Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
74
15-årige elevers bevidsthed om effektive læsestrategier
I dette afsnit findes supplerende informationer om elevers bevidsthed om læsestrategier
og brug af læringsstrategier:
• En beskrivelse af sammenhængen mellem bevidsthed om metakognitive strategier og
læsning
• Figur 2.16 PISA’s operationalisering af læse- og læringsstrategier
• Figur 2.17 viser PISA’s spørgeskema om bevidsthed om forståelses- og hukommelses -
strategier
• Figur 2.18 viser PISA’s spørgeskema om bevidsthed om opsummeringsstrategier
• Figur 2.19 viser sammenhængen mellem elevers bevidsthed om effektive forståelses -
strategier og deres læsefærdigheder
• Tabel 2.23 viser elevernes læsefærdighed på hvert niveau af indeks for bevidsthed om
effektive forståelsesstrategier
• Tabel 2.24 viser elevernes læsefærdighed på hvert niveau af indeks for bevidsthed om
effektive opsummeringsstrategier
• Figur 2.20 viser sammenhængen mellem elevers bevidsthed om opsummeringsstrategier
og deres læsefærdigheder.
I det følgende afsnit beskrives elevers bevidsthed om og brug af metakognitive strategier
i hverdagens læseopgaver og sammenhængen mellem elevernes metakognition og deres
læsefærdigheder. Metakognition er en betegnelse for vores bevidsthed om egen
tænkning, i dette tilfælde tænkning relateret til læsning og læring. Metakognition i relation
til læsning handler således om elevernes bevidsthed om og brug af en række hensigtsmæssige
strategier i læsearbejdet.
Elever læser og lærer ikke passivt. De er aktive deltagere i deres egne læringsprocesser, der
konstruerer mening på basis af egen forhåndsviden om tekstens emne og tekstens informationer
(Goldman og Rakeshaw, 2000; Kintsch, 2004). Elever, som er gode til at styre
og regulere deres egen læsning og læring, etablerer relevante læseformål, bruger deres
eksisterende viden og færdigheder til at styre deres egen læring og vælger passende strategier
til den opgave, de skal i gang med (Zimmerman og Cleary, 2009). Det har ikke været
almindeligt at arbejde systematisk med disse færdigheder i grundskolen, men nyere
forskning viser som nævnt, at disse færdigheder er vigtige, både for elevernes succes i skolen
og deres fortsatte uddannelse og udvikling (Boekaerts, 2009; Ryan og Deci, 2009).
Individer, der lærer effektivt, arbejder meget med det faglige stof og kan lide det, og i tilgift
til det så bearbejder de også det, de læser og arbejder med, effektivt (Hacker, 2004).
Dette kræver, at eleven er i stand til at relatere det, han lærer til, hvad han allerede ved om
emnet, og tillige at han kan relatere det, han lærer i skolen, til forhold i ‘den virkelige verden’.
Bevidsthed om effektive læringsstrategier styrker elevers evne til at tilegne sig ny
viden, og man ser ofte, at elever med indlæringsvanskeligheder ikke har udviklet den
nødvendige bevidsthed om nyttige strategier.