Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

Tabel 2.2. Fordeling af opgaver i den elektroniske tekst efter teksternes afsenderforhold
Tekstens afsenderforhold Procent opgaver i den elektroniske læsetest
Forfattede tekster 70
Interaktive tekster 25
Blandingstekster 5
I alt 100
Tekstformat
I lighed med tekstudvalget i den første cyklus af PISA klassificeres teksterne efter, om de
er sammenhængende tekster, eller om de er opslagstekster, der forudsætter en anden læsemåde
(fx figurer, tabeller og diagrammer).
Sammenhængende tekster
I sammenhængende tekster er informationerne organiseret i sætninger og afsnit, og visuelle
markører som indrykning ved nyt afsnit og overskrifter hjælper læseren med at etablere
overblik over tekstens struktur. I sammenhængende tekster findes der også semantiske
markører, som fx tidsadverbier (først, dernæst, sidst) eller årsagsadverbier (fordi, på
grund af, så), som støtter læseren i dennes meningsdannelse. Avisartikler, essays, læserbreve
og noveller er typiske eksempler på sammenhængende tekster i papirformat, som
findes i PISA 2009. Eksempler på sammenhængende elektroniske tekster i PISA er blogs,
anmeldelser af fx film og kortere informerende tekster.
Opslagstekster
Informationerne i opslagstekster er som nævnt organiseret på en anden måde end i
sammenhængende tekster, og derfor kræver sådanne tekster en anden læsemåde. Læseren
må identificere overordnede strukturelle træk ved teksten, som markerer, hvor informationerne
kan findes. Opslagstekster i PISA kan være diagrammer, lister, tabeller og skemaer.
Blandingstekster
Blandingstekster er særdeles almindelige både i papirtekster og elektroniske tekster. De
består af mange forskellige informationskilder, som tilsammen udgør en teksthelhed.
Det kan dreje sig om sammenhængende tekstelementer (brødtekst) og andre informationskilder
som figurer, diagrammer og tabeller, som har til formål at supplere eller tydeliggøre
informationerne i brødteksten.
Multiple tekster
I PISA står multiple tekster for tekstelementer, som er beregnet til at blive læst som selvstændige
informationskilder, men som er sat sammen for at opfylde et bestemt læseformål.
Det kan dreje sig om tekster med modsatrettede holdninger eller om tekster med
forskelligt tekstformat (fx et essay, et diagram eller en figur), som skal anvendes i læseopgaver,
der kræver, at læseren modstiller informationer i forskellige tekster eller integrerer
informationer på tværs af teksterne.
Kapitel 2 – Læsning, tekstforståelse og læseundersøgelser
19