Danske unge i en international sammenligning Bind 2 – Teknisk ...

PISA 2009 – Danske unge i en international sammenligning
156
Elevskemaet
Der er rigtig mange faktorer, som kan have betydning for, hvordan en elev klarer sig fagligt
og socialt i skolen. Det er ikke nok at kende til elevens skolerelaterede erfaringer. Det
er velkendt, at elevernes socioøkonomiske baggrund betyder, at de møder skolen med
vidt forskellige grader af undervisningsparathed og forudsætninger for at tilegne sig færdigheder
– ikke kun i læsning, matematik og naturfag, men også tværfaglige færdigheder
som fx samarbejdsevne og anvendelse af it. Forskelle i familiernes muligheder for at støtte
deres børn i uddannelsesmæssige sammenhænge og børnenes muligheder for at indgå i
ikke-skolerelaterede sammenhænge er vigtige faktorer, der påvirker elevernes motivation
og indlæring. Ressourcestærke forældre er bedre i stand til at give deres børn de erfarin -
ger, som gør dem undervisningsparate og nysgerrige med hensyn til det, som de skal lære
i skolen. Et af formålene med de specifikke spørgsmål i elevskemaet er derfor at indsamle
information om de faktorer, der ikke har med skolen at gøre. Eleverne bedes angive information
om deres forældres uddannelse og beskæftigelse, ressourcer i hjemmet, immigrantstatus
og læsevaner uden for skolen. Ved at tage højde for disse faktorer forsøger
man i PISA at isolere den del af forskellene i resultater, som kan tilskrives det, der sker på
skolen og i klassen.
Helt centralt i forklaringen af elevernes færdigheder er lærernes kvalifikationer – i målbare
størrelser som uddannelsesniveau, faglig specialisering, antal års undervisningserfaring
og pædagogikum – men nok så væsentligt er lærerens holdninger og måder at gribe
undervisningen an på. Lærerens kontrol over disse andre aspekter af undervisningen er
med til at bestemme, hvor meget aktiv læringstid eleverne får ud af en undervisningstime,
anvendelse af forskellige læringsstile tilpasset de enkelte elevers / klassens behov,
forventningsniveauet, lærerens interesse og støtte til den enkelte elev osv. Disse aspekter
af lærernes undervisningspraksis – som den opleves af den enkelte elev – spørges der til i
elevskemaet.
Da læsning er hoveddomænet i PISA 2009, er der et særligt afsnit af elevskemaet, som
spørger ind til elevens holdninger til og interesse for læsning, deltagelse i specifikke læseaktiviteter,
herunder brugen af biblioteker. Eleven bliver endvidere bedt om at reflektere
over og karakterisere sine strategier til at læse og forstå en tekst. I den danske version
suppleres elevskemaet med en række spørgsmål om elevens adgang til og anvendelse af
computere og it både på skolen og derhjemme. Endvidere spørger man til elevernes evner
til at løse specifikke opgaver på computeren, fx bruge et regneark til at lave en graf.