse 

er fremherskende i disse driftsplaner. ambitioner og 

forventninger er imidlertid ikke nok. det må også kunne 

dokumenteres, at planerne gavner den vilde natur. 

moniteringsprogrammet er tidsbegrænset og afsluttes i 

2015. For enkelte dele (vandloggere og epifytiske laver 

og mosser) er de første vigtige skridt udført i 2012. 

hovedparten af projektet udføres i 2013. moniteringsprogrammets 

forskellige dele udføres på en sådan måde, 

at de kan gentages på et senere tidspunkt. 

19 

her forventes det, at særligt universiteterne vil kunne drage 

nytte af programmets mange data og inddrage dem i 

undervisningen, ligesom opfølgende undersøgelser kan 

danne grundlag for bachelor- og kandidatafhandlinger. 

basismoniteringen forestås af Center for macroecology 

evolution and Climate, københavns universitet ved professer 

anders tøttrup. 

tilRettelægning 

moniteringsprogrammet er tilrettelagt, så det omfatter 

udvalgte, vigtige skovtyper og lysåben natur med og 

uden væsentlig forudsagt vandstandshævning, samt 

med og uden rydning af skov med sitkagran. 

indenfor hvert område moniteres urte- og trævegetation, 

epifytter, vedboende svampe og jordbundens biologi i tilfældigt 

udlagte prøveflader, mens fugle, flagermus, sommerfugle 

og guldsmede moniteres ved udlagte transekter. 

For padder benyttes alternative moniteringstilgange. 

de samme transekter og prøvefelter benyttes til monitering 

af forskellige organismegrupper, således at ændringer 

i diversitet i én gruppe kan kobles til ændringer i en 

anden. Vegetationens struktur og sammensætning definerer 

i væsentligt omfang levemulighederne for øvrige 

organismegrupper. derfor udgør vegetationsmoniteringen 

kernen i overvågningsprogrammet.

frA kyst til kyst 

”Danmark kyst til kyst” er en stor prime time tv-serie til 

DR1 og DR-HD, der går tæt på naturen, kulturen, historien 

og befolkningen langs de danske kyster. 

seriens 2. sæson blev sendt hver mandag aften på dR1 

i sommeren 2012. 

FoRmÅl 

Formålet med ”danmark kyst til kyst” er at underholde 

og samtidig informere: at skabe øget interesse for vores 

landskab, og give befolkningen anledning og lyst til at 

bevæge sig udendørs og passe på landskabets natur- og 

kulturværdier. Ved i 2. sæson at tage udgangspunkt i de 

mange tiltag, der gøres for at sikre natur- og kulturværdierne 

i danmark, søger programmet at give inspiration til 

yderligere beskyttelse – ’eksempler til efterfølgelse’. 

mÅlgRuppe 

”Familien danmark”, dvs. danskere mellem 12 og 90 år, 

der vil have glæde af smukke optagelser, overraskende ny 

viden og spændende beretninger om vores lands natur, 

kultur og historie. 

baggRund 

”danmark kyst til kyst” er inspireret af bbC-serien Coast, 

der er blevet vist med stor succes en årrække i storbritannien. 

i danmark er serien blevet vores egen hyldest 

til landet, dets natur og kultur – en farverig og levende 

beretning om landskabet og folket ved kysten. 

Fokus for 2. sæson: 

”Naturbeskyttelse og menneskets brug af 

naturressourcerne i Danmark” 

hvert program vil være knyttet til en bestemt landsdel og 

skal i 2. sæson have et særligt fokus inden for naturbeskyttelse 

og naturressourcer. For hver episode planlægges 

udvalgte naturbeskyttelses-temaer, som præsenteres 

ved episodens begyndelse af værterne i fællesskab, 

og som knytter historierne sammen. 


20 

i de fleste programmer indgår et areal ejet og forvaltet af 

aage V. jensen naturfond, som eksempel på, hvordan 

forvaltningen kan målrettes mod naturbeskyttelse. 

holdningeR og FølelseR 

programmernes indslag handler både om natur, kultur 

og menneskers liv langs kysterne. indslagene skal gerne 

have ”kant” og slå på følelserne på en positiv måde. 

indslagene, der fokuserer på naturbeskyttelse, kan f.eks. 

handle om genskabelse af tabt natur, hjælp til dyr og 

planters overlevelse, hvordan man råder bod på tidligere 

tiders forurening, sikring af havenes ressourcer, og moderne 

formidling af viden om naturen til befolkningen. 

med den positive holdning til naturen skabes stolthed 

over og fornyet bevidst om: stenrev i havet, danske 

havpattedyr, historiske træer, fugles overlevelse, forureningshåndtering, 

fiskebestande, sjældne planter o.m.a. 

det storslåede ved danmark fremhæves ved flypanoramaer.

dce - fugle i VeJlerne 

Sortternerne i Vejlerne havde meget ringe ynglesucces 

i hele perioden fra 1990 til 1995, og bestanden 

gik alvorligt tilbage. I midten af årtiet sørgede Aage V. 

Jensens Fonde for at sikre stabile og højere vandstande 

i den nordlige del af Bygholm Vejle og dermed også sortternernes 

vigtigste yngleplads i ”Kogleakssøen”. 

det førte til en markant forbedring af ynglesuccessen og 

dermed nyt håb for sortternerne i Vejlerne, som det også 

blev beskrevet i en artikel i statusbogen Vejlernes natur 

fra 1998. de bedre forhold holdt sig i en årrække, og 

bestanden rettede sig noget op. men de senere år har 

der igen været flere sæsoner i træk med dårlig eller slet 

ingen ynglesucces. 

i 2011 var der 26 ynglepar, der producerede 11 flyve- 

færdige unger. 

ÅRsageRne ukendte 

det er normalt, at sortternen har svingende ynglesucces, 

men det er selvsagt alvorligt for bestanden, når det sker 

mange år i træk, hvilket udviklingen først i firserne tydeligt 

bevidnede. derfor er det oplagt at undersøge årsagerne 

til problemerne i Vejlerne, mens bestanden endnu har en 

vis størrelse. 

tilsyneladende velfungerede kolonier får ingen eller kun 

få unger, mens hættemåger og fjordterner i samme koloni 

har fin ynglesucces. er det fødegrundlaget, prædation fra 

rovdyr og rovfugle eller noget helt tredje. Første skridt i 

processen mod at hjælpe sortternerne må være at finde 

ud af, hvornår og hvorfor det går galt. 

derfor er der brug for en mere intensiv overvågning af 

sortternerne i Vejlerne. 

man kan drage en parallel til en anden truet art i danmark, 

kirkeuglen, hvor det takket være målrettet forskning blev 

afsløret, at det var mangel på føde i yngletiden, der var 

årsag til en dårlig ynglesucces. her har man nu sat ind 

med akut hjælp i form af fodring med daggamle kyllinger, 

og det har i høj grad forbedret ynglesuccesen. Vi skal nok 

ikke fodre sortterner med kyllinger, men eksemplet med 

kirkeuglen understreger, at det er nødvendigt at kende 


21 

årsagerne til en truet arts problemer, hvis man skal have 

en chance for at redde den fra at uddø i danmark. 

biologen knud Flensted fra doF, der er specialist i netop 

sortterner og arts caretaker for arten i danmark, sagde 

det på denne måde i Fugle og natur nr. 4 - 2010 

”Det er afgørende vigtigt, at vi får mere viden 

om arten, før den helt forsvinder”. 

Rapporten konkluderede bl.a. : 

• At der i 2012 var 38-45 ynglepar der producerede 7 

flyvefærdige unger 

• Ingen sikker prædation af Sortterner observeret – 

men sikre tegn på, at prædation har fundet sted 

• Vådt køligt vejr i dagene, hvor ungerne klækkede, 

sandsynliggør, at det første større frafald snarere 

skyldtes vejr end rovdyr 

• Hættemågerne holder for – ikke så interessant at 

jage små sortterneunger, når der er rigeligt udbud af 

større hættemågeunger 

• I langt de fleste observerede tilfælde var Sortternernes 

kollektive forsvar af kolonierne meget effektiv 

• Prædation og prædatorers betydning er stadig delvis 

uafklaret

finAnsielt resultAt 

på trods af dystre udsigter i begyndelsen af året, blev 

2012 et godt år for de fleste værdipapirtyper. den mest 

betydende faktor for markedsudsving var reaktioner på 

pressemeddelelser fra forskellige politikere. men på 

grund af forbedring af den økonomiske dynamik i usa 

og kina, sluttede markederne året i langt bedre form end 

de startede. i dette miljø afkastede værdipapir porteføljen 

9,97%. 

statsobligationer gav det laveste afkast, medens aktie- 

markederne med pæne afkast hentede det hjem, de tabte 

i 2011 – og lidt til. Risikotagning blev således igen 

kodeordet i 2012. 

Årets resultat af investeringer i værdipapirer og øvrige 

finansielle indtægter har netto været lige over 39 mio. kr., 

hvortil kommer et positivt nettoresultat fra en erhvervsudlejningsejendom 

på 3,2 mio. kr. 

FoRVentningeR til 2013 

Verdensøkonomien udviser stabil men lav vækst. især 

europa har problemer med at levere troværdige vækstforventninger. 

sidstnævnte dækker dog over store forskelle 

indenfor euroblokken. således udvikler nordeuropa, 

især tyskland, sig fornuftigt, medens sydeuropa stadig 

har problemer. især Frankrig kan blive en stor udfordring, 

som kan få nedenstående markedsforventninger til at fejle. 

Frankrig har således ikke vist viljen til at reformere et 

meget stift system, baseret på en stor offentlig sektor. 

afkastet af finansielle investeringer var i begyndelsen af 

året godt, men resultatet vil afhænge af den fortsatte udvikling 

på de nationale såvel som de internationale markeder. 

2013 forventes at blive volatilt men positivt, dog 

ikke i samme grad som 2012. 

der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet 

begivenheder, som væsentlig vil kunne påvirke fondens 

finansielle stilling. 

22 

ledelsesberetning

estyrelsen 

bestyRelsen 

bestyrelsen bestod i 2012 af fire medlemmer, sidenhen 

er professor bent aaby tiltrådt bestyrelsen, der nu består 

af fem medlemmer. bestyrelsen modtager hver 100.000 

kr. i årligt vederlag. 

bestyrelsen skal sammensættes således, at den på en 

effektiv og fremadrettet måde er i stand til at varetage 

sine ledelsesmæssige opgaver, herunder de strategiske 

opgaver. bestyrelsen bør være i besiddelse af naturforvaltningsmæssige 

og økonomiske kompetencer, herunder 

regnskabs- og investeringsmæssig forståelse. samtidig 

skal bestyrelsen være en konstruktiv og kvalificeret 

sparringspartner for den daglige ledelse. 

to medlemmer, hvoraf det ene skal besidde en naturfaglig 

universitær baggrund, udpeges af bestyrelsen efter 

indstilling fra et indstillingsudvalg. et medlem, som 

skal nyde bred samfundsmæssig anerkendelse og have 

naturfaglig interesse vælges af bestyrelsen ved almindelig 

stemmeflertal. et til to medlemmer udpeges af stifter. 

medlemmerne sidder for en periode på fire år med mulighed 

for genudpegning, dog maksimalt to gange. 

der har i 2012 været gennemsnitlig 14 heltidsstillinger i 

fonden, fordelt over hele landet. 

23 


habilitet 

aage V. jensens naturfond’s bestyrelse anvender sædvanlige 

habilitetsprincipper i forbindelse med uddelingen 

af fondens midler. Fondens bestyrelse kan ikke søge 

midler fra fonden, og ansøgninger, hvori indgår et fagligt 

samarbejde med et bestyrelsesmedlem, behandles uden 

det pågældende bestyrelsesmedlems tilstedeværelse.

esultAtopgørelse 

note 

1 

2 

3 

nettoomsætning 

omkostninger naturejendomme: 

drifts- og ejendomsomkostninger 

afskrivning af materielle anlægsaktiver 

nedskrivning af naturejendomme 

bRuttoResultat 

Fondsmæssige administrationsomkostninger 

depot- og bankgebyrer samt managementhonorar til bank 

andre driftsindtægter: 

arv og gaver 

Resultat af investeringsejendom 

Resultat FøR Finansielle posteR 

indtægt af andele i interessentskaber 

Finansielle indtægter 

Finansielle omkostninger 

Resultat FøR skat 

skat af årets resultat, tilbageført hensættelse af udskudt skat m.v. 

ÅRets Resultat 

ResultatdisponeRing 

uddelinger (eksterne) 

overføres til overført resultat 

i alt disponeRet 

24 

2012 

15.998.507 

-39.803.478 

-1.629.838 

0 

-25.434.809 

-913.181 

-641.979 

45.000.000 

3.271.819 

21.281.850 

7.473 

38.942.016 

-105.831 

60.125.508 

7.278.303 

67.403.811 

35.781.913 

31.621.898 

67.403.811 

resultAtopgørelse 

2011 

t.kr. 

11.043 

-16.784 

-2.115 

-379.661 

-387.517 

-734 

-281 

116.546 

3.358 

-268.628 

9 

26.378 

-11.259 

-253.500 

73.568 

-179.932 

18.186 

-198.118 

-179.932

AktiVer 

note 

anlægsaktiVeR 

grunde og bygninger, naturejendomme 

grunde og bygninger, investeringsejendom 

produktionsanlæg og maskiner 

materielle anlægsaktiver i alt 

andele i interessentskaber 

Finansielle anlægsaktiver i alt 

anlægsaktiVeR i alt 

omsætningsaktiVeR 

tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 

tilgodehavende gaver 

andre tilgodehavender 

periodeafgrænsningsposter 

tilgodehavender i alt 

Værdipapirer 

likvide beholdninger 

omsætningsaktiVeR i alt 

aktiVeR i alt 

25 


253.171.625 

27.360.424 

1.701.470 

282.233.519 

180.073 

180.073 

282.413.592 

2.973.785 

9.000.000 

9.483.559 

22.159 

21.479.503 

364.403.530 

45.625.493 

431.508.526 

713.922.118 

bAlAnce 

2011 

t.kr. 

256.288 

27.973 

1.174 

285.435 

179 

179 

285.614 

370 

0 

10.891 

225 

11.486 

376.738 

12.076 

400.300 

685.914

pAssiVer 

note 

4 

2 

5 

6 

7 

egenkapital 

grundkapital 

overført resultat 

egenkapital i alt 

hensatte forpligtelser 

hensættelse til udskudt skat 

hensatte FoRpligtelseR i alt 

gældsFoRpligtelseR 

obligationslån 

anden gæld 

langfristede gældsforpligtelser i alt 

kreditinstitut 

leverandører af varer og tjenesteydelser 

skyldige uddelinger 

anden gæld 

periodeafgrænsningsposter 

kortfristede gældsforpligtelser i alt 

gældsFoRpligtelseR i alt 

passiVeR i alt 

eventualposter 

pantsætninger og sikkerhedsstillelser 

26 


250.000.000 

348.543.123 

598.543.123 

44.178.475 

44.178.475 

263.515 

1.762.948 

2.026.463 

0 

3.893.780 

54.019.729 

2.260.548 

9.000.000 

69.174.057 

71.200.520 

713.922.118 

bAlAnce 

2011 

t.kr. 

250.000 

316.921 

566.921 

51.466 

51.466 

264 

1.692 

1.956 

30.484 

2.929 

30.494 

1.655 

9 

65.571 

67.527 

685.914

generelt 

Årsrapporten for aage V. jensen naturfond for 2012 er 

aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser 

for klasse b-virksomheder. 

Årsrapporten er aflagt efter følgende uændrede regnskabspraksis: 

geneRelt om indRegning og mÅling 

i resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at 

de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af 

finansielle aktiver og forpligtelser. i resultatopgørelsen 

indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger, 

nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler 

som følge af ændrede regnskabsmæssige 

skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. 

aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, 

at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde fonden, og 

aktivets værdi kan måles pålideligt. 

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, 

at fremtidige økonomiske fordele vil fragå fonden, og forpligtelsens 

værdi kan måles pålideligt. 

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til 

kostpris. efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som 

beskrevet nedenfor for hver enkelt regnskabspost. 

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret 

kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv 

rente over løbetiden. amortiseret kostpris opgøres som 

oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt 

tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen 

mellem kostpris og nominelt beløb. herved fordeles 

kurstab og kursgevinst over aktivets eller forpligtelsens 

løbetid. 

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige 

tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, 

og som vedrører forhold, der eksisterede på balancedagen. 

27 

AnVendt regnskAbsprAksis 

nettoomsætning 

nettoomsætningen indregnes i resultatopgørelsen, såfremt 

levering og risikoovergang til køber har fundet sted 

inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres 

pålideligt og forventes modtaget. 

nettoomsætningen indregnes eksklusive moms og med 

fradrag af rabatter i forbindelse med salget. i netto- 

omsætningen indgår tilskud. 

dRiFts- og ejendomsomkostningeR 

drifts- og ejendomsomkostninger omfatter omkostninger 

til natur- og vildtpleje, naturformidling, publikumsfaciliteter, 

kulturanlæg, kultur- og bevoksningspleje, ejendomsskatter, 

forsikringer, vedligeholdelse, projektomkostninger, 

lønninger og øvrige omkostninger vedrørende 

naturejendommene. 

administRationsomkostningeR 

administrationsomkostninger omfatter honorarer til bestyrelse 

og øvrige kontorholdsomkostninger. 

Finansielle posteR 

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter 

og renteomkostninger, realiserede og urealiserede 

kursgevinster og kurstab vedrørende værdipapirer, 

gæld og transaktioner i fremmed valuta, samt rentetillæg 

og rentegodtgørelse ved skattebetaling. Finansielle indtægter 

og omkostninger indregnes med de beløb, der 

vedrører regnskabsåret. 

skat aF ÅRets Resultat 

Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning 

i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med 

den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på 

egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer 

direkte på egenkapitalen.

AlAncen 

mateRielle anlægsaktiVeR 

grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner 

måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger 

og nedskrivninger. kostprisen reduceres med 

modtagne betalinger vedrørende fredning og rådighedsindskrænkning. 

der afskrives ikke på naturarealer og 

grunde. 

afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet 

restværdi efter afsluttet brugstid. kostprisen omfatter 

anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet 

anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til 

at blive taget i brug. der foretages lineære afskrivninger 

baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede 

brugstider: 

Åremål Restværdi 

bygninger, naturejendomme 30 - 40 0% 

bygninger, investeringsejendom 30 0% 

produktionsanlæg og maskiner 5 0% 

Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver 

opgøres som forskellen mellem salgspris 

med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige 

værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller 

tab indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger. 

Finansielle anlægsaktiVeR 

andele i interessentselskab måles til skønnet dagsværdi. 

nedskRiVning pÅ anlægsaktiVeR 

den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver 

vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse, ud 

over det som udtrykkes ved afskrivning. 

Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages 

nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis 

gruppe af aktiver. der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, 

såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige 

værdi. 

28 

AnVendt regnskAbsprAksis 

som genindvindingsværdi anvendes den højeste værdi 

af nettosalgspris og kapitalværdi. kapitalværdien opgøres 

som nutidsværdien af de forventede nettoindtægter 

fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen. 

tilgodehaVendeR 

tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser og andre 

tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket 

sædvanligvis svarer til nominel værdi. der nedskrives til 

nettorealisationsværdien med henblik på at imødegå forventede 

tab. 

peRiodeaFgRænsningsposteR 

periodeafgrænsningsposter, som er indregnet under aktiver, 

omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende 

regnskabsår. 

VæRdipapiReR 

Værdipapirer, der er indregnet under omsætningsaktiver, 

måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. unoterede 

værdipapirer måles til skønnet dagsværdi. 

egenkapital 

grundkapitalen er fondens kapital, der er indskudt ved 

fondens stiftelse samt senere gaver, der er ydet til forhøjelse 

af grundkapitalen.. 

gaver i form af kontantbeløb og værdi af naturejendomme, 

der er ydet umiddelbart efter fondens stiftelse, er posteret 

direkte på overført resultat og er reduceret med 

den herpå hvilende skatteforpligtelse. øvrige senere gaver 

indtægtsføres i resultatopgørelsen.

skAt & gældsforpligtelser 

aktuel skat og udskudt skat 

aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat 

indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige 

indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige 

indkomster samt for betalte acontoskatter. 

udskudt skat er skatten af midlertidige forskelle mellem 

regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver 

og forpligtelser opgjort på grundlag af den planlagte 

anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. 

der indregnes såvel udskudte skatteforpligtelser 

som udskudte skatteaktiver. 

udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og 

skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være 

gældende, når den udskudte skat forventes udløst som 

aktuel skat. ændring i udskudt skat som følge af ændringer 

i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. 

gældsFoRpligtelseR 

Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse 

til det modtagne provenu med fradrag af afholdte 

transaktionsomkostninger. i efterfølgende perioder måles 

de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende 

til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den 

effektive rente, således at forskellen mellem provenuet 

og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen 

over låneperioden. 

andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører 

samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, 

hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. 

peRiodeaFgRænsningsposteR 

under periodeafgrænsningsposter under passiver indregnes 

modtagne betalinger vedrørende indtægter i de 

efterfølgende år. 

29 

AnVendt regnskAbsprAksis

noter 

note 

1 

2 

3 

Fondsmæssige administRationsomkostningeR 

bestyrelseshonorarer 

Revisionshonorar 

advokathonorar 

kommunikation og brochure 

konsulentydelser, revisor 

bestyrelsesmøde og rejseomkostninger 

Årsafgift erhvervsstyrelsen 

kontorholdsomkostninger 

øvrige omkostninger 

skat aF ÅRets Resultat 

beregnet skat af skattepligtig indkomst 

udbytteskat, ikke refusionsberettiget 

Årets regulering af udskudt skat 

indtægtsført skat 

hensættelse til udskudt skat 

Ved salg af ejendomme 

efterregulering ved manglende udbetaling af hensatte 

beløb til donationer 

Vedrørende obligationslån 

hensættelse 31.12.12 

uddelingeR 

eksterne uddelinger 

interne uddelinger, omkostninger og projekter vedrørende 

egne naturejendomme, køb og forbedringer m.v. vedrørende 

egen naturejendomme 

ialt 

30 

noter til regnskAb 


400.000 

80.000 

35.200 

167.363 

32.500 

63.260 

15.000 

110.225 

9.633 

913.181 

0 

9.422 

-7.287.725 

-7.278.303 

40.326.275 

2.212.500 

1.639.700 

44.178.475 


35.781.913 

43.959.321 

79.741.234 

2011 

t.kr. 

400 

101 

0 

58 

109 

22 

15 

21 

8 

734 

0 

327 

-73.895 

-73.568 

15.449 

36.020 

-3 

51.466 

2011 

t.kr. 

18.186 

292.659 

310.845

noter 

note 

4 

5 

egenkapital 

egenkapital 01.01.12 

overført af årets resultat 

egenkapital 31.12.12 

grundkapitalen fremkommer således: 

29.12.2006 

18.06.2010 

pr 31.12.12 omfatter egenkapitalen følgende: 

grundkapital 

grunde og bygninger m.v. 

udskudt skat, i tilfælde af eventuelt salg af grunde 

og bygninger m.v. 

omsætningsaktiver med fradrag af gældsforpligtelser 

og grundkapital 

udskudt skat, ved manglende udbetaling af hensatte 

beløb til donationer m.v. 

obligationslÅn (medaRbejdeRobligationeR) 

beløbet forfalder således: 

0-1 år 

1-5 år 

efter 5 år 

31 

grundkapital 

250.000.000 

250.000.000 

0 

263.515 

0 

263.515 

grundkapital 

250.000.000 

250.000.000 

Vedr. grunde og 

bygninger, naturejendomme 

m.v. 

254.873.095 

254.873.095 


overført resultat 

316.921.255 

31.621.898 

348.543.123 

i øvrigt 

27.540.497 

-40.326.275 

110.308.006 

-3.852.200 

93.670.028 

i alt 

i alt 

566.921.225 

31.621.898 

598.543.123 

200.000.000 

50.000.000 

250.000.000 

250.000.000 

282.413.592 

-40.326.275 

110.308.006 

-3.852.200 

598.543.123

noter 

note 

6 

7 

eVentualposteR m.V. 

eventualaktiver 

ingen 

32 


eventualforpligtelser 

der foreligger solidarisk hæftelse for deltagelse i interessentskaber, hvis samlede gældsforpligtelser udgør 

0,5 mio.kr. 

pantsætningeR og sikkeRhedsstillelseR 

i investeringsejendom, hvis regnskabsmæssige værdi udgør 27,4 mio. kr er tinglyst ejerpantebreve på i alt 

31,0 mio. kr. og skadeløsbrev på 5,0 mio. kr. ejerpantebrevene og skadesløsbrevet er ikke stillet til sikkerhed. 

endvidere er ejerforeningsvedtægter lyst pantstiftende for 0,5 mio. kr. til sikkerhed for forpligtelser overfor ejerforening. 

i naturejendom, hvis regnskabsmæssige værdi udgør 53,9 mio. kr. er tinglyst ejerpantebrev på 110.000.000 kr. 

ejerpantebrevet er ikke stillet til sikkerhed

Årsrapport 2012 - Aage V. Jensens Fonde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?