Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

% variation i læsefærdigheder, der forklares af elevers læsebredde. Finland 1 14 Sverige 1 13 Nederlandene 1 13 Island 1 11 Belgien 9 9 Schweiz 9 9 Norge 9 9 Frankrig 8 8 Spanien 8 8 Italien 8 8 Danmark 7 7 Liechtenstein 7 7 Kroatien 7 7 Slovakiet 7 7 Slovenien 6 6 Tyskland 6 6 Tjekkiet 6 6 Polen 6 6 Litauen 6 6 OECD-gns. 6 6 Bulgarien 6 6 Australien 6 6 Macao-Kina 5 5 Korea 5 5 Estland 5 5 Østrig 5 5 Uruguay 4 4 Luxembourg 4 4 Canada 4 4 Japan 4 4 Chile 4 4 Thailand 4 4 Grækenland 4 4 Jordan 4 4 Montenegro 4 4 Storbritannien 4 4 Ungarn 3 3 Irland 3 3 Letland 3 3 Kinesisk Taipei 3 3 Indonesien 2 2 Trinidad og Tobago 2 2 Israel 2 2 Rumænien 2 2 Serbien 2 2 Singapore 2 2 New Zealand 2 2 Hong Kong‐Kina 2 Kazakstan 2 2 Portugal 2 2 USA 2 2 Qatar 1 1 Azerbajdjan 1 1 Shanghai-Kina 1 1 Dubai (UAE) 1 1 Peru 1 1 Brasilien 1 1 Argentina 1 1 Albanien 1 1 Kirgisistan 1 1 Rusland 0 0 Mexico 0 0 Tunesien 0 0 Panama 0 0 Colombia 0 0 Tyrkiet 0 0 Figur 2.15. Sammenhængen mellem elevers variation i læsemateriale i fritiden og deres læsefærdigheder 250 300 350 400 450 500 550 600 Gns. Gns. score score Nederste kvartil Anden kvartil Tredje kvartil Øverste kvartil Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 73
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 74 15-årige elevers bevidsthed om effektive læsestrategier I dette afsnit findes supplerende informationer om elevers bevidsthed om læsestrategier og brug af læringsstrategier: • En beskrivelse af sammenhængen mellem bevidsthed om metakognitive strategier og læsning • Figur 2.16 PISA’s operationalisering af læse- og læringsstrategier • Figur 2.17 viser PISA’s spørgeskema om bevidsthed om forståelses- og hukommelses - strategier • Figur 2.18 viser PISA’s spørgeskema om bevidsthed om opsummeringsstrategier • Figur 2.19 viser sammenhængen mellem elevers bevidsthed om effektive forståelses - strategier og deres læsefærdigheder • Tabel 2.23 viser elevernes læsefærdighed på hvert niveau af indeks for bevidsthed om effektive forståelsesstrategier • Tabel 2.24 viser elevernes læsefærdighed på hvert niveau af indeks for bevidsthed om effektive opsummeringsstrategier • Figur 2.20 viser sammenhængen mellem elevers bevidsthed om opsummeringsstrategier og deres læsefærdigheder. I det følgende afsnit beskrives elevers bevidsthed om og brug af metakognitive strategier i hverdagens læseopgaver og sammenhængen mellem elevernes metakognition og deres læsefærdigheder. Metakognition er en betegnelse for vores bevidsthed om egen tænkning, i dette tilfælde tænkning relateret til læsning og læring. Metakognition i relation til læsning handler således om elevernes bevidsthed om og brug af en række hensigtsmæssige strategier i læsearbejdet. Elever læser og lærer ikke passivt. De er aktive deltagere i deres egne læringsprocesser, der konstruerer mening på basis af egen forhåndsviden om tekstens emne og tekstens informationer (Goldman og Rakeshaw, 2000; Kintsch, 2004). Elever, som er gode til at styre og regulere deres egen læsning og læring, etablerer relevante læseformål, bruger deres eksisterende viden og færdigheder til at styre deres egen læring og vælger passende strategier til den opgave, de skal i gang med (Zimmerman og Cleary, 2009). Det har ikke været almindeligt at arbejde systematisk med disse færdigheder i grundskolen, men nyere forskning viser som nævnt, at disse færdigheder er vigtige, både for elevernes succes i skolen og deres fortsatte uddannelse og udvikling (Boekaerts, 2009; Ryan og Deci, 2009). Individer, der lærer effektivt, arbejder meget med det faglige stof og kan lide det, og i tilgift til det så bearbejder de også det, de læser og arbejder med, effektivt (Hacker, 2004). Dette kræver, at eleven er i stand til at relatere det, han lærer til, hvad han allerede ved om emnet, og tillige at han kan relatere det, han lærer i skolen, til forhold i ‘den virkelige verden’. Bevidsthed om effektive læringsstrategier styrker elevers evne til at tilegne sig ny viden, og man ser ofte, at elever med indlæringsvanskeligheder ikke har udviklet den nødvendige bevidsthed om nyttige strategier.
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6:
Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9 and 10:
PISA-testen Som det allerede er næ
Page 11 and 12:
Det PISA vurderer, er defineret af
Page 13 and 14:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 71: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135 and 136:
ationel afprøvning af ideer og teo
Page 137 and 138:
Begrebet scientific literacy er val
Page 139 and 140:
Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141 and 142:
Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 143 and 144:
Antal spørgsmål fordelt på kombi
Page 145 and 146:
For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148:
Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149 and 150:
Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 163 and 164:
Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166:
Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168:
Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170:
Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172:
af et firma udvalgt af det internat
Page 173:
Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?