Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

Elevernes læseengagement
I dette afsnit kan man finde supplerende informationer om elevernes læseengagement:
• En definition af begrebet læseengagement og en beskrivelse af sammmenhængen
mellem elevers læseengagement og deres læsefærdigheder
• Figur 2.8 viser de komponenter, der indgår i PISA’s undersøgelse af læseengagement
• En beskrivelse af hvordan begrebet læseengagement operationaliseres i PISA.
Det har længe været kendt, at forskelle i elevers læsefærdigheder kan forklares af forskelle
i deres sproglige og skriftsproglige forudsætninger og delfærdigheder (fx ordafkodning og
sprogforståelse). Men også andre faktorer, både individuelle og sociokulturelle, har vist
sig at have betydning for udviklingen af elevernes læsefærdigheder. I læseforskningen har
der i en årrække været fokus på individers læsevaner. Det skyldes undersøgelser, som har
kunnet påvise en nær sammenhæng mellem individers læsefærdigheder og deres læseerfaring,
dvs. hvor meget og hvor varieret materiale, den enkelte læser i hverdagen (Baker og
Wigfield, 1999; Cipielewiski og Stanovich, 1992). Individer i moderne informationssamfund
er omgivet af tekster overalt, hvor de færdes i hverdagen, men det medfører
ikke, at den enkelte nødvendigvis giver sig i kast med at læse disse tekster. Der har derfor
været fokus på sammenhængen mellem læselyst, læseerfaring og læsefærdigheder i en
række undersøgelser. Disse har vist, at læselyst, læseerfaring og læsefærdigheder hver især
er gensidigt forstærkende faktorer, der virker positivt ind på hinanden. Læselyst er en forudsætning
for, at den enkelte bruger tid på at læse i hverdagen, og læseerfaring er stærkt
relateret til udviklingen af læsefærdigheder.
Børn møder sædvanligvis i skolen fulde af lyst til at lære at læse, skrive og regne. Hvordan
elevers motivation og engagement i læsning kan fastholdes og udvikles hen over grundskolen,
så eleverne er parate til at gå videre i en ungdomsuddannelse, motiverede og med
lyst til at lære, er et særdeles vigtigt spørgsmål, ikke mindst fordi mange voksne svage
læsere beretter om dårlige oplevelser i deres skoletid. Udvikling af motivation til og engagement
i læsning og læring kan alene af den grund betragtes som mål for grundskolen i
sig selv.
I PISA 2009 defineres læseengagement som ‘elevers læsemotivation og brug af læsning i
hverdagen’. Begrebet læsemotivation omfatter både elevens interesse for læsning, selvstændige
forholden sig til læseopgaver og elevens interaktion med andre om læsning. Elevens
brug af læsning omfatter en afdækning af, hvor ofte og hvor meget tid eleven bruger
på at læse i hverdagen og hvor mange og hvilke typer af læseaktiviteter, eleven beskæftiger
sig med i hverdagen.
I PISA søger man at afdække elevernes læsevaner bredt. Som det ses af figur 2.8, så indgår
der mange forskellige faktorer i begrebet læsevaner. Det omhandler elevens lyst til at
læse, hvor meget tid, eleven bruger på læseaktiviteter i fritiden, arten og mængden af
papir- og elektroniske tekster, eleven læser, og endelig læsning i skolen. Elevernes læsevaner
er undersøgt ved hjælp af spørgeskemaer, som eleverne selv har besvaret. Man bør
derfor være opmærksom på, at der kan være flere mulige fejlkilder i disse data. For det
Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser
57