Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...
Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...
Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
PISA 2009 <strong>–</strong> <strong>Danske</strong> <strong>unge</strong> i <strong>en</strong> <strong>international</strong> samm<strong>en</strong>ligning<br />
44<br />
Tr<strong>en</strong>d: udvikling af elevernes læsefærdighed på samlet læseskala<br />
I dette afsnit kan man se tabeller, der viser forskell<strong>en</strong> på d<strong>en</strong> samlede læsefærdighed h<strong>en</strong><br />
over de fire undersøgelsesrunder i PISA samt ændringerne i fordeling<strong>en</strong> af læsefærdighederne<br />
på yderpunkterne af skala<strong>en</strong>.<br />
• Tabel 2.13 viser udvikling<strong>en</strong> i læsefærdigheder for deltagerland<strong>en</strong>e fra 2000 til 2009.<br />
• Tabel 2.14 viser andel<strong>en</strong> af elever i læseskala<strong>en</strong>s bund og top i PISA 2000 og PISA<br />
2009.<br />
I tabel 2.13. ses d<strong>en</strong> justerede g<strong>en</strong>nemsnitsscore for de fire undersøgelsesrunder fra 2000<br />
til 2009. Da ikke alle lande har deltaget i alle PISA-undersøgelsesrunder, har det i<br />
samm<strong>en</strong>ligningsøjemed været nødv<strong>en</strong>digt at finjustere g<strong>en</strong>nemsnitsscorerne for at have<br />
helt samm<strong>en</strong>lignelige data. De her opgivne landsg<strong>en</strong>nemsnit kan derfor afvige lidt fra de<br />
g<strong>en</strong>nemsnit, som er opgivet i forbindelse med hver undersøgelse. 27 OECD-lande deltog<br />
i både 2000- og 2009-undersøgels<strong>en</strong> (nogle af dem dog først i 2001, hvorfor g<strong>en</strong>nemsnitsscor<strong>en</strong><br />
for disse lande nu er 496 og ikke 500 som angivet i 2000), og 24 OECDlande<br />
har deltaget i alle fire undersøgelsesrunder. Derfor er der nederst i tabell<strong>en</strong> angivet<br />
to forskellige OECD-g<strong>en</strong>nemsnit, som bygger på disse konstellationer. 13 deltagerlande<br />
har haft signifikant fremgang fra 2000 til 2009 <strong>–</strong> fx Tyskland, Pol<strong>en</strong>, Letland, Ungarn og<br />
Korea, m<strong>en</strong>s fem lande har haft signifikant tilbagegang, nemlig Sverige, Østrig, Tjekkiet,<br />
Irland og Australi<strong>en</strong>.<br />
Af tabel 2.14 fremgår, at når nogle lande er gået frem og andre tilbage mellem 2000 <strong>–</strong><br />
2009, så skyldes det oftere fordeling<strong>en</strong> af svage læsere <strong>en</strong>d andel<strong>en</strong> af rigtigt gode læsere.<br />
M<strong>en</strong>s der ikke er signifikante ændringer i andel<strong>en</strong> af rigtigt gode læsere, så er der lande,<br />
som har nedbragt andel<strong>en</strong> af elever under niveau 2 <strong>–</strong> som fx Tyskland, Pol<strong>en</strong>, Letland og<br />
Ungarn, m<strong>en</strong>s fire af de fem lande, der har haft signifikant tilbagegang på d<strong>en</strong> samlede<br />
læsescore, nemlig Sverige, Østrig, Tjekkiet og Irland, nu har <strong>en</strong> øget andel af elever under<br />
niveau 2. I Danmark har der været et fald i andel<strong>en</strong> af elever i begge yderpunkter af skala<strong>en</strong>.
Change language