Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

More documents

Recommendations

Info

Korrelationskoefficienter anvendes i PISA-undersøgelsen bl.a. til at se på samvariationen mellem elevernes resultater i dansk og matematik eller mellem elevernes læsescorer og forældreuddannelse. Samvariationen mellem to variabler betyder dog ikke nødvendigvis, at der er en årsagssammenhæng (kausal sammenhæng) mellem dem, fordi der kan være mange andre faktorer, der spiller en rolle. Regressionsanalyser Korrelationer beskriver den simple samvariation mellem to variabler. Ofte er det dog nyttigt at gå et skridt videre og betragte sammenhængen mellem fx læsescore og forældreuddannelse, når andre faktorer, der har en indflydelse på fx læsescorer, holdes konstante. Ved hjælp af regressionsanalyser kan man for eksempel se på sammenhængen mellem læsescore og forældreuddannelse, når der samtidigt tages højde for forskelle i forældrenes indkomst, og om begge forældre bor sammen med barnet. Forældre med højere uddannelse har nemlig typisk også højere indkomst og bor oftere sammen. Da alle tre faktorer har en positiv indflydelse på barnets læsescore, vil styrken af sammenhængen mellem læsescore og forældreuddannelse blive overvurderet, hvis man ikke samtidigt tager højde for de andre faktorer, der spiller en rolle. Formelt kan en sådan modelspecifikation skrives som: Testscoresi = ß · SocBagri + ei hvor Testscoresi er PISA-testscoren i hhv. læsning, matematik og naturfag for elev i, ß er koeffi - cientestimaterne for elevens baggrundsvariabler SocBagri , og ei er regressionens restled. Modellen estimeres med den såkaldte mindste kvadraters metode (Ordinary Least Squares). Reference OECD (2009c) PISA Data Analysis Manual, 2 nd edition. OECD, Paris. Kapitel 5 – Baggrundsoplysninger og fortolkning af testresultaterne i PISA 163
6. Metode og datakvalitet i PISA 2009 Af Flóvin Eidesgaard OECD har overdraget den praktiske gennemførelse af PISA på verdensplan til et konsortium bestående af fem forskningsinstitutioner og konsulentfirmaer. Det Australske Råd for Uddannelsesforskning, ACER (Australian Council for Educational Research) leder dette konsortium. Til PISA 2009 er der indsamlet data i 66 lande, hvoraf ét ikke indgår i rapporteringen. I Danmark finansierer Undervisningsministeriet projektet, og Skolestyrelsen har ansvaret for projektet. Skolestyrelsen har via udbud overdraget den praktiske del af PISA til tre danske forskningsinstitutioner: AKF, DPU og SFI. Designet i PISA 2009 er som i de tidligere PISA-runder (2006, 2003 og 2000) udformet af det internationale konsortium i samarbejde med repræsentanter og eksperter fra de enkelte lande. Et meget væsentligt krav til det anvendte design er, at data skal være sammenlignelige mellem alle deltagerlande. Ligeledes er det vigtigt at kunne sammenligne resultaterne for de enkelte lande over tid. Derfor er der ikke ændret væsentligt på designet i PISA 2009 i forhold til tidligere runder. For yderligere at styrke sammenlignings grundlaget over tid genbruges udvalgte opgaver fra runde til runde. Disse opgaver er derfor ikke offentligt tilgængelige. Undersøgelsens målgruppe Målgruppen i PISA 2009 er uddannelsessøgende født i år 1993, dvs. unge, som på undersøgelsestidspunktet var 15-16 år og under uddannelse. I Danmark deltog 5.924 unge fordelt på 285 uddannelsesinstitutioner. Testperioden var af det internationale konsortium sat til maksimalt 6 uger. I Danmark blev testene gennemført fra 2. marts til 17. april 2009, dvs. syv uger, da Danmark fik dispensation til at forlænge testperioden med en uge pga. tekniske problemer med de elektroniske læsetest, som også indgik i PISA. Eleverne var således fra 15 år og 2 mdr. til 16 år og 3 mdr. gamle på det tidspunkt, testen blev taget. Dette aldersspænd er stort set ens i alle deltagerlande. Kapitel 6 – Metode og datakvalitet i PISA 2009 165
Page 1 and 2:
PISA 2009 Danske unge i en internat
Page 3 and 4:
Indhold 5 Forord 7 1. OECD-programm
Page 5 and 6:
Forord PISA (Programme for Internat
Page 7 and 8:
1. OECD-programmet PISA (Programme
Page 9 and 10:
PISA-testen Som det allerede er næ
Page 11 and 12:
Det PISA vurderer, er defineret af
Page 13 and 14:
PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 133 and 134: 4. Naturvidenskab Indledning Af Hel
Page 135 and 136: ationel afprøvning af ideer og teo
Page 137 and 138: Begrebet scientific literacy er val
Page 139 and 140: Figur 4.2. Kort beskrivelse af de t
Page 141 and 142: Figur 4.4. Vidensområder inden for
Page 143 and 144: Antal spørgsmål fordelt på kombi
Page 145 and 146: For eksempel har spørgsmål 3 i Op
Page 147 and 148: Figur 4.9. Kriterier for de forskel
Page 149 and 150: Undervisningsministeriet (2009a). U
Page 159: PISA 2009 - Danske unge i en intern
Page 163 and 164: Pilotundersøgelse Pilotundersøgel
Page 165 and 166: Inden for hvert stratum udtrækkes
Page 167 and 168: Årsager, som kan begrunde, at elev
Page 169 and 170: Den skriftlige PISA-testning tog ca
Page 171 and 172: af et firma udvalgt af det internat
Page 173: Hvor godt er danske unge forberedt
show all

Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?