Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

mængden af konkurrerende information i tekststykket og selve tekstens længde og kompleksitet. Sammenkæde og fortolke informationer i teksten I disse opgaver påvirkes sværhedsgraden af opgaverne af, hvilken type fortolkning eleven skal foretage (at sammenligne informationer vurderes at være lettere end at modstille informationer), antallet af informationer læseren skal forholde sig til, mængden af konkurrerende informationer i tekststykket og karakteristika ved teksten: jo mindre bekendt og/eller mere abstrakt emnet er, og jo længere og mere kompleks teksten er, jo sværere er læseopgaven. Reflektere over og vurdere tekstens indhold Sværhedsgraden af disse opgaver er betinget af den type af refleksion eller evaluering, som læseren skal foretage. I stigende sværhedsgrad kan nævnes følgende processer: at sammenkæde elementer, at forklare og sammenligne, at opstille hypoteser og vurdere. Kravet til læserens viden har også betydning for opgavens sværhedsgrad: snæver, mere specialiseret viden vurderes at være mere krævende at aktivere og anvende end almen, udbredt viden. Endelig har tekstens længde og abstraktionsniveau samt opgavens krav til dyb forståelse betydning for opgavesværhedsgraden. Sammenhængende tekster I disse tekster har tekstlængden og tekststrukturen betydning for opgavesværhedsgraden: jo mere entydig og/eller eksplicit, tekststrukturen signaleres i teksten, jo mere letter det læseopgaven. Dette signaleres eksempelvis på ordniveau gennem adverbielle led (fx først, dernæst, fordi, så), på sætningsniveau gennem entydig kohæsion og på tekstniveau gennem dækkende overskrifter og logisk afsnitsinddeling. Opslagstekster I disse tekster påvirkes sværhedsgraden af antallet af informationer i teksten, selve tekststrukturen (fx er det lettere at bearbejde information i lister end i skemaer), hvor godt elementerne i teksten er ordnet og organiseret, og om den ønskede information står i brødteksten eller fx i en fodnote. Svarformater Den enkelte opgaves svarformat er betinget af opgavens formål, men de hyppigste svarformater er multiple-choice-besvarelser og korte svar, eleverne selv skal skrive. Ved en del af opgaverne – især dem, der sigter mod at afspejle elevernes evne til at reflektere over og vurdere en situation – skal eleverne skrive et længere, udbygget svar. Flere undersøgelser af PISA-data har dokumenteret, at svarformatet har betydning for færdighederne i forskellige grupper, fx elever med forskellige niveauer af læsefærdigheder, elever i forskellige lande og drenge og piger. PISA 2009 har samme fordeling af svarformater som tidligere PISA-undersøgelser af flere årsager. For det første skal PISA kunne måle udvikling i færdigheder over tid (udviklingstendenser). Da svarformatet har vist sig at være af betydning for forskellige elevgruppers svarmønstre, er det vigtigt, at man anvender samme fordeling af forskellige svarformater i hver undersøgelse. For det andet er elever i forskellige lande mere eller mindre bekendt med bestemte svarformater, og derfor er det rimeligt at benytte flere forskellige formater, så eventuelle forskelle i opgavebekendthed udlignes. Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser 27
PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning 28 Alle elevsvarene i PISA skal analyseres. Elevernes svar på multiple-choice opgaver tastes direkte ind i et computerprogram og analyseres i korrekte/fejlsvar, mens de åbne elevsvar må vurderes og tildeles en kode af uddannede kodere. I kodningen af svarene på de åbne spørgsmål lægges der vægt på, at elevens skriftlige formåen, fx retstavning, kommatering eller syntaks, ikke påvirker elevens score, således at det er elevens læsefærdigheder, der vurderes, ikke dennes skrivning. De åbne elevsvar kan opnå forskellige koder alt efter deres kvalitet: korrekte og dækkende besvarelser af opgaven udløser fuldt point, mens ufuldstændige svar vurderes at være tegn på en højere grad af læsefærdighed end upræcise eller ukorrekte svar. Derfor tildeles ufuldstændige svar point for en delvis besvarelse. Disse svarmuligheder indgår efterfølgende i komplicerede dataanalyser, der bruges til at beregne elevens færdighedsniveau. Tabel 2.5. Læseopgavernes krav til kodning i papirbaseret test og elektronisk test Fordeling af opgaver efter kodningsprocedure Læseproces Papirbaseret test Elektronisk test % % % % % % opgaver, opgaver, af opgaver, opgaver, af der skal der testen der skal der testen forkodes registreres forkodes registreres direkte direkte Finde og uddrage 11 14 25 0 25 25 Sammenkæde og fortolke 14 36 50 0 35 35 Reflektere over og vurdere 18 7 25 15 5 20 Blanding af processer (komplicerede) 0 0 0 15 5 20 I alt 43 57 100 30 70 100 I appendiks til dette kapitel ses nogle frigivne teksteksempler fra PISA 2009 med en beskrivelse af teksten og tilhørende opgaver samt kodevejledning. Særlige danske test i PISA 2009 I PISA er der som beskrevet fokus på funktionelle læsefærdigheder, dvs., at man forstår og kan anvende læsning til at skaffe sig viden og oplevelser. Man undersøger ikke elevernes forudsætninger for at udvikle funktionelle læsefærdigheder. Vi ved derfor ikke, hvorfor ca. 16 % af de 15-årige i 2006 havde utilstrækkelige læsefærdigheder (lå på niveau 1 eller under).
Page 1 and 2: PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4: Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6: Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8: 1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9 and 10: PISA-testen Som det allerede er næ
Page 11 and 12: Det PISA vurderer, er defineret af
Page 13 and 14: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 25: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 77 and 78:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135 and 136:
ationel afprøvning af ideer og teo
Page 137 and 138:
Begrebet scientific literacy er val
Page 139 and 140:
Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141 and 142:
Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 143 and 144:
Antal spørgsmål fordelt på kombi
Page 145 and 146:
For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148:
Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149 and 150:
Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
6. Metode og datakvalitet i PISA 20
Page 163 and 164:
Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166:
Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168:
Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170:
Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172:
af et firma udvalgt af det internat
Page 173:
Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?