Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

Elevernes læseengagement I dette afsnit kan man finde supplerende informationer om elevernes læseengagement: • En definition af begrebet læseengagement og en beskrivelse af sammmenhængen mellem elevers læseengagement og deres læsefærdigheder • Figur 2.8 viser de komponenter, der indgår i PISA’s undersøgelse af læseengagement • En beskrivelse af hvordan begrebet læseengagement operationaliseres i PISA. Det har længe været kendt, at forskelle i elevers læsefærdigheder kan forklares af forskelle i deres sproglige og skriftsproglige forudsætninger og delfærdigheder (fx ordafkodning og sprogforståelse). Men også andre faktorer, både individuelle og sociokulturelle, har vist sig at have betydning for udviklingen af elevernes læsefærdigheder. I læseforskningen har der i en årrække været fokus på individers læsevaner. Det skyldes undersøgelser, som har kunnet påvise en nær sammenhæng mellem individers læsefærdigheder og deres læseerfaring, dvs. hvor meget og hvor varieret materiale, den enkelte læser i hverdagen (Baker og Wigfield, 1999; Cipielewiski og Stanovich, 1992). Individer i moderne informationssamfund er omgivet af tekster overalt, hvor de færdes i hverdagen, men det medfører ikke, at den enkelte nødvendigvis giver sig i kast med at læse disse tekster. Der har derfor været fokus på sammenhængen mellem læselyst, læseerfaring og læsefærdigheder i en række undersøgelser. Disse har vist, at læselyst, læseerfaring og læsefærdigheder hver især er gensidigt forstærkende faktorer, der virker positivt ind på hinanden. Læselyst er en forudsætning for, at den enkelte bruger tid på at læse i hverdagen, og læseerfaring er stærkt relateret til udviklingen af læsefærdigheder. Børn møder sædvanligvis i skolen fulde af lyst til at lære at læse, skrive og regne. Hvordan elevers motivation og engagement i læsning kan fastholdes og udvikles hen over grundskolen, så eleverne er parate til at gå videre i en ungdomsuddannelse, motiverede og med lyst til at lære, er et særdeles vigtigt spørgsmål, ikke mindst fordi mange voksne svage læsere beretter om dårlige oplevelser i deres skoletid. Udvikling af motivation til og engagement i læsning og læring kan alene af den grund betragtes som mål for grundskolen i sig selv. I PISA 2009 defineres læseengagement som ‘elevers læsemotivation og brug af læsning i hverdagen’. Begrebet læsemotivation omfatter både elevens interesse for læsning, selvstændige forholden sig til læseopgaver og elevens interaktion med andre om læsning. Elevens brug af læsning omfatter en afdækning af, hvor ofte og hvor meget tid eleven bruger på at læse i hverdagen og hvor mange og hvilke typer af læseaktiviteter, eleven beskæftiger sig med i hverdagen. I PISA søger man at afdække elevernes læsevaner bredt. Som det ses af figur 2.8, så indgår der mange forskellige faktorer i begrebet læsevaner. Det omhandler elevens lyst til at læse, hvor meget tid, eleven bruger på læseaktiviteter i fritiden, arten og mængden af papir- og elektroniske tekster, eleven læser, og endelig læsning i skolen. Elevernes læsevaner er undersøgt ved hjælp af spørgeskemaer, som eleverne selv har besvaret. Man bør derfor være opmærksom på, at der kan være flere mulige fejlkilder i disse data. For det Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 57
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 58 første kan det store fokus på læsning i skolen og i medierne medføre, at elever oplyser at have brugt mere tid på læsning i fritiden, end sandt er. For det andet kan kulturelle forskelle landene imellem medføre, at man ikke umiddelbart kan sammenligne elevers brug af læsning på tværs af lande. Figur 2.8. Læsevaner som begrebet operationaliseres i PISA Læsning i skolen Variation i online læseaktiviteter I PISA 2009 undersøges elevernes engagement i og brug af læsning i hverdagen ved hjælp af følgende komponenter: • Elevens læselyst (interesse for at læse, fx læsning af skønlitteratur og fagtekster for egen fornøjelses skyld) • Elevens selvstændige forholden sig til læseopgaver (fx oplevelse af selv at vælge og have kontrol over egne læseaktiviteter) • Elevens interaktion med andre om læseopgaver (fælles mål for læseopgaver og samarbejdsevner) • Elevens brug af læsning (fx omfanget af læsning og hvilke læseaktiviteter eleven beskæftiger sig med). 15-årige elevers læselyst Læselyst Læsevaner Variation læsematerialer Læsning i fritiden I dette afsnit kan man finde supplerende informationer om OECD-elevernes læselyst: • PISA’s spørgeskema til afdækning af elevernes læselyst – figur 2.9 • En figur – 2.10 – der viser sammenhængen mellem OECD-elevers læselyst og deres læsefærdigheder • En tabel – 2.18 – der viser læselyst blandt elever i Norden og sammenhængen mellem læsning i fritiden og læselyst og læsefærdigheder • En tabel – 2.19 – der viser kønsforskelle i læselyst i Norden.
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6: Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8: 1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9 and 10: PISA-testen Som det allerede er næ
Page 11 and 12: Det PISA vurderer, er defineret af
Page 13 and 14: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 55: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 107 and 108:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135 and 136:
ationel afprøvning af ideer og teo
Page 137 and 138:
Begrebet scientific literacy er val
Page 139 and 140:
Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141 and 142:
Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 143 and 144:
Antal spørgsmål fordelt på kombi
Page 145 and 146:
For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148:
Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149 and 150:
Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 163 and 164:
Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166:
Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168:
Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170:
Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172:
af et firma udvalgt af det internat
Page 173:
Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?