Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

New Zealand er nr. 7 på ranglisten og opnår en score på 521 point på den samlede læseskala.
Landet ligger signifikant over det internationale gennemsnit på såvel den samlede
læseskala som de tre delskalaer: på finde/uddrage-skalaen 521 point, på sammenkæde/
fortolke-skalaen 517 point og på reflektere over/vurdere-skalaen 531 point. I modsætning
til danske elever, klarer elever i New Zealand sig således relativt bedre (men ikke signifikant
forskelligt) på reflektere over/vurdere opgaver end på de to andre typer af opgaver.
Ca. 14 % af eleverne i New Zealand ligger under niveau 2, hvilket svarer til andelen
i Danmark (ca. 15 %), mens ca. 16 % af de new zealandske elever ligger på niveau 5 og
6. Som bekendt har Danmark kun ca. 5 % af eleverne på niveau 5 og 6. Det ser således
ud til, at det new zealandske skolesystem formår at styrke toppen af elevgruppen og samtidig
få de svage elever med, så der kun er en relativt lille andel svage læsere.
Tre lande er ligesom Danmark placeret på det internationale gennemsnit: Tyskland,
Frankrig og England. Tyskland ligger nr. 20 på den internationale rangliste. Tyske elever
opnår i snit 497 point på den samlede læseskala, på finde/uddrage-skalaen 501 point, på
sammenkæde/fortolke-skalaen 501 point og på reflektere over/vurdere-skalaen 491
point. Tyske elever er signifikant bedre end gennemsnittet af OECD-elever til at klare
opgaver i at sammenkæde og fortolke i modsætning til danske elever, der ikke er specielt
stærke på dette område. I Tyskland er der en relativt stor andel svage læsere: næsten en
tredjedel af eleverne (27,5 %) ligger under niveau 2. Der er tillige heller ikke mange rigtig
dygtige elever: 7,6 % ligger på niveau 5 og 6.
Frankrig ligger som nr. 22 på ranglisten, og franske elever opnår i snit 496 point på den
samlede læseskala. På finde/uddrage-skalaen får franske elever i snit 492 point, på
sammenkæde/fortolke-skalaen 497 point og på reflektere/vurdere-skalaen 495 point,
hvilket ikke er signifikant forskelligt fra det internationale gennemsnit. Næsten 20 % af
eleverne i Frankrig ligger under niveau 2 og ca. 10 % på niveau 5 og 6. Selv om en relativt
stor andel af elever i Frankrig går en eller flere klasser om (36 %), ser det ikke ud til,
at man formår at få de svage elever løftet i tilstrækkelig grad.
England ligger nr. 25 på ranglisten, og engelske elever opnår i snit 494 point på den samlede
læseskala. Engelske elever klarer sig som gennemsnittet af OECD-elever på
finde/uddrage-skalaen (491 point) og på sammenkæde/fortolke-skalaen (491 point),
men på reflektere over/vurdere-skalaen ligger de signifikant over det internationale gennemsnit
med 503 point, og engelske elever er således relativt bedre til opgaver i at reflektere
over og vurdere informationer i tekster end til de to andre typer opgaver – et af de
områder, hvor danske elever er forholdsvis svage. Selv om man i England har gjort en
betydelig indsats for at forbedre elevernes læsefærdigheder, så kan det ikke umiddelbart
afspejles i landets PISA-resultat. Dette betyder ikke, at en sådan national indsats ikke er
gavnlig. Det betyder formodentlig, at det tager meget længere tid at få ‘vendt skuden’,
end man kunne ønske. Endelig er det jo heller ikke til at vide, hvordan engelske elever
havde klaret sig, hvis man ikke havde gjort denne store indsats for at styrke læseundervisningen
i landet.
Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser
55