Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

I Danmark har vi ønsket at kvalificere PISA-resultaterne ved at inkludere test af de to centrale komponenter i læsning, ordafkodning og ordkendskab. Vi håber på denne måde at få mere viden om årsagerne til utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder blandt elever ved udgangen af grundskolen. Ordafkodning Elevernes ordafkoding undersøges med “Find det ord, der er rigtigt stavet” (Petersen, 2008), som er en test af ortografisk kodning (automatiseret ordgenkendelse). Testen indeholder 131 opgaver, som eleverne får 2 min. til at løse. Hver opgave består af fire homonyme stavemåder af et ord, og eleverne skal vælge det ord, som er korrekt stavet. Testscoren er elevens antal korrekt besvarede opgaver på 2 min., et effektivitetsmål. I figur 2.4 nedenfor ses et eksempel på to øveopgaver til “Find det, der er rigtigt stavet” (i første eksempel er det korrekte ord markeret). Figur 2.4. Øveopgaver til ‘Find det ord, der er rigtigt stavet’ Find det ord, der er rigtigt stavet fetter fædder fætter fedder pønde pynte pønte pynde “Find det ord, der er rigtigt stavet” blev oprindelig udviklet som en del af DIAVOK – diagnostisk læsetest for voksne (Nielsen og Petersen, 1992). I forbindelse med forsk nings - projekter har testen vist sig brugbar helt ned til 3. klasse, og der findes resultater (normer) for denne prøve for mange grupper af børn, unge og voksne. Ordkendskab Testen af ordkendskab er en synonymopgave med 25 opgaver. Testen afvikles mundtligt. Testtager læser hver opgave højt for eleverne, som skal afkrydse den rigtige svarmulighed (enten 1, X eller 2) i en tipskupon. Testtager siger eksempelvis: ‘Lille gulerod, er det squash, artiskok eller karotte?’ Nedenfor ses formatet på svararket: 1 X 2 Ordkendskabstesten blev oprindelig udviklet til en undersøgelse af komponenter i læseforståelse blandt elever i 7.-9. klasse. Den nuværende udgave af testen er udviklet specielt til PISA og indeholder opgaver fra de tre forskellige delprøver af ordkendskab, som blev anvendt i den ovenfor nævnte undersøgelse (Petersen, 2008). Testscoren er antal korrekt besvarede opgaver. 29 Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 30 Danske elevers læsefærdigheder i en international sammenligning I dette afsnit kan man finde en oversigtstabel, der oplyser hvert enkelt deltagerlands rang i den internationale rangorden, samt hvorledes 15-årige elever klarer sig på forskellige områder i læsning. Tabel 2.6 viser deltagerlandenes indbyrdes rangorden, landenes gennemsnitlige score på den samlede læseskala og de tre delskalaer, samt om elevernes læsefærdigheder ligger på OECD-gennemsnittet, signifikant over eller signifikant under. Selve gennemgangen af danske elevers resultater findes i resultatrapporten. Lyseblå felter markerer, at landet ligger signifikant over OECD-gennemsnittet Hvide felter, at landet ikke er signifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittet Mørke felter markerer, at landet ligger signifikant under OECD-gennemsnittet Som det ses af tabellen på side 31, placerer danske elever sig på en 24. plads i den internationale rangorden. Danske elevers læsefærdigheder adskiller sig ikke signifikant fra OECD-gennemsnittet. Den eneste undtagelse fra dette mønster ses for elevernes færdigheder i at “finde og uddrage” information. Her ligger danske elever signifikant over OECD-gennemsnittet, hvilket betyder, at danske elever er relativt bedre til denne type læseopgave end til de to andre. Den gennemgående tendens er, at asiatiske og engelsksprogede lande placerer sig i top i den internationale rangorden, mens de tidligere østlande, sydamerikanske lande og arabiske lande placerer sig under det internationale gennemsnit. Spredningen i læsefærdigheder blandt 15-årige elever I dette afsnit kan man finde yderligere informationer om læsefærdighederne blandt 15årige elever i de deltagende lande: • Tabel 2.7 (side 32) giver en beskrivelse af læsefærdigheder på hvert af de syv niveauer på læseskalaen • Tabel 2.8 (side 34) viser andelen af elever på hvert af læseskalaens syv niveauer i deltagerlandene. • Figur 2.5 (side 36) viser andelen af elever i hvert land, som ligger henholdsvis under og over niveau 2 på den samlede læseskala Læsefærdigheder på de syv niveauer på læseskalaen Som tidligere beskrevet er læseskalaen i 2009 inddelt i syv niveauer, hvor niveau 6 er det mest avancerede niveau, og niveau 1b er det laveste (bemærk at niveau 1 er delt i 1b og 1a). I PISA har man fastlagt niveau 2 som det laveste acceptable færdighedsniveau, hvilket betyder, at elever, der har færdigheder på niveau 1a, 1b og derunder, vurderes at have utilstrækkelige læsefærdigheder i forhold til, hvad de forventes at skulle klare i en ungdomsuddannelse eller i et job. Elever, som ligger under niveau 1b, har besvaret så få opgaver korrekt, at man ikke ved hjælp af PISA-testen kan give et retvisende billede af, hvad disse elever kan – kun hvad de ikke kan.
Page 1 and 2: PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4: Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6: Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8: 1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9 and 10: PISA-testen Som det allerede er næ
Page 11 and 12: Det PISA vurderer, er defineret af
Page 13 and 14: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 27: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 79 and 80:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135 and 136:
ationel afprøvning af ideer og teo
Page 137 and 138:
Begrebet scientific literacy er val
Page 139 and 140:
Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141 and 142:
Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 143 and 144:
Antal spørgsmål fordelt på kombi
Page 145 and 146:
For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148:
Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149 and 150:
Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 163 and 164:
Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166:
Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168:
Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170:
Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172:
af et firma udvalgt af det internat
Page 173:
Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?