Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

PISA-testen
Som det allerede er nævnt, er de elever, der er undersøgt i alle fire hidtidige runder af
PISA, PISA 2000, PISA 2003, PISA 2006 og PISA 2009, udvalgt på basis af alder, på
individniveau, og de går derfor i forskellige skoleformer, med en vis spredning over klassetrin,
og de har forskellige erfaringer – både fra deres skolegang og fra livet uden for skolen.
Undersøgelsesdesignet i PISA-undersøgelsen er udformet af det internationale konsortium.
I 2009 er optaven delt mellem to konsortier under ledelse af Australian Council for Educational
Research (ACER) og Netherlands National Institute for Educational Measurement
(Cito). Desuden deltager Educational Testing Service (ETS), USA, National Institute
for Educational Research (NIER), Japan, og Westat, USA, som underleverandører.
Designet er udformet, så det bedst muligt opfyldte målet om at gøre data fra de deltagende
lande indbyrdes sammenlignelige på et videnskabeligt holdbart plan.
Detaljerede oplysninger om undersøgelsesdesign findes i kapitlet Metode og datakvalitet
bagerst i denne rapport.
Hvad PISA måler
PISA er baseret på en dynamisk model for livslang læring. Ved dynamisk forstås, at der
gennem livet sker en løbende tilegnelse af de kundskaber og færdigheder, som er nødvendige
for med succes at kunne indgå i en omskiftelig tilværelse. I modsætning til tidligere
internationale sammenligninger, der har koncentreret sig om “skolekundskaber”, som
disse er defineret ved en fællesnævner for de deltagende landes læseplaner, søger PISA at
fokusere på de kompetencer, der er nødvendige i “det virkelige liv”. Test i PISA blev
udviklet til at søge at måle de ting, 15-årige kan forventes at have lært og vil have brug for
i deres fremtidige liv, dvs. videre i uddannelse, på arbejde og i familie- og samfundslivet.
Testene har altså ikke skullet måle kundskaber og færdigheder, eleverne ifølge læseplaner
bør have lært på et givent klassetrin.
Dette betyder dog ikke, at PISA forsøger at måle færdigheder uafhængigt af kundskabsindhold.
Det er jo netop sådan, at fx det at have kendskab til grundlæggende naturvidenskabelige
principper er en vigtig forudsætning for at forstå fænomener og hændelser
i det daglige liv. PISA lægger ydermere vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere
over deres kundskaber og erfaringer og at behandle emner i forhold til deres eget liv,
herunder at kunne gennemskue et underforstået budskab og at kunne vurdere perspektiverne
i en samfundsmæssig sammenhæng. Endelig betoner PISA de kommunikative
færdigheder, om end kun i en skriftlig form (og her indgår som tidligere nævnt ikke blot
tekster, men også diagrammer, kort og andre visuelle repræsentationer).
Kapitel 1 – OECD programmet PISA
9