Jysk børneforsorg/Fredehjem Årsskrift 2007 - Foreningen Jysk ...

Årsskrift 2007
Jysk børneforsorg/Fredehjem

2
ÅRSSKRIFT 2007:
Foreningen Jysk børne for sorg/Fredehjem
REDAKTION:
Esben Kullberg (ansv.)
Lars Bundgaard
Susanne Nielsen
FOR- OG BAGSIDEFOTOS:
Forside: Maske
Bagside: Anderledes selvportrætter
Fra projektet "Stille Piger – Silent Power"
ØVRIGE FOTOS:
Mogens Gregersen og privat udlån
Rikke Olesen
Titel: "Når stilhed har den stærkeste stemme"
Rikke udtaler: "Jeg vil kalde billedet: 'Når stilhed har den
stærkeste stemme'. Synes det siger noget, som jeg tror mange
af pigerne er enige med mig i, at selvom man er stille, kan
man godt udtrykke sig stærkt på andre måder. En anden
stemme der taler..."
Se artikel "Stille Piger - Silent Power" (side 22-23).
PRODUKTION:
Arosco Grafik· 8250 Egå
Jysk børneforsorg/
Fredehjem
Jysk børneforsorg/Fredehjem er en
sammenslutning af Jysk børneforsorg,
der under navnet »Kvindehjælpen«
blev påbegyndt i Århus i 1906 af
Ellen Schepelern, og »Fredehjem«, der
blev påbegyndt samme år af pastor
Jørgen Chr. Berthelsen i Harboøre.
Jysk børneforsorg/Fredehjem har som
formål som en del af folkekirkens
diakoni at udøve pædagogisk og støttende
arbejde for svagt stillede børn,
unge og familier.
Formålet søges realiseret gennem
driften af en række tilknyttede institutioner,
der samarbejder med offentlige
myndigheder, og gennem oprettelse
og drift af socialpædagogiske
alternativer.
Sekretariat:
Ellengården, Bethesdavej 81,
8200 Århus N.
Tlf. 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Indhold:
3 At fortælle sin historie
4 Overgange
7 "10 skarpe"
8 Store mænd med store hjerter
10 Foreningen og kirken
12 Leder med solidt teoretisk fundament
14 Da Jysk børneforsorg/Fredehjem
inviterede til en snak
16 Med fingeren på pulsen og
med i felten
17 Med øje for mangfoldighed
18 Nye medarbejderrepræsentanter
i hovedbestyrelsen
19 Forstanderrepræsentant Alice Andersen
20 Da skæbnen vendte
22 Stille Piger – Silent Power
24 Fra pionérprojekt til moderne institution

At fortælle sin historie
Identitet og fællesskab
Jeg tror, vi alle kender den fornøjelse, det
er at få lov til at tale om sig selv, mens nogen
lytter interesseret. Det er dejligt, når
andre viser én den form for opmærksomhed,
og det kan så sandelig også være udbytterigt.
Ofte forholder det sig jo nemlig
sådan, at man først helt forstår, hvad man
selv mener og tænker, når man får det
sagt til nogen. Man kan opleve, at tingene
først rigtigt ’falder på plads’ og giver mening,
når man fortæller det til en anden.
Når vi fortæller vores historier, bliver vi
bevidste om os selv samtidig med, at vi
deler os selv med andre. Igennem vores
fortællinger bevidner de mennesker, vi taler
med, vores liv med deres anerkendelse.
Med vores historier skaber vi fællesskab,
og vi skaber vores egen identitet.
Men det er ikke bare som enkelte mennesker,
vi har behov for at fortælle vores
historie. En organisation har også behov
for at fortælle sine historier for at blive
bevidst om sin identitet.
Fortællinger i organisationer er på en
måde en livsnerve i det daglige arbejde.
Vi fortæller alle historier om det, vi går og
laver eller om det, vi har set andre gøre.
Mange af historierne slipper vi hurtigt
igen, men nogle historier fanger os og bliver
hængende i vores bevidsthed. Det kan
være historier, som rummer et indhold,
der på en eller anden måde fortæller noget
centralt om organisationen. Det er ikke
sikkert, historien handler om noget særligt
vigtigt eller skelsættende, men et eller
andet i netop dén historie formår alligevel
at gribe om noget særligt grundlæggende,
værdifuldt eller alvorligt og får vist det,
som ofte kan være så svært at forklare.
Årsskriftet er et forsøg på at videregive
nogle af de historier, som kan være med til
at bære ånden i Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Gennem skriftets små fortællevinduer
og portrætter håber vi på at kunne
formidle noget af det særlige, foreningen
står for. Vi håber, at nogle af de værdier,
vi taler så meget om for tiden, titter frem
mellem linierne, at det store engagement,
som lever blandt medarbejdere og forstandere,
kan mærkes, og at det livsmod
og den livslyst, der næres af foreningens
mange projekter, fornemmes.
God fornøjelse.
Esben Kullberg
Esben
Kullberg
3

4
Jette
Hansen
Overgange
Nogle gange vælger vi selv, andre gange har vi ingen indflydelse,
skriver formanden, socialrådgiver Jette Hansen
Traditionen tro udsendes Jysk børneforsorg/Fredehjems
årsskrift i forbindelse
med julen, i begyndelsen af det nye kirkeår
og ved kalenderårets afslutning. Det er
ved overgangen fra et år til et andet, men
også i en overgangstid på andre områder.
2007 blev året med mange nye overgange
alene på grund af de mange nye samarbejdspartnere,
strukturreformen har stået
fadder til. Vi har i foreningen forsøgt at
finde vore ben i det nye, der blandt andet
har betydet ændring af overenskomstpartner
for en række af vore tilbud eller
ny godkendende myndighed for andre.
Glimt fra året
En overgang har det også været for Ellengårdens
Børnehus og Den integrerede
institution Riisvangen, der har fusioneret
med hinanden og er blevet til Dagtilbuddet
Riisvangen med Thorkild Hjøllund
som leder.
Der har også i 2007 været arbejdet på
en anden fusion, nemlig mellem foreningens
Lejlighedsprojekt og Ellengårdens
Familiepension. De to tilbud er nu slået
sammen til én enhed under Familiepensionen.
Det skete hurtigere, end vi havde
tænkt, fordi Lejlighedsprojektet kom til
at stå uden personale på grund af to med- Det kan være svært at fatte, men snart står vores nye bosted klar her

arbejderes overgang til andre jobs, og idet
lederen ønskede at fratræde.
På Gødvad efterskole må vi igen i år fortælle
om en ny overgang fra én forstander
til en anden. Morten Budde, der er vokset
op med efterskoleværdierne på Vandel
efterskole, har nu valgt selv at prøve
kræfter som forstander, og vi byder ham
velkommen til Gødvad efterskole. Morten
Buddes tiltræden hænger sammen med,
at Peder Kloppenborg har forladt forstanderposten
i løbet af indeværende år.
En tur til Hejredalsvej i Brabrand vil
frembringe et helt andet syn end det vanligt
kendte. Den nye afdeling, Birkedalen,
skyder mere og mere op og tager sin plads
i haven ved Birkebakken. Nogen vil begræde,
at den parklignende have nu fremover
må nøjes med en plads i erindringerne.
I stedet får vi et nyt veludstyret hus,
som Skovbakkevejs beboere flytter ind i og
tager i besiddelse. Forhåbentlig bliver det
rammen for udfoldelse af liv med glæder
og sorger, overgange som livet byder på.
Besøg på Elmelund
I september måned holdt vi hovedbestyrelsesmøde
i Thisted. Vi besøgte både Basen
og Elmelund, og på Basen fik vi hilst
på den nye leder, Helle Odder. Det var
hyggeligt i forbindelse med mødet at spise
frokost på Elmelund sammen med de unge,
men også at opleve, at de unge, der var
flyttet fra Elmelund og i egen bolig, var
kommet ’hjem på besøg’. Jeg var så heldig
at sidde i nærheden af tre unge, der
glade fortalte om deres jobs, hvordan de
tog ansvar for livet. En af de unge fortalte
om sin erkendelse af, at det var svært for
ham at styre alkohol, og at han derfor tog
antabus for at kunne beholde sit chaufførjob.
På Elmelund blev det også et møde
med unge, der tog ansvar for overgangen
til en ny fase i livet.
Medarbejderstævne
I oktober måned holdt vi medarbejderstævne
på Rødding Højskole med 160 deltagere
i det mest vidunderlige efterårsvejr.
Vildvinen på bygningerne præsenterede
sig for os i de smukkeste røde, gyldne
og brune nuancer. Solen var på himlen,
og dens stråler satte ekstra spil i farverne
og lunede samtidig vore solhungrende
kroppe. Her mærkede vi overgangen til
efteråret. Det blev et døgn med megen
intensitet. Omkring 160 mødte der op for
aktivt at være en del af fællesskabet i foreningen.
Det var godt både at møde nye
og kendte ansigter og få lejlighed til at
Rejsegilde på det nye bosted, Birkedalen den
15. november
snakke. Jeg bliver glad for det gode samvær
på sådanne dage, hvor vi koncentrerer
os om det, der er betydningsfuldt for
mennesker og koncentrerer os om noget
andet end det, der ellers er tidens trend:
kontrol i forskellige udformninger.
Livshistorier var temaet for medarbejderstævnet.
Vi fik to stærke beretninger fra
Aggi Jensen og Lorentz Lindemann, der
begge selv har anbringelser i deres personlige
bagage. De fortalte om møder med
voksne, der viste oprigtig interesse og omsorg
for dem under deres anbringelser, og
5

6
Erik Sommer holdt sangtime ved medarbejderstævnet
på Rødding Højskole.
Billedet er fra Seniorhøjskolen i Nørre
Nissum, hvor Erik Sommer er forstander
det blev betydningsfuldt for deres liv. Jeg
hæftede mig også ved begrebet ’ligegyldighed’
i forhold til, at ingen reagerede på
nogle børns helt uacceptable livsbetingelser.
Ligegyldigheden florerer i samfundet,
alle kan gribe i egen barm, tror jeg. Når
vi arbejder inden for det sociale område,
har vi en skærpet forpligtigelse til at reagere,
når noget ikke er ok. Inden for det
sociale arbejdsfelt skal vi gerne arbejde
med overgange til noget bedre.
Erik Lindsø kom som programmedarbejder
og forfatter. Han kunne ud over sine
egne fornøjelige, private historier fortælle
os om mere generelle betragtninger i forhold
til at være historiefortæller. I fortællingerne
har vi en urørlighedszone, der
også betyder, at vi aldrig kan afkræve for-
tælleren, at historien skal have en fuldkommen
sandhedsværdi, men der er altid
noget helende ved at fortælle sin historie.
Det kan måske også være med til at gøre
overgangen til et nyt livsafsnit lettere.
Sangtimen med Erik Sommer gav livsglæde.
Vi stiftede bekendtskab med en
af hans egne flot klingende melodier. Ind
imellem sangene causerede Erik Sommer
– også over Johannes Møllehave og hans
beslutning om hver morgen at ville glæde
sig over noget for den ventende dag.
Vores liv er fyldt med overgange – nogle
gange vælger vi selv, andre gange har vi
ingen indflydelse. I 2007 har vi i Jysk børneforsorg/Fredehjem
arbejdet med værdier.
Ude omkring på foreningens arbejdssteder
har der været gode debatter om,
hvilke værdier der skal være i højsæde.
Værdierne skal vi have med som pejlemærker
for arbejdet for dermed bedre at
kunne lette overgange for de mennesker,
vi har valgt at hjælpe og samarbejde med.
Vi vil alle sammen gerne være i det felt,
hvor overgange bliver til noget bedre, noget
hvor vi finder livsværdier og glæde.
For at det kan lykkes, kræves der også en
åbenhed hos os selv.
Jette Hansen

"10 skarpe"
– Et anderledes portræt af Aksel Holst Nielsen
Hvor længe har du siddet i Jysk børneforsorg/Fredehjems
hovedbestyrelse?
- Så vidt jeg husker, kom jeg ind i Fredehjems
bestyrelse omkring 1978. Jeg var
med til at lave fusionen med Jysk Børneforsorg
i 1984. I den forbindelse var jeg et
af de tre bestyrelsesmedlemmer, der ved
den lejlighed indtrådte i den fusionerede
forening, Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Hvad bragte dig ind i arbejdet i foreningen?
- Jeg fik en opfordring via tidligere statsautoriserede
revisor Johannes Nørager,
der i mange år var medlem af Fredehjems
bestyrelse.
Hvad er din bedste oplevelse i din tid i hovedbestyrelsen?
- Jeg vil tillade mig at svare i flertal. Mine
bedste oplevelser i min tid i hovedbestyrelsen
har været og er, når det lykkes at
starte nye gode projekter. Som f.eks. da vi
startede Havredal Praktiske Landbrugsskole.
I øvrigt er samarbejdet i hovedbestyrelsen
altid en god oplevelse – der er plads
til og respekt for forskellige holdninger og
tilgange til arbejdet, men alligevel er der
en fælles vilje til at gøre en indsats over
for børn og unge med behov for ’en hånd i
ryggen’ eller mere end det.
Hvilken hovedbestyrelsesopgave ser du
som den vigtigste de kommende 5 år?
- Udadtil mener jeg, det er vigtigt at få
et godt og tillidsfuldt samarbejde med de
nye kommuner og regioner med fuld bevidsthed
om og accept af Jysk børneforsorg/Fredehjems
værdigrundlag.
Indadtil mener jeg, det er vigtigt at
få en god dialog med alle vore engagerede
med arbejdere om foreningen og dens
vær dier.
Hvad ville du have brugt din tid til, hvis
du ikke sad i hovedbestyrelsen?
- Når man som jeg har en dejlig hustru, 5
børn, 4 svigerbørn og 9 børnebørn, hvoraf
den yngste er født 11.10.07, foruden hus
og sommerhus samt endnu en betydelig
rejselyst, ja så giver svaret på spørgsmålet
vist sig selv!
Hvad betyder det for dig, at Jysk børneforsorg/Fredehjem
er funderet på et folkekirkeligt
grundlag?
- Det kristne menneskesyn er utrolig vigtigt
for mig. At alle mennesker er skabt i
Guds Billede, giver hver eneste person en
uendelig værdi, helt uafhængig af intellektuel
udrustning og livsvilkår. Dette ud -
gangspunkt tror jeg er særdeles betydningsfuldt
for alt socialt og diakonalt arbejde.
Er du nogensinde faldet i søvn under et
bestyrelsesmøde?
- Nej. Aldrig.
Hvor meget tror du, du trækker gennemsnitsalderen
ned i hovedbestyrelsen?
- Ikke så meget, at det er værd at skrive
om.
Hvad irriterer dig mest ved Jysk børneforsorg/Fredehjem?
- Det melder jeg pas på. Jeg kan faktisk
ikke finde på noget.
Hvis du skal finde en metafor for Jysk
børneforsorg/Fredehjem, hvilken ville så
være mest dækkende og hvorfor?
- Du har vist gemt det sværeste spørgsmål
til sidst! Jeg vover alligevel et improviseret
svar: ’Kreativ forening med mening’.
Når jeg vælger den formulering, er det
fordi jeg ser, at vi har en forening med
ildsjæle i den administrative ledelse, der
gang på gang har fundet frem til løsninger
på påtrængende sociale problemer af
forskellig art i situationer, hvor de offentlige
institutioner ikke har haft mulighed
for at gøre noget. Og samtidig forsøger vi
– nok med skiftende held – at lade arbejdet
få præg af Jysk børneforsorg/Fredehjems
værdi grundlag.
Esben Kullberg
Aksel Holst Nielsen
Advokat og hovedbestyrelsesmedlem
7

8
Liza Riis Lange
Store mænd med store hjerter
- En fortælling fra værdidebatten om det at se lidt dybere
Jeg er i god tid i dag. Jeg er på vej ud til
en af Jysk børneforsorg/Fredehjems institutioner
for at tale om etik og værdier. I
dag skal jeg til Hinge for at mødes med
de ansatte på Holmstrupgårds projektafdeling.
Hvad mon venter mig?
Jeg svinger væk fra Viborgvej. Kører ind
over marker og kommer nu til et fantastisk
smukt område med søer, skove og høj himmel.
Jeg bliver rørt af den vidunderlige natur.
Nu er jeg her – alligevel ikke meget før
tid - Viborgvej er en upålidelig tidsrøver.
Jeg parkerer uden for en stor port, hvor
jeg bagved kan skimte flagstang og stor
terrasse. Jeg går ind ad porten og kommer
op til indgangen – her dufter af friskbrygget
kaffe og nybagte snegle.
Jeg lister mig ind, for jeg kan høre, at de
ansatte sidder midt i et personalemøde.
Da jeg træder ind i lokalet, får jeg mildest
talt et chok. Her sidder rundt om et bord
dækket med rugbrød og rullepølse 15 store
veltrænede mænd med store muskler
og tatoveringer og en enkelt kvinde, der
umiddelbart signalerer samme styrke.
Jeg får indledt værdidebatten, og efterhånden
som værdierne kommer i spil, kan
jeg mærke, at det her sted er unikt. Det
går op for mig, at jeg står over for en herlighed
af forskelligheder og mangfoldige
livshistorier. Her er tale om et helt specielt
tilbud til unge, der er kørt alvorligt
surt i livet, eller som har en psykisk lidelse.
Det er anderledes end, hvad jeg har set
før. Jeg er nysgerrig – det her sted rører
noget i mig, og de ansatte giver mig lyst
til at vide mere om dem. Jeg inviterer derfor
en af de ansatte til at mødes med mig
efter dagens værdidebat.
Det er Michael Bach Thomsen, 38 år,
der har været så venlig at imødekomme
min nysgerrighed. Han har været ansat i
Holmstrupgårds regi i fire år.
Michael er lige kommet tilbage fra barsel
med barn nr. 2 – en lille dreng på nu tre
måneder. ”Det, jeg savnede mest på min
barsel, var den tætte kontakt til mine kolleger
og til de unge. Jeg savnede at komme
ned og se de unge, at følge med i deres liv
og trivsel. Jeg passer på ikke at tage mit
arbejde med hjem, men jeg gør det nok alligevel
i et vist omfang – måske er de gode
relationer bare noget, der altid følger en”.
Jeg giver Michael ret og fortæller ham,
at jeg blev meget overrasket over at se så
store mænd tale om omsorg og nærvær på
den måde, de gør i projektafdelingen.
”Jeg møder rigtig mange fordomme, når
jeg bevæger mig rundt i den pædagogiske
verden. Nogle af disse går på, at vi er store
mænd med store muskler, der bare sætter
sig oven på de unge, når de ikke makker
ret. Det er virkelig trist, at nogle tænker
sådan om os. For bag de store kroppe gemmer
der sig faktisk et stort omsorgsgen og
en stærk vilje til at ville de unge. Det vigtigste
for mig i mit arbejde er, at de unge
kan mærke, at jeg kan lide dem. De skal
vide, at jeg er her for dem. Ikke at jeg er
stor og stærk, men at jeg har et stort hjerte
og vil dem på godt og ondt.
Jeg tror også, at mange af de her fordomme
grunder i vores manglende pædagogiske
uddannelse. Mine kolleger og jeg selv
kommer med forskellige baggrunde. En
har været politimand, en har været kok,
en har været fisker osv. Men vi har det til
fælles, at vi alle har mærket livet på godt
og ondt. Mange af os har været derude,
hvor livet ikke just byder på successer og
fremgang, og derfor var tanken om en længerevarende
pædagoguddannelse ikke et
naturligt valg. Men på trods af det er interessen
for det pædagogiske felt bestemt til
stede, og vi brænder for det her område på
samme måde, som mange uddannede pædagoger
gør. Vores problem som ufaglærte
er det store dokumenta tionsarbejde og det
at skulle udtrykke sig korrekt i faglige
termer. Vores leder siger ofte, at vi har en

Michael Bach Thomsen
masse tavs viden, og at vores store udfordring
er at få den tavse viden frem i lyset.
Og det har vi heldigvis både pædagoger,
socialrådgivere og et psykologteam til at
hjælpe os med”.
Michael, jeg fornemmer, at naturen betyder
rigtig meget for jer – er det rigtigt?
”Ja, den spiller en stor rolle i vores hverdag.
Vi tror på, at vores unge får det bedre
af at være i naturen. Vi starter altid dagen
med en gåtur rundt i vores naturskønne
nærmiljø på 2 – 3 km. Her får vi talt om
alt det, der fylder lige nu. Jeg oplever, at
det er meget nemmere at tale, når vi laver
noget fysisk. Det er som om, vores snak er
mere fremadrettet, når vi går, end hvis vi
bare sætter os i en stol over for hinanden.
Vi forsøger at få de unge til at opleve en
naturlig fysisk træthed med røde kinder
og trætte muskler. Det opnår vi bl.a. ved
at gå en tur i skoven for at hugge brænde,
ved at gå i haven med en hakke, og der er
en af de unge, der har arbejdet på en nærliggende
gård. På den måde får de unge ro
i hovedet – og det har de brug for.”
Som afslutning på vores snak spørger jeg
Michael, hvad den vigtigste værdi er for
ham i hans arbejde på Hinge?
”Det er helt klart troværdighed. Det at vi
gør det, vi siger, vi gør. Vi er til at stole på.
Man kan regne med os. I forhold til mine
kolleger betyder det, at vi er opmærksomme
i forholdet til hinanden. Vi bakker hinanden
op, og vi er til stede for hinanden.
En god kollega er en, jeg kan støtte mig
til, når lokumet brænder. Vi er gode til at
tale sammen og gode til sammen at finde
de rigtige løsninger i hverdagens problematikker”.
Jeg vil gerne takke Holmstrupgård og
projektafdelingen, fordi I har ladet mig få
et blik ind bag de store ’muskelmasser’. I
har udvidet min horisont og mindet mig
om, at store mænd ofte har store hjerter.
Liza Riis Lange
9

Marie Louise Nyegaard
10
Foreningen og kirken
Cand.theol og projektmedarbejder Marie Louise Nyegaard stiller
skarpt på kirkelige muligheder og begrænsninger
Der tales meget om Ånd. Det er den mest
gennemgående tendens, når man spørger
medarbejdere og pårørende inden for Jysk
børneforsorg/Fredehjem om det særlige ved
netop deres institution. Pårørende og medarbejdere
nævner igen og igen den særlige
udefinérbare Ånd, der møder dem, når de
træder ind ad døren til den institution,
hvor de færdes. Denne helt særlige stemning
beskrives med ord som næstekærlighed,
rummelighed og omsorg. Som en ånd,
der udspringer af kristelige værdier.
Derudover er fortællingerne om kristelige
tanker – og om samarbejdet med sognets
kirke - vidt forskellige. Ligesom der hersker
forskellige indstillinger til kirkegang
og det at være en del af en kristen menighed
i ethvert hjem, er der lige så mange
forskellige holdninger til kirken, som der
er beboere, pårørende, medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer
og forstandere i Jysk
børneforsorg/Fredehjem.
Salmesang, netværk og julehjælp
På opholdsstedet Fjorden ved Lemvig
er den kristne tro en helt naturlig del
af hverdagslivet. Børn og voksne kommer
gerne i den lokale kirke, alle kender
præsten og hans familie, børnene synger
i kirkens kor, går til spejder eller andre
fritidsaktiviteter i kirken. Børnene har på
denne måde fået udbygget deres netværk
og synes, det er rart, når præsten og andre
fra menigheden hilser på dem, hvis de
møder dem inde i Lemvig.
På Ellengårdens Familiepension i Århus
deltager sognepræsten i den ugentlige
morgenandagt. Han er et kendt ansigt,
særligt blandt medarbejderne. Her er det
nemlig svært at opbygge konkrete netværk
for beboerne, fordi de opholder sig
på Familiepensionen i kortere perioder.
Til gengæld har beboere i udsatte livssituationer
fra tid til anden modtaget julehjælp
eller anden konkret hjælp fra sognets
kirke.
Der har hidtil ikke været tradition for et
kirkeligt samarbejde på Havredal Praktiske
Landbrugsskole. Her kunne man i
fremtiden forestille sig at bruge kirken til
at udbygge de unges netværk i lokalmiljøet,
men endnu er disse tanker kun på
tegnebrættet. Der er en nytiltrådt præst i
sognet, som har vist sig at være ivrig efter
at inddrage skolens unge i menigheds– og
landsbylivet.
For Birkebakkens børn og unge har det
i mange år været en del af årets gang at
være med til gudstjenester i Gellerup Kirke.
Det at deltage i ritualerne, høre orge-
let spille, genkende salmerne og i det hele
taget være til stede i kirkerummet har
været en stor glæde for mange af børnene.
I den seneste tid har samarbejdet ikke
været så aktivt, fordi der har været et par
udskiftninger blandt præsterne. Viljen til
igen at udbygge relationen er dog til stede
hos begge parter.
»Glæden ved ritualerne kunne
være overstrømmende”
Tidligere sognepræst i Gellerup Kirke,
korshærspræst Jørgen Lasgaard fortæller
om sine oplevelser og erfaringer med
Birkebakkens beboere: »Glæden ved ritualerne
kunne være overstrømmende. Der
var en pige, der kom i kirken hver søndag.
Hun var så ivrig, at hun altid var en lille
smule foran alle andre, når vi bad fadervor.
Det er en smuk tanke, at netop denne
pige bad for ved gudstjenesten”.
For Jørgen var en af årets største højtider
konfirmationsgudstjenesten for børn
fra Birkebakken og Stensagerskolen. Der
var ofte mere end tre hundrede i kirke, og
underetagen måtte tages i brug med storskærm
og videooptagelse for at få plads
til alle. Det var til stor glæde for Jørgen
selv at opleve mangfoldigheden og at fornemme,
at gudstjenesten var mindst lige

så højtidelig som ved enhver anden konfirmation.
Godt nok måtte der tages flere
individuelle hensyn end normalt, som da
han engang konfirmerede en dreng, der
insisterede på at sidde under kirkens flygel.
I det hele taget lærte Jørgen meget af
disse børn. Han fik en større ro i sit arbejde
med de ’normale’ børn og unge. En
erfaring med, at alting ikke behøver at
være helt perfekt, og at en gudstjeneste
kan lykkes, selv om alt ikke går lige efter
ritualbogen.
Han er bevidst om, at relationen mellem
institution og kirke er særdeles præstebåren.
Det kræver, at institutionens medar-
Børn og voksne fra Opholdsstedet Fjorden kommer gerne i kirken.
Børnene synger i kirkens kor, eller som billedet viser, går til spejder
bejdere, beboere og eventuelt pårørende
møder kirken i form af en velkendt person.
Der skal være en præst, som er synlig,
respekterer beboerne og interesserer
sig for stedet.
Muligheder og udfordringer
Et kirkeligt samarbejde rummer mange
muligheder, men tilsvarende mange udfordringer.
Opstår der en levende relation
mellem kirke og institution, åbnes der
mulighed for at trække på ressourcestærke
personer i lokalområdet, en mulighed
for at blive en del af et fællesskab uden
for institutionens rammer. Oplevelsen
af ritualer kan give ro for nogle beboere,
mens nye netværk kan skabe udvikling
for andre.
Det er dog ofte svært at sætte ord på tanker
omkring tro og kirkelighed. Hvornår
er tilknytningen for meget, og hvornår
er den for lidt? Ligesom der tales meget
om ånd blandt medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer
og pårørende, tales der også
om, at der skal være plads til forskellighed,
og at grænser skal respekteres.
Man skal føle sig velkommen og tillidsfuld
for at have lyst til at deltage i det kirkelige
fællesskab. Sådan har det eksempelvis
været for Birkebakkens beboere og personale,
der er blevet taget imod med stor
rummelighed i Gellerup kirke. Både rent
praktisk, fordi kirken er handicapvenligt
indrettet, men også mentalt. Som Jørgen
Lasgaard udtrykker det med et varmt
smil: »De var ikke de eneste, der var lidt
alternative i den menighed«.
Marie Louise Nyegaard
11

12
Leder med solidt teoretisk fundament
Trine Hounsgaard Pfeiffer lærte at håndtere Pressen på den hårde måde
”Var det nemt at finde?” spørger Trine, da
hun smilende tager imod mig i den gamle
Brugsforening i Hadbjerg ved Hadsten.
”Ja, ja” siger jeg og dækker dermed over
min ikke altid fantastiske evne til at finde
vej, og over at jeg faktisk var kørt forbi i
den tanke, at her kunne der da ikke være
en institution med over 120 ansatte.
Jeg er taget til Hadbjerg for at snakke
med det nye hovedbestyrelsesmedlem,
Trine Hounsgaard Pfeiffer, der er leder af
opholdsstedet Kanonen. Måske ser hun,
at jeg kigger mig lidt forvirret omkring,
idet hun fortæller, at den gamle Brugs
kun er rammen omkring den administrative
del af Fonden Kanonen. Selve institutionen
Kanonen er fordelt over en række
opholdssteder i området omkring Hadsten,
Voldum og Løgten. ”Vi har omkring
40 pladser til unge fordelt på 12 afdelinger,
så vi hører til blandt de større”. Lidt
uforskammet tænker jeg ved mig selv, at
det gør Trine ikke selv – altså hører til de
større. Men som vores samtale udvikler
sig, finder jeg ud af, hvor meget udseende
kan snyde. I den 35-årige spinkle statur
viser der sig at være en leder, som både
har pondus og karakter. ”Meget ledelse
handler jo mest om sund fornuft. Jeg tror
meget på inddragelse og åbenhed, men jeg
kan såmænd godt bestemme og sætte foden
i gulvet, hvis det er nødvendigt” siger
den venligt smilende leder.
”Siden jeg var socialrådgiver, har jeg vidst,
at jeg gerne ville være leder en dag, men
at det skulle gå så hurtigt, og at det skulle
være så stort et sted som Kanonen, havde
jeg nu ikke forestillet mig dengang”. Trine
Hounsgaard Pfeiffer har da også forberedt
sig på sit lederjob, siden hun arbejdede
som socialrådgiver. Hun har taget en HD
i Organisation og Ledelse og kan nu også
snart skrive Den Sociale Kandidatuddannelse
på sit CV. Men selvom hun har sit
teoretiske fundament for sit arbejde i orden,
fornemmer jeg på vores samtale, at
de seneste 2 år i Hadbjerg nok er dem, der
har lært hende mest om ledelse, kommunikation
og administration.
”I den første tid jeg var her, kæmpede vi
med nogle grimme avisoverskrifter. Det
lærte mig noget om at håndtere pressen,
og hvor meget information betyder for
roen på en stor arbejdsplads som vores”
fortæller Trine. ”Når rygterne opstår, er
det vigtigt, at man som leder er klar og tydelig
i sin information, så medarbejderne
Trine Hounsgaard Pfeiffer
Hovedbestyrelsesmedlem

hurtigt ved, hvad der er op, og hvad der
er ned på de historier, de læser i pressen”
siger Trine, mens hun mindes den første
tid i lederstolen. ”Samtidig er det vigtigt,
at man som leder kan profilere sin institution.
De, der skal købe pladserne, skal
vide, hvad vi står for, og hvad de får for
pengene”.
På spørgsmålet om hvad der har fået
hende til at sige ja til at træde ind i Jysk
børneforsorg/Fredehjems hovedbestyrelse,
siger hun: ”Jeg synes, jeg har en ret stor
indsigt i den socialfaglige verden på mange
niveauer, og Jysk børneforsorg er noget
helt særligt i det landskab. Jeg tror, det er
noget med, at man i Jysk børneforsorg er
så gode til at sætte det menneskelige før
rammerne og økonomien. Jeg synes, at
rammerne og økonomien betyder mere og
mere i de sociale institutioners hverdag.
Og i den sammenhæng er Jysk børneforsorgs
evne til at fastholde fokus på mennesket
og opgaven med at hjælpe udsatte noget
helt unikt, ja næsten uvirkeligt og dejligt
at opleve” siger Trine med en næsten
begejstret stemme. ”Også i den forbindelse
er kommunikation vigtig. Faren er, at man
vænner sig til den særlige ånd i organisationen
og glemmer det unikke. Derfor er
det vigtigt, at vi hele tiden gør hinanden
opmærksomme på, hvad vi gør, og hvorfor
vi gør det på den måde, som vi gør.”
”Det kirkelige er et godt grundlag for foreningen.
Det bærer det særlige menneskesyn,
som lever i Jysk børneforsorg. Jeg
vil gerne være med til at fastholde de værdier,
jeg ser i foreningen. Jeg er stolt over
at være i Jysk børneforsorgs hovedbestyrelse,
men jeg vil også gerne tage min del
af ansvaret for at være med til at præge de
fremtidige rammer for foreningens mange
medarbejdere.”
”Måske er det noget af det, jeg kan bidrage
med i bestyrelsesarbejdet, at jeg i
kraft af min placering i det samme felt,
som Jysk børneforsorg arbejder i, kan se
det unikke i foreningen samtidig med, at
jeg kan være med til at se udviklingen på
det socialfaglige område og dermed være
med til at sørge for, at Jysk børneforsorg
følger med udviklingen. For selvom værdierne
og menneskesynet er vigtigt, er det
helt afgørende, at man som forening og institution
formår at forny sig og hele tiden
tilpasse sig de hurtigt skiftende behov.”
Esben Kullberg
13

14
Da Jysk børneforsorg/Fredehjem
inviterede til en snak
Thorkild Hjøllund er nu efter en fusion leder af Dagtilbuddet Riisvangen
Det er tidlig morgen og mørkt og efterårskoldt
udenfor, da jeg ankommer til det,
som engang var daginstitutionen Ellengårdens
Børnehus, men i dag er den ene
halvdel af Dagtilbuddet Riisvangen. Indenfor
sidder dagtilbuddets leder, Thorkild
Hjøllund og et par medarbejdere over
morgenmaden og den varme kaffe sammen
med første barn, der er mødt. Thorkild
er leder i den nye institution, der er
skabt gennem fusionen mellem Ellengårdens
Børnehus og Den Integrerede Institution
Riisvangen. Lidt uhøfligt kan man
sige, at Thorkild fulgte med i fusionen.
Han var i hvert fald leder af Riisvangen
inden sammenlægningen.
”Riisvangen har altid været en selvejende
institution. Det var en af de institutioner,
som Børnenes Kontor startede i 1950’erne.
Vi ville gerne fortsætte den tradition,
men da vi i forbindelse med de store besparelser
i Århus Kommune kunne se, at
vi ikke kunne fortsætte alene, og Børnenes
Kontor ikke længere var interesseret
i at drive daginstitutioner, ja, så måtte vi
se os om efter nye muligheder. Da så Jysk
børneforsorg inviterede os til en snak,
så var én time nok til, at vi kunne se en
fremtid for os begge.”
Riisvangens Børnehus
Oprettet i 1950 af Børnenes Kontor
som 60 børns børnehave. I 1987
omstruktureret til en integreret institution
til 32 børn i alderen 0-6 år.
I 2006 trækker Børnenes Kontor sig
ud af driften. Riisvangens Børnehus
fortsætter som selvejende institution
indtil fusionen i 2007 med Jysk børneforsorg/Fredehjem.
Er i dag den
ene afdeling af Dagtilbuddet Riisvangen
og har 8 ansatte.
Den nye institution Dagtilbuddet Riisvangen
rummer i dag 80 børn fordelt på to
huse. Et dagtilbud af den størrelse kræver
en del administration, og Thorkild Hjøllund
medgiver da også, at det administrative
arbejde fylder meget i hans dagligdag.
Han er dog alligevel meget glad for, at det
blev ham, der blev valgt til at stå i spidsen
for den nye institution. "Der er rigtig
mange værdier i selvejertanken. Noget af
det bedste ved at arbejde i en selvejende
institution er, at der er så mange ildsjæle.
De selvejende er jo opstået ud fra et ønske
om at gøre tingene bedre end den måde,
systemet gør det. Sådan er det stadig. Vi
skal bruge den frihed, der ligger i selv at
kunne bestemme, til at tage os af de svageste.”
At det nu er blevet Jysk børneforsorg/Fredehjem,
Thorkild har i ryggen,
er i hans øjne en gevinst. "Jeg ser Jysk
børneforsorg som en organisation med
substans. Den måde, vi er blevet taget
imod, har været rigtig god. Det var helt
nyt for os fra Riisvangen at deltage i medarbejderstævnet.
Introdagen, hvor vi blev
samlet på Ellengården og fik et indblik i,
hvad foreningen står for, var en god måde
at vise os opmærksomhed og med til at få
os "nye" til at føle os velkomne." Thorkild
Ellengårdens Børnehus
Oprettet i 1988 af Jysk børneforsorg/
Fredehjem. Fungerer som vuggestue
indtil 1996, hvor institutionen
udvides med tilbygning til børnehavegruppe
og bliver dermed en integreret
institution til 47 børn. I 2003
får institutionen status som handicapinstitution
med plads til 4-6 handicappede
børn. Er i dag den anden
afdeling af Dagtilbuddet Riisvangen
og har 16 ansatte.

Thorkild Hjøllund i vante græske omgivelser
Hjøllund har denne tidlige morgen efterhånden
talt sig varm, mens han fortæller
om tankerne omkring at blive en del af
foreningen. ”I starten var der nok nogen,
der spekulerede på, om det folkekirkelige
betød, at vi nu skulle til at synge salmer
og bede bordbøn. I dag tror jeg, de fleste
oplever, at det folkekirkelige i Jysk børneforsorg
betyder rummelighed. Her er der
et menneskesyn, der giver plads til alle.
Det er vigtigt i en institution som vores,
fordi den også har handicappede børn.
Personligt synes jeg også, det er positivt,
at en forening som Jysk børneforsorg kan
ansætte muslimer og på den måde give
plads til det tværkulturelle."
Thorkild Hjøllund ved godt, at fusionen
af de to institutioner ikke kommer af sig
selv. Det kræver arbejde at komme til at
føle sig som én institution: "Der udvikles
jo en særlig ånd i en gammel institution.
Derfor tager det også tid at opbygge en ny
fælles kultur ud af de to gamle institutioner.
Der må ikke være tale om ensretning.
Vi skal passe på vores egenart. Men vi
skal også indadtil opleve os selv som én
institution. Vores skal være fælles. Det
er blandt andet min opgave som leder at
være med til at skabe det fælles grundlag.
Vi skal udnytte de forskellige kompetencer,
der er i de to huse og hele tiden have
øjnene åbne for de muligheder, der ligger
i forskellighed, så arbejdet i Dagtilbuddet
Riisvangen kan være berigende og udviklende
både fagligt og personligt" slutter
Thorkild Hjøllund, inden han igen vender
sin opmærksomhed mod arbejdet som leder
i Dagtilbuddet Riisvangen.
Esben Kullberg
Thorkild Hjøllund
Født 1959. Uddannet Fritidspædagog fra Ikast Seminarium.
Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i
Pædagogisk ledelse og organisation (DPU). Ansat
som pædagog i Riisvangens Børnehus i 1983. Ansættes
i 1996 som leder samme sted indtil fusionen
med Ellengårdens Børnehus i 2007. Fra 2007
leder af det nye fusionerede Dagtilbuddet Riisvangen.
Inkarneret Grækenlands rejsende med indtil
flere årlige rejser til det græske fastland og øhav.
15

16
Ellen
Østergaard
Med fingeren på pulsen og med i felten
Morten Budde er rykket ind på Gødvad Efterskole
Skolen har haft vokseværk, der er nu 92
elever på Gødvad Efterskole. Derfor er
der brug for en meget kompetent forstander
til at samle alle trådene. Han er nu
fundet, og hans navn er Morten Budde.
Morten kender om nogen til efterskolelivet,
da han er opvokset på Vandel Efterskole,
hvor forældrene var forstanderpar.
For Morten er det derfor også altafgørende
at bo på skolen - helst midt i ’den
sydende gryde’.
Bestyrelsen er derfor nu ved at sætte en
bolig i stand, så Morten, Dorthe og de tre
”I mine øjne er en forstanders vigtigste
job at have fingeren på pulsen
i forbindelse med ansatte, elever og
skolens generelle kort- og langsigtede
udvikling. Og så i øvrigt have
det overordnede økonomiske ansvar.
For at kunne være den forstander
jeg ønsker at være, kræver det, at jeg
ofte opholder mig i ”felten”. Deltager
i undervisning, vagter og samvær
med eleverne. Den type forstander,
der mere eller mindre passer sit job
fra kontoret alene, bliver jeg aldrig.”
Morten Budde
døtre kan blive en del af skolens daglige
liv. Både Morten og Dorthe sætter pris på,
at arbejde og privatliv flyder sammen på
en positiv og konstruktiv måde.
Hvorfor tror bestyrelsen på, at en ung
mand på kun 34 år kan magte forstanderjobbet
på Gødvad Efterskole? Det gør vi i
bestyrelsen, fordi Morten med sin varme
personlige udstråling, sit brændende engagement,
sprudlende veltalenhed og med
et CV, der er i orden, virker særdeles kompetent
til arbejdet.
Morten er HF-student fra Vejle og læreruddannet
fra Den Frie Lærerskole i Ollerup.
I de seneste år har Morten været
lærer på Thorsgård Efterskole i Hobro.
Han underviste i dansk, engelsk, friluftsliv,
fælles idræt og diverse valgfag og var
medarbejderrepræsentant i Thorsgård Efterskoles
bestyrelse.
Han er et friluftsmenneske med interesse
for vandring, langrend, kajak og sejlads.
Desuden er han god i et køkken.
Bestyrelsen tror, at Morten er den forstander,
der med fingeren på pulsen i forbindelse
med ansatte, elever, forældre og
bestyrelse sikkert vil manøvrere Gødvad
Efterskole i både farligt og smult farvand.
Et stort og hjerteligt velkommen i Jysk
børneforsorg/Fredehjem og på Gødvad Ef-
terskole til Morten, Dorthe og de tre døtre
Asta Marie, Mille og Amalie.
Ellen Østergaard
Morten Budde klar til udfordringerne på
Gødvad Efterskole

Med øje for mangfoldighed
Helle Odder leder overgangen fra EU-projekt til selvejende institution
Første januar 2007 fik Basen i Thisted ny
forstander. Helle Odder kommer med en
meget alsidig baggrund, som rummer erfaringer
fra arbejde som daginstitutionsleder,
selvstændig erhvervsdrivende og
alternativ behandler.
Helle Odder
Uddannet børnehavepædagog, zoneterapeut,
akupunktør og hypnotisør.
Arbejdet som leder i SFO og børnehaver, lokalpolitiker
og selvstændig erhvervsdrivende.
Nuværende forstander for Basen, Thisted.
Fritiden bliver brugt til løbeture og økologisk
honningproduktion i fællesskab med
sin mand.
”Jeg synes, jeg bruger af alle mine erfaringer.
Men det vigtigste, jeg har med fra mine
tidligere jobs, er nok rummeligheden”,
siger Helle. ”Jeg bliver mere og mere optaget
af mangfoldigheden. Jeg tror, det er
vigtigt, at vi passer på den. At vi ikke alle
sammen er ens er med til, at vi provokeres
til at se nye sider af os selv. Det er jo
det, der udvikler os som mennesker.”
Basen er et dagtilbud for unge med ADHD.
Oprindeligt blev projektet startet for EU-
midler. Helles opgave på Basen bliver
blandt andet at udvikle det oprindelige
EU-projekt til en selvejende institution.
”I starten var der mest fokus på den erhvervsafklarende
del af arbejdet med de
unge. I det fremtidige projekt vil vi prioritere
den personlige støtte noget højere.
Vores erfaringer er nemlig, at hvis de unge
ikke magter den personlige og sociale side
af deres liv, så vælter den erhvervsrettede
indsats også. Så fremover kommer vi til
at videreudvikle den personlige støtte og
botræningen også efter normal fyraften”
siger Helle og fortæller, at det blandt andet
er vigtigt for de unge at få hjælp til at
definere, hvad det vil sige at blive voksen.
”De unge bruger ofte os mere, end de bruger
deres forældre, når det drejer sig om
de mere personlige sider af deres liv. Derfor
er det vigtigt, at de oplever, at de kan
snakke med os om hvad som helst, tillidsforholdet
er helt afgørende for, at vi kan
gøre vores arbejde godt”.
Som leder ser Helle sig selv som den,
der tegner Basen udadtil. ”Ud over vores
praktikansvarlige medarbejder, så er jeg
nok den, der har de fleste kontakter ud af
huset. Det er også min opgave at sikre det
fælles grundlag. Men det er også vigtigt
for mig, at medarbejderne har frihed til at
handle på deres særlige måde i forhold til
de unge. Det er jo vores institution, ikke
min. Vi er sammen om at lave et godt tilbud
til de unge mennesker, der har behov
for den ’hånd i ryggen’, som vi gerne vil
være”, slutter Helle Odder.
Esben Kullberg
Helle Odder
Forstander
17

18
Nye medarbejderrepræsentanter
i hovedbestyrelsen
Ruth Hindhede og Rolf Kjelgaard er nyvalgte repræsentanter i hovedbestyrelsen
for Jysk børneforsorg/Fredehjems ca. 700 medarbejdere
Ruth Hindhede
Medarbejderrepræsentant
Medarbejderne i Jysk børneforsorg/Fredehjem
fik i maj måned to nye repræsentanter
i hovedbestyrelsen. Blandt de 6
opstillede kandidater blev Rolf Kjelgaard
og Ruth Hindhede valgt til at være bindeled
mellem hovedbestyrelsen og foreningens
ansatte. ”Det er selvfølgelig et ekstra
arbejde, man påtager sig” siger Ruth
Hindhede fra Bo/Skole/Job i Silkeborg,
”men jeg synes, der er rigtig mange gode
ting ved Jysk børneforsorg, og det er en
god forening at have i ryggen. Det er det,
der giver én lyst til at gøre noget ekstra”.
Rolf Kjelgaard arbejder på Havmågen i
Løkken. Også han mener, at foreningen
er værd at arbejde for. Samtidig fortæller
han om et at de fokusområder, han ser for
sit eget arbejde i hovedbestyrelsen: ”Per-
sonlig og faglig udvikling er nøgleord for
mig. Jeg tror, det er vigtigt, at foreningen
altid har fokus rettet mod medarbejdernes
mulighed for udvikling og indflydelse.
Når man arbejder med mennesker, der er
så udsatte og svage, kan det ikke undgås,
at det gør noget ved én. En arbejdsdag
kan være meget uforudsigelig. Og fasttømrede
meninger og holdninger fungerer
ikke ret godt. Derfor kræver vores arbejde
ofte meget arbejde med sig selv, hvis man
skal kunne blive ved.”
Ruth og Rolf deler interessen for det arbejde
med værdier, som er i gang i foreningen.
”Jeg mener, at det kristne grundlag
er et godt fundament for det pædagogiske
arbejde. Det skal selvfølgelig ikke være
Rolf Kjelgaard
Medarbejderrepræsentant
en gang sødsuppe. Der skal altid være
en pædagogisk professionalisme, men
pædagogisk faglighed og kristne værdier
udelukker bestemt ikke hinanden”, siger
Ruth. Om det folkekirkelige siger Rolf:
”Når det går højt, kommer jeg vel i kirke
et par gange om året. Og jeg mener heller
ikke, at det kristne grundlag er nogen
garanti for det pædagogiske arbejde. Men
samtidig tror jeg, at de kristne værdier i
Jysk børneforsorg er med til at synliggøre
det særlige menneskesyn, som jeg finder
meget vigtigt i det pædagogiske arbejde”.
Begge medarbejderrepræsentanter glæder
sig til arbejdet i foreningens hovedbestyrelse.
”Som medarbejder kan hovedbestyrelsen
måske godt føles lidt langt væk
fra dagligdagen. Rolf og jeg er talerør i
hovedbestyrelsen, derfor tror jeg, det er
vigtigt, at vi bliver synlige, så vores kolleger
ved, hvor vi er og kan bruge os, hvis
de har behov for det”.
Esben Kullberg

Forstanderrepræsentant Alice Andersen
For Alice er forholdet til Jysk børneforsorg/Fredehjem ikke bare et
tilfældigt medlemskab, men et tilhørsforhold
Job- og boprojektet Elmelund og Alice
Andersen er både langt væk og tæt på
foreningen Jysk børneforsorg/Fredehjem
på en og samme tid. Geografisk kan det
føles som lang afstand mellem Thisted
og Århus, men når man taler med Alice
Andersen, får man en stærk fornemmelse
af, at de personlige relationer til gengæld
er tætte og varme. Og netop det gode og
tætte forhold til foreningen er en af grundene
til, at Alice har sagt ja til at træde
ind i hovedbestyrelsen som forstanderrepræsentant.
"Det er selvfølgelig et ekstra
arbejde, man påtager sig", indrømmer
Alice, "men vi har i årenes løb fået så meget
gennem foreningen. For os i Elmelund
har det været meget positivt og vigtigt, at
vi altid har følt, at vi har hørt til et sted.
Og det tilhørsforhold giver lyst til at investere
tid og energi i baglandet." Hvad
Alice går ind til, ved hun dog ikke præcist.
"Rollen som forstanderrepræsentant
er ikke særlig klart defineret. Jeg kan for
eksempel ikke tale på alle forstandernes
vegne, sådan som en traditionel tillidsrepræsentant
vil kunne. På den ene side
repræsenterer jeg jo kun mig selv, på den
anden side er jeg som forstanderrepræ-
sentant også et tilbud til kollegerne om at
være et talerør, som kan formidle forstandersynspunkter
i hovedbestyrelsen.” Om
sine egne synspunkter siger Alice: ”Jeg
er meget interesseret i at arbejde for, at
foreningen fortsat er i udvikling. Jeg mener,
det er vigtigt, at vi har en organisation,
der er moderne og bliver ved med at
udvikle nye tilbud til dem, der har mest
behov for støtte, og en organisation, som
samtidig indadtil har fokus på udvikling
og uddannelse af både medarbejdere og
forstandere." Alice ser den igangværende
værdiproces som en meget vigtig udviklingsproces.
"Værdiprocessen har været
en stor oplevelse. Det har været rigtig godt
for os som arbejdsplads at arbejde med
vores værdier. Det er vigtigt, at vi arbejder
med vores grundlag som institution.
Men det er også vigtigt, at vi tænker over,
hvad vores tilhørsforhold til foreningen
indebærer, hvis vi vil være medarbejdere
og kolleger i den samme organisation og
ikke bare tilfældigvis medlemmer af den
samme forening”, siger Alice. "Når jeg hører
vores nye medarbejdere komme hjem
og fortælle, efter de har været med på den
årlige Introdag, så er jeg ikke i tvivl om,
Alice Andersen
Forstander
at foreningen fylder rigtig meget. Det er
en stor oplevelse for dem at blive taget
så godt imod, og det giver dem noget helt
særligt, at de på den måde kommer til at
føle sig som en del af noget, der er større
end bare deres arbejdsplads.”
Esben Kullberg
19

20
Da skæbnen vendte
Hvad Jysk børneforsorg/Fredehjem kom til at betyde for Kenneth
Kenneth Jensen
Kenneth er en ung mand på 27 år, som nu
bor i egen lejlighed og har et godt fleksjob
i et større tømrerfirma, Skinnerup Tømrer-
og Snedkerforretning, STS. Han har
boet fire år i et af Jysk børneforsorg/Fredehjems
job- og boprojekter, Elmelund og
er nu i udslusning.
Forinden da boede Kenneth i egen lejlighed
i en anden jysk by, hvor alt gik galt for
ham, ingenting lykkedes. Han blev sendt
fra det ene kommunale beskæftigelsesprojekt
til det andet, havde ingen styr på
sin økonomi, kom i dårligt selskab og blev
småkriminel.
På et tidspunkt kom han via kommunen
i kontakt med Jysk børneforsorg/Fredehjem,
som hjalp ham til et ophold på en
institution, hvorfra han kunne hjælpes i
vej. Han var omkring flere af foreningens
institutioner, før man fandt den, der passede
bedst i forhold til geografisk beliggenhed
og målgruppe.
Kenneth ankom til Elmelund med nogle
få møbler og med sit tøj og øvrige ejendele
i to sorte plastiksække. Han er kraftigt
bygget og 195 cm høj, men var på daværende
tidspunkt radmager og skrutrygget,
forhutlet, kronraget og i laset tøj. Havde
det elendigt og så farlig ud i mere end én
forstand, men var parat til at modtage
den hjælp, han kunne få her.
Der blev taget fat på alle punkter. Han
fik rigelig med god og nærende mad, håret
fik lov at gro, der blev taget hånd om
hans økonomi, og der blev købt nyt tøj til
ham. Kenneth kom ind i en hverdag med
fast rytme og struktur i et fællesskab med
andre ligestillede unge. Mindre end en
uge efter indflytningen var han i praktik
i et af de lokale, lidt større tømrerfirmaer,
STS. I forhold til at han aldrig tidligere
havde prøvet at passe et arbejde stabilt,
gjorde han det så godt, at de hurtigt blev
glade for ham i firmaet.
På Elmelund kom han med på ferie og
deltog i arrangementer og fik venner, han
kunne regne med. Han kom sig, fik frisure
og blev flot i tøjet - helt skikkelig at se
på. Han udviklede sig godt på sit arbejde,
blev mere og mere stabil og efterhånden
en god hjælp. Kenneth rettede ryggen om
end mest på opfordring i begyndelsen.
Efter 8 måneders praktik blev han tilbudt
ansættelse i et fleksjob med henblik på,

at han skulle tage et kørekort, så han ud
over at gå til hånde kunne køre ud til byggepladserne
med materialer samt rydde
op og køre væk med affaldet.
Det lykkedes ham også at tage kørekortet,
og han fik efter en tid sin egen bil i
firmaet. Siden har han endvidere erhvervet
truckførerbevis og har været på stilladskursus.
Mesteren bemærker, at det er
gået fremad hele tiden. Kenneth udvikler
sig stadig og kan betros stadig flere forskellige
slags opgaver. Han er stabil og
velintegreret i firmaet - en medarbejder,
de regner med.
Spørger man Kenneth, hvad der fik skæbnen
til at vende for ham, siger han: ” Jeg
har mange at takke, for at det er gået så
godt.” Og så remser han vilkårligt op: Medarbejderne
på de forskellige institutioner i
foreningen, hvor han har opholdt sig. Dog
mest Elmelund, hvor han har haft en stabil
tilværelse i fire år og i særlig grad hans
kontaktperson, Gudrun, som er den, der
har fået lov at komme tættest på ham og
været i stand til at holde ham fast på kursen.
Det er arbejdsgiverne, som har troet
på ham, arbejdskollegerne, der har kunnet
rumme ham, vennerne på og omkring
Elmelund, som han har kunnet regne med
En stolt chauffør i lastbilen, specielt indkøbt til ham
og sammen med dem fritidsinteresserne
fodbold og bowling. ”Det har virkelig hjulpet
mig frem med fysisk aktivitet og glade
stunder,” siger Kenneth.
Kenneth er nu flyttet i egen lejlighed,
men er stadig fuldt indskrevet på Elmelund.
Det vil sige, at en ansat fra Elmelund
kommer hos ham og yder ham hjælp
på samme niveau, som da han boede på
Elmelund, ligesom han stadig indbydes
til at deltage i alle arrangementer. Denne
tilknytning fortsætter endnu et par år,
hvorefter der tages stilling til, hvor meget
mere, han kan og skal klare selv.
Jens Knudsen
21

22
Stille Piger – Silent Power
Kunsten og kreativiteten viser vej til nye muligheder
- ud af ensomheden og ind i et fællesskab
Tid til udtryk og
refleksion – Cecilie
holder pause under
billedarbejdet
Stille Piger – Silent Power er et kunstterapiprojekt
for piger mellem 15 og 23 år
og har til huse i lokaler midt på gågaden i
Århus. Jeg er blevet nysgerrig på projektet
efter at have stiftet bekendtskab med
det gennem Ungdomshjemmet Holmstrupgård.
Det er da også i samarbejde med
Holmstrupgård, at projektets leder, Lise
Lotte Helm, og pædagogisk assistent, Kamilla
Voss, har virkeliggjort tankerne om
at lave noget for stille piger.
Jeg har fået lov til at kigge forbi en tirsdag
aften i oktober for at stille min nysgerrighed
og for at få en snak med nogle
af pigerne. Rikke Olesen er en af pigerne,
jeg møder denne aften. Hun fortæller,
hvordan hun kom ind i projektet: ”Det var
min uddannelsesvejleder, der gjorde mig
opmærksom på, at det måske var et godt
sted for mig”. ”Jeg havde sociale problemer
i gymnasiet. Jeg holdt mig helt for
mig selv.” fortsætter Rikke. ”Det er svært
for mig at være sammen med andre, så
derfor siger jeg ofte nej, når nogen spørger,
om jeg vil være med til noget. Til sidst
spørger de ikke mere”, fortæller Rikke
og mindes sig selv, inden hun kom med i
Stille Piger – Silent Power. Katrine Christensen
nikker og genkender Rikkes be-

skrivelse. ”Det er svært at være sammen
med andre. Jeg tænker altid rigtig meget
over, hvad jeg skal sige, når jeg skal snakke
med nogen. Det kan være så anstrengende,
at det nogle gange bare er lettere
kun at være sig selv.” siger Katrine, men
fortsætter: ”Men samtidig ved jeg godt, at
det ikke går, for hvis man altid er stille,
bliver man til sidst overset. Og så kommer
ensomheden.”
Lise Lotte Helm og Kamilla Voss fortæller,
at de stille pigers problem ofte er, at de
ikke kalder på opmærksomhed fra omverdenen.
”Det, at de bliver stille og reagerer
indad, betyder, at deres omgivelser ikke
bliver opmærksomme på, at de faktisk har
massive problemer med sig selv. I skolen
kan de faktisk være rigtig godt med rent
fagligt, men personligt kan de bære på
en voldsom stor smerte”, siger Lise Lotte
Helm. Og Kamilla Voss supplerer: ”derfor
’nurser’ vi også pigerne meget, så de oplever,
at vi ser dem, men vigtigst af alt er at
tilskynde pigerne til at være sammen. For
det, de udvikler sig mest gennem, er at ’øve’
nye sociale færdigheder med hinanden”.
Det er ikke alle pigerne, der virker lige
stille. Sanne Ilved og Anitta Krogh ser
ikke altid sig selv som stille piger. Sanne
bor til daglig på Lunden, som er Holmstrupgårds
afdeling for unge med ADHD
og personlighedsforstyrrelse, og Anitta
bor i en af Holmstrupgårds udslusningslejligheder.
Men begge kan alligevel godt
genkende følelsen af ensomhed. ”Det er
godt at komme herind og møde andre.
Det er som om, man lærer at være sammen
med andre mennesker”, forklarer
Sanne og fortsætter: ”Det er også godt at
male. Når jeg maler, kan jeg få mine sorte
tanker til at gå væk. Men det bedste er
nu Lise Lotte og Kamilla, når de giver én
ros og siger, at de synes, det er fedt, det
man laver”.
”Engang var jeg meget ensom, og også stille”,
husker Anitta. ”Når man som jeg har
været psykisk syg i lang tid, mister man
evnen til at være sammen med andre. Og
så kommer man til at føle sig udenfor og
fuldstændig unormal. Her kan man føle
sig ’normal’. Man kan snakke med alle.
Det er stille og roligt, og der er ingen krav
og forventninger. Man kan mere være,
som man er”. ”Når jeg fortæller, at jeg går
herinde, er der nogen, der siger: ”Jamen,
du er jo ikke stille” – men de kender mig
jo ikke!” siger Anitta.
Mit besøg hos pigerne slutter, og da jeg går
derfra, er det umuligt ikke at være berørt
af det, jeg har hørt og set. Den store stille
smerte. Men også den store stille styrke.
Styrken i den varme og omsorg, som pigerne
møder hos Lise Lotte og Kamilla
og den styrke, som stille vokser i pigerne
selv. For alle er de enige om, at de finder
styrke i at være i projektet ’Stille Piger’.
En styrke til at række ud i verden og være
sammen med andre. Og en dag være dem,
de er: PIGER MED POWER.
Esben Kullberg
23

24
Fra pionérprojekt til moderne institution
Bo/Skole/Job er klar med visionstrekant og strukturændring i ledelsen
Bo/Skole/Job har i sin 16-årige levetid
gen nemgået en forrygende udvikling og
udvidelse, som nok ofte ses i dén slags
projekter.
I 1991 var Bo/Skole/Job et pionérprojekt
- et 1-årigt bo- og erhvervstræningstilbud
til 12 unge mennesker på Stavangervej
med 4 ansatte.
I 2007 er Bo/Skole/Job et flerårigt tilbud
til 25 elever indskrevet på 3 forskellige
adresser, omkring 40 unge i egen bolig
og et værested, oplysningsforbund og et
boligselskab under udvikling. Personalet
tæller i dag omkring 20 personer.
Udviklingen er sket uden nævneværdigt
fokus på ændring i organisation og ledelse.
Det var i stigende grad blevet tydeligt, at
noget måtte ske, hvis Bo/Skole/Job fortsat
skulle være i stand til at levere en ydelse
af høj kvalitet - tage kompetent hånd om
elevernes forløb, leve op til eksterne samarbejdspartneres
forventninger samt sikre
god trivsel hos såvel elever som personale.
Behovet for organisations- og ledelsesudvikling
trængte sig på.
Bo/Skole/Job som pionérprojekt blev ledet
af Henrik, der som type var ildsjæl og
Det nye ledelsestrekløver:
Mona Gaardsdal, Jelva Fiskbæk
og Janne Holst

iværksætter. Jelvas ledelsesstil siden år
2000 kan mere betegnes som ’at drive familie’
for at bruge Jelvas egen metafor.
Vi stod således over for udfordringen at
udvikle Bo/Skole/Job fra at være et pionérprojekt
og ’familie’ til en moderne institution.
Og dette skulle - var vi enige om - være
med fokus på dét at være værdibaseret.
Værdidebatten, der blev startet af Jysk
børneforsorg/Fredehjem, kom derfor til at
spille en væsentlig rolle i den udviklingsproces,
der blev sat i gang.
Processen startede med, at vi i ledelsen
satte os sammen med pen og papir. Vi
kunne hurtigt blive enige om, hvad der var
svagheden ved den eksisterende Bo/Skole/
Job organisering og havde også forslag til
ændringer. Men vi kunne ikke rigtigt komme
videre med at føre dette ud i handling.
Vi besluttede derfor at hyre et konsulentfirma
i Århus (FokusOne) til at hjælpe os i
den proces. Det blev en meget målrettet og
konstruktiv proces – og effektiv, da vi efter
kun få dage med konsulentbistand var
klar til handling. Det var særligt udbytterigt,
at vi i processen bl.a. blev udfordret
på vores ’absolutter’. Vi trådte et skridt
tilbage og fik formuleret Bo/Skole/Jobs vision,
idégrundlag og 4 kerneværdier (Bo/
Skole/Jobs visionstrekant).
Formuleringen af kerneværdierne kan
betegnes som ’top-down’, men inspireret
af den ’bottom-up’ proces, vi tidligere har
haft med Liza Riis Lange og hele personalegruppen
samt et værdispil i personalegruppen
(uden ledelse). I formuleringen af
hvordan kerneværdierne skulle komme til
udtryk i handling i hverdagen, valgte vi
at skrive det med rødt, som vi ønskede at
blive bedre til. Der tegnede sig et tydeligt
mønster, hvilket gjorde det næste tiltag
nemmere; nemlig en konkret omstrukturering
af ledelsen, hvor de svage punkter
forsøgtes styrket. Resultatet var en mere
tydelig 3-deling af ledelsen i forstander,
personaleleder med fokus på de interne
relationer og erhvervsleder med fokus på
de eksterne relationer.
Helt konkret blev ledelsen opnormeret
til at have særligt fokus på personaleledelsen,
idet der skulle ske en vægtning
af sammenhæng, samarbejde og helhed i
organisationen.
Herefter blev Bo/Skole/Jobs visionstrekant
og strukturændringen i ledelsen præsenteret
for alle medarbejdere.
Vi er nu der i processen, hvor vi skal implementere
den nye ledelsesstruktur. Det
indebærer bl.a. udfordringen at få visionstrekanten
til at ’leve’ i alle aspekter af det
daglige arbejde. Dette er en proces i sig
selv, men vi er meget optimistiske i forhold
til effekten heraf.
Janne Holst
25

26
Jysk børneforsorg/Fredehjem
Sekretariat:
Ellengården
Bethesdavej 81, 8200 Århus N
☎ 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Administrationschef:
Lars Bundgaard, mobil: 4054 3692
Forretningsfører:
Pia Thomasen, mobil: 4054 3691
Konsulent:
Esben Kullberg, mobil: 2140 8471
Økonomi:
Hanne Vestergaard
Louise Alrø Brath Jensen
Sekretærer:
Grethe Jessen
Susanne Borup Nielsen
Udviklingsmedarbejder:
Mette Thybo Jensen
Projektmedarbejdere:
Marie Louise Nyegaard
Sonja Björg Gudnadottir
Jysk børneforsorg/Fredehjems hovedbestyrelse:
Formand:
Socialrådgiver Jette Hansen
Madegårdsvej 10, 5350 Rynkeby
☎ 6539 1838
Næstformand:
Provst Knud Erik Bager Jensen
Ny Moesgårdvej 23, 8270 Højbjerg
☎ 8627 0325
Konsulent Esben Kullberg
Tyrrestrupvej 2, 8270 Højbjerg
☎ 8627 0333
Tidl. overlæge Poul E. Rasmussen
Toftehøj 33, Høruphav, 6470 Sydals
☎ 7441 5614
Lektor Anders Graven
Micavej 2, Haldup, 8700 Horsens
☎ 7565 7623
Advokat Aksel Holst Nielsen
Bredhøjsvinget 3, 8600 Silkeborg
☎ 8682 7811
Sognepræst Lars Mandrup
Skolevangsallé 72, 8240 Risskov
☎ 8617 9531
Tidl. revisor Mogens Gregersen
Langkærvej 8, 1.th., 8381 Tilst
☎ 8624 0648
Lærer Ellen Østergaard
Lynggårdsvej 24, Svejbæk,
8600 Silkeborg
☎ 8684 6906
Socialrådgiver Trine Hounsgaard Pfeiffer
Langelinie 152, 5230 Odense M
☎ 6591 5658
Afdelingsbestyrer Poul Jørgensen
Elmevej 9, 8450 Hammel
☎ 8696 1764
Advokat Henning Lyngsbo
Kannikegade 14, 8000 Århus C
☎ 8613 8833
Forstander Alice Andersen,
forstanderrepræsentant
Elmelund
Nørreallé 22, 7700 Thisted
☎ 9791 2423
Pædagog Ruth Hindhede,
medarbejderrepræsentant
Bo/Skole/Job
Stavangervej 9, 8600 Silkeborg
☎ 8680 4522
Rolf Kjeldgård,
medarbejderrepræsentant
Opholdsstedet Havmågen
Åsendrupvej 30, 9480 Løkken
☎ 9899 0136

Institutionsfortegnelse:
Døgninstitutionen Birkebakken
Hejredalsvej 144, 8220 Brabrand
☎ 8625 2622, fax 8625 2231
Mail: men@fa.aarhus.dk
Forstander: Mona Engelbrecht
Formand: Lars Mandrup
Bofællesskabet Skovbakkevej
Skovbakkevej 51, 8220 Brabrand
☎ 8626 1793
Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken
Bofællesskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
☎ 8625 2622
Tilknyttet Døgninstitutionen Birkebakken
Bo/Skole/Job
Stavangervej 9, 8600 Silkeborg
☎ 8680 4522, fax 8680 4150
Mail: je@boskolejob.dk
www.boskolejob.dk
Forstander: Jelva Fiskbæk
Formand: Ellen Østergaard
Café Lytten
Lillehammervej 17, 8200 Århus N
☎ 8678 6969
Mail: cafelytten@mail.dk
www.cafelytten.dk
Leder: Vibeke Scharff
Formand: Mogens Gregersen
Dagtilbuddet Riisvangen
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Århus N
☎ 86 10 01 80
Mail: leder-bethesdavej81@bu.aarhus.dk
Leder: Thorkild Hjøllund
Formand: Lena S. Walters
Ellengårdens Familiepension
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Århus N
☎ 8610 0060
ellengaardensfamiliepension@fa.aarhus.dk
Konst. forstander: Saeedeh Bork
Formand: Erik Lund Nielsen
Job- og boprojekt Elmelund
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
☎ 9791 2423, fax 9791 2323
Mail: elmelund@mail.tele.dk
www.elmelund-jbf.dk
Forstander: Alice Andersen
Formand: Gunhild Stausholm-Møller
Familiebo
Jellingvej 4, 7100 Vejle
☎ 7582 1646
Mail: familiebo@email.dk
www.familiebo.dk
Forstander: Kirsten Sejer Pedersen
Formand: Poul E. Rasmussen
Familiebos Børnehave
Jellingvej 4, 7100 Vejle
☎ 7582 6434
Forstander: Kirsten Sejer Pedersen
Formand: Poul E. Rasmussen
Opholdsstedet Fjorden
Ravndalvej 2, Nørlem, 7620 Lemvig
☎ 9781 0933, fax 9781 0833
Mail: fjorden@c.dk
www.opholdsstedetfjorden.dk
Forstandere: Jacobina og Hans Dahl
Formand: Poul Erik Knudsen
Gødvad Efterskole
Stavangervej 2, 8600 Silkeborg
☎ 8682 0811, fax 8681 2520
Mail: ja@goed.dk
www.goed.dk
Forstander: Morten Budde
Formand: Knud Erik Bager Jensen
Opholdsstedet Havmågen
Åsendrupvej 30, 9480 Løkken
☎ 9899 0136, fax 9899 0236
Mail: oph@havmaagen-loekken.dk
www.havmaagen-loekken.dk
Forstandere: Anni og Ole Glarkrog
Formand: Annelise Søndengaard
Havredal Praktiske Landbrugsskole
Smedevej 4, Havredal, 7470 Karup
☎ 8666 2230, fax 8666 2531
Mail: landbrugsskolen@havredal.dk
www.havredal.dk
Forstander: Poul Erik Clausen
Formand: Jens Agerbo
Opholdsstedet Hestehavevej
Hestehavevej 10A, 8270 Højbjerg
☎ 8622 9008
Mail: post@opholds-stedet.dk
www.opholds-stedet.dk
Forstander: Claus Simonsen
Formand: Joan Fuglsang
Ungdomshjemmet Holmstrupgård
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
☎ 8624 0411, fax 8742 7321
Mail: holmstrupgaard@ps.rm.dk
www.holmstrupgaard.dk
Forstander: Knud Byskov
Formand: Jette Hansen
Jægergården Efterskole
Dyrehavevej 28, Gjerrild
8500 Grenaa
☎ 8638 4466, fax 8638 4467
Mail: info@jaegergaarden.dk
www.jaegergaarden.dk
Forstander: Erik Mathiesen
Formand: Lars Christensen
Nørresø Børnepension
Sct. Knudsvej 5, 8800 Viborg
☎ 8662 0588, fax 8662 0711
Mail: Norresobornepension@viborg.dk
Forstander: Finn Bonnichsen
Formand: Marianne Koch
Randers Bo- og Erhvervstræning
Adelgade 12, 8900 Randers
☎ 8640 5544, fax 8640 5749
Mail: info@boogerhvervstraening.dk
www.boogerhvervstraening.dk
www.mentornetvaerket.dk
www.bokollegiet.dk
Forstander: Kim Blach Pedersen
Formand: Vibeke Skifter
Dag- og døgntilbuddet Solbakken
Randlevvej 4a, 8300 Odder
☎ 8780 2760, fax 8780 2769
Mail: fll@fa.aarhus.dk
www.arhuskommune.dk/Solbakken
Forstander: Flemming Lehm
Formand: Knud Erik Bager Jensen
Solbakkens Rådgivningscenter for
Bevægelseshandicap
Egebæksvej 32, 8270 Højbjerg
☎ 8739 6400
Mail: srb@solbakkens-raadgivning.dk
www.solbakkens-raadgivning.dk
Leder: Karsten Torst Pedersen
Formand: Poul Jørgensen
Basen i Thisted
Kastet 21, 7700 Thisted
☎ 9618 3300
Mail: mail@basen-thisted.dk
www.basen-thisted.dk
Leder: Helle Odder
Formand Wagner Fonseca
Ungeprojektet Ude-Bo
Kalkbrænderivej 2, 8700 Horsens
☎ 7560 1402
Mail: adm@udebo.dk
www.udebo.dk
Forstander: Britta Schmidt
Formand: Anders Graven
Jysk børneforsorg/
Fredehjem øvrige
projekter
Sommerlejrprojekt
Ellengården, Bethesdavej 81
8200 Århus N
☎ 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Aflastningsophold for børn
Ellengåren, Bethesdavej 81
8200 Århus N
☎ 8616 7699, fax 8616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Nydanskere hjælper Nydanskere
Ellengåren, Bethesdavej 81
8200 Århus N
☎ 8616 7699, fax 7616 7655
Mail: mail@jyskborneforsorg.dk
www.jyskborneforsorg.dk
Boligselskaber tilknyttet
Jysk børneforsorg/
Fredehjem:
Boligselskabet Birkebo
Hejredalsvej 146, 8220 Brabrand
Formand: Lars Mandrup
Boligselskabet Nørre Allé 22
Nørre Allé 22, 7700 Thisted
Bogruppen Adelgade
Adelgade 12, 8900 Randers
Formand: Esben Kullberg
Ellenbo
Bethesdavej 83-95, 8200 Århus N
27